Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 13, 2012
- Lidt aktivitet i det daglige gør en stor forskel
- Aktive ældre lever længere
- Mail: Al den snak om skadeligt A-vitamin
- Mail: B12-vitamin
|
|
|
Hvis du ikke
ofte har følt glæden ved at gøre en venlig handling, har du forsømt
meget, og mest af alt dig selv.
— A. Neilen
Lidt aktivitet i det daglige gør en stor forskel
Tager du en pause og går lidt rundt hvert 20. minut i stedet for at
blive siddende i flere timer, reducerer du blodets indhold af glukose og
insulin efter du har spist. Det viser endnu en undersøgelse, der
fremhæver farerne ved lange perioder med inaktivitet.
Efter et måltid, går glucoseniveauet i blodet op, efterfulgt af en
stigning i insulin, som er nødvendigt, for at cellerne kan bruge
blodsukker til energi eller deponere det.
Derefter begynder niveauet af sukker i blodet at falde.
19 overvægtige voksne, der ikke motionerede ret meget, deltog i
studiet. Forskerne bad dem om at sidde ned i syv timer.
De fik deres blodsukker- og insulinniveau målt hver time. Efter de
første to timer, indtog de en drik med et højt indhold af sukker og fedt
på i alt 763 kcal, og sad derefter ned i yderligere fem timer.
Hver person gennemførte eksperimentet tre gange på tre forskellige
dage med en uge eller tos mellemrum.
En af dagene sad de ned hele tiden og tog kun pauser, når de skulle
på toilettet. På en anden dag tog de en to-minutters pause til at gå
rundt hvert 20. minut, efter de havde indtaget den kalorierige drik - og
på en anden dag, tog de tilsvarende pauser, men med mere ihærdig
aktivitet.
De dage, hvor deltagerne sad uden afbrydelse, kunne forskerne se en
stigning i blodsukkeret inden for en time, efter indtagelse af den
kalorierige drik, fra omkring 90 milligram per deciliter (mg / dl) til
ca. 144 mg / dl.
På dage, hvor deltagerne rejste sig, og foretog sig lidt hvert 20.
minut, steg blodsukkeret fra 90 mg / dl til kun omkring 125 mg / dl.
Samlet set viste det sig, at regelmæssige små pauser, hvor deltagerne
rejse sig og foretog sig noget, mindskede den samlede stigning i glukose
med gennemsnitligt 24 procent, sammenlignet med den gruppe, der blev
siddende. Denne forskel var næsten 30 procent ved aktivitet af moderat
intensitet.
Resultaterne var tilsvarende for insulin. Niveauerne toppede omkring
to timer efter den kalorierige drik, men steg mere, når deltagerne
fortsatte med at sidde ned, sammenlignet med, når de bevægede sig rundt.
Kilde: David W. Dunstan m.fl.
Breaking Up Prolonged Sitting Reduces Postprandial Glucose and Insulin
Responses
Diabetes Care February 28, 2012. doi: 10.2337/dc11-1931
Kommentar:
Dette er endnu en undersøgelse, der viser, at blot lidt bevægelse i
små portioner i løbet af dagen, frem for at sidde ned næsten hele tiden,
gør en stor forskel.
Læs evt. også:
Mere motion gør
en stor forskel
En gåtur mindsker
trangen til chokolade
Rejs dig og tab dig
Har du et stillesiddende arbejde, så gør det til en regel, at gå lidt
rundt ca. hvert kvarter. Selv små perioder med let aktivitet som at
rejse sig op, gå lidt rundt, når du snakker i telefon, går en tur i dine
pauser mv.
Når du er hjemme og fx ser tv. om aftenen, så rejs dig ofte op og lav
lidt gymnastik. Osv.
Alle disse små pauser med aktivitet, frem for blot at sidde ned,
betyder langt mere, end vi hidtil har været klar over!
