Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 16, 2010
- Kulhydrater med højt glykæmisk indeks øger kvinders risiko
for hjertesygdomme
- Visse fødevarer mindsker risiko for Alzheimers
- Mail: Blå stempel til mættet fedt?
- Mail: Vedr. alkoholiske grænser
|
|
|
Ved mangel på
klart-definerede mål, bliver vi underlig loyale overfor at udføre
daglige banaliteter, indtil vi til sidst bliver slaver af dem.
— Robert
Heinlein
1) Kulhydrater med højt glykæmisk indeks øger kvinders
risiko for hjertesygdomme
(Det glykæmiske indeks er et mål for hvor meget
fødevarer får blodsukkeret til at stige sammenlignet med hvor meget
blodsukkeret stiger ved indtagelse af glukose eller hvidt brød.)
I en undersøgelse af 47.749 voksne, fandt forskerne, at
de 25 procent af kvinderne der spiste mest kulhydrat generelt havde
omkring dobbelt så stor risiko for hjertesygdomme sammenlignet med de 25
procent, der spiste mindst kulhydrat.
Da forskerne undersøgte dette nøjere viste det sig, at
det kun var fødevarer med høj glykæmisk indeks (GI), der var stærkt
forbundet med større risiko for koronar hjertesygdom, og ikke fødevarer
med lav GI.
De 25 procent af kvinder, hvis kost havde den højeste
glykæmiske belastning, havde 2,24 gange større risiko for hjertesygdom
sammenlignet med de 25 procent med den laveste glykæmiske belastning.
Den samme sammenhæng sås ikke blandt mænd. Forskerne
mener, at de negative virkninger af en kost med et højt glykæmisk indeks
hos kvinder kan skyldes forskelle i den måde kvinder og mænd nedbryder
og absorberer sukker og fedt på.
En kost rig på raffinerede kulhydrater får blodsukkeret
til at stige og det samme gør mængden af skadelige fedtstoffer i blodet
kaldet triglycerider. Samtidig reduceres niveauet af beskyttende HDL
(det "gode" kolesterol) — alt i alt øges risikoen for hjertesygdom.
Lav GI fødevarer omfatter bønner, linser og nødder, mens
fødevarer som hvidt brød, kager og is har en høj GI score.
Kilde: Sabina
Sieri, PhD m.fl.
Dietary Glycemic Load and Index and Risk of Coronary Heart Disease in a
Large Italian Cohort
The EPICOR Study
Archives of Internal Medicine, April 12, 2010.
2010;170(7):640-647.
Kommentar:
Læs evt.
mere om glykæmisk indeks på altomkost.dk
Dette studie er et godt eksempel på, hvor stor forskel
der er på virkningen af forskellige former for kulhydrater.
Det gælder om at spise fødevarer med hele uraffinerede
kulhydrater og undgå de raffinerede kulhydrater.
2) Visse fødevarer mindsker risiko for Alzheimers
(Alzheimer er en sygdom, der resulterer i svigtende
hjernefunktion og demens)
En kost rig på olivenolie, nødder, fisk, fjerkræ og
visse frugter og grønsager kan kraftigt mindske forekomsten af
Alzheimers sygdom. Det viser ny amerikansk undersøgelse.
Yian Gu, en forsker i Alzheimers sygdom ved Columbia
University i New York, og hendes kolleger indsamlede i fire år
oplysninger om kosten hos 2.148 raske personer over 65 år. De blev
kontrolleret for Alzheimers sygdom hver 18 måned. 253 udviklede
sygdommen.
Det viste sig, at dem der fik godt med næringsstoffer,
der specifikt gavner hjernens sundhed, havde 40 procent lavere risiko
for at udvikle Alzheimers sygdom sammenlignet med andre, der spiste mere
almindeligt.
Dem, der var mindst tilbøjelige til at udvikle sygdommen
spiste mere olivenolie, nødder, fisk, tomater, fjerkræ, korsblomstrede
grøntsager (såsom broccoli, blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål,
radiser, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola), frugter, og mørke og
grønne bladgrønsager. De spiste også mindre rødt kød, indmad og fedtrige
mejeriprodukter.
