Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 13, 2009
- Næringsstoffer i sund mad (1)
-
Grøn te og svampe nedsætter risiko for brystkræft
-
Broccolispirer kan måske lindre luftvejsinfektioner
-
B-vitaminer gavner patienter med glutenallergi (cøliaki)
- Mail: Kunsten at ændre vaner
- Lidt af hvert
Kære læser
1000 tak til alle, der besvarede de fem spørgsmål i sidste uge!
Fik du ikke svaret på spørgsmålene
kan du nå det her.
Der er kommet mange gode og positive kommentarer, spørgsmål og
forslag, og jeg tager nogle af disse spørgsmål og forslag op i de
kommende nyhedsbreve.
Jeg kan desværre ikke overkomme at svare alle personligt, men alle
mails bliver læst og samtlige forslag og kommentarer bliver grundigt
overvejet.
En del af de emner, som flere af jer har nævnt, tager vi op i
kommende nyhedsbreve.
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”Der er ingen
hemmelighed ved succes. Den er et resultat af forberedelse, hårdt
arbejde og at lære fra fejl.”
-- Colin
Powell
En del mennesker, der går i gang med at spise sundt, og derfor helt
eller delvist udelader fødevarer fra dyr, bekymrer sig ofte om de får
nok protein, nok vitaminer, nok mineraler, nok fedtstoffer mv.
Det er også tydeligt fra den rundspørge, jeg sendte ud i sidste uge,
at mange er i tvivl om deres kost nu også indeholder alt, hvad den skal.
Lad os derfor i dette og de efterfølgende ugebreve tage en snak om de
forskellige næringsstoffer.
Denne gang lidt om protein ...
NOK PROTEIN – MEN FRA SUNDE KILDER
Proteiner er livsvigtige stoffer, der findes i det meste af den mad,
du spiser. Proteiner bliver betegnet som kroppens byggesten, idet dine
muskler, din hud, dine knogler, dine negle — og alt det andet din krop
består af — i stor udstrækning er opbygget af proteiner. Proteinerne i
din kost bliver især brugt til at opbygge og reparere kroppens celler —
og så er de nødvendige for at danne hormoner, antistoffer og enzymer.
Proteiner består af såkaldte aminosyrer (proteinernes byggestene).
Nogle af aminosyrerne kan kroppen ikke selv fremstille. De skal derfor
tilføres med maden.
De proteinrige fødevarer er langt fra lige sunde. Indtagelse af
animalske fødevarer øger risikoen for flere af de såkaldte
civilisationssygdomme. Det gælder især rødt kød — altså kød fra
firbenede dyr som svine-, okse-, kalve- og lammekød.
Vegetabilske fødevarer er derimod sunde kilder til protein.
Bælgfrugter er ikke alene proteinrige men indeholder også mange andre
vigtige næringsstoffer. De er fedtfattige, de mætter godt, og de kan
indgå i mange retter som erstatning for kød. Nødder og frø er både rige
på protein og essentielle fedtsyrer (de sunde fedtstoffer). Men eftersom
al sund mad indeholder protein, behøver du ikke engang spise nødder
eller bælgfrugter for at få nok protein fra vegetabilske fødevarer, selv
om disse fødevarer naturligvis bør indgå i en sund kost.
Bortset fra stærkt raffinerede fødevarer som olie og sukker er der
protein i al mad. Derfor vil en bare nogenlunde fornuftig kost helt
automatisk indeholde nok protein, også selv om du kun spiser grønsager
og andre vegetabilske fødevarer.
Der er sjældne undtagelser — fx ved visse sygdomme, hvor patienter
spiser for lidt eller meget ensidigt — hvor det kan være vigtigt at
sammensætte kosten med henblik på at få nok protein.
Det er en sejlivet myte, at kød er det bedste valg, hvis du ønsker
mere protein i kosten. Du kan sagtens og endda med fordel undvære kød og
andre animalske fødevarer. Det er langt sundere at få dit proteinbehov
dækket ved at spise vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske
fødevarer.
Et studie af 2018 kvinder i Kina har vist, at kvinder der spiste
friske og tørrede svampe, havde lavere risiko for at få brystkræft.
Forskerne brugte to grupper kvinder i undersøgelsen: 1009 der havde
brystkræft og 1009 raske kvinder.
