Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 14, 2013
- Vegetar- og veganerkost beskytter mod kræft
- Søvnmangel ændrer på generne
- Nyt studie: EDTA-behandling hjælper ikke meget
|
|
|
Lad ingen
mand vige, heller ikke en lille smule, fra den brede vej af ære, med den
plausible undskyldning, at målet helliger midlet. Alle gode mål kan nås
med gode midler.
— Charles
Dickens
Vegetar- og veganerkost beskytter mod kræft
Vegetar- og veganerkost beskytter mod kræft, sammenlignet med
ikke-vegetarkost. Det viser en undersøgelse offentliggjort af American
Association for Cancer Research.
Forskere analyserede 69.120 deltagere, som en del af Adventist Health
Study-2, og fandt, at ud over generelt mindre risiko for kræft
reducerede vegetar- og veganerkost signifikant risikoen for
gastrointestinale kræftformer (kræft i mave, tyktarm, bugspytkirtel mv.)
og de kræftformer, der rammer kvinder (brystkræft, livmoderkræft,
æggestokkræft mv.).
Veganere har lavere forekomst af kræft sammenlignet med både
kødspisere og vegetarer. Veganske kvinder havde fx 34 procent lavere
risiko for at få kvindelig-specifikke kræftforme som bryst-,
livmoderhals- og æggestokkræft — endda selv om de blev sammenlignet med
en gruppe raske som spiste betydeligt mindre kød end de fleste
mennesker, og efter der var kontrolleret for ikke-kostfaktorer såsom
rygning, alkohol, og kræftforekomst i familien.
IGF-1 eller insulinlignende vækstfaktor (Insulin-like Growth
Factor-1) er et vækstfremmende hormon, der er sat i forbindelse med øget
risiko for kræft. Indtagelse af animalsk protein øger niveauet af IGF-1
i kroppen, men indenfor to uger, efter at have skiftet til en
plantebaseret kost, falder IGF-1-niveauer i blodet tilstrækkeligt til at
hjælpe med at bremse væksten af kræftceller.
Undersøgelser, der sammenligner niveauer af IGF-1 i blodet hos
kødspisere vs. vegetarer vs. veganere tyder på, at vi har bedst af helt
at fjerne animalske produkter fra vores kost.
Dette understøttes af den nye undersøgelse, hvor tusindvis af
amerikanske veganere blev studeret. De havde ikke alene lavere forekomst
af fedme, diabetes og forhøjet blodtryk, men også betydelig lavere
kræftrisiko.
Det er i denne forbindelse også interessant, at forskning udført af
dr. Dean Ornish og nobelpristager Elizabeth Blackburn fandt, at
veganerkost forårsagede ændringer i mere end 500 gener på kun tre
måneder. En sådan kost tændte gener, der forhindrer sygdom, og slukkede
for gener, der forårsager brystkræft, hjertesygdomme, prostata kræft, og
andre sygdomme.
Læs artiklen:
Sundere livsstil påvirker arveanlæg og levealder
Kilder:
Tantamango-Bartley Y, Jaceldo-Siegl K, Fan J, Fraser G. Vegetarian
Diets and the Incidence of Cancer in a Low-risk Population. Cancer
Epidemiol Biomarkers Prev February 2013 22:286-294; Published
OnlineFirst November 20, 2012;
doi:10.1158/1055-9965.EPI-12-1060
Artiklen:
A Vegan Diet (Hugely) Helpful Against Cancer
Set i lyset af den nye undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse,
der viser at det nok ikke er en god idé at indtage mere protein, når
formålet er at tabe sig, bør overvægtige tænke sig om en ekstra gang,
før de går på kure med store mængder protein. Læs artiklen:
Mere protein kan få
vægten til at stige
Mere om proteinkure på proteinkur.dk
Har du svært ved at overskue alle de kostråd vi hører fra forskellig
side, så hold det enkelt ved så vidt muligt at følge de tre kostråd, som
beskrevet i artiklen:
Rask uden medicin
— hvad er vigtigst?
Søvnmangel ændrer på generne
Søvnmangel gør dig ikke kun irritabel og groggy, men kan også have
langt alvorligere langsigtede indvirkninger på dit helbred.