Forskerne konkluderede, at fx mættede fedtsyrer i rødt
kød og smør, skal undgås.
Til gengæld er vigtigt at få næringsstoffer som omega-3
fedtsyrer, omega-6 fedtsyrer, vitamin E, vitamin B12 og folat, da de
gavner hjernen.
B-vitaminet folat mindsker mængden af aminosyren
homocystein i blodet, som man ved har en betydning for udviklingen af
Alzheimers. Folat findes især i grønsager. Det er også muligt at fx
omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og folat direkte beskytter hjernen.
Kilde: Yian Gu,
PhD m.fl.
Food Combination and Alzheimer Disease Risk
A Protective Diet
Archives of Neurology 2010;67(6):(doi:10.1001/archneurol.2010.84).
Kommentar:
Vi bliver ældre og ældre, og eftersom demens — inkl.
Alzheimers — ikke kan behandles, handler det om at forebygge. Det er
derfor en god nyhed, at simple kostændringer, som alle kan overkomme,
kan have så stor betydning.
3) Mail: Blå stempel til mættet fedt?
Jeg får et nyhedsbrev ... hvor der står:
”... Nu kan vi spise smør med videnskabens Accept ...
den sidste nye forskning viser, at mættet fed ikke øger risikoen for
hjertekarsygdom. Det har en ny meta-undersøgelse fra Californien vist
... ”
Tænkte at du kunne kommentere undersøgelsen om mættet
fedt. Det lyder meget mærkeligt at det pludselig kan få det blå stempel!
Bedste hilsener
Sussie
Hej Sussie
Mættet fedt har ikke fået det blå stempel. Og det viser
den sidste nye forskning heller ikke. Jeg har tidligere kommenteret den
undersøgelse, du har læst om her (som er blevet kritiseret fra flere
sider).
En
artikel i politiken forklarer det fint.
Der er god grund til at holde igen med mættet fedt.
Efter min mening er det faktisk en god idé at holde igen med alle former
for olie og fedt — undtagen dem, du helt naturligt får fra uraffinerede
vegetabilske fødevarer (grønsager, fuldkorn, nødder mv.).
Med venlig hilsen
John Buhl
4) Mail: Vedr. alkoholiske grænser
En kommentar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som du
skriver på din hjemmeside:
"Lige siden Sundhedsstyrelsen kom med deres
anbefalinger, har jeg her i nyhedsbrevet og andre steder kritiseret
disse grænser, som mildest talt er baseret på et meget tyndt grundlag.
Nu forsøger Sundhedsstyrelsen at trække i land med
underlige forklaringer/bortforklaringer. Faktum er, at Sundhedsstyrelsen
af uvisse årsager satte grænserne for højt, og har ført langvarige og
dyre kampagner, som ikke har resulteret i et mindre alkoholforbrug, men
blot har fået store dele af befolkningen til fejlagtigt at tro, at der
ikke er problemer forbundet med alkohol, blot vi holder os under
grænserne fra Sundhedsstyrelsen".
Jeg hørte i en radioudsendelse for et par år siden, at
Sundhedsstyrelsen i sin tid blot oversatte de engelske retningslinjer
med hhv. 14 og 21 genstande. Man glemte dog at tage højde for
vægtforskellen på en dansk og en engelsk genstand.
En engelsk genstand indeholder 8 gram ren alkohol, mens
en dansk genstand indeholder 12 gram.
Så vi "tillades" altså op til 50 % mere alkohol i
Danmark.
Med venlig hilsen
Charlote Søderberg
Kommentar:
En artikel i Berlingske 1.10.2007 havde overskriften
Alkoholgrænser holder ikke, og forklarer lidt om problemet.
Alkoholgrænserne på max 14 genstande for kvinder og 21
for mænd bygger åbenbart på en fejloversