Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 14, 2009


  1. Næringsstoffer i sund mad (2)
  2. Kød kan forkorte levealderen
  3. For meget kød øger risiko for øjensygdom
  4. Mail: Fik kolesteroltallet ned
  5. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Den største fare vi står overfor er ikke nogen speciel form for tanke. Den største fare vi står overfor er fraværd af tanke.”

Henry Steele Commager


1) Næringsstoffer i sund mad (2)

I vores lille serier om næringsstoffer i fødevarer snakkede vi i sidste uge lidt om protein. I denne uge lidt om kulhydrater ...

NOK KULHYDRAT — MEN FRA SUNDE KILDER

Kulhydrater er de dele af kosten, din krop især bruger som brændstof. Kulhydrater findes i varierende mængder i vegetabilske fødevarer, og kun i vegetabilske fødevarer.

Kostens indhold af kulhydrater kan groft inddeles i stivelse, kostfibre og forskellige sukkerformer.

Bortset fra kostfibre optages kulhydrater i maven og tyndtarmen, og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet.

Stivelse findes bl.a. i brød, gryn, kartofler, ris og pasta, og er den mest almindelige form for kulhydrat.

De sunde kilder til kulhydrater indeholder også vitaminer, mineraler og andre gavnlige næringsstoffer.

Vi kan på en måde sige, at der findes to slags kulhydrater:

  1. Kulhydrater som de forekommer i naturlige fødevarer — fx i frugter, grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter. Det er de sunde kulhydrater
  2. Kulhydrater i ”forfinede” fødevarer. Altså når fødevareproducenter piller ved sunde fødevarer, og fjerner kostfibre og næringsstoffer. Det giver os fødevarer som luftigt franskbrød og rundstykker, hvide ris og almindelig pasta, sukker og søde sager — men desværre også et svækket helbred.

De fleste mennesker spiser alt for mange raffinerede kulhydrater. Det er også det store forbrug af raffinerede kulhydrater, der har medvirket til de senere års kraftige stigning i antallet af overvægtige.

For stor indtagelse af raffinerede kulhydrater:

  • Forstyrrer din krops indre kemi
  • Kan give mangel på vigtige næringsstoffer
  • Øger tendensen til at overspise.

Hvidt mel og andre raffinerede kornprodukter findes i det meste brød, kager, kiks og de populære morgenmadsprodukter.

Lav om på dine kostvaner, så du spiser færre eller ingen raffinerede kulhydrater og flere af de sunde kulhydrater, fx:

  • Vælg fuldkornsbrød frem for franskbrød (bag eventuelt selv lækre brød af fuldkornsmel/grahamsmel)
  • Vælg brune ris frem for de hvide
  • Vælg fuldkornspasta frem for den almindelige
  • Vælg frugt som dessert, mellemmåltider og snacks, frem for chokolade, slik eller kager
  • Vælg sunde kilder til kulhydrater. Fravælg de usunde kulhydrater
  • Vælg fuldkornsbrød frem for franskbrød
  • Vælg havregrød, boghvedegrød, hirsegrød, mysli eller lignende, frem for de populære morgenmadsprodukter.

Slik, chokolade, is, sodavand, saft og læskedrikke indeholder meget sukker og stort set ingen vitaminer og mineraler. Kakao og andre søde mælkedrikke, frugtyoghurt, frugtkvark, marmelade, sukkerristede morgenmadsprodukter, kager og desserter opfattes ofte som rigtig mad, men indeholder alt for meget sukker. Se på deklarationen.

Sunde kulhydrater — fra frisk frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter — er med til at forebygge en række sygdomme og fremmer dit velvære og din sundhed.


2) Kød kan forkorte levealderen

Folk, som spiser meget rødt kød eller forarbejdede kødprodukter som kødpålæg, bacon o.l., forhøjer deres risiko for at dø af blandt andet kræft og hjerte-kar-sygdomme. (Rødt kød er kød fra fx svin, kalk, okse og lam).

Det er konklusionen på en stor amerikansk undersøgelse, der fulgte over 500.000 mænd og kvinder i alderen 50 til 71 år i en periode på 10 år.

I perioden døde 47,976 mænd og 23.276 kvinder. En nøjere analyse viste, at der var en øget dødelighed blandt dem, der spiste meget rødt kød eller forarbejdede kødprodukter.

Generelt set kunne 11 % af dødsfaldene blandt mænd og 16 % af dødsfaldene blandt kvinder forhindres, hvis de mindskede deres daglige indtagelse af rødt kød ned til ca. 10 gram pr. 1000 kcal, og forarbejdet kød som saltet kødpålæg o.l. ned til omkring 1,6 gram pr. 1000 kcal. Altså ned til en meget lav indtagelse af kød og forarbejdede kødprodukter.

