Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 15, 2021
- Motion og sund kost midt i livet
kan forhindre alvorlige problemer med helbredet senere i livet
- Behøver vi virkelig at gå 10.000
skridt om dagen?
- Ultraforarbejdede fødevarer øger
risiko for hjerte-kar-sygdomme
- Nyt studie bekræfter forbindelsen
mellem forarbejdet kød, hjerte-kar-sygdom og for tidlig død
- Det europæiske lægemiddelagentur
fraråder hypet middel til forebyggelse eller behandling af covid-19
|
UGENS CITAT
"Hvert
skridt, du tager, er et skridt væk fra, hvor du tidlige var."
— Brian Chargualaf
Motion og sund kost midt i livet kan forhindre alvorlige problemer med
helbredet senere i livet
En ny undersøgelse viser, at regelmæssig fysisk aktivitet kombineret
med en sund kost (frugt, grøntsager og andre sunde fødevarer) kan være
nøglen til, at midaldrende opnår optimal kardiometabolisk sundhed senere
i livet.
Forskerne gennemgik data om 2.379 voksne.
Deltagere, der fulgte retningslinjerne for sund kost alene, havde 33%
lavere risiko for kadiometaboliske sygdomme som fedme, type 2 diabetes
og hjertekarsygdomme
Deltagere, der fulgte retningslinjer for både kost og motion (150
minutter med moderat eller 75 minutters ihærdig fysisk aktivitet om
ugen), havde 65% lavere risiko for at udvikle metabolisk syndrom.
American Heart Association. "Exercise, healthy diet in midlife may
prevent serious health conditions in senior years." ScienceDaily.
ScienceDaily, 31 March 2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/03/210331085852.htm>.
Behøver vi virkelig at gå 10.000 skridt om dagen?
Adskillige studier har vist sundhedsmæssige fordele ved 10.000
skridt, men nylig forskning fra Harvard Medical School har vist, at
cirka 4.400 skridt om dagen er nok til at reducere risikoen for dødsfald
blandt kvinder markant, sammenlignet med kun at gå omkring 2.700 skridt
dagligt.
Jo flere trin forsøgsdeltagerne gik, desto lavere var risikoen for at
dø, før risikoen fladede ud ved 7.500 skridt om dagen.
Forskning ved University of Texas har vist, at kroppen er mindre i
stand til at metabolisere (forbrænde) fedt i kroppen den følgende dag,
hvis vi går færre end 5.000 skridt om dagen. En ophobning af fedt i
kroppen kan også øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og
diabetes.
Øget fysisk aktivitet reducerer risikoen for død ved at forbedre
helbredet, eksempelvis ved at reducere risikoen for at udvikle kroniske
sygdomme som demens og visse kræftformer.
I visse tilfælde hjælper det med at forbedre sundhedsmæssige lidelser
som type 2-diabetes.
Motion kan også hjælpe os med at forbedre og vedligeholde vores
immunsystem.
Læs
mere på videnskab.dk
Ultraforarbejdede fødevarer øger risiko for hjerte-kar-sygdomme
Et studie, der inkluderede data om 3.003 voksne, viste, at deltagerne
i gennemsnit indtog 7,5 portioner ultraforarbejdede fødevarer dagligt,
og at hver ekstra portion ud over den mængde gav 5 - 9 procent øget
risiko for hjerte-kar-sygdom og død fra hjerte-kar-sygdom.
Læs mere
her og
her
Ultraforarbejdede fødevarer er typisk både kalorierige og
næringsfattige, med højt indhold af sukker, salt og usundt fedt,
samtidig med, at indholdet af kostfibre, vitaminer og mineraler er lav.
Læs
mere om ultraforarbejdede fødevarer her
Nyt studie bekræfter forbindelsen mellem forarbejdet kød,
hjerte-kar-sygdom og for tidlig død
Forskerne analyserede data om kost og sundhed fra 134.297 personer og
fandt, at 150 gram eller mere forarbejdet kød om ugen var forbundet med
en 46 % øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og en 51 % øget risiko for
at dø i perioden på omtrent 10 år, som personerne blev fulgt,
sammenlignet med de personer, der ikke spiste forarbejdet kød.
Forskerne fandt også, at et moderat niveau af andre former for kød i
kosten havde en neutral effekt på sundheden. Undersøgelsen tyder på, at
en beskeden mængde kød som del af et sundt kostmønster ikke er
skadeligt, medmindre kødet er forarbejdet (forarbejdet kød er kød
konserveret ved rygning, saltning eller tilsætning af
konserveringsmidler som fx kødpålæg, skinke, bacon, salami og hotdogs).
Kilde: McMaster University. "Study ratifies link of processed meat to
cardiovascular disease and early death: Link is with processed meat but
not with unprocessed red meat or poultry." ScienceDaily. ScienceDaily,
31 March 2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/03/210331103529.htm>
Det europæiske lægemiddelagentur fraråder hypet middel til
forebyggelse eller behandling af covid-19
Det europæiske lægemiddelagentur EMA har meldt ud, at der ikke er
dokumentation for, at Ivermectin skulle virke mod covid-19. Agenturet
har gennemgået den seneste dokumentation for brugen af lægemidlet.
Ivermectin er et præparat, der ligesom hydroxychloroquin, D-vitamin
og zink er blevet hypet på sociale medier som effektivt til behandling
af covid-19, uden at der har været dokumentation for det fra større
forsøg.
Tidligere på måneden gik den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA ud
med en advarsel til amerikanske borgere mod at selvmedicinere med
ivermectin for at forebygge eller behandle covid-19.
Læs
mere på sundhedspolitisktidsskrift.dk