Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 13, 2007
-
Mail: Højt blodtryk
-
Fedtrig kost øger risikoen for brystkræft
-
Alkohol øger risiko for brystkræft
-
Planteføde mindsker risiko for brystkræft
-
D-vitamin under graviditeten giver færre
vejrtrækningsproblemer
-
Ginkgo ingen virkning på raske ældre
-
Farlige bivirkninger ved populær sovemedicin
-
Dårlig hygiejne koster årligt 3265 liv på sygehusene
-
Læsertip
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
eller opskrifter/tip til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”Mennesker er
ikke fange af skæbnen, men kun fanger af deres egne sind.”
– Franklin
Roosevelt
Jeg har også et spørgsmål til dig ang. min mands
forhøjede blodtryk. Han er 65 år. Det blev konstateret for et år siden.
Vi mener, det er arveligt. Han ryger ikke, vi lever rimeligt sundt med
meget frugt og grønt og kun lidt kød. Rødvin drikker vi godt nok næsten
hver dag, men kun 1 glas.
Min mand får masser af motion, da han løber og skal løbe
marathon i maj. Han er ikke overvægtig. Han får medicin, og det holder
blodtrykket normalt. Hvis han ikke tager medicinen, stiger blodtrykket
med det samme. Hans kolesteroltal er lige i overkanten. Jeg synes ikke,
han kan gøre mere. Er han nødt til at leve med den medicin?
Mit blodtryk er normalt, og vi spiser det samme, jeg
løber dog ikke, men går 1 - 1½ time hver dag.
Er der noget, han kan gøre for at undgå medicinen?
Venlig hilsen
Jytte
Hej Jytte
Flot, at I gør så mange fornuftige ting!
Jeg kan ikke vurdere ud fra din mail, præcist hvad han
ellers kan gøre, men generelt set er der ofte behov for mere radikale
forbedringer i kostvaner (og evt. andre vaner), end de fleste
gennemfører, når de ønsker at slippe for sygdomme.
Det er sjældent nok at spise meget frugt og grønt og kun
lidt kød, som du skriver.
Et kolesteroltal lige i overkanten tyder også på, at han
kan gøre væsentlig mere med kosten.
Prøv:
-
Helt at gå over til veganerkost (altså ingen kød,
fjerkræ, mejeriprodukter, æg og fisk). En lille bitte smule af og
til er måske i orden (især lidt fisk), hvis han ikke føler han kan
klare helt at undvære animalske fødevarer.
-
Undgå alle raffinerede kulhydrater som sukker, hvidt
mel o.l. Spis kun rugbrød og brød af fuldkornsmel. Ingen kager mv.
-
Ingen salt i maden, eller MEGET lidt. Undgå al mad
fra supermarkedet, der er tilsat salt.
... altså den slags "umulige" ændringer :-)
Det tror jeg vil klare problemet, men det kan godt tage
lidt tid, da han måske i rigtig mange år har spist og levet mindre sundt
(det kan jeg ikke se fra din mail).
Læs evt.
bøgerne "Hvordan Rask?" og "Kunsten at ændre vaner"
Gennemfør ændringerne i samråd med lægen, og jeg tror, at
I vil se både lavere kolesteroltal og lavere blodtryk indenfor 2-3 uger,
men der vil sandsynligvis gå længere tid, før han kan trappe medicinen
ned.
Mere om
nedtrapning af medicin her
Med venlig hilsen
John Buhl
Data fra et studie af 188.736 kvinder efter
overgangsalderen viser, at kvinder som får 40 % af deres kalorier fra
fedt, har ca. 15 % øget risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet
med de kvinder der får 20 % af deres kalorier fra fedt.
Den øgede risiko for brystkræft, der var forbundet med
fedtrig kost, blev observeret for alle typer fedt (altså både ved
indtagelse af mættet og umættet fedt).
JNCI Journal of the National Cancer Institute 2007
99(6):418-419; doi:10.1093/jnci/djk124
http://jnci.oxfordjournals.org/cgi/content/full/99/6/418
Kommentar:
En fedtfattig eller forholdsvis fedtfattig kost er
bedst.
Mit bud på de bedste
kostvaner
En ny undersøgelse – hvor forskerne fulgte 39.876
kvinder, der deltager i den store ”Women’s Health Study” - tyder på, at
blot en enkel genstand dagligt kan øge kvinders risiko for brystkræft
med 9 %. To daglige genstande øger risikoen for brystkræft med 32 %.
Kilde: American Journal of Epidemiology 2007
165(6):667-676; doi:10.1093/aje/kwk054
Alcohol Consumption and Breast Cancer Risk in the Women's Health Study
http://aje.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/165/6/667
"Nogen plager
mig. Jeg tror, det er mig."
- Dylan
thomas
Kvinder i overgangsalderen, der spiser godt med
vegetabilske fødevarer, der er rige på østrogenlignende stoffer kaldet
lignaner, mindsker ifølge en ny undersøgelse risikoen for at udvikle
brystkræft.