Aktive ældre lever længere
En ny undersøgelse giver flere beviser for, at fysisk aktive ældre
klarer sig væsentlig bedre end ældre, der ikke er fysisk aktive.
Ud af 893 ældre, der i gennemsnit var omkring 80 år gamle, fandt
forskerne, at de mest aktive havde en lavere risiko for at dø i løbet af
en fire-årig undersøgelse i forhold til de ældre, der motionerede
mindst.
For at se, om aktivitetsniveauet gør en forskel i levetid, målte
forskere det daglige aktivitetsniveau hos de ældre i 10 dage.
Deltagerne havde en lille enhed på deres håndled, der registrerede,
hvor meget de bevægede sig i løbet af dagen.
Forskerne fulgte derefter gruppen i omkring fire år. En fjerdedel -
212 - døde i perioden.
Det viste sig, at de ældre, der var mest aktive, havde omkring 25
procent lavere risiko for at dø i perioden sammenlignet med dem, der var
mindst aktive.
Kilde: Aron S. Buchman m.fl.
Total Daily Physical Activity and Longevity in Old Age. Arch Intern Med.
2012;172(5):444-446. doi:10.1001/archinternmed.2011.1477
Mail: Al den snak om skadeligt A-vitamin!?
Med al den snak om for meget A-vitamin, (men det er vel den
syntetiske?) tænker jeg: Drikker jeg for meget gulerodssaft? – Har man
ikke hørt om folk, der tager hele gulerodssaft-KURE? Og at DET er sundt?
Venlig hilsen og tak for Nyhedsbrev
Pia Asmussen
Hej Pia
A-vitamin findes som retinol (i animalske fødevarer) eller dannes ud
fra betakaroten (fra vegetabilske fødevarer).
A-vitamin i kosttilskud er retinol, medmindre der står betakaroten på
etiketten.
Den retinol, du finder i kosttilskud, er syntetisk. Det samme er den
betakaroten, du evt. finder i kosttilskud (for det meste, i hvert fald).
Det er almindelig kendt at A-vitamin fra kosttilskud eller animalske
fødevarer kan udgøre en risiko. Flere nyere undersøgelser tyder på, at
for meget retinol i kosttilskud kan være skadelig (der er dog stadig
mange "løse ender", og ingen ved endnu helt hvilke doser, der er sikre).
Men for mennesker, der mangler A-vitamin, er tilskud gavnlige.
Betakaroten fra maden er en anden historie. Her omdanner kroppen
nemlig kun den mængde betakaroten, den har brug for, til A-vitamin. Du
kan derfor ikke få for meget A-vitamin fra gulerodssaft.
Betakaroten som kosttilskud har vist sig at være en rigtig dårlig idé
for rygere, da undersøgelser har vist, at betakaroten øger forekomsten
af lungekræft hos rygere.
Betakaroten i tabletter (over en vis mængde) er måske også skadelig
på andre måder. Men det gælder ikke den naturlige betakaroten, du får i
kosten.
Det er uvist, hvorfor betakaroten som kosttilskud kan have en negativ
virkning, i det mindste for nogle mennesker, når det samtidig har
gavnlig virkning, hvis vi får det fra kosten.
Nogle argumenterer, at tabletter med betakaroten som regel ikke
indeholder naturlig betakaroten, men syntetisk betakaroten fremstillet i
et laboratorium. En anden og mere logisk forklaring er måske, at større
mængder betakaroten i tabletter skaber en ubalance og måske forhindrer
ordentlig udnyttelse af andre karotenoider i maden.
Betakaroten fra kosttilskud i stedet for fødevarer påvirker altså
sandsynligvis optagelsen af andre vigtige karotenoider (fx lutein og
lycopen), og kan dermed potentielt set gøre skade.
Sunde fødevarer indeholder masser af gavnlige karotenoider. Det er
derfor unødvendigt at tage kosttilskud med betakaroten eller A-vitamin.
