Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2013
- Hvorfor er det så svært at spise sundt?
|
|
|
Idealer kan
kun være fyrtårne, der letter vores orientering.
— U. Thant
Hvorfor
er det så svært at spise sundt?
Der er ofte så stor en udfordring at gennemføre omfattende ændringer
i kosten, at det er frustrerende både for personen selv og den diætist
eller anden kostvejleder, der forsøger at få gennemført relevante
kostændringer.
De fleste mennesker, der ønsker at ændre kostvaner, har ofte så svært
ved at undvære de usunde fødevarer, de er vant til at spise, at de reelt
ikke får ændret ret meget ved deres kost.
Hvorfor har mange mennesker så svært ved at komme væk fra usunde
kostvaner, selv om de ønsker det?
Jeg vil i denne artikel forsøge at argumentere for, at
fødevareindustrien — og de eksperter de har hyret til at varetage deres
interesser — har en stor del af skylden for:
- at mange mennesker er forvirrede med hensyn til, hvad der er sundt,
og ikke forstår de forskellige udmeldinger der kommer fra eksperter
- at de fleste mennesker er så afhængige af junkmad, at det
er uhyre svært at gennemføre større kostændringer.
I en international analyse af den indflydelse fødevareindustrien har
på de politiske beslutninger vedr. sundhed har forskere fra Australien,
Storbritannien, Brasilien og andre steder nu udtalt, at selvregulering
har svigtet, og at det er på tide at branchen bliver reguleret strengere
udefra.
Forskerne konkluderer nemlig, at multinationale selskaber gennem
aggressiv markedsføring af ultra-forarbejdede føde- og drikkevarer er
store drivkræfter bag verdens voksende epidemi af kroniske sygdomme som
hjertesygdomme, kræft og diabetes.
Forskerne henviste til dokumenter fra industrien, som de siger
afslører, hvordan virksomheder forsøger at forme sundhedslovgivning og
undgå regulering. Det sker ved at "bygge institutionelle og finansielle
forbindelser" med sundhedspersonale, ikke-statslige organisationer og
sundhedsagenturer, forvrænge forskningsresultater og praktisere
lobbyisme overfor politikere, så de modsætter sig sundhedsreformer.
Analyser af offentliggjort forskning viste, at den forskning, der
udelukkende var sponsoreret af føde- og drikkevarevirksomheder, var fire
til otte gange mere tilbøjelig til at nå frem til konklusioner, der
favoriserede de pågældende virksomheder og deres produkter.
Forskernes udmelding er klar. De konkluderer, at enhver regering, der
tager folkesundhed alvorlig, bør holde sine aktiviteter på
folkesundhedsområdet adskilt fra indflydelse fra fødevareindustrien.(1)
Set herfra er den udbredte kostforvirring i befolkningen i stor
udstrækning et resultat af forskere, der opnår en væsentlig økonomisk
vinding ved at være for flinke overfor den fødevareindustri, der betaler
deres forskning (eller som giver dem personlige indtægter).
Langt den meste forskning er seriøs og troværdig, men der er desværre
også mange eksempler på, hvordan forskere (evt. i samarbejde med
sponsorer) tilrettelægger undersøgelser på en måde, så de opnår et
resultat, der vil gøre sponsorerne glade. Der er også mange eksempler
på, at forskere fordrejer eller fortier detaljer eller formulerer deres
konklusioner på en måde, så de tilgodeser bestemte firmaers interesser.
Fødevare- eller medicinproducenter har en naturlig interesse i at
påvirke forskning i fødevarer og medicin, og hvordan den offentliggøres.
Det klarer de blandt andet via de eksperter, de aflønner, og via den
forskning, de sponsorerer.
I den omstridte rapport 'Myths, Presumptions, and Facts about
Obesity', hvor Arne Astrup er medforfatter, får vi et lille indblik i
hans økonomiske forbindelser til både medicinal- og fødevareindustrien.
Der står, at dr. Astrup modtager betaling fra the Global Dairy Platform,
Kraft Foods, Knowledge Institute for Beer, McDonald's Global Advisory
Council, Arena Pharmaceuticals, Basic Research, Novo Nordisk, Pathway
Genomics, Jenny Craig og Vivus.(2)
Det er en ganske imponerende liste af medicinal- og fødevarefirmaer,
som måske vores mest citerede "slankedoktor" og leder af Institut for
Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har økonomiske forbindelser
til.
Dermed er ikke sagt, at Astrup har ladet sine økonomiske interesser
påvirke hans forskning eller farver den måde, han formidler den på. Det
må du selv vurdere. Jeg nævner blot dette som et eksempel på de tætte
økonomiske forbindelser, der kan være mellem forskere/eksperter og
producenter af medicin eller fødevarer.
Der er flere grund til at være på vagt overfor den måde
fødevareindustrien arbejder på.
Manipulation med fødevarer og hjernekemi
De færreste er klar over, hvor mange resurser fødevareproducenter
bruger på at lokke os til at købe mad og drikkevarer — igen og igen —
som reelt skader vores helbred.
Avisen The New York Times bringer en interessant omtale af New York
Times journalist Michael Moss og hans kommende bog “Salt Sugar Fat: How
the Food Giants Hooked Us.”
Artiklen beskriver, hvordan store fødevareproducenter bruger mange
millioner på at teste og udvikle produkter, der giver dig den bedst
mulige fornemmelse, når du putter dem i munden. Det er produkter, der
bliver fremstillet, så de snyder din krops indbyggede evne til at
fornemme kalorieindholdet i det, du spiser. Din hjerne bliver snydt til
at tro, at produktet ikke eller næsten ikke indeholder kalorier.
