Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2014
- Humør påvirker valg af fødevarer
- Plads til nye vaner (Nye vaner 3)
|
|
|
Hvis du ikke
ofte har følt glæden ved at gøre en venlig handling, har du forsømt
meget, og mest af alt dig selv.
— A. Neilen
Humør påvirker valg af fødevarer
Tidligere forskning har vist, at følelser påvirker, hvad vi spiser.
Negative og positive stemninger kan få os til at foretrække forskellige
typer af fødevarer.
Hvis valget fx er mellem druer og slik, vil en person i godt humør
ofte vælge druerne og en person i dårligt humør vil vælge slikket.
Nu har et studie kigget på, hvorfor mennesker i dårligt humør lettere
bliver fristet til at vælge det usunde og, hvorfor de oftere vil træffe
et sundere valg af fødevarer, når de er i bedre humør.
Forskerne foretog fire laboratorieforsøg for at undersøge, hvordan
humør påvirkede valg af fødevarer.
Alle forsøg viste, at mennesker i dårligt humør har tendens til at
vælge det usunde og mennesker i godt humør oftere vælger det sunde.
Når folk er i godt humør, og tingene synes at være i orden, kan de
lettere se ting i et større perspektiv. De kan lettere fokusere på de
mere abstrakte aspekter af fødevarer, herunder hvor sunde de er.
Et godt humør gør det lettere at tænke langsigtet. Vi har lettere ved
at fokusere på de fremtidige sundhedsmæssige fordele ved at vælge det
sunde.
Når vi er i dårlig humør, har vi derimod mere tendens til at fokusere
på den umiddelbare smag, nydelse og sanseoplevelse. Vi er mere
tilbøjelige til at gå efter det, vi lige har lyst til og som umiddelbart
giver størst nydelse frem for det, som er bedst eller sundest for os på
længere sigt.
Kilde: Meryl P. Gardner, Brian Wansink, Junyong Kim, Se-Bum Park.
Better moods for better eating?: How mood influences food choice.
Journal of Consumer Psychology. Available online 25 January 2014.
http://dx.doi.org/10.1016/j.jcps.2014.01.002
Kommentar:
- Prøv helt bevidst at tænke på de langsigtede konsekvenser af
dine valg, frem for den umiddelbare nydelse — især når humøret ikke
er i top.
- Hvis du alligevel vælger noget usundt kun for nydelsens skyld,
så nyd det! Nyd det langsomt og med fuld opmærksomhed, og du bliver
hurtigere "mæt" af nydelse.
- Sørg for at dine smagsløg kan smage nuancerne i sund mad. Hvis
du igennem lang tid har vænnet dine smagsløg til for meget salt,
sukker, fedt eller stærk krydret mad, kan det være svært at smage
nuancerne i frugt og grønt (du syntes måske, at frugt, grøntsager og
anden sund mad "smager af for lidt").
- Gør sund mad til en vane. Genopret sunde og sensitive smagsløg,
og du vil have meget lettere ved at nyde sundere kostvaner.
Er du i gang med at ændre vaner, så hold hele tiden for øje, hvorfor
du er i gang med at ændre vaner. Fokuser på de fremtidige fordele af
dine valg.
Læs evt.
Hvorfor dog nye vaner!?
Plads til nye vaner
(Nye vaner 3)
Livet kan være svært nok i forvejen — ikke mindst for meget
overvægtige eller alvorlige syge mennesker — hvilket kan gøre det ekstra
uoverskueligt at gå i gang med større ændringer i kost og livsstil.
En af grundene til at en person, som ellers brændende ønsker og/eller
har brug for at ændre livsstil, ikke klarer det, er, at det kan virke
helt uoverskueligt at gennemføre større ændringer, hvis der allerede er
så meget andet at kæmpe med, at der mangler overskud til nye projekter.
Skab plads til nye vaner
Et af de største problemer, mange mennesker har med at få ændret vaner,
er at finde plads i deres liv og tanker til at tage fat på opgaven.
