Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 15, 2009
1) Næringsstoffer i sund mad (3)
2) Fremmer mælk og mejeriprodukter sygdomme?
3) Soja mindsker risikoen for kræft blandt mænd og kvinder
4) Mail: B12-vitamin
5) Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
”Når du
skriver kinesisk, består ordet krise af to tegn – det ene repræsenterer
fare og det andet repræsenterer mulighed.”
-- John F.
Kennedy
Du kan støtte nyhedsbrevet ved at købe kosttilskud, bøger e.l. på
www.helseonline.dk Stor online
rabat på det meste!
Den populære bog ”Zoneterapi – lær det selv” nu også som e-bog. Kun
kr. 79,95 og ingen forsendelsesomkostninger. Sendes elektronisk via
e-mail.
Læs mere her.
I denne lille serier om næringsstoffer i sunde fødevarer er det tid
til en lille snak om kostfibre ...
FÅ NOK KOSTFIBRE — MEN FRA SUNDE KILDER
Kostfibre er kulhydrater fra korn, frugt og grønt, som ikke bliver
fordøjet i mavesækken og tyndtarmen, men som helt eller delvist fordøjes
i tyktarmen.
Kostundersøgelser viser, at vi i gennemsnit spiser 20 g kostfibre om
dagen. Fødevarestyrelsen anbefaler 25–35 g kostfibre dagligt gennem
maden.
Vi finder kostfibre i alle sunde fødevarer — i frugt, grøntsager,
fuldkornsprodukter, linser, ærter, bønner og nødder — men ikke i kød,
fjerkræ, æg, fisk og mejeriprodukter.
En af fordelene ved de vandopløselige fibre, som især findes i frugt,
grøntsager og bælgfrugter, er, at de danner en slags gelé i tarmene, der
suger skadelige stoffer til sig, så de ikke svækker din krop.
Det er hovedsageligt næringsstofferne i fiberrige fødevarer, der
gavner, mere end selve fibrene, selv om kostfibre også i sig selv har
gavnlige funktioner. Det er altså ikke en god ide at købe fødevarer
udelukkende efter deres fiberindhold, eller købe mindre sunde fødevarer
tilsat kostfibre, eller at tage piller med kostfibre.
Hvis du tager fiberpiller, eller spiser næringsfattige fødevarer med
tilsatte kostfibre, får du ikke de vigtige vitaminer, mineraler og
hundredvis af andre gavnlige stoffer, der naturligt findes i fiberrige
fødevarer.
Mad med et højt indhold af kostfibre giver maven noget at arbejde med
og mætter godt.
Kostfibre forkorter den tid, maden er om at passere gennem tarmene,
hvilket blandt andet er med til at forebygge forstoppelse og
tyktarmsbetændelse. De er også med til at regulere blodsukkeret.
Fiberrige fødevarer nedsætter risikoen for udvikling af type
2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det har vist sig, at
fuldkornsprodukter, der har et højt indhold af kostfibre, kan virke
beskyttende i forhold til udviklingen af kræft, især kræft i tyktarmen
og endetarmen. Læs evt. mere på
www.fuldkorn.dk
Begynder du at spise mad med et højere indhold af kostfibre fra
kornprodukter, end du er vant til, bør du sandsynligvis drikke mere
væske i løbet af dagen.
Kostfibre forebygger forstoppelse, men kan have den stik modsatte
virkning, hvis du ikke får nok væske i løbet af dagen.
Øger du gradvist mængden af kostfibre i din mad, mindsker du
eventuelle bivirkninger som luft i maven og mavekneb.
I modsætning til det meste af den mad, vi spiser, bliver kostfibre
ikke fordøjet i maven. De fortsætter til tyktarmen, hvor bakterier
begynder at nedbryde dele af kostfibrene og omdanne dem til nyttige
stoffer, som kroppen kan optage.
Spiser du en sund kost, der indeholder godt med frugt og grønt — og
du vælger fuldkorn frem for raffinerede kulhydrater — behøver du ikke at
tænke på fiberindholdet. Kosten vil helt naturligt indeholde alle de
kostfibre, du har brug for.
Hvis du ikke spiser særlig sundt og ikke nok af det grønne, kan du
vælge grønsager der er specielt fiberrige. Det er de i grove grønsager
som rodfrugter, kål og bælgfrugter.
Indtagelse af mælk og mejeriprodukter anbefales af de fleste
sundhedsmyndigheder i verden — som regel på grund af deres gavnlige
virkninger på kalciumindtagelsen og knogletætheden, og som en kilde til
protein.
På den anden side er de uhensigtsmæssige og langsigtede virkninger af
mælk og mælkeprotein på helbredet nærmest blevet ignoreret.