I undersøgelsen blev kostens indhold af fire typer
plantelignaner vurderet i forhold til risiko for brystkræft blandt
58.049 kvinder efter overgangsalderen.
Forskerne opdagede, at kvinder der indtog den højeste
totale mængde lignaner i kosten havde 17 % lavere risiko for at udvikle
brystkræft, sammenlignet med kvinder der indtog den laveste mængde
lignan i kosten.
JNCI Journal of the National Cancer Institute 2007
99(6):475-486; doi:10.1093/jnci/djk096
http://jnci.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/99/6/475
Kommentar:
Planteøstrogener (phytoøstrogener) er østrogenlignende
stoffer i planter, der til en vis grad ligner det kvindelige kønshormon
østrogen, som dannes i kroppen)
Lignaner er en gruppe planteøstrogener, der specielt
findes i kerner og frø.
Lignaner neutraliserer muligvis overskud af østrogen i
blodet ved at konkurrere med kroppens eget østrogen og pladsen på de
såkaldte østrogenreceptorer.
Lignaner findes fx i ret høje mængder i hørfrø og rug.
Derfor er rug (og rugbrød) fx i flere undersøgelser sat i forbindelse
med mindsket risiko for brystkræft.
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere
vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær
samtidig kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund
måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb
online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig
eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil
give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb
online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
I den første undersøgelse indgik 1194 mor-barn par. Det
viste sig, at de 25 % af mødre der fik mest D-vitamin, var 61 % mindre
tilbøjelige til at få barn med tilbagevendende pibelyd ved vejrtrækning,
sammenlignet med de 25 % af mødre der fik den laveste mængde D-vitamin.
For hver 100 i.u. stigning i D-vitamin faldt risikoen
for at have et barn med tilbagevendende pibelyd ved vejrtrækning med 19
%.
En anden undersøgelse inkluderede 1212 mor-barn par.
Sammenlignet med mødre med den laveste indtagelse af D-vitamin havde
kvinder med den højeste indtagelse af D-vitamin 52 % mindre risiko for
at barnet havde pibelyd ved vejrtrækning.
Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 85,
No. 3, 788-795, March 2007
http://www.ajcn.org/cgi/content/abstract/85/3/788
Visse undersøgelser tyder på, at Ginkgo biloba kan
hjælpe mennesker med demens til at huske lidt bedre, men en ny
undersøgelse viser, at andre nok ikke har gavn af at tage Ginkgo Biloba.
90 mænd og kvinder mellem 65 og 84 år gamle, der
i 4 måneder dagligt tog tilskud af Ginkgo biloba, var ikke bedre i tests
for hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive funktioner, end dem der
fik uvirksom snydemedicin (placebo)
Kilde: Journal of the American Dietetic Association
Volume 107, Issue 3, Pages 422-432 (March 2007)
Safety and Efficacy of a Ginkgo Biloba–Containing Dietary Supplement on
Cognitive Function, Quality of Life, and Platelet Function in Healthy,
Cognitively Intact Older Adults
http://www.adajournal.org/article/PIIS0002822306026782/abstract
FDA (The Food and Drug Administration, i USA) har
udstedt nye advarsler for 13 lægemidler mod søvnproblemer.
Tre af dem – Elibren, Triazolam og Sonata (Zaleplon) –
er på markedet herhjemme.
I USA er der nemlig observeret eksempler på alt fra at
gå i søvne til hallucinationer, voldelige udbrud, nattespisning og
kørsel i søvne.
(24timer 22-03-2007)
Læs evt. mere på engelsk:
http://www.fda.gov/bbs/topics/NEWS/2007/NEW01587.html
Kommentar:
Mere om
medicin generelt
Mere om god
søvn
Beskidte hænder bringer bakterier rundt på hospitalerne,
og dårlig hygiejne på hospitalerne koster hvert år 3265 menneskeliv. Det
viser en udregning, som Samvirke har lavet på baggrund af tal fra
Danmarks Statistik, to stikprøver fra Statens Serum Institut og tal fra
udenlandske undersøgelser.
Undersøgelser tyder på, at kun 50 procent af
sundhedspersonalet udfører korrekt håndhygiejne, og at læger ofte er
dårligere til at huske håndhygiejnen end andre faggrupper.
(Kilde:
Samvirke april 2007)
”Du kan ikke
plukke kirsebær med ryggen til træet.”
- J. P.
Morgan, Amerikansk filantrop
Lækker tofudip
100 g. tofu
En lille håndfuld cashewnødder (naturel)
Et par skefulde god pesto (gerne Urtekrams)
Lidt soyamælk (evt. med vanille)
Blend først nødderne, derefter resten af ingredienserne.
Soyamælken skal bare i for at få en mere flydende konsistens og for lidt
sødme. Super som dip, på riskiks, i en halv avocado el. lign.
Mvh. Maria