Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 15, 2008
-
Voldelige computerspil opdrager børn til at være aggressive
- Grøn te ekstrakt har flere gavnlige virkninger
- Fire sunde vaner kan forlænge livet med 14 år
- Mail: Erstatninger for mælk, fløde og ost?
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet. Send til
[email protected]
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
“Hvis du
ønsker dine børn holder begge ben på jorden, så kom noget ansvar på
deres skuldre.”
-- Abigail
Van Buren
Douglas Gentile, professor i psykologi, og hans far J. Ronald
Gentile, der er forsker i hvordan medier virker på børn, bestemte sig
for at undersøge, hvordan voldelige computerspil påvirker børn.
De testede næsten 2.500 børn og unge, og opdagede, at de elever, der
spillede voldelige computerspil faktisk lærte voldelige handlinger og
aggressiv opførsel fra disse spil.
De studerede tre grupper af unge:
430 elever fra 3. og 4. klasse
607 elever fra 8. og 9. klasse, og
1,441 ældre teenagere med en gennemsnitsalder på 19 år.
Forskerne opdagede at mængden af vold i computerspillene forudsagde
øget aggression. Konklusionen var, at computerspil lærte børn at løse
problemer ved at være aggressive.
De, der spillede op til flere voldelige computerspil, øgede tendensen
til at være meget voldelige -- vurderet af deres klassekammerater og
lærere -- med 73 %, når de blev sammenlignet med elever, der spillede en
blanding af voldelige og ikke-voldelige spil, og med hele 263 %, når de
blev sammenlignet med elever, der kun spillede ikke-voldelige spil.
Kilde:
Medical News Today
To nye studier bekræfter, at grøn te ekstrakt kan øge
fedtforbrændingen samt forbedre insulinfølsomhed og glukosetolerance,
selv blandt sunde voksne.
I det første studie cyklede 12 sunde mænd på motionscykel i 30 min.
før og efter de indtog grøn te ekstrakt.
I det andet studie tog 11 sunde mænd en glukose tolerancetest før og
efter grøn te ekstrakt.
I begge tilfælde var der forbedring efter indtagelse af grøn te
ekstrakt.
I gennemsnit var fedtforbrændingen 17 % højere, og
insulinsensitiviteten 13 % højere, efter deltagerne drak grøn te
ekstrakt, sammenlignet med placebo.
Det viste sig også at fedtforbrændingen udgjorde en større procentdel
af den totale forbrænding efter indtagelse af grøn te ekstrakt.
Det forskerne konkluderede fra studiet var, at grøn te ekstrakt kan
øge fedtforbrændingen under moderat intensiv motion, og den kan forbedre
insulinfølsomheden og glukosetolerancen blandt sunde unge mænd.
Kilde:
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 87, No. 3, 778-784,
March 2008
Kommentar:
Jeg er ikke sikker på, at det er heldigt, at indtage for meget grøn
te ekstrakt, da den også indeholder koffein. Men det er klart sundere at
erstatte fx kaffe med grøn te eller grøn te ekstrakt
I gennemsnit lever vi hele 14 år længere, hvis vi følger fire enkle
råd:
- Lad være med at ryge
- Drik mellem 1 og højst 14 genstande alkohol om ugen
- Dyrk motion -- især hvis du har stillesiddende arbejde
- Spis mindst fem stykker frugt og grønt om dagen.
Det er forskerne fra Cambridge University i England, der har sat tal
på, hvor meget disse fire vaner betyder for levealderen. Og konklusionen
kom, efter de havde fulgt 20.244 mænd og kvinder i alderen 45-79 år i
årene 1993-2006.
Rygernes risiko for at dø undervejs i forløbet var 77 % større end
ikke-rygernes.
Sunde kostvaner -- frugt og grønt med højt indhold af C-vitamin --
øgede muligheden for at holde sig i live med 44 %.
Lavt forbrug af alkohol -- under 14 genstande om ugen -- gav 26 %
større chance for at overleve.
At være fysisk aktiv forbedrede chancen for at holde sig i live i
undersøgelsesperioden med 24 %.
Kilde: Undersøgelse fra Cambridge University publiceret i magasinet
PLoS Medicine
Kommentar:
Det er interessant, at forholdsvis enkle ændringer i kost og livsstil
har meget stor indvirkning både på velvære, sundhed og levealder.