Forskerne mener, at der kan være adskillige grunde til, at kød er forbundet med øget dødelighed. Der dannes fx kræftfremkaldende stoffer, når kød tilberedes ved høj temperatur, og kød indeholder meget mættet fedt. Lavere indtagelse af kød giver også lavere blodtryk, lavere kolesteroltal og mindsker risikoen for hjertesygdomme — hvilket alt sammen har en positiv indvirkning på levealderen.

De, der foretrak hvidt kød (fjerkræ og fisk), var mindre synlige i gruppen af afdøde, og forskerne mener, at fremtidige studier bør undersøge, hvordan de forskellige former for kød påvirker dødelighed og risiko for fx kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne i denne undersøgelse anbefaler ikke, at befolkningen går over til en veganerkost, da de mener, at der er fordele ved at spise en vis mængde kød, men de mener, at der er behov for en stor reduktion i den totale indtagelse af kød og endnu større reduktion i indtagelsen af forarbejdet kød og saltede animalske fødevarer.

Kilde: Sinha m.fl. Meat Intake and Mortality: A Prospective Study of Over Half a Million People.
Archives of Internal Medicine, 2009; 169 (6): 562-571
http://archinte.ama-assn.org/cgi/content/abstract/169/6/562

Kommentar:

Ingen en undersøgelse, der viser at en reduktion i indtagelsen af kød og forarbejdede kødprodukter er med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død.

Kød og rødt kød

I daglig tale bruges betegnelsen kød i Danmark om udskæringer af okse, kalv, svin og lam.

Når du ofte ser undersøgelser, der viser at rødt kød øger risikoen for fx kræft og hjerte-kar-sygdomme, er betegnelsen ”rødt kød” oversat fra det engelske ”red meat”, hvilket er det samme som vi i Danmark betegner som kød (i modsætning til ”hvidt kød” fra fjerkræ, fisk og skaldyr). Det er altså kød fra firbenede dyr som okse, kalv, svin og lam, og ikke råt (rødt) kød, som nogle tror, når de læser artikler om emnet i pressen.

Mon ikke det er på høje tid, at Fødevarestyrelsen og andre ansvarlige myndigheder får revideret kostrådene så de fraråder indtagelse af rødt kød og forarbejdede kødprodukter over en vis mindre mængde!?

Vi har et meget stort forbrug af kød i Danmark, hvilket i høj grad går ud over befolkningens sundhed, og koster dyrt i form af enorme udgifter til sundhedsvæsnet. Myndighederne behøver ikke blande sig i, hvordan vi spiser, men de bør altså give korrekte oplysninger om, hvad der sundt og hvad der ikke er.


3) For meget kød øger risiko for øjensygdom

En kost, der er rig på kød øger risikoen for at udvikle de tidlige stadier af øjensygdommen AMD (aldersrelateret makula degeneration), som er den væsentligste årsag til, at mange ældre efterhånden mister synet.

AMD er en nethindesygdom, der opstår pga. gradvis beskadigelse af sanseceller i den ”gule plet” inde i øjet, som gør det muligt at se fine detaljer.

For at vurdere, hvilken rolle indtagelse af kød spiller i udviklingen af AMD, studerede forskerne data fra 6,734 ældre mennesker i årene 1990 til 1994 og igen mellem 2003 og 2006.

Risikoen for at få AMD var 47 % højere hos mennesker, der spiste kød mindst 10 gange om ugen, sammenlignet med de der spiste kød mindre end 4,5 gange om ugen (resultatet fremkom efter der var justeret for andre faktorer, der også kan medvirke til AMD som fx rygning og fedme).

Kilde: Elaine W.-T. Chong m.fl. Red Meat and Chicken Consumption and Its Association With Age-related Macular Degeneration. American Journal of Epidemiology 2009 169(7):867-876; doi:10.1093/aje/kwn393

Kommentar:

Er du interesseret i at modtage et gratis elektronisk vegetarblad, kan du tilmelde dig her.

Du kan hente det første nummer af Vegetarbladet på hjemmesiderne www.vegetarkost.dk og www.vegetarbladet.dk


4) Mail: Fik kolesteroltallet ned

Kære John.

Jeg hører til blandt de personer, som fra naturens side er velforsynet med kolesterol.

Total kolesterol er målt til 7,5 og LDL-kolesterol på 4,5. Hvem troede at det er det nemmeste sag i verden at få bragt det ned UDEN medicin?!

Her er min historie:

Igennem de sidste 10 år har jeg fået et hav af blodprøver og det var skræmmende læsning. Der er prøvet mange forskellige kolesterolsænkende midler, men inden få måneder viste blodprøverne at levertallene blev forhøjet, så læger og specialister sagde i kor: 5 % af befolkningen kan ikke hjælpes, så du vil dø af det!