Disse produkter bliver ifølge Michael Moss helt bevidst designet til
at gøre dig afhængig af dem.
Moss skriver: "Hvad jeg fandt, over fire års research og
rapportering, var en bevidst indsats — der finder sted i laboratorier og
markedsføringsmøder — for at gøre folk afhængige af fødevarer, der er
bekvemme og billige." (3)
Hvis du indtager for meget forarbejdet eller ultra-forarbejdet mad,
sætter du kroppens naturlige appetitregulering og fornemmelse af
kalorieindhold i maden ud af spil.
Resultatet er, at du nærmest ikke kan undgå at overspise.
Selv om der er en klar og veldokumenteret sammenhæng mellem øget
forekomst af en lang række sygdomme og junkmad, er det den almindelige
opfattelse, at eftersom folk selv bestemmer, hvad de køber og spiser,
kan de jo bare lade være med at købe/spise disse fødevarer.
Derfor accepterer vi stiltiende, at millioner af mennesker bliver
afhængige og syge af ultra-forarbejdede fødevarer, der bevidst er
designet til gøre os afhængige eller i det mindste let giver os en stærk
trang og lyst til at købe dem igen og igen.
Vi har naturligvis altid et valg, men efter min mening har
fødevareindustrien et kæmpe medansvar — både når de fremstiller, og når
de markedsfører deres produkter.
Har du nogensinde prøvet at fortælle en ryger, at han har et valg, og
han da bare skal holde op?
Eller fortalt en alkoholiker, hvor let det er at holde op med at
drikke?
Eller tænkt at narkomaner da selv er ude om det, for de kunne da bare
have ladet være med at begynde?
Eller fortalt (eller tænkt) at en svært overvægtig har en svag
karakter, for det er da let at undgå for meget af det, der feder?
Det er for letkøbt, misvisende og på ingen måde effektivt, at skyde
skylden for afhængigheden på den afhængige — og blot påstå, at det alene
er et spørgsmål om selvkontrol og valg.
Selv om vi har beviser for, at junkmad fører til eller medvirker til
hele spektret af den moderne civilisations helbredsulykker — inkl.
diabetes, forhøjet blodtryk, fedme, hjertesygdomme,
fordøjelsesproblemer, gigt og kræft — tillader lovgivningen alligevel i
alt for stor udstrækning, at industrien vildleder og manipulerer.
Der er med rette advarsler om sundhedsrisikoen på cigaretpakkerne,
hvorimod meget junkmad præsenteres som sundt — ja i nogle tilfælde har
visse produkter endog et nøglehulsmærke eller andet mærke, som
overbeviser kunden om, at de vælger det sunde.
Når fødevareindustrien med ufine metoder og vildledning lokker os til
at købe sundhedsskadelige produkter, som vi bliver mere eller mindre
afhængige af, er konsekvenserne for befolkningens sundhed langt værre,
end de fleste kan forestille sig.
Et firma skal naturligvis have lov til at markedsføre og sælge deres
produkter, men hvor går grænsen?
En fremtidig generation af junkmad junkier?
Endnu mere alarmerende er ny forskning, der tyder på, at junkmad
under graviditeten kan resultere i børn, der er afhængige eller som
lettere bliver afhængige af usunde fødevarer.
Forsøg med rotter, der blev givet forskelligt foder under
graviditeten, viser nemlig, at junkmad under graviditeten giver
ændringer i hjernen hos fostret.
Forsøget tyder på, at gravide, der spiser junkmad under graviditeten
ændrer udviklingen af
opioid
signalvejen i barnets hjerne, hvilket resulterer i nedsat følsomhed, der
gør, at babyer er mindre følsomme over for de opioider, som frigives ved
indtagelse af fødevarer, der har et højt indhold af fedt og sukker.
Resultatet er, at disse børn fødes med en højere "tolerance" overfor
junkmad, hvorefter der skal mere til, før de opnår en "feel good"
respons.(4)
Dette studie fik lægen og chefredaktøren Gerald Weissmann for FASEB
journalen (Federation of American Societies for Experimental Biology)
til at udtale: "Denne undersøgelse viser, at afhængighed af junkmad er
en sand afhængighed. Junkmad engagerer den samme kropskemi som opium,
morfin eller heroin. Trist at sige, junkmad under graviditeten får
børnene til at blive junkmad junkier."
Jeg er ikke fortaler for, at vi skal forbyde skodmad eller, at vi
ikke må nyde det "forbudte". Jeg mener, at vi skal være tolerante, og
lade folk spise og leve præcist, som de vil, så længe de ikke skader
andre.
Men vi bliver ganske enkelt nødt til at få bedre styr på de dele af
fødevareindustrien, der både bevidst vildleder og bevidst forsøger at
gøre os afhængige af ultra-raffinerede fødevarer, der skader vores og
vores efterkommeres helbred.
Kilder:
(1) Rob Moodie m.fl. Profits and pandemics: prevention of harmful
effects of tobacco, alcohol, and ultra-processed food and drink
industries. The Lancet. 23. februar 2013. Vol. 381No. 9867 pp 670-679
(2) Hele listen af økonomiske forbindelser (rapporteret i forbindelse
med den pågældende undersøgelse) kan læses her:
Myths, Presumptions, and Facts about Obesity
(3)
The Extraordinary Science of Addictive Junk Food
(4) Jessica R. Gugusheff, Zhi Yi Ong, and Beverly S. Muhlhausler. A
maternal "junk-food" diet reduces sensitivity to the opioid antagonist
naloxone in offspring postweaning. FASEB J March 2013 27:1275-1284,
doi:10.1096/fj.12-217653.
Abstract.
En dårlig
vane er som en blød seng, let at komme i, men svær at komme ud af.
— Ukendt
