Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 15, 2006

  1. Omega-3 (3)

  2. Frugt og grønt mod lungekræft?

  3. Fysisk aktive børn klarer sig bedst

  4. Mangel på D-vitamin almindelig blandt diabetikere

  5. For lidt søvn øger risiko for højt blodtryk

  6. Links (kød, rygning, alkohol)

  7. Ugens citater

Sidst revideret 14 april 2006


Kære læser

Jeg har modtaget mange mails vedr. fiskeolie/omega-3, og bringer et par af dem i denne uge. Vi fortsætter snakken, så længe der er interesse og relevante mails om emnet.

Jeg hører gerne dine kommentarer eller spørgsmål om dette eller andre emner, vi tager op i nyhedsbrevet.

Sidste uges nyhedsbrev her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift14_2006.htm

God påske!

Med venlig hilsen

John Buhl

1) Omega-3 (3)

Først en længere, men interessant mail fra Petr:

Kære John,

Tak for de gode nyhedsbreve :o)

Og jeg må også anbefale meget dine bøger til alle, der vil lære mere om sundhed og blive mindre forvirrede i deres søgning.

Når du nu har taget hånd om de essentielle fedtsyrer, har jeg faktisk en artikel om det på min hjemmeside, som står til fri afbenyttelse eller kritik.

Her afsnittet om essentielle fedtsyrer:

Hvis man skulle tro sælgerne af fiskeolie, er det helt umuligt at få nok omega 3 fedtsyrer fra vegetabilske kilder. Sælgerne af hørfrøolie vil derimod påstå, at det er den bedste vegetabilske kilde. Hvad begge parter har til fælles er, at deres påstande er helt forkerte.

Et menneske kan på få sekunder rejse sig fra en stol, vende sig om og sætte i hurtigt løb. Denne handling udgøres i virkeligheden af en hel serie af processer i kroppen, som tilsammen udgør en meget kompleks funktion.

Alligevel har de fleste mennesker fuld tillid til kroppens evne til at udføre denne og mange andre
handlinger.

Mennesket tvivler ikke på, at hans hjerte vil slå hvert sekund. I hvert fald sælges der ikke (endnu) et kosttilskud, der "forbedrer" hjerterytmen.

Men de samme mennesker kan blive fortvivlede og skræmte og fuldstændigt miste tilliden til deres krop, når de får at vide, at dannelsen af f.eks. vigtige fedtstoffer er meget kompleks. De vil lytte bekymret når videnskabsmænd anbefaler at man indtager forskellige kosttilskud, eksempelvis fiskeolie "for at være på den sikre side". Det er lige som at gå med krykker for at være sikker på
ikke at falde, hvis nu ens ben pludselig ikke virker. Det er ok at bruge krykker, hvis man f.eks. har brækket et ben, men at bruge dem for at forebygge et benbrud vil enhver betragte som latterligt.

Essentielle fedtsyrer

Der findes 2 fedtsyrer, som anses for livsvigtige, essentielle. Kroppen kan ikke selv lave dem og derfor skal man have dem gennem føden.

Den ene er ALA (alpha-linolenic acid - omega-3) og den anden LA (linolenic acid - omega 6). De findes kun i planteriget. De er kortkædede og kroppen kan bruge dem til at danne de langkædede fedtsyrer- EPA og DHA (omega- 3) og AA (omega6). Mest interesse har omega-3, fordi
omega-6 findes i store mængder især i korn og nødder.

Moderne forskning bryder nogle myter om omega-3 fedtsyrer:

1) Fiskeolie er ikke bedre end vegetabilske kilder til omega-3 for mennesker, da flere forsøg har vist, at kroppen bedre kan udnytte omega-3 i form af ALA. Koncentrationen af EPA og DHA bliver højere hos forsøgspersoner, der supplerer deres kost med ALA (18:3 n-3) end dem med EPA (20:5 n-3) og DHA (22:6 n-3).

Selv om man får meget kosttilskud i form af fiskeolie, vil kroppen fortsætte med at omdanne ALA til EPA og DHA. Denne omdannelse sker ikke bare for at opbygge en reserve til nødstilfælde, men er en ligefrem livsvigtig mekanisme i kroppen, da hjernen har brug for kroppens selvproducerede fedtsyrer.

2) Selv små børn er i stand til at lave EPA og DHA ud fra ALA.

3) Fiskeoliens betydning som kosttilskud er yderst kontroversiel, da den kan hæmme kroppens betændelses-mekanisme og bidrage til udvikling af alvorlige sygdomme.

