Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2015
- Er du klar til at give, hvad det koster?
- Lidt af hvert
|
|
|
Hvis du aldrig er
bange eller flov eller såret, betyder det, at du aldrig tager chancer.
— Julia Sorel 1926-
Er du klar til at give, hvad det koster?
En af de overvejelser, vi bør gøre os, før vi begynder større
ændringer i vores liv eller livsstil, er, om vi er parate til at betale
prisen.
Alt har en pris. Hvad er prisen? (i besvær, tid, ting der skal
undværes osv.)
Hvad er den langsigtede gevinst, hvis du betaler prisen?
Når du har vurderet, hvad der skal til eller, hvad det vil kræve af
dig, er det tid til at bestemme dig for at betale prisen — eller evt.
bestemme dig for, at du ikke kan eller gider, fordi prisen er for høj.
Hvis du fx har for meget kolesterol i blodet vil det sandsynligvis
kræve i det mindste nogle rimelig omfattende ændringer i din livsstil,
hvis du vil have det ned uden medicin. Det kunne fx være:
- at spise store mængder grøntsager
- at undgå animalske fødevarer
eller begrænse dem til et minimum
- at undgå fedt og olie i maden,
men få nok omega-3 i kosten
- at undgå eller kun spise meget
lidt sukker og andre raffinerede kulhydrater
- at dyrke motion.
Hvis du fx ønsker at tabe dig på en måde, du kan fastholde, vil det
nok kræve, at du permanent mindsker din indtagelse af sukker og fedt i
kosten og spiser flere sunde fiberrige fødevarer.
Osv.
Når du ønsker at opnå noget, koster det noget. Find prisen og bestem
dig for at betale den.
Hvad ønsker du at opnå ved at ændre vaner? Ved du hvilke
ændringer, der har størst chancer for at give dig det ønskede resultat?
(hvis ikke skal du måske læse bøger, snakke med din læge mv., indtil du
ved, hvad der skal til).
Når du ved, hvad der skal til, er det tid til at bestemme dig for at
gøre, hvad der skal til.
Mange undlader at tage denne helhjertede beslutning om at betale
prisen, før de begynder.
Tænk lidt over det. Bestem dig for at betale prisen, og gennemfør
derefter de nødvendige ændringer — også hvis det betyder, at du skal
motionere, selv om du ikke har lyst, eller skal over på grøn kost, selv
om du syntes, den er kedelig, eller du skal væk fra den salte mad, du
holder så meget af.
Når kravet er omfattende ændringer i dine vaner, for at kunne opnå et
bestemt resultat, er det nødvendigt med en fast beslutning om at gøre,
hvad der skal til, for at gennemføre dit projekt.
Lidt af hvert ...
Vitamin D i høje doser mistænkes for at øge dødeligheden
Niveauet af vitamin D i blodet bør hverken være for højt eller for lavt.
Forskere fra Københavns Universitet påviser som de første i verden, at
der også er en sammenhæng mellem hjerte-kar-død og højt vitamin D niveau
(Københavns Universitet 10. marts 2015)
Kommentar:
Det er egentlig ret logisk, at både for meget og for lidt D-vitamin
(som med så meget andet) ikke er godt. Om undersøgelsen helt holder vand
vil fremtidige undersøgelser be- eller afkræfte, men indtil videre må
det anses for fornuftigt at tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret,
og måske hele året, hvis man er i en særlig risikogruppe.
Hvis et sted mellem 50 - 70 nanomol per liter er bedst bør de fleste
danskere sandsynligvis tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret,
medmindre de er så heldige, at de kan få sol på kroppen det meste af
året.
Når du får nok sol er der ingen grund til at tage tilskud af
D-vitamin, medmindre din læge via en blodprøve kan se, at dit blod
indeholder mindre end 50 nanomol.
Fødevarestyrelsens anbefalinger vedr. D-vitamin er ikke helt ved
siden af. Læs artiklen:
Hvem har brug for tilskud af D-vitamin?
Selv om de måske kunne tilføje noget i retning af, at personer, der
spiser en fedtfattig plantebaseret kost bør være særlig opmærksom på, at
få nok D-vitamin, medmindre de er i en situation, hvor de kan få sol på
kroppen det meste af året.
Hvis du spiser fedtfattigt er der øget risiko for D-vitaminmangel.
Læs artiklen:
D-vitamin og fedtfattig kost
Energidrikke – ikke for børn
Børn, der drikker energidrikke, får let alt for meget koffein. Det kan
føre til, at børnene får svært ved at sove, får hjertebanken, bliver
irritable, nervøse eller angste. Men børn skal ikke drikke energidrikke.
Alligevel dokumenterer en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har
lavet for Fødevarestyrelsen, at voksne ofte giver børnene energidrikke –
blandt andet til fødselsdage og efter sportsaktiviteter. (altomkost.dk)
Advarsel mod slankemidlerne Slimex 15 og Slimex 15 New Formula
Sundhedsstyrelsen advarer mod at anvende slankemidlerne "Slimex 15" og "Slimex
15 New Formula", som sælges på internettet. Slankemidlerne indeholder
stoffet sibutramin, der kan medføre meget alvorlige bivirkninger. (sundhedsstyrelsen.dk)
Læs evt. mere om
slankeprodukter
MFR-vaccinen: De 6 største myter aflivet af videnskaben
MFR-vaccinen er blevet beskyldt for at indeholde kviksølv og udløse
autisme. Men hvad skjuler sig egentlig af ’farlig kemi’ i MFR, skal man
droppe MFR-vaccination - og hvad er fup og fakta? (videnskab.dk 9. marts
2015)
WHO anbefaler, at børn og voksne indtager mindre sukker
En ny guidline fra verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler at
voksne og børn reducere deres daglige indtag af frie sukkerarter til
mindre end 10% af deres samlede energiindtag. En yderligere reduktion
til under 5% eller ca. 25 gram (6 teskefulde) pr dag ville give
yderligere sundhedsmæssige fordele. (Pressemeddelelse fra WHO 4. marts
2015)
Kommentar:
Glimrende anbefaling. Personligt har jeg lidt svært ved at hitte ud af,
hvordan man kan komme helt op på 10 % af kalorierne fra sukker. Det er
meget sukker!
Vi spiser og drikker i gennemsnit 20 kg sukker om året. Vi får
hovedsageligt sukker fra sodavand, saft, slik, chokolade, kager og
lignende. Især børnene får alt for meget sukker. Seks ud 10 børn får
mere end 10 % af deres energi fra sukker. (altomkost.dk)
Ny forskning: Fredagsslik kan skade børn resten af livet
Forældrenes dårlige vaner, som fredagsslik og dovenskab, smitter af og
giver børn større risiko for sukkersyge og hjertekarsygdomme som voksne
(Ekstra Bladet 11 marts 2015)
Motion ændrer overraskende hurtigt på din hjerne
Identiske tvillinger, der jo har fuldstændig ens DNA, kan på få år blive
meget forskellige både i krop og hjerne, hvis de får forskellige
motionsvaner som voksne. (videnskab.dk 6.marts 2015).
Kommentar:
Din livsstil betyder som regel langt mere end arveanlæg.
Yderlige ny viden viser at sort te modvirker type 2 diabetes.
Forsøg med rotter viste et signifikant reduceret blodsukker niveau og
viste endvidere at sort te kan både forebygge og helbrede diabetes hos
rotter, og at sort te ligesom grøn te har anti diabetes egenskaber.
Forskerne konkluderer at te kan hjælpe med at kontrollere diabetes hos
mennesker.
(sundhedsguiden.dk 04-03-2015)
Forskere: For meget søvn er muligvis farligt
Folk, som sover mere end otte timer i døgnet, har en højere risiko for
slagtilfælde. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af forskere
fra University of Cambridge, skriver universitetet i en
pressemeddelelse. Ifølge forskerne har folk, som sover mere end 8
timer om dagen, 46 procent større risiko for hjerteslag, end dem som
sover mellem seks og otte timer om dagen. (videnskab.dk 5. marts 2015)
Kommentar:
Undersøgelsen viser ikke, om mere søvn er et symptom, en tidlig markør,
eller om det er årsagen eller medvirkende årsag til hjertekarsygdomme.
Syge mennesker har jo en naturlig tendens til at være mere trætte og
sove mere (hvilket er en god idé, hvis behovet er der, eftersom de
helbredende kræfter er særlig aktive, når vi sover). Læs evt.
mere om søvn
her
Den største
fejl, vil jeg mene, er ikke at være bevist om nogen.
— Thomas
Carlyle, 1795-1881
