Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 14, 2010
|
1) Morgenlyset påvirker søvn, døgnrytmen og
hormoner
2) Middelhavskost forbundet med succesfuld
fertilitetsbehandling
3) Flere får diabetes i Kina
4) Mails om mættet fedt
5) Mail: Hvorfor mangler mange D-vitamin |
|
|
Livet er ikke
om at vente til stormen har passeret. Det er om at lære at danse i
regnen.
— Vivan
Greene
1) Morgenlyset påvirker søvn, døgnrytmen og hormoner
En ny undersøgelse af teenageres søvnvaner og udsættelse
for lys, foretaget på Rensselaer Polytechnic Institute i New York,
viser, at for lidt blå morgenlys bidrager til, at teenagere ikke får nok
søvn.
Vores biologiske system reagerer på lys meget
forskelligt fra vores visuelle system. Det er langt mere følsomt over
for blåt lys.
Derfor er tilstrækkelig lys i klasseværelset til at læse
og studere ikke en garanti for, at der er nok lys til at stimulere
elevernes biologiske system.
Når teenagere bruger meget tid indendørs, får de måske
ikke nok morgenlys, efter de er stået op, til at lyset i tilstrækkeligt
omfang stimulerer kroppens 24-timers biologiske system.
I undersøgelsen fik en række testpersoner et par
specielle briller på, for at forhindre kort bølgelængde (blå) morgenlys
i at nå deres øjne.
Det viste sig, at forsøgspersonerne i undersøgelsen
oplevede, at de faldt i søvn 30 minutter senere om aftenen ved udgangen
af en 5-dages forsøgsperiode.
Manglende blåt lys om morgenen forsinker fremstillingen
af melatonin om aftenen, og det bliver sværere at falde i søvn. En
teenager, der får for lidt morgenlys går senere i seng, får mindre søvn
og klarer sig måske også dårligere i skolen.
Kilde: Lack of
Morning Light Keeping Teenagers Up at Night
Rensselaer Polytechnic Institute. 16.2.2010
Kommentar:
Selv om undersøgelsen blev foretaget på teenagere, er
det godt for alle, at få nok sollys/dagslys om morgenen, da lyset om
morgenen har betydning for den naturlige døgnrytme.
Lyset påvirker vores øjne, humør, helbred, døgnrytme,
hormonbalancer og velvære.
Når vi ændrer på den mængde og art af lys, vi udsættes
for, kan det få en række uheldige konsekvenser, og påvirke vores sundhed
og velbefindende.
Lyset påvirker hjernen via øjnene — og derved det center
i hjernen, hypotalamus, som styrer vores indre ur (døgnrytme).
Udsættelse for nok sollys stabiliserer/synkroniserer vores indre ur,
hvilket forbedrer nattesøvnen og giver mere energi i dagtimerne. Det er
også med til at sikre en god hormonbalance.
Det er blandt andet derfor bedst at gå tidligt i seng,
sove i helt mørke og stå tidligt op. Det er også bedst at komme ud i
dagslyset tidligt om dagen eller opholde sig i de rum, hvor der er mest
sollys/dagslys.
2) Middelhavskost forbundet med succesfuld
fertilitetsbehandling
Kvinder, der nøje følger en Middelhavsagtig kost — rig
på grøntsager, vegetabilske olier og fisk — kan have bedre chancer for
at blive gravide efter fertilitetsbehandling. Det viser en ny hollandsk
undersøgelse.
Forskerne konstaterede, at blandt 161 par, der gennemgik
fertilitetsbehandling, havde kvinder, hvis spisevaner bedst matchede den
traditionelle middelhavskost, 40 procent større chancer for at blive
gravide sammenlignet med dem, der mindst fulgte en Middelhavslignende
kost.
Det er uvist, hvad der er årsag og virkning, og hvilke
andre faktorer, der kan spille ind, så undersøgelsen beviser ikke, at
kosten i sig selv øger succes med fertilitetsbehandling. Men den peger
på, at kost og måske livsstil kan spille en stor rolle for succes med
fertilitetsbehandling.
Kilde: Régine
P.M. Steegers-Theunissen m.fl.
The preconception Mediterranean dietary pattern in couples undergoing in
vitro fertilization/intracytoplasmic sperm injection treatment increases
the chance of pregnancy
Fertility and Sterility online march 2.
DOI: 10.1016/j.fertnstert.2009.12.079
3) Flere får diabetes i Kina
Forskere i Kina anslår, at 9,7 procent (92.4 millioner)
af den voksne befolkning i Kina havde diabetes, og yderligere 15,5
procent (148,2 millioner) havde forstadier til diabetes i løbet af 2007
og 2008. Tidligere undersøgelser viste at diabetes påvirkede cirka 3
procent af befolkningen i 1994, og 5 procent i 2000 og 2001.
Diabetes er en stor risikofaktor for
hjerte-kar-sygdomme, som er den væsentligste dødsårsag i Kina.
Byboere havde den største risiko for diabetes. I
udviklingslandene er livsstilen i byerne forbundet med en mere vestlig
kost, mindre fysisk aktivitet og fedme.
Kilde: Wenying
Yang, Juming Lu, Jianping Weng m.fl.
Prevalence of Diabetes among Men and Women in China
New England Journal of Medicine
Volume 362:1090-1101 March 25, 2010 Number 12
Kommentar:
Når den vestlige livsstil gør sit indtog — væsentlig
øget indtagelse af animalske fødevarer, flere raffinerede fødevarer og
en mere inaktiv livsstil — stiger forekomsten af fedme og sygdomme som
diabetes, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft.
Læs mere om diabetes
4) Mails om mættet fedt
I
sidste uge skrev en læser, at det er sundt med mættet fedt?! Jeg er
rystet over at man kan skrive sådan i 2010. Den læser skulle have været
ved min side, da jeg fik scannet min højre halspulsåre, da den var
lukket helt af og jeg var så tæt på at blive en grønsag.
Samme læser burde have siddet ved min side, da jeg
gennemgik en stor operation for at få FEDTET ud af samme halspulsåre, så
der igen kunne komme blod til hjernen.
Kom ikke til mig og sig at mættet fedt er sundt, det er
meget skadeligt.
Mange hilsener fra
Alice
Jeg har arveligt forhøjet kolesterol i blodet og vil
gerne give en kommentar til debatten om at mættet fedt ikke skader
I 2005 var vi mange på Dr. Atkins Kuren der i blandt mig
selv. I tre måneder spiste jeg efter Atkins principper med meget kød,
piskefløde i sovsen osv., hvilke fik mit kolesteroltal til at stige fra
6,9 til 8,5.
Jeg blev frygtelig skuffet over resultatet, for det var
ikke det jeg var blevet lovet.
Efter yderligere 3 måneder men nu med en kost bestående
af flere grøntsager og mindre kød var kolesteroltallet faldet til 7, 3.
I dag er mit kolesteroltal 5. Jeg dyrker en del motion,
spiser mindst 600 g frugt og grønt, har skåret ned på kødet og undgår
madvarer med mættet fedt, men jeg er desværre alligevel nødt til at tage
kolesterolsænkende medicin.
Der er vel ingen som virkelig kan tro, at det er sundt
med meget kolesterol i blodet, som følge af mættet fedt, jeg gør i hvert
fald ikke.
Med venlig hilsen
Lis Christensen
Min kommentar:
Der er god grund til at begrænse indtagelsen af mættet fedt. Og i
tilfælde med højt blodtryk, højt kolesteroltal, hjerteproblemer o.l. er
det bedst — og måske nødvendigt — helt at undgå animalske fødevarer
(fisk måske en undtagelse). En næringsrig men forholdsvis fedt- og
kaloriefattig veganerkost (helt uden animalske fødevarer) vil som regel
få kolesteroltallet ned, så medicin bliver unødvendig.
5) Mail: Hvorfor mangler mange D-vitamin
Hvorfor er der så mange der får konstateret D-vitamin
mangel lige nu? Hver uge har jeg mindst 3 klienter i min klinik, som
lider af voldsom D-vitamin mangel.
Jeg tænker om vi i så mange år, har været så
fedtforskrækkede, at vi ikke har kunnet optage D-vitaminerne fra kosten,
eller vi simpelthen ikke gider at spise de fede fisk?
Det er da et skråplan, at vi skal til at være trætte og
tunge i kroppene, have ondt i muskler og knogler, og må til at spise
piller (D-vitamin) for det, vi må da kunne dække vores behov gennem
kosten?
Venlig hilsen
Berit Overvad
Kære Berit
Danskerne spiser generelt ikke mindre fedt — faktisk
rigeligt — så det er sjældent forklaringen. Ikke mindst fordi der kun
skal lidt fedt til for at optage D-vitamin.
Det er jo først de sidste par år, at lægerne for alvor
er blevet opmærksom på de problemer, D-vitamin kan give, og derfor er
begyndt at tjekke om deres patienter har for lidt D-vitamin i blodet.
Mon ikke det forklarer, hvorfor flere får konstateret mangel.
Den bedste kilde til D-vitamin er solen.
Med venlig hilsen
John Buhl
Uanset hvor
lidt og uvigtigt, det vi gør måske virker, kan det snart blive det trin,
som vil føre os til bedre ting, hvis vi gør det godt.
— Channing
Pollock
www.vegetarbladet.dk l
www.slankeklub.dk
l l
www.kalorietabel.dk l
www.slankenyt.dk