4) Hørfrøolie er heller ikke den bedste kilde til omega-3 fedtsyrer. Det bedste forhold mellem omega-3 og omega-6 er 1:1 eller 1:2. Men hørfrøolie indeholder fedtsyrerne i forholdet 1:3. desuden er hørfrøolie ofte allerede gammel når den kommer til kunden og den er raffineret, dvs. den mangler andre essentielle stoffer, der er nødvendige for dens positive virkning i kroppen.

5) Frugt og især grøntsager indeholder nok fedt, vi har ikke behov for at supplere med kosttilskud eller nødder og frø, hvis vi spiser naturlige, sunde mængder af frugt og grøntsager.

6) Mangel på omega-3 skyldes i de fleste tilfælde dårlige kostvaner og ikke funktionelle fejl. Menneskenes krop har utrolig velfungerende mekanismer til omdannelse af fedtsyrer.

Fedt i frugt og grønt

Frugt indeholder generelt 5-10 % kalorier i form af fedt.
Bananer - (5 % fedt) 0,32 % ALA/ 0,54 LA
Meloner - (8 % fedt) 1,62 % ALA / 1,20 % LA
Kirsebær - (12 % fedt) 1,77 % ALA/ 1,83 % LA
Nektariner - (9,5 % fedt) 1,52 % ALA / 1,10 % LA

Eksempel: i 100g banan får man 27 mg ALA og 46 mg LA.

Grøntsager indeholder generelt 10-20 % kalorier i form af fedt.
Salat - (15 % fedt) 5,10 % ALA / 2,35 % LA
Broccoli - (13 % fedt) 4,14 % ALA/ 0,9 % LA
Spinat - (17 % fedt) 4,7 % ALA / 0,9 % LA

Eksempel: i 100 g spinat får man 138 mg ALA og 26 mg LA.

Anbefalet dagligt indtag

Verdens sundhedsorganisationer anbefaler et dagligt indtag på 1-2,5 g af ALA.
Dette svarer til en diæt bestående af 3-4 kg frugt og 1 kg grøntsager dagligt.

Men det er vigtigt at huske, at de gængse anbefalinger tager udgangspunkt i en vestlig standardkost.

Menneskets behov for essentielle fedtsyrer dækkes, når man spiser naturlig, frisk mad. Frugt og især grønne blade (romaine, spinat) har godt forhold mellem omega-3 og omega-6 og når de spises friske, er fedtsyrerne i den højeste kvalitet. Derfor kan man forvente, at ADD (anbefalet daglig dosis) vil være betydeligt lavere end anbefalingerne for en unaturlig kost.

Hindringer for omdannelse af fedtsyrer

Der er flere ting, der kan have negativ indflydelse på kroppens mulighed for at omdanne kortkædede fedtsyrer til de langkædede:

- for mange mættede fedtsyrer i kosten

- for mange hydrogenerede olier i kosten

- dårligt forhold mellem omega-3/omega-6. Det ideelle forhold er ifølge videnskabsmænd mellem 1:1 og 1:2. I korn er forholdet f.eks. 1:20, nødder har generelt også dårligt forhold mellem de to fedtsyrer (højere end 1:3, mandler og kokosnødder er de værste kilder til omega-3). Avocado har også dårlig forhold (ca. 1:20). Omega-6 og omega-3 konkurrerer om enzymer, der skal bruges til
elongation og desaturation (reaktioner, der er nødvendige til at omdanne kortkædede fedtsyrer til langkædede). For meget omega-6 i kosten vil betyde mindre optagelse af omega-3 og kan føre til mangel.

- Mangel på andre vigtige næringsstoffer. Vitamin C, B6 og B3, zink, magnesium og andre stoffer skal bruges til omdannelse af fedtsyrer. Derfor skal man spise fødevarer i deres naturlig, intakte form, hvor alle de nødvendige stoffer er til stede og i de rigtige forhold mellem dem.

- Alkohol, rygning, stres og andre negative påvirkninger

- Patologiske tilstande i kroppen, hvor den ikke er i stand til at omdanne de langkædede fedtsyrer.

- - -
Jeg har selv de sidste 4 år kun spist frisk frugt og grøntsager, med små mængder af avocado og nødder eller frø. Før var jeg mindst syg 3-4 gange om året med halsbetændelse, ondt i musklerne og lignende symptomer, og det varede 1-2 uger før jeg var nogenlunde oppe at køre igen.

De sidste år efter jeg ændrede min diæt til rå mad, og mest frisk frugt, har jeg ikke været syg. Mht. at jeg samtidigt ikke ændrede på andre aspekter af min livsstil, må jeg gå ud fra at kosten spiller en ret stor rolle for vores helbred.

