Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 14, 2007
1) Få kulhydrater og meget protein giver øget dødelighed
2) Mail: Spørgsmål om væske og syre-base
3) Læsertip
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
eller opskrifter/tips til nyhedsbrevet.
God weekend!
God Påske!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Det vigtige
er at blive ved med at stille spørgsmål."
- Albert
Einstein
En svensk undersøgelse viser øget dødelighed som følge
af en proteinrig/kulhydratfattig kost.
Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens
start var mellem 30 og 49 år gamle, blev gennemgået for en 12-årig
periode.
Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein,
og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var
dødeligheden blandt kvinderne.
For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1
repræsenterede det højeste og 10 det laveste indtag at kulhydrat – steg
dødeligheden med 5 %.
På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden
med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.
Ifølge BT (28/3-2007) vil Fødevarestyrelsen nu kigge
nærmere på de svenske tal og overveje, om der skal advares mod fx
Atkins-kuren fra officielt hold. (Atkinsdiæten er en af efterhånden
mange diæter der anbefaler, at vi spiser meget protein og begrænser
indtagelsen af kulhydrater)
Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig:
En kost der er fattig på kulhydrater og rig på protein er forbundet med
øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga.
hjerte-kar-sygdomme.
(Uppsala
Nya Tidning 27-03-2007)
Kilde: P. Lagiou, S. Sandin, E. Weiderpass, A. Lagiou, L. Mucci, D.
Trichopoulos, H.-O. Adami (2007)
Low carbohydrate-high protein diet and mortality in a cohort of Swedish
women
Journal of Internal Medicine 261 (4), 366–374.
doi:10.1111/j.1365-2796.2007.01774.x
Kommentar
Bemærk at på Atkinsdiæten og lignende diæter/kure er
andelen af protein i kosten endnu højere, og andelen af kulhydrater
endnu lavere, end blandt de 10 % af kvinder i undersøgelsen, der indtog
færrest kulhydrater og flest proteiner (og havde den højeste
dødelighed).
Risikoen for at dø før tiden må derfor anses for at være
væsentlig højere blandt mennesker, der følger Atkins-diæten, eller andre
lignende diæter der er proteinrige og/eller fattige på kulhydrater.
Vi kan vel også konkludere fra undersøgelsen, at sunde
fødevarer – frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter
– der jo er rige på kulhydrater, og en kost der ikke indeholder for
mange proteiner (især ikke de animalske), er sundest og er med til at
forlænge livet.
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere
vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær
samtidig kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund
måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb
online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig
eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil
give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb
online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Jeg er blevet vegetar og efter noget læsning er der
dukket et par spørgsmål op.
1. I bogen "Ryd op i dit rod" af Karen Kingston står der
følgende: "Det er også en kunst at vide hvornår man skal indtage væske.
Det er bedst at drikke ½ time før et måltid og så vente 1½-2 timer efter
måltidet før du drikker noget igen. Ellers fortynder du
fordøjelsesvæskerne i maven, hvilket forårsager ødelæggelse i dit indre
- maden går i fordærv og gærer, hvilket skaber acidose, surt blod, som
påvirker alle kropsfunktioner. Når du tygger maden grundigt behøver du
ikke vand til at skylle den ned med".
Jeg drikker 2-3 liter om dagen og har fordelt det hen
over hele dagen, men måske bør man lige holde en pause efter
hovedmåltiderne så næringsstofferne fra maden kan optages bedre i
kroppen.
2. I bogen "Slut med hovedpine, rygsmerter og andre
plager" af Ole Larsen skriver han bl.a.: "Jeg har erfaret at mange
imidlertid bliver for "sure" af for meget frugtspiseri. Det skyldes at
de frugter vi spiser, plukkes grønne. Frugter er kun basiske når de
modnes i stærk sol".
Et andet sted har jeg læst: "Det er træmodningsprocessen
som vender frugten fra syre til base".
For mig betyder det at det ikke er så sundt at spise al
den importeret frugt som det anbefales pga. syreindhold. Det optimale
skulle vist være 80 % basisk føde og så 20 % syre, så måske er flere
grøntsager bedre end for meget frugt?
Har du informationer der kan belyse punkterne
yderligere?
Venlig hilsen
Gitte
Hej Gitte
Begge dele er forkert.
1) Løsningen er simpel: Din krop fortæller dig, hvornår
du skal drikke vand, ved at du bliver tørstig.
Drik, når du er tørstig.
Vand til maden ødelægger ikke fordøjelsesvæskerne eller
gør maden fordærvet/får den til at gære.
Du skal heller ikke drikke 2-3 liter vand om dagen. Du
skal ikke noget, ud over at drikke når du er tørstig. Det er bedst.
2) Om frugter er sure eller basiske har ikke noget
(eller meget lidt) at gøre med, hvordan de modner. Der er ikke mere syre
i importeret frugt.
Tommelfingerregel 1: Frugter og grøntsager er
basedannende. Resten er syredannende.
Tommelfingerregel 2: Spis masser af frugt og især
grøntsager, hold dig hovedsageligt eller kun til vegetabilske fødevarer
... alt andet er enten ligegyldigt eller forholdsvis uvæsentligt
Spiser du sundt er der ingen grund til at tænke over det
med syre og base. Kroppen er fremragende til at regulere "syre-base
balancen”.
Problemet kan opstå, hvis du spiser masser af
”syredannende fødevarer” (fx animalske fødevarer) og for lidt frugt og
grøntsager, fordi kroppen så bliver nødt til at tære på sine reserver af
fx kalk, hvilket bl.a. kan gå ud over knoglerne.
Du skal dog tage hele ideen om syre-base balancen med et
gran salt. Det er en gammel teori, som kun delvist holder vand, og kun
gør tingene unødig kompliceret.
Det bedste er blot at spise sundt uden hensyn til
syre-base, ying-yang, plus-minus, kostkombinering (for at nævne nogle af
de gamle teorier) og uden ret meget hensyn til bestemte forhold mellem
protein, kulhydrat og fedt (for at nævne nogle af de forholdsvis ”nye”
teorier/meninger om kostsammensætning).
Det er alt sammen forholdsvis lige meget.
Spis, når du er sulten (og kun når du er sulten).
Spis det du har lyst til, blot du vælger de sunde
fødevarer.
Det er enkelt. Det er sundt.
Mere om
sunde kostvaner her
Med venlig hilsen
John Buhl
"Slip dit
storhedsvanvid løs. Der er alligevel ingen der gider at høre om dine
mindreværdskomplekser."
- Jacob
Haugaard
Dhal
7 fed hvidløg, pressede
3 tsk. gurkemeje
chili (efter behov)
4 tsk. koriander
3 tsk. spidskommen
olie
3 mellemstore løg
200 g røde linser
100 g grønne linser
9 dl vand
bouillon
2 spsk. tomatpuré
salt
Bland de første fem ingredienser på listen i en kop.
Tilsæt olie til det bliver en jævn blanding. Sautér blandingen i en
gryde i 1 minut. Tilsæt derefter de hakkede løg og bland dem med
krydderierne til de er brune.
Tilsæt så vand, bouillon og linser. Kog op og lad det simre i en halv
time.
Ibland tomatpuré og smag til med salt.
Tilsæt evt. i de sidste 5-10 minutter af kogetiden
hakkede gulerødder, bladselleri, peberfrugt eller lignende for at
variere retten lidt.
Spises sammen med ris og brød
Mvh. Maria