Der eksisterer allerede en række undersøgelser, der giver anledning
til at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en så massiv
anbefaling af mælk og mejeriprodukter!
Nu er der også fremsat en hypotese om, at mælk og mælkeprotein
fremmer de fleste kroniske sygdomme i den vestlige verden.
Kilde: Bodo C. Melnik. Milk – The promoter of chronic Western
diseases.
Medical Hypotheses. Volume 72, Issue 6, Pages 631-639. Published
online 17-2-2009.
doi:10.1016/j.mehy.2009.01.008
Indtagelse af soja mindsker risikoen for prostatakræft hos mænd og
brystkræft hos kvinder.
En stor analyse af 14 studier har vist, at soja gav 26 % mindre
risiko for prostatakræft.
Er andet studie af kostmønstret blandt næsten 2.400
asiatisk-amerikanske kvinder fandt, at de der indtog mest sojaprodukter
og grønsager havde mindre risiko for at få brystkræft. De der indtog
mest kød og stivelse havde fordoblet risiko for brystkræft.
Forskerne konkluderede, at lavere indtagelse af kød og stivelse samt
højere indtagelse af bælgfrugter og grønsager beskytter imod brystkræft
blandt asiatiske amerikanere.
Kilde: Yan L, Spitznagel EL. Soy consumption and prostate cancer risk
in men: a revisit of a meta-analysis. American Journal of Clinical
Nutrition 2009;89:1155-1163.
Kilde: Wu AH, Yu MC, Tseng C, Stanczyk FZ, Pike MC. Dietary patterns
and breast cancer risk in Asian-American women. American Journal of
Clinical Nutrition 2009;89:1145-1154.
Kommentar:
Rent ernæringsmæssigt er det ikke nødvendigt at erstatte kød med
hverken sojaprodukter eller forskellige færdigkøbte ”køderstatninger”,
men det er en god nyhed, at der ikke ser ud til at være
helbredsproblemer forbundet med at bruge sojaprodukter.
Hvis der er et problem med soja, gælder det sandsynligvis kun i
specielle tilfælde, og måske er der slet ikke et problem. Indtil videre
tyder det på, at der er flest gavnlige virkninger forbundet med
indtagelse af soja.
Der kan ikke være problemer forbundet med at indtage stivelse i form
af stivelsesrige grøntsager (fx kartofler). Det er tværtimod sundt. Men
en kost rig på kød og stivelse i form af pasta, hvide ris, hvidt brød
mv. vil i væsentlig grad svække helbredet.
Jeg er mildest talt lidt forundret over, hvor lidt B12-vitamin, man
finder i fødevarer, hvis man er vegetar.
Jeg ved man selvfølgelig kan tage sine ekstra B12 i kapselform
(virker kun sammen med hele B-vitamin spektret), men nu hvor det bare er
meget vigtigt at få dette vitamin til at støtte nervesystemet, og i de
rette doser, hvad kan man så ellers supplere med?
Mine B-12 tal er nemlig faldet. Jeg vil helst ligge mellem 600-800 og
er nu nede på 270.
Kan man virkelig ikke få det igennem andet end Tofu (holder lidt
pause fra soja!)
Bedste hilsner
Dorthe
Hej Dorthe.
Vegetarer, der holder sig helt fra animalske fødevarer – eller fx
indtager lidt æg og mejeriprodukter -- bør ALTID tage tilskud af
B12-vitamin. Der er ikke nok B12-vitamin i en veganerkost!
B12-vitaminet virker også alene, men det er måske en fordel at tage
sammen med andre vitaminer (herunder andre B-vitaminer).
Der er ikke B12-vitamin i tofu eller soja, medmindre vitaminet er
tilsat.
Med venlig hilsen
John Buhl
Danske forskere: Placeboeffekten er voldsomt overvurderet
Ny forskning gennemhuller myten om, hvor kraftig placebo-effekten
egentlig er. Placeboeffekten kan ikke måles objektivt og har måske kun
en virkning i smertebehandlingen.
Ingeniøren 29-3-2009
Den perfekte løbehastighed er fundet
Forskere fra University of Wisconsin-Madison har fundet frem til den
perfekte løbehastighed for både mænd og kvinder.
Berlingske 30-3-2009
Du kan støtte nyhedsbrevet ved at købe kosttilskud, bøger e.l. på
www.helseonline.dk Stor online
rabat på det meste!
Den populære bog ”Zoneterapi – lær det selv” nu også som e-bog. Kun
kr. 79,95 og ingen forsendelsesomkostninger. Sendes elektronisk via
e-mail.
Læs mere her.
”Alle
problemer i verden kunne let løses, hvis mennesker blot var villige til
at tænke.”
-- Thomas J. Watson, tidligere direktør for IBM