Det viste sig, at de kvinder der spiste 10 gram friske svampe eller
mere dagligt havde 2/3 mindre risiko for at udvikle brystkræft,
sammenlignet med de kvinder, der ikke spiste svampe. Kvinder der indtog
4 gram eller mere af tørrede svampe havde 50 % mindre risiko for at få
brystkræft, sammenlignet med de kvinder, der ikke spiste svampe.
Virkningen var endnu større, hvis kvinderne både spiste svampe og
drak grøn te, end hvis de kun spiste svampe, hvilket forskerne mener
måske delvist kan forklare den lavere forekomst af brystkræft blandt
kinesiske kvinder.
Det viste sig også, at kvinder der både indtog svampe og grøn te fik
mindre ondartet kræft, hvis de alligevel blev ramt af kræft.
Kilde: Dietary intakes of mushrooms and green tea combine to reduce
the risk of breast cancer in Chinese women. Min Zhang m.fl.
International Journal of Cancer. Volume 124 Issue 6, Pages 1404 – 1408
Kommentar:
Svampe har en konsistens og smag, der gør dem meget velegnede i
retter som hel eller delvis erstatning for kød.
Ifølge et studie fra University of California, Los Angeles, tyder alt
på, at indtagelse af broccoli er en effektiv metode til at øge mængden
af antioxidanter i blandt andet blod og slimhinder, og derved forebygge
udvikling af astma og flere andre luftvejslidelser.
Om broccolispirer kan mildne allergi- og astmasymptomer, ved
forskerne endnu ikke med sikkerhed, men det er sandsynligt.
De frivillige testpersonen spiste 200 gram broccolispirer dagligt i
blot tre dage, og havde derefter allerede 2-3 gange så mange
antioxidantenzymer i cellerne i de øvre luftveje, sammenlignet med en
kontrolgruppe.
Den positive virkning tilskrives stoffet sulforahpan, som især
broccoli er rig på.
Sulforaphan øger forekomsten af antioxidant enzymer der modvirker de
celleskader der ellers kan forekomme fra oxidativ stress — på grund af
fx luftforurening og allergener i miljøet.
Sulfuraphan ser ud til at hjælpe med at mindske risikoen for
luftvejsinfektioner, der kan føre til kroniske sygdomme som astma og
rygelunger (KOL).
Broccolispirer indeholder 20-50 gange højere koncentration af
sulforaphan end almindelig broccoli gør. Det er derfor lettere at få
meget af sulforaphane ved at spise broccolispirer eller ekstrakt af
broccolispirer end ved at spise broccoli.
Kilde: Riedl MA, Saxon A, Diaz-Sanchez D. Oral sulforaphane increases
Phase II antioxidant enzymes in the human upper airway.
Clinical Immunology, March 2009;130:244-251.
Det nye elektroniske Vegetarblad er nu på gaden!
Hvis du ikke allerede har hentet det, kan du gøre det på
www.vegetarbladet.dk eller
www.vegetarkost.dk
Tilskud af B-vitamin mindsker risikoen for at udvikle meget højt
niveau af homocystin hos patienter med cøliaki (glutenallergi).
Cøliaki øger risikoen for mangel på B6- og B12-vitamin, hvilket kan
medvirke til udviklingen af for meget homocystin i blodet. Homocystein
er en aminosyre der er sat i forbindelse med udviklingen af
hjerte-karsygdomme.
51 voksne kvinder og mænd med cøliaki (der var på en glutenfri diæt),
og en kontrolgruppe der bestod af 50 raske mennesker, deltog i
undersøgelsen.
25 af patienterne med cøliaki tog B-vitamin som kosttilskud. Den
daglige dosis var 1–6 mg B6-vitamin, 100-400 mcg folat og 0,5 – 18 mcg
B12-vitamin.
Som forventet havde de cøliakipatienter, der tog B-vitamintilskud,
væsentlig mere af vitaminerne B6, folat og B12 i blodet, sammenlignet
med de cøliakipatienter, der ikke fik tilskud af B-vitamin, og
kontrolgruppen.
Patienterne med cøliaki, der tog B-vitaminer, havde lavere total
mængde homosystin i blodet (7.1 µmol/L) end patienter der ikke fik
B-vitaminer (11.0 µmol/L) og den raske kontrolgruppe (9.7 µmol/L).
Ifølge forskerne kan kosttilskud med B-vitamin normalisere B6-,
folat- og B12 status samt niveauet af homosystin.
