Behov for salt

Mange meninger om salt. Hvad siger videnskaben?

Selv om vi kender kroppens behov for salt, bliver der ofte skabt usikkerhed og forvirring om, hvorvidt det er gavnligt at sænke et højt saltindtag.

Lad os tage et kig på tre vigtige spørgsmål om salt:

1. Hvor meget salt indtager danskerne i gennemsnit?
2. Hvor stort er kroppens reelle behov for salt?
3. Hvilke mængder salt i kosten begynder at give os problemer?

Ifølge Fødevarestyrelsen får mænd i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt og kvinder i gennemsnit ca. 7-8 gram salt dagligt i deres kost.

Kroppens reelle behov for salt er ikke mere end 1½-2 gram dagligt.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi højst indtager 5-6 gram salt dagligt, eftersom et højere indtag af salt kan være forbundet med helbredsproblemer i form af forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

Ni ud af ti danskere får mere end 5-6 gram dagligt.

Ifølge den største og nyeste gennemgang af forskningen om salt (den vender vi tilbage til) er Fødevarestyrelsens anbefalinger ret præcise, men det vil faktisk være endnu sundere at komme ned på eller under 3,75 gram dagligt.

Vores behov

Vi ved rimelig præcist, hvor stort kroppens reelle behov for salt (natrium) er.

Ifølge sundhed.dk skal vi mindst indtage lidt under 1 gram natrium (svarende til ca. 1,5-2 gram salt) om dagen via kosten.

Hvis du sveder meget eller har diarre, kan du tabe betydelige mængder salt via sved eller afføring (og har i de situationer brug for mere salt), men under normale omstændigheder er vores behov for salt meget mindre end de fleste får i kosten.

Fødevareindustrien er vild med salt

Fordi fødevareindustrien rundhåndet tilsætter salt til deres produkter vil den helst, at rigeligt salt ikke fremstår som skadeligt. Nok derfor vil industrien og de eksperter, den har på lønningslisten, ofte forsøge at nedtone de potentielle skadelige virkninger af et højt saltindtag.

Et af de mere underlige argumenter, vi støder på for ikke at spare på saltet, er, at salt er livsvigtigt for mennesker. Det argument holder naturligvis ikke, eftersom alle næringsstoffer og andre stoffer, som er livsvigtige eller gavnlige for os i en vis mængde, er skadelige i for store mængder.

Det er sjældent -- og sandsynligvis aldrig -- klogt at indtage væsentlig mere eller mindre af noget, som kroppen er biologisk tilpasset i en bestemt mængde. Det er derfor også ret ulogisk, at det skulle være godt for os at indtage mange gange den mængde salt, der naturligt findes i de fødevarer, vi er biologisk tilpasset.

I hvilke mængder begynder salt at kunne skade kroppen?

Fødevarestyrelsen -- og andre sundhedsmyndigheder verden over -- der baserer deres anbefalinger på en samlet vurdering af de videnskabelige undersøgelser, som de mener er relevante, anbefaler som nævnt, at vi højst indtager 5-6 gram salt dagligt.

Det har været uklart, om det er en fordel at indtage mindre end 5-6 gram salt, men det er der nu kommet mere klarhed over. Der er netop udkommet en omfattende rapport, der har gennemgået al relevant videnskab om salt. Den konkluderer, at raske voksne kan mindske deres risiko for hjerte-kar-sygdomme ved at skære deres saltindtagelse ned til højst 5,75 gram (2,3 mg natrium) dagligt, hvilket jo helt passer med den nuværende anbefaling fra Fødevarestyrelsen og Hjerteforeningen. Den nye rapport konkluderer også, at vi faktisk kan sænke risikoen yderligere ved kun at indtage 3,75 gram salt (1,5 mg natrium) dagligt.

Pressemeddelelse om rapporten her.

Konklusion: Mindst 9 ud af 10 danskere kan med fordel mindske deres indtag af salt og derved mindske deres risiko for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og mavekræft.

Mere om salt i næste nyhedsbrev.

Middelhavskost øger udholdenhed ved motion

I en lille undersøgelse offentliggjort i Journal of the American College of Nutrition viser, at deltagerne løb fem kilometer seks procent hurtigere efter i fire dage at have spist en middelhavskost end efter at have spist en vestlig kost i fire dage.

Middelhavskosten omfatter hele frugter og grøntsager, nødder, olivenolie og fuldkorn og indeholder ingen eller kun mindre mængder rødt kød, forarbejdede kødprodukter, mælkeprodukter, raffinerede kulhydrater og mættet fedt.

Til sammenligning er den vestlige kost præget af lavt indtag af frugt, grøntsager og uraffinerede eller minimalt forarbejdede olier og et højt indtag af trans- og mættede fedtstoffer, mejeriprodukter, raffinerede sukkerarter, raffinerede og højt forarbejdede vegetabilske olier, salt og forarbejdede fødevarer.

Forskerne mener at middelhavskostens antiinflammatoriske og antioxidant virkning -- og det at kosten er basisk og indeholder nitrater -- kan forklare det positive resultat.

Disse fordele gik hurtigt tabt igen, når deltagerne skiftede til den vestlige kost, hvilket fremhæver betydningen af langsigtet overholdelse af en middelhavskost.

Kilde: Saint Louis University. "Mediterranean diet boosts endurance exercise within days, study finds." ScienceDaily. ScienceDaily, 6 March 2019. <www.sciencedaily.com/releases/2019/03/190306125351.htm>.