Du kan altså med sindsro drikke din sunde gulerodssaft.
Med venlig hilsen
John Buhl
Mail: B12-vitamin
I dit svar til Else-Marie og Niels på deres mail om B12-vitamin
kommer du lidt let hen over to væsentlige spørgsmål i forbindelse med
B12:
1) Når der nu ikke findes B12 i relevante mængder i planter, hvorfra
kommer så den B12, som vi får i pilleform? Kommer den ikke fra animalske
produkter, således at det bare er at spise kød i pilleform?
2) Hvis udviklingens gang er, at vi alle i løbet af nogle få hundrede
år bliver vegetarer og i den sidste ende veganere - og sådan tror jeg
det er - hvorfor er vi så genetisk indrettet på en sådan måde, at vi
ikke kan overleve uden et vitamin, som vi kun kan få fra animalsk føde?
Er det måske bare et overgangsfænomen, altså et nødvendigt onde i den
periode i vores udvikling, hvor vi mere eller mindre kun er begyndende
vegetarer. Mange af os, som nu er "fuldblods" vegetarer eller veganere,
har jo været kødspisere i vores barndom og ungdom. Kan vi mon forvente,
at når fremtidens mennesker helt selvfølgeligt er veganere fra vugge til
grav, så vil de tilsvarende kunne leve helt uden B12?
Kærlig hilsen
Ole Hansen
Hej Ole
1) Det er en længere historie, hvor vitaminerne i tabletter kommer
fra, men det er ikke sådan, at vitaminerne bliver trukket ud af
fødevarer og derefter presset sammen i en tablet. I et laboratorium kan
man fremstille eller udvinde de kemiske forbindelser, der udgør et
vitamin, på flere forskellige måder.
Du får kun selve B12-vitaminet i en tablet og ikke andet (udover
tablethjælpestoffer). Altså ikke forskellige ingredienser fra kød.
2) B12-vitamin findes ikke kun i kød. Det er vores livsstil, der kan
give mangel på B12-vitamin, og gøre det nødvendigt at indtage vitaminet
som kosttilskud. Det er et problem, der ligner det, vi har med
D-vitamin. Grunden til at mange mennesker har gavn af tilskud af
D-vitamin er, at vi har lukket os alt for meget inde. Tidligere var vi
ude det meste af tiden (og fik på den måde nok lys, sol og D-vitamin),
nu lever vi inde det meste af tiden.
Tidligere var der små mængder B12-vitamin på og i vegetabilske
fødevarer, og vi fik nok B12-vitamin præcis på samme måde, som
planteædere gør. B12-vitaminet er ikke et "kødvitamin", men dannes
udelukkende af bakterier, som er naturlige jord-bakterier. Nu om dage
vil grundig hygiejne og industrielle produktionsformer sikre os mod
skadelige bakterier -- men desværre også fjerne den smule B12-vitamin,
der evt. er på vegetabilske fødevarer.
Der er stadig meget vi ikke ved om B12-vitamin. Nogle veganere ser jo
ud til at klare sig fint uden B12 -- enten fordi de alligevel spiser en
lille smule animalske fødevarer eller fordi de spiser veganermad, der er
beriget med B12 (tilsat den samme B12-vitamin, som du får i kosttilskud)
eller deres tarmflora er i stand til at fremstille nok (eller en
kombination).
MEN det er risikabelt og må klart frarådes at være veganer og ikke
tage tilskud af B12. Det er især vigtigt at gravide (og de kvinder der
ønsker at blive gravide) og børn får nok B12-vitamin.
Hvis man alligevel fravælger B12-vitamin i tabletter bør man
regelmæssigt få taget en blodprøve hos lægen for at tjekke, at man har
nok B12-vitamin i blodet.
Med venlig hilsen
John Buhl
Den, der er
hersker i sig selv, og styrer sine lidenskaber, begær og frygt, er mere
end en konge.
— John Milton