Al det usynlige fedt har foreløbig sendt mig til øjenoperationer for hul i nethinden (blindhed), grå stær, efterstær. Men derudover danser skygger og sorte pletter for øjnene. Det har kostet en formue i det offentlige system med den diagnose: Det må du lære at leve med, det er din dødsdom! For slet ikke at tale om manglende livskvalitet.

Men at lukke munden op kan der komme noget godt ud af. For et halvt års tid siden fik jeg oplysning om en læge, som var arbejdsledig. For et honorar på sølle 500 kr. foreslog han en livsstilsændring, som i al sin enkelhed hedder:

Spis hver dag:
1 stor spiseskefuld økologisk og koldpresset tidselolie  
1 spiseskefuld levertran
1 B-vitamin
C-vitaminer
Undgå mættet fedt.

Efter 14 dage viste en blodprøve, at kolesteroltallene blev normale. Total kolesterol = 5,1 og LDL-kolesterolet blev målt til 2,7. Med dette resultat behøver jeg aldrig mere bekymre mig om kolesterolets skadelige virkninger som hjerte-kar-sygdomme.

Man må spørge sig selv, om lægerne er uvidende om dette, eller lader de sig styre af medicinalindustrien?

Der er noget helt galt i det danske sygehusvæsen.

Med venlig hilsen

Sigrid Bluhme
Skindbjergvej 45
8500 Grenaa

PS: Tør du skrive om dette ømtålelige emne? Jeg lægger gerne navn og adresse til offentliggørelse af den glædelige "nyhed".

Kommentar:

Ja, jeg tør godt bringe den slags beretninger — endog med stor glæde :-)

Vi undgår mest mættet fedt ved at undgå animalske fødevarer og kokosolie.

Jeg har gennem tiden hjulpet mange med at sænke et højt kolesteroltal, uden at anbefale levertran eller vegetabilsk olie (men at man får nok essentielle fedtsyrer ved at spise sunde vegetabilske fødevarer).

Om det er bedre at bruge økologisk tidselolie og levertran – eller hvorfor det skulle være bedre — ved jeg ganske enkelt ikke.

Nogle kostvejledere anbefaler olivenolie eller andre vegetabilske olier, sammen med en kost uden mættet fedt. Det virker også. Når der anvendes olie anbefaler jeg normalt hørfrøolie (pga. dets høje indhold af omega-3), men kun i moderate mængder og ikke til stegning eller opvarmning ved høj temperatur.

Under alle omstændigheder er ovennævnte beretning et eksempel på, hvilken enorm forskel det ville gøre, hvis læger og hospitaler lærer mere om kostens betydning.


5) Lidt af hvert

Hver anden ung går i solarium

Hver anden ung mellem 15 og 19 år har været i solarium inden for det seneste år, selv om det netop er denne aldersgruppe der ved mest om solariers skadelige virkninger på huden.
cancer.dk

Verdens ældste fundet i Kasakhstan

En folketælling i Kasakhstan har fundet identiteten på (måske) verdens ældste nulevende menneske, den angiveligt 130-årige Sakhan Dosova.

Ifølge hende selv skyldes den høje alder, at hun har holdt sig væk fra søde sager og aldrig taget piller, hvis hun har været syg, men i stedet brugt sin bedstemors opskrifter til at blive kureret.
Jyllands Posten 25-3-2009

Kommentar:

Der er skrevet flere artikler om hende, som du kan finde rundt omkring på Internettet. Det er endnu ikke helt sikkert, at hun faktisk er 130 år gammel, men hun er i hvert fald gammel! Læs evt. mere om levealder

Et enkelt glas alkohol øger din risiko for at komme til skade

Ny svensk doktorafhandling viser, at risikoen for at komme til skade stiger, selv om man kun har fået et enkelt glas. Dansk forsker mener, det er svært at bevise direkte.
Vindenskab.dk 30-03-2009

Vi skal spise flere af de gamle danske rodfrugter

Roden til fornyelse i det danske køkken ligger i de danske rodfrugter. Forskere er gået i gang med at kortlægge rodfrugters smagsforskelle og deres gastronomiske egnethed.
videnskab.dk 30-03-2009

Tidligt rygestop gavner gravide

Risikoen for, at rygning under svangerskabet fører til for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt forsvinder, hvis de vordende mødre holder op med at ryge inden fostret er 15 uger.
dagens medicin 01-04-2009


”Vågn op med et smil og gå efter livet ... lev det, nyd det, smag det, duft det, føl det.”

Joe Knapp


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.