Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 12, 2014


  1. Nye anbefalinger om sukker på vej
  2. God forberedelse (nye vaner 4)
 

Lev dit liv hver dag, som når du bestiger et bjerg.
Et lejlighedsvis blik imod toppen holder målet for øje, men mange smukke scener skal ses fra hvert nyt udsigtspunkt.

— Harold B. Melchart


Nye anbefalinger om sukker på vej

Nye anbefalinger om sukker er på vej fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen).

Efter en gennemgang af omkring 9.000 undersøgelser fandt WHO's ekspertgruppe, at høj indtagelse af sukker er stærkt knyttet til fedme og huller i tænderne. Ekspertgruppen bemærkede, at overvægtige mennesker har en højere risiko for kroniske sygdomme, der er ansvarlige for mere end 60 procent af alle dødsfald på verdensplan.

Derfor anbefaler WHO's ekspertpanel, at vi sænker det daglige sukkerforbrug, så højst 5 % af kalorierne kommer fra sukker. Det vil være med til at bekæmpe fedme og huller i tænderne.

Det omfatter sukker tilsat fødevarer, og den sukker der findes naturligt i honning, sirup og juice, men ikke den sukker, der forekommer naturligt i frugt.

WHO oplyser dog, at de vil fastholde det gamle råd om, at sukker højst bør udgøre 10 % af det daglige kalorieindtag. Men at 5 % er målet.

De betragter højst 5 % som det ideelle mål og højst 10 % som et mere realistisk mål.

Læs evt. på engelsk:

New sugar guideline: less than a can of Coke per day

WHO's pressekonference om sukker kan læses her

Nu skal vi bare have den danske fødevarestyrelse til at følge trop, så anbefalingerne herhjemme også bliver, at vi bør stile efter, at højst 5 % af kalorierne kommer fra tilsat sukker.

Det svarer til cirka 25 gram sukker om dagen for en normalvægtig voksen.

For de fleste danskere betyder det, at de bør mindst halvere deres forbrug af sukker.

Per Brændgaard fortalte i Aftenshowet om de nye anbefalinger her

Læs også artiklen: Mindre sukker, mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme


God forberedelse (nye vaner 4)

Noget af det vigtigste, du kan gøre, hvis du overvejer at gennemføre nye sundere vaner, selv om du ved, at det bliver en stor udfordring, er, at tænke det hele igennem, og være godt forberedt fra starten.

God forberedelse er ofte alfa omega, hvis projektet skal lykkes. God forberedelse og en god start er halvdelen af arbejdet.

I mange tilfælde er det forberedelserne, før omfattende ændringer, der afgør om projektet bliver en succes — altså fx din beslutning, målsætning, gennemtænkning og planlægning.

Det er på mange måder en mental proces at blive enig med sig selv om at gennemføre omfattende ændringer på trods af de forhindringer, der skal overvindes.

Der er naturligvis ingen grund til at vente med de ændringer, du mener er lette at gennemføre. Gennemfør dem med det samme, så du får fornemmelsen af, at du er godt i gang, og er på vej mod dit mål.

Men samtidig med, at du går i gang med det lette/overkommelige med det samme, gennemtænker og planlægger du, hvordan du vil gribe tingene an for at kunne ende op med at have gennemført omfattende ændringer.

Vær forberedt

Skriv fx en liste af de mulige problemer og udfordringer, du kan støde på, og hvad du evt. kan gør i hvert tilfælde.

Hvis du ikke er forberedt, når problemerne viser sig — og de vil vise sig — vil projektet have alt for stor risiko for at kikse.

Med god forberedelse bliver du ikke nær så let væltet omkuld af de problemer, der dukker op.

Uden forberedelse bliver du måske overrasket eller kommer i vildrede, når noget uventet dukker op. Du opdager måske, at noget er langt sværere, end du havde regnet med.

God forberedelse er på mange måder med til at forhindre, at du falder tilbage til de gamle indgroede vaner og rutiner.

Som beskrevet i artiklen: God forberedelse betaler sig, kan det fx betale sig at bruge tid på forberedelse før man går i gang med at tabe sig.

Kvinder, som havde fundet frem til mulige løsninger på de problemer, de sandsynligvis ville stå overfor i løbet af deres slankeprojekt, før de gik i gang med at tabe sig, klarede sig bedst.

De havde blandt andet på forhånd lært om portionsstørrelser, at være nærværende når de spiste, nyde deres måltider og finde sunde erstatninger for de kalorierige fødevarer, de holdt meget af. Da de derefter gik i gang med at tabe dig, havde de lettere ved at tabe sig og lettere ved at fastholde deres vægttab, sammenlignet med en gruppe kvinder, der ikke først havde brugt tid på at forberede sig.

Hvis du er forberedt på de udfordringer, du vil løbe ind i, og har en god idé om, hvordan du bedst griber tingene an, når problemerne opstår, har du langt større chancer for succes med dit projekt — og det gælder uanset, om du planlægger at bestige Mount Everest i stormvejr eller noget så udfordrende som at gennemføre omfattende ændringer i din livsstil.

Tænk det hele igennem, sæt dig ind i tingene, og planlæg på forhånd, hvordan du vil gribe tingene an og, hvordan du vil løse de problemer, der kan opstå undervejs.

Det er let at forstå, hvor vigtig forberedelse er, hvis vi ønsker at bygge et hus.

Hvis vi blot følger den sidste nye dille efter bogen "Nyt hus på 14 dage" pga. de imponerende før og efter fotos, er det sandsynligt, at vi løber sur i det hele, og ikke ved, hvordan vi tackler alle de problemer, der opstår undervejs ... eller hvad vi gør, når huset efterfølgende begynder at slå revner.

Chancerne for at ende op med et nyt godt bygget hus er væsentlig større, hvis vi bruger tid på at lære, forstå, planlægge, tegne, forudsige problemer, skaffer gode byggematerialer osv.

Det er en rigtig god idé at tænke tingene igennem og forudse de forhindringer og udfordringer, du kan støde på, når du går i gang med en ny livsstil, eller helbredende kost eller på anden måde ændrer vaner.


Den største fejl, du kan begå i livet, er at være evig angst for at begå en.

— Elbert Hubbard


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.