Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 13, 2020
- Normalisering af et svækket
immunforsvar
- Overlæge opfordrer til motion
under coronakrisen: Sådan påvirker 14 dages inaktivitet din krop
- Musik gavner hjertepatienter
- Syv eller otte timers nattesøvn
ser ud til at være bedst for hjertesundhed
|
UGENS CITAT
"Det bedste
tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt
er nu."
— Kinesisk
ordsprog
Normalisering af et svækket immunforsvar
Hvad kan man gøre for at styrke immunforsvaret?
Din krop udsættes hele tiden for bakterier, vira,
miljøgifte mv., som risikerer at gøre dig syg, hvis din krop ikke
effektivt neutraliserer disse trusler.
Din krop har et helt system af forskellige funktioner,
der er beregnet til at udføre dette arbejde, så du ikke bliver syg. Det
er kroppens immunforsvar.
Langt de fleste vira og bakterier har ikke en chance,
når de står overfor immunforsvaret. Potentielt sygdomsfremkaldende
bakterier og vira må normalt hurtigt give op.
Immunforsvaret klarer næsten alle angreb fra bakterier
og vira, uden du bemærker det, men nogle vira og bakterier kan være
farlige for selv et velfungerende immunforsvar.
Hvis dit immunforsvar er svækket, bliver du lettere syg,
og i nogle tilfælde kan selv et stærkt immunforsvar blive så overvældet,
at tilstanden bliver kritisk.
Der er dog især én ting, der hurtigt gavner et svækket
immunforsvar, og som er særlig vigtig for et velfungerende immunforsvar,
og det er nok søvn!
Nok søvn er en undervurderet og vigtig forudsætning for,
at hele kroppen — inkl. de helbredende processer og immunforsvaret —
fungerer optimalt.
Noget af det allervigtigste, du kan gøre for dit
immunforsvar, er at sikre nok søvn.
Ifølge artiklen:
Kan vi booste vores immunforsvar? udtaler seniorforsker og ph.d.
Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylærbiologisk søvnforskningsenhed på
Glostrup Hospital, at søvnmangel spiller en rolle, når det gælder
immunforsvaret. For lidt søvn forringer immunforsvarets evne til
målrettet at reagere over for fremmede organismer som virus og
bakterier.
___
En usund livsstil kan svække immunforsvaret og i
en eller anden udstrækning forringe kroppens evne til at reagere
effektivt på virus og bakterier.
Tænk langsigtet, hvis du ønsker at forbedre din
modstandskraft og generelle sundhed.
Ud over gode søvnvaner, er der sandsynligvis ikke ret
meget, du kan gøre for at styrke dit immunforsvar her og nu eller på
kort sigt.
Men en sund livsstil giver på længere sigt
mere "at stå imod med". Ofte meget mere.
I forbindelse med coronavirus opnår du den bedste
beskyttelse ved at følge myndighedernes råd og ellers gøre, hvad du kan,
for at vedligeholde eller genvinde et godt helbred.
Mere om, hvordan en sund livsstil kan forbedre helbredet
i denne e-bog.
Relevante informationer om coronavirus/covid-19 fra
myndighederne finder
du på
denne side
Overlæge opfordrer til motion under coronakrisen: Sådan
påvirker 14 dages inaktivitet din krop
Den seneste uge har det været mere vanskeligt at få rørt
sig end normalt. Fitnesscentre, sportsklubber og svømmehaller er efter
myndighedernes anbefalinger lukket for at forhindre spredningen af
coronavirus.
- Man skal løbende rejse sig op og lave nogle benløft.
Men man kan også downloade nogle apps, hvor man kan få hjælp til nogle
øvelser derhjemme, fortæller Bente Klarlund Pedersen, overlæge på
Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, i DR-programmet
Lægens bord.
Hvis man holder behørig afstand til andre, så anbefaler
Bente Klarlund også, at man går en tur.
Læs
mere på dr.dk
Musik gavner hjertepatienter
½ times daglig musik viste sig at reducere angst,
smerter og efterfølgende hjerteproblemer blandt hjertepatienter.
Patienter, der led under episoder med brystsmerter kort tid efter et
hjerteanfald, havde signifikant lavere niveauer af angst og smerter,
hvis de lyttede til musik i 30 minutter om dagen, ifølge
en undersøgelse præsenteret ved American College of Cardiologys
årlige videnskabelige session sammen med World Congress of Cardiology
(ACC.20 / WCC).
Syv eller otte timers nattesøvn ser ud til at være
bedst for hjertesundhed
Den mængde søvn, du får, ser ud til at være vigtig for
dit hjerte og kredsløb.
Sammenlignet med mennesker, der sov i længere eller
kortere perioder, havde de, der rapporterede, at de sov syv eller otte
timer om natten, signifikant mindre tegn på stivhed i deres arterier,
hvilket indikerer en lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme eller
få et slagtilfælde.
Kilde: American College of Cardiology. "Getting too
little -- or too much -- sleep may be bad for the heart: Clocking seven
or eight hours of shut eye a night seems to be sweet spot for heart
health." ScienceDaily. ScienceDaily, 18 March 2020. <www.sciencedaily.com/releases/2020/03/200318104451.htm>.