Kilde: Hadithi M, Mulder CJJ, Stam F, Azizi J, Crusius JBA, Peña AS,
Stehouwer CDA, Smulders YM. Effect of B vitamin supplementation on
plasma homocysteine levels in celiac disease. World Journal of
Gastroenterology 2009; 15(8): 955-960
(Mailen er forkortet)
Jeg har læst om kronisk sygdom (i nyhedsbrevet
uge 11, 2009)
og din bog ”Kunsten at ændre vaner” og har en lille historie at
fortælle.
I julemånederne tog min mand og vores børn en velfortjent ferie og i
den forbindelse havde min mand taget bogen med som han blev særdeles
begejstret for. Det endte ud i at jeg også læste den og den var bare så
god, og da min mand har fået konstateret for meget kolesterol og jeg har
sclerose var det oplagt at trappe vores piller væk, min mand i samråd
med sin læge.
Jeg tog mange smertestillende ... Nu tager jeg meget mindre ... Inden
jeg slap alle de her piller var jeg endt ud i en gastroskopi fordi jeg
hele tiden havde for meget mavesyre i maven som jo også endte ud i nogle
grimme bivirkninger og jeg kunne næsten ingenting tåle i maven. ...
Jeg kan mærke i min krop at jeg har fået det meget bedre selvom jeg
for nylig måtte runde reumatologen og få nogle blokader, men kan jeg
klare det med reumatologen og 2 pamol, når der er et virkeligt behov for
hjælp, er jeg nået langt. :-)
Med venlig hilsen
A.S.
Kommentar:
Mere om at ændre vaner her.
De fleste får ordineret og indtager medicin, når helbredet giver
problemer.
I nogle tilfælde er det da også nødvendigt, men i de fleste tilfælde
kan man gøre meget selv, for at undgå medicin.
Det handler om at gribe tingene fornuftigt an, som læserne i
ovennævnte mail.
Visse former for medicin — fx smertestillende — kan man som regel
selv nedtrappe efter en kort snak med lægen om, hvordan det gøres bedst.
Andre former for medicin kræver omhyggelig nedtrapning i løbende
samråd med lægen. Det gælder fx ofte medicin mod forhøjet blodtryk,
forhøjet kolesteroltal, depressioner og søvnproblemer.
Tager du medicin, og ønsker at nedtrappe eller helt komme væk fra
medicinen, kan det sandsynligvis lade sig gøre. Det handler først og
fremmest om at forbedre kost og livsstil i tilstrækkeligt omfang, og så
nedtrappe eller udtrappe medicinen, når det er muligt, i godt samarbejde
med lægen.
Læs mere
om hvordan du gør her.
Hold huden sund med banan og brugte teposer
Madvarer som avokado og banan samt økologiske cremer kan holde huden
smuk uden fare for allergi.
Berlingske 19-3-2009
Vi sælger mere medicin end medister
Danmarks eksport af lægemidler har sat ny rekord i 2008.
Medicineksporten var 35 procent større end kød- og baconeksporten.
BT 22-3-2009
0 genstande om ugen allerede inden graviditet
Sundhedsstyrelsen har lanceret kampagnen "Den Bedste Start", der
opfordrer til at sige nej til alkohol, når man er gravid eller tænker på
at blive det.
Folkesundhed.dk 23-3-2009
Træthed dræber på vejene
Det er lige så farligt at være træt som at have drukket alkohol, når
man sætter sig bag rattet, siger amerikansk søvnforsker.
Berlingske
20-3-2009
Intelligens beskytter mod sygdom og tidlig død
Intelligens er evnen til at løse problemer, ræsonnere og tænke
abstrakt.
En undersøgelse viser, at højere IQ er forbundet med en lavere
dødelighed af hjertekarsygdom, cancer og ulykker. Højere IQ hænger også
sammen med en lavere risiko for depression, angst, post-traumatisk
stress syndrom, alkoholisme og diabetes.
Berlingske 18-3-2009
Så hurtigt skal du gå før det virker
Forskere har fastlagt det tempo, der kræves af gåturen, før den kan
kaldes sundhedsfremmende motion.
Ifølge amerikanske forskere skal du sigte mod at gå minimum 100
skridt i minuttet 30 min. om dagen 5 gange om ugen.
Jyllands
Posten 23-3-2009