En uge med for lidt søvn (mindre end 6 timer per nat) er nok til, at
hundredvis af vore gener ændre virkemåde. Det viser en undersøgelse,
hvor forskerne undersøgte aktiviteten i samtlige gener i det
menneskelige genom.
De påvirkede gener har indflydelse på immunforsvaret, udvikling af
betændelse og håndtering af stress.
Forskerne undersøgte dog ikke, hvor længe det tager, før generne igen
opfører sig normalt.
Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem manglende søvn
og overvægt, dårlig hukommelse og overdødelighed.
26 testpersoner blev først udsat for en uge med rigelig søvn, helt op
til ti timer i døgnet, hvorefter de blev udsat for en uge med mindre end
6 timers søvn i døgnet.
Efter hver uge blev der taget blodprøver. Prøverne viste, at kroppen
reagerer kraftigt på den manglende søvn.
Efter en uge, hvor testpersonerne havde fået mindre end 6 timers søvn
per nat, viste blodprøver, at 444 geners aktivitet blev holdt nede, mens
267 gener var mere aktive end hos testpersoner, der havde sovet
rigeligt.
Kilder/yderligere læsning:
University of Surrey
The Guardian
Ingeniøren
Jyllands Posten
Politiken
En almindelig årsag til dårlig søvn (for lidt god søvn) er stress.
Læs evt. artiklen:
Stress er skyld i dårlig søvn
Læs bogen
Søvnproblemer — er der en naturlig løsning? hvis du har
søvnproblemer >>
Nyt studie: EDTA-behandling hjælper ikke meget
En undersøgelse har vist, at såkaldt kelationterapi (EDTA-behandling),
hvor man fjerner metaller fra kroppen gennem en kontroversiel
behandling, har ringe virkning på den langsigtede sundhed hos mennesker,
der tidligere har haft et hjertetilfælde.
Forskerne fandt ingen forskel på hvor mange af 1.708 deltagere, der
døde i en periode på fire og et halvt år efter, at de enten modtog
EDTA-behandling eller placebo, og kun et lille fald i andelen, der havde
brug for stents eller andre procedurer pga. hjerteproblemer efter
EDTA-behandlingen.
Under behandlingen indføres et stof i blodbanen via et drop (stoffet
ethylen diamin tetra acetat — eller EDTA), hvor det binder sig til
metaller, herunder calcium, bly og jern, hvilket gør disse metaller
lettere at udskille i urinen.
Forskere valgte tilfældigt ældre voksne, som tidligere havde haft et
hjerteanfald, til at modtage 40 runder af EDTA-behandling eller stoffri
placebo i 134 klinikker i USA og Canada.
Efterfølgende fulgte forskerne de frivillige forsøgspersoner over de
næste fire og et halvt år for at se, hvem der udviklede hjertesygdomme.
De fandt ingen forskel baseret på behandling i andelen af mennesker,
der fik endnu et hjerteanfald — mellem seks og otte procent — og
andelen, der havde et slagtilfælde — omkring én procent.
Men når data om slagtilfælde, hjerteanfald, dødsfald,
hjerteoperationer og indlæggelser blev kombineret, klarede de
deltagerne, der havde modtaget EDTA-behandling, sig lidt bedre.
Kilde: Lamas GA, Goertz C, Boineau R, et al. Effect of Disodium EDTA
Chelation Regimen on Cardiovascular Events in Patients With Previous
Myocardial Infarction: The TACT Randomized Trial. JAMA.
2013;309(12):1241-1250. doi:10.1001/jama.2013.2107.
Hele undersøgelsen kan læses på engelsk her
Kommentar:
Den bedste løsning for patienter med hjerteproblemer — inkl. dem, der
har haft et hjerteanfald — er næsten altid omfattende kostændringer.
Desværre bruger mange hjertepatienter i stedet en masse penge og
kræfter på behandlingsmetoder, der i bedste fald kun har en lille
effekt.
Det er bedre
at gøre noget, der ikke er perfekt, frem for at gøre ingenting fejlfrit.
— Robert
Schuller