Det kræver fx tid at sætte sig ind i ting, læse bøger eller artikler,
planlægge, lære at tilberede ny mad, hvis du vil ændre kostvaner osv.
Eftersom mange føler, at de i forvejen mangler tid, virker det ofte
uoverskueligt at finde mere tid til fx sundere mad, mere motion eller
bedre søvn.
Mangel på tid er dog mest en illusion. De fleste mennesker har jo tid
til at sidde flere timer dagligt og se fjernsyn ... eller foretage sig
andet, som de strengt taget ikke nyder særlig meget eller får ret meget
ud af.
Ikke noget galt i at se fjernsyn, men der er noget galt i at bruge "har
ikke tid" som en grund til ikke at gøre vigtige ting, hvis du samtidig
bruger en masse tid på uvigtige ting.
Mange dårlige/usunde vaner er enorme tidsrøvere. Derfor oplever mange,
der indfører sundere vaner, at de både får mere tid og mere energi til
netop det, som de nyder og syntes er væsentligt.
Det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at ændre på dine vaner,
men lad være med at narre dig selv med dårlige undskyldninger, hvis du
egentlig gerne vil indføre nye vaner, da selvbedrag kun vil gøre det
hele mere besværligt.
Det kræver mentalt overskud at skulle tackle de problemer og
udfordringer, der kan opstå, når du begynder på noget nyt.
Ændringer kræver overskud. Men ofte har mennesker, med størst behov for
at ændre kost og livsstil, netop mindst overskud til rent faktisk at få
det gjort — fx alvorligt syge mennesker.
"Har ikke tid" eller andre af den slags undskyldninger betyder som regel
(men ikke altid), at vi rent mentalt er fyldt op med alt for meget, vi
ikke har styr på, og derfor har svært ved at finde plads til større
udfordringer i form af nye vaner og nye projekter.
Hvordan skaber du et mentalt overskud, før du går i gang med et nyt
projekt, som fx at ændre indgroede vaner?
Der er især to ting, som dit sind kan være så optaget af, at det er
svært at finde plads og overskud til at gennemføre nye projekter, som fx
at ændre vaner:
- Følelsesmæssige problemer.
- Ting du burde gøre, måske burde gøre, kunne gøre, skulle have gjort
for længst, aftaler du skal huske osv. Altså mere eller mindre praktiske
ting, hvor du bruger dit sind som kalender, notesblok, huskeliste,
liste af arbejdsopgaver, et sted til at opbevare gode ideer osv.
I begge tilfælde kan du sandsynligvis få mere ro i sindet ved at skrive
ting ned.
Skriv det ned
Mange, der skriver det ned, som fylder deres sind, oplever ofte en
fornemmelse af, at de har mere styr på tingene, og de får mere ro og
plads til at overveje nye muligheder og nye vaner.
Du bruger såkaldt expressive writing (udtryksfuld skrivning), hvis du
skriver dine inderste tanker og følelser ned.
Det er en metode, der er kendt for at kunne lindre psykiske traumer og
forbedre humøret.
Læs mere i artiklen:
Skriv det ned
Og du bruger praktiske lister (indkøbslister, kalender til aftaler,
huskelister, lister af mulige fremtidige projekter, lister af ting du
bliver nødt til snart at få klaret osv.). Der er mange muligheder. Det
vigtige er blot, at du har nogle systemer, der fungerer så godt, at dit
sind holder op med hele tiden eller ofte at kværne om de ting, du ikke
har fået gjort, hvad du skal huske osv.
Når du er afklaret med ting, og har skrevet dem ned, holder sindet i
stor udstrækning op med at plage dig med det.
Hvis der er ting, som plager dig eller ofte kværner for meget rundt i
hovedet: Skriv det ned!
Sørg for, at du rent mentalt har plads og ro til noget nyt, før du
kaster dig ud i omfattende ændringer, der kræver meget af dig.
Håb ser det
usynlige, føler det uhåndgribelige, og opnår det umulige.
— Charles
Caleb Colton
