Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 12, 2010


  1. Mindre salt kan forhindrer mange hjerte-kar-sygdomme

  2. Spørgsmål og kommentarer fra læsere
    (Alkohol / Blev fuldtidsvegetar / Mælk)

 

Grovhed er den svage persons efterligning af styrke.

— Eric Hoffer


1) Mindre salt kan forhindrer mange hjerte-kar-sygdomme

Det er allerede kendt, at en væsentlig reduktion i saltindtaget ofte hjælper med at sænke et forhøjet blodtryk.

Et relativt nyt studie — offentliggjort i British Medical Journal — viser nu, at et højt saltindtag er forbundet med betydelig øget risiko for slagtilfælde (hjerneblødning) og andre former for hjerte-kar-sygdomme. Forskerne gennemgik systematisk flere undersøgelser med i alt 177.025 deltagere.

En forskel på i gennemsnit 5 gram salt dagligt er forbundet med 23 % forskel i forekomsten af slagtilfælde og 17 % forskel i antallet af alle former for hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne vurderer, at en halvering af saltindtaget vil kunne afværge omkring 1,25 millioner dødsfald som følge af slagtilfælde, og næsten tre millioner dødsfald på grund af hjerte-kar-sygdomme på verdensplan.

Kilde: Pasquale Strazzullo m.fl.
Salt intake, stroke, and cardiovascular disease: meta-analysis of prospective studies
British Medical Journal 2009;339:b4567
doi:10.1136/bmj.b4567

Kommentar:

Et højt saltindtag er også et stort problem i EU. Problemet for forbrugerne er, at det især er fra industrielt fremstillede fødevarer at vi får en stor del af vores salt, ca. 70 %. altomkost.dk 10.2.2010

Der er flere grunde til at industrien gerne putter en masse salt i maden, og de har ikke at gøre med din sundhed. Læs evt. artiklen Salt i alt i et tidligere nyhedsbrev.

Danske mænd får i gennemsnit 9-11 gram salt pr dag og danske kvinder 7-8 gram pr dag. Det anbefales at saltindtaget reduceres til et niveau på 6 gram pr dag for kvinder og 7 gram pr dag for mænd, og på længere sigt til 5-6 gram pr dag (jf. De Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA). altomkost.dk 10. februar 2010

Læs evt. mere i rapporten salt og sundhed (pdf-fil) om danskernes forbrug af salt og sammenhængen mellem salt og sundhed fra Danmarks Fødevareforskning.

Den ideelle saltindtagelse ligger sandsynligvis helt nede på omkring 2-3 gram salt dagligt.

Der er mindst syv problemer forbundet med at indtage for meget salt. Læs evt. mere i ugeskriftet uge 11, 2007.

Den største kilde til salt i danskernes kost er det brød, vi spiser. Det gennemsnitlige saltindhold i bagerbrød er 1,3 g/100g. Det tilsvarende tal for de industrifremstillede brød er 1,2 g/100g. altomkost.dk 11. februar 2010

Der er også flere andre grunde til, at det er langt bedre at bage dine egne brød, frem for at købe brød i supermarkedet eller hos bageren. Du bliver nemlig for let snydt til at købe brød, der er alt andet end sunde. Læs evt. fra tidligere nyhedsbreve:

Snyd med fuldkorn
Snyd med fuldkorn(2)
Vælg fuldkornsbrød
Vælg langtidshævet fuldkornsbrød

Saltindholdet i fastfood og færdigretter — herunder brød, ost, pålæg og færdigretter — er ofte så højt, at det er sundhedsskadeligt.

Tilbered al eller næsten al din mad af gode råvarer — og vær meget opmærksom og kræsen, hvis du ind imellem vælger forarbejdede fødevarer og færdigretter.


2) Spørgsmål og kommentarer fra læsere

Alkohol
Læser: Jeg er smækforvirret! Min mand siger at Sundhedsstyrelsen selv siger, at det er sundt at drikke øl, bare ikke mere end 2-3 om dagen, (som han siger han drikker, men er nok lidt mere!) ... men jeg har læst et sted at alkohol kan give kræft!? Det kan vel ikke både være sundt og kræftfremkaldende at drikke øl eller vin (jeg holder mest af vin, og er det ikke sundere end øl, hvis det skal være?).

Min mening: Sundhedsstyrelsens kampagner om alkohol har skabt en masse forvirring, og indirekte givet mange den opfattelse, at alkohol er sundt eller i orden, når blot mængden ikke overstiger de (alt for høje) grænser, Sundhedsstyrelsen har sat. Ifølge en artikel på cancer.dk slår WHO fx fast, at der er videnskabeligt bevis for, at risikoen for brystkræft stiger med cirka 10 procent for hver gang, du drikker 10 gram alkohol (svarende til en lille drink) om dagen.

Det har forvirret mange, at alkohol (i små mængder) ser ud til at have en gavnlig virkning på hjerte-kredsløb. Men ingen ved helt, hvorfor det forholder sig sådan, og det gælder sandsynligvis kun, hvis du spiser usundt, og har gavn af fx antioxidanter i vin eller af en mindre kolesterolsænkende virkning af alkohol.

Blev fuldtidsvegetar
Læser: I et af nyhedsbrevene skrev du om en undersøgelse der viste hvor gavnlig en vegetabilsk diæt var for helbredet, og det var selvom at det var konventionelt dyrkede grøntsager. Det gav mig det sidste skub til at blive ”fuldtidsvegetar”. Det gav følelsen af, at det nytter noget, selvom man ikke altid har råd til at købe økologisk og biodynamisk.

Min mening: Det er en god idé at vælge økologiske fødevarer, men langt fra det vigtigste. Vælg god kvalitet af vegetabilske fødevarer. Har du ikke råd til de økologisk grønsager, gør det ikke så meget. Fokuser først og fremmest på at spise meget og god kvalitet af vegetabilske fødevarer – og køb så økologisk, når du har råd, og kvaliteten er i orden. Bønner, mel, ris, havregryn mv. kan du altid købe økologisk. De få kroner, du giver mere for de økologiske varianter af disse varer, betyder ingenting, eftersom de er forholdsvis drøje i brug og billige, selv om de er økologiske.

Mælk
Læser: Jeg har en søn (nu 35 år) som ikke kunne tåle mælk som lille. Det var dengang lægerne ikke mente der var en sammenhæng mellem kost og krop. Jeg læste et lille blad, som Julia Vøldan udgav. Min søn slap for lunge- og mellemørebetændelse, diaré opkastninger mm., da han ikke fik mælk mere.


Så længe en person ikke indrømmer, han er besejret, er han ikke besejret — han er bare lidt bagefter, og er ikke færdig med at kæmpe.

— Darrell Royal, fodboldtræner


www.vegetarbladet.dk l www.slankeklub.dk l l www.kalorietabel.dk l www.slankenyt.dk

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.