Problemet for de fleste mennesker er, hvordan de kommer i gang med at
ændre deres vaner.
Læs evt. mere om vaner her
Kære John!
Tak for en spændende hjemmeside!
Jeg drømmer om at smide mælkeprodukter ud af kosten.
Indtil videre drikker vi meget soyamælk.
Men hvad med andre mælkeprodukter: ost, fløde osv.
Findes der veganeralternativer til dem f.eks. baseret på soya? Og
hvor forhandles de evt.?
M.h.t. veganerkost så spiser man jo ikke fisk, men enormt mange
eksperter anbefaler netop fisk i kosten.
Hvad er din kommentar til det?
Hvad mener du om tun? Kan man spise dåsetun med nogenlunde tryghed
som myndighederne siger, da dåsetun laves af små tun, der ikke har
ophobet skadelige stoffer på det niveau større tun har?
Hvis man vælger kød fra, hvordan overlever man så socialt?
Er det ikke bedre at vælge at spise en lille smule kød, så livet ikke
bliver meget vanskeligt -- og så i det store og hele leve vegetarisk?
Er der stor forskel på at være vegetar og veganer?
Mvh.
Helene
Kære Helene
Der findes forskellige vegetabilske udgaver af både fløde og ost
(eller i hvert fald noget, der i en vis udstrækning kan bruges som
erstatning).
Du går i en stor helsekostforretning og kigger på udvalget (og spørg
dem gerne til råds).
Du kan nok godt spise dåsetun med måde og nogenlunde tryghed. Du har
ikke brug for at spise fisk, men du HAR brug for nok omega-3 fedtsyrer,
som bl.a. findes i fisk.
Det er dog ikke et problem at få nok omega-3 fra vegetabilske
fødevarer.
Læs evt. mere om
Omega-3 her
Det sociale er et problem for mange, men dog mest i starten.
Nogle vælger at være vegetar/veganer til daglig, men ikke være alt
for "besværlig", når de er ude, og spiser det, der bliver serveret (men
vælger så mest af det sunde og fravælger helt eller delvist det usunde).
Hvor stor forskel der er på at være vegetar og veganer kommer lidt an
på, hvad du mener, og hvad formålet er. Det er ofte muligt at lindre
eller helbrede en række kroniske eller alvorlige sygdomme med en ret
streng veganerkost (fedtfattig, med hovedvægt på rå frugt og grønt), som
ikke i nær samme udstrækning bliver afhjulpet med vegetarkost.
Men der er også stor sundhedsmæssig gevinst ved at blive vegetar.
Eller blot ved at være vegetar det meste af tiden, og ”beholde et
socialt liv", hvor du spiser lidt kød ind imellem.
Med venlig hilsen
John Buhl
PS: Jeg hører gerne fra vegetarer om, hvordan de klarer problemet med
at spise ude – behøver det, at være et problem? Hvordan klarer du at
spise sundt, når du er ude?
Dansk medicin testes i ulande
Danmarks medicinalflagskibe lægger flere og flere forsøg med
mennesker i ulande. Moralsk problem, mener Læger Uden Grænser og
Venstre.
Berlinske 4-4-2008
Filmklip
Her er et ca. 15 min. filmklip på engelsk fra en konference om sund
livsstil
http://www.vegsource.com:80/articles2/expo_07.htm
Solariesol skaber både fysisk og psykisk afhængighed
En undersøgelse foretaget af en gruppe amerikanske forskere viser, at
solarie-brugere kan blive fysisk afhængighed af solariesol. Det kan ske
fordi den stærke stråling for kroppen til at udskille endorfiner, der
giver en følelse af eufori.
24timer.dk 9-4-2008
Sammenhæng mellem depression og Alzheimers
To undersøgelser indikerer at folk, der har lidt af depression er
mere tilbøjelig til også at få Alzheimers
DR
Nyheder 09-04-2008
Børn må gerne sidde tæt på tv'et
Det passer ikke, at børn får dårlige øjne af at sidde tæt på tv'et,
fastslår formanden for de danske børnelæger.
Nyhedsavisen 3-4-2008
”Opdragelse
er de voksnes organiserede forsvar mod ungdommen”.
-- Mark Twain