Jeg har heller ikke taget nogle form for kosttilskud i de år, fordi jeg føler mig meget bedre end på tidligere kost med kosttilskud. Og hvis jeg laver beregning på hvor mange næringsstoffer jeg får fra frugt og salatblade, kan jeg ikke finde næringsstoffer, der skulle ligge under den daglig anbefalet tilførsel (undtaget B12).

Hermed måske en bekræftelse af det som du tit skriver, at vi har mere brug for at forbedre vores diæt, end vi har for at tage kosttilskud.

Kærlig hilsen,
Petr

Du kan læse mere om Petrs meninger og udregninger på hans hjemmeside her:
http://www.rawquest.dk/raakost/Frugt2.htm

Har Petr ret?
Er det realistisk, at leve så ”fanatisk” som Petr? ... og er det sundt?
Har du selv erfaringer med radikale kostændringer? Hvad gjorde du -- og har du tips til andre om, hvordan de kommer i gang med at ændre/forbedre deres kost?

Hørfrø og hørfrøolie indeholder en del mere omega-3 end omega-6.
http://www.foodcomp.dk/fvdb_details.asp?FoodId=0480

Og eftersom mange får lidt omega-3 i forhold til omega-6, er det udmærket at lade hørfrø indgå i kosten (fx som knust hørfrø på morgenmaden eller i salaten).

På næringsstoflisterne her:
http://www.foodcomp.dk/fvdb_search.asp

kan du se hvor mange omega-3 (n-3) og omega-6 (n-6), der findes i forskellige fødevarer.

MAIL: Omega 3-6-9

Hej

Jeg plejer dagligt at tage 2 Ultra Omega 3-6-9 tabletter fra KAL.

Nu er jeg løbet tør og skal have købt nogle nye, og jeg er imidlertid i tvivl om hvad jeg skal købe, og om jeg overhovedet har brug for de tabletter som også indeholder omega 9.

En ekspedient i Matas fortalte mig at den eneste kilde til omega 9 er hørfrø, kan det passe?

Jeg bruger rapsolie, men steger også i det, og der går mange af stofferne vel tabt.

Jeg har overvejet at købe Biosyms produkt som hedder noget i stil med EPA & GLA. Hvad vil du anbefale?

Venlig hilsen
Jeanette Rehfeld

Hej Jeanette

Det ekspedienten i Matas har fortalt dig er et godt eksempel på den forvirring, der hersker vedr. de essentielle fedtsyrer (omega-3 og omega-6).

Du får omega-9 fra utallige fødevarer, og det er ikke en essentiel fedtsyre, da kroppen selv kan fremstille den.

Du får givetvis allerede rigelig omega-6, så den behøver du nok heller ikke bekymre dig om.

Om du får nok omega-3, kan jeg ikke vurdere ud fra din mail. Spiser du fisk af og til ELLER godt med grøntsager og andre sunde vegetabilske fødevarer, behøver du heller ikke tænke på omega-3.

Der er stadig omega-3 i rapsolie, selv om du bruger den til stegning. Men lad være med at bruge olie (fx til stegning) for at få omega-3 (eller andre fedtstoffer). Olie er generelt set tomme kalorier og ikke sunde. Brug fx rapsolie, når du bliver nødt til at bruge lidt til stegning o.l., men brug så lidt som muligt.

Biosyms produkter er generelt set af meget høj kvalitet, så vælg bare den, hvis du absolut vil have omega-3,6 og 9, men det er som sagt meget tvivlsomt, at du har brug for omega-6 og -9.

Med venlig hilsen
John Buhl


NYHED! Gratis e-bog ved køb af tre populære bøger:

Ønsker du at lære, hvad du selv kan gøre ved en lang række skavanker og sygdomme, får du med nedenstående bøger en grundig men letforståelig gennemgang af, hvordan du bedst griber tingene an:

1) Hvordan Rask?
Bogen er en gennemgang af de ændringer i kost, livsstil mv., som hjælper dig med at forbedre din modstandskraft, øge din vitalitet og genvinde sundhed under sygdom.

2) Kunsten at ændre vaner
For de fleste mennesker er det stort set umuligt at ændre indgroede vaner. Bogen forklarer, hvorfor det er så svært, og hvad du kan gøre for alligevel at klare det

3) Zoneterapi - lær det selv
Bogen beskriver på en enkel måde, hvordan du kan bruge zoneterapi på din familie, venner og bekendte.

Ved køb af ovennævnte bøger får du lige nu den nye e-bog: Nomedica Terapiguide med i købet ... helt gratis!

E-bogen er på over 200 sider og indeholder bl.a. en grundig vejledning om hvordan du bedst og mest effektivt anvender principperne i ovennævnte tre bøger -- altså zoneterapi, kostændringer, kosttilskud, naturlægemidler mv. -- ved mere end 70 almindelige skavanker og sygdomme.

Bogen indeholder også en kort gennemgang af samtlige godkendte naturlægemidler, hvad de virker mod, deres anvendelse og begrænsninger.

Ovennævnte tre bøger + e-bog ... lige nu kun kr. 399,-
http://www.helseonline.dk/product.asp?product=303&sub=1&page=1

Har du allerede ovennævnte bøger, men ønsker e-bogen, kan du købe den her for kun kr. 49,-
http://helseonline.dk/product.asp?product=307&sub=1&page=1


2) Frugt og grønt mod lungekræft?

Flere undersøgelser har vist, at frugt og grønt kan have en forebyggende virkning på lungekræft. Nu viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at samme tendens ser ud til at gøre sig gældende, efter diagnosen er stillet. Lungekræftpatienter, der har spist meget frugt og grønt, har en bedre prognose, end lungekræftpatienter, der har spist lidt frugt og grønt.

En svensk undersøgelse har for nylig vist, at både rygere og ikke-rygere, der spiser få grøntsager, har dobbelt så stor risiko for at få lungekræft sammenlignet med personer, der spiser mange grøntsager. Samme tendens gælder også for frugt, om end gevinsten er knap så stor.
http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/Artikler/frugt+lungekraeft1.asp
(Cancernyt 7-04-2006)

Mere om sunde kostvaner her:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm

3) Fysisk aktive børn klarer sig bedst

En rundspørge til næsten 12.000 amerikanske teenagere viste, at teenagere som er fysisk aktive klarer sig bedre end teenagere som i stedet bruger meget tid foran fjernsynet.

De fysisk aktive var for det meste mere selvsikre, fik bedre karakterer og var mindre tilbøjelige til at tage sundhedsmæssige risici som fx at tage narkotika, ryge, drikke eller dyrke sex.
(Pediatrics, April 2006).

4) Mangel på D-vitamin almindelig blandt diabetikere

Ca. to ud af tre med type 2 diabetes viser tegn på D-vitaminmangel.

I en undersøgelse viste det sig, at 61 % af diabetikere havde tegn på D-vitaminmangel, hvor det i kontrolgruppen var 41 %.

31 % af diabetikerne havde hjertekarsygdomme, som var forbundet med lavt D-vitamin indhold i blodet.
(Diabetes Care, March 2006).

5) For lidt søvn øger risiko for højt blodtryk

Længere tids søvnmangel kan være en vigtig risikofaktor for at udvikle højt blodtryk. Det viser en analyse af 4810 forsøgsdeltagere, som var mellem 32 og 86 år gamle.

Mindre end 6 timers søvn om natten i gennemsnit gav mere end dobbelt så stor risiko for højt blodtryk.
(Hypertension, May 2006; Reuters Health 03-04-2006)

Mere om søvn:
http://www.nomedica.dk/sove.htm
Mere om højt blodtryk:
http://www.nomedica.dk/blodtryk.htm


6) Links

Meget kød under graviditeten kan give stressede børn
Et britisk forskerhold har undersøgt en gruppe på 86 børn, hvis mødre var blevet opfordret til at spise næsten et halvt kilo kød om dagen og skære ned på kulhydraterne.
Det viste sig, at jo mere kød, moderen spiste, jo højere indhold af stresshormonet cortisol fik  børnene. Læs mere her

Passiv rygning øger risiko for sukkersyge
Amerikanske forskere har for første gang påvist, at også passiv rygning øger risikoen for at få diabetes. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyhed/article/passiv-rygning-oger-risiko-for-sukkersyge/

Let berusede mus fik større tumorer
Amerikanske dyreforsøg har vist, at selv mindre mængder alkohol giver større og mere robuste tumorer.
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyhed/article/let-berusede-mus-fik-storre-tumorer/

Artikeloversigt:
http://www.nomedica.dk/artikler.htm

Hvordan rask?
http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm

Hvordan du taber dig - sundt og sikkert:
http://www.hvordan_slank.htm


7) Ugens citater

"Forvent det bedste, planlæg for det værste, og forbered dig på at blive overrasket."
-- Denis Waitley

”Hvis idéen ikke i første omgang virker absurd, er der ingen håb for den.”
-- Albert Einstein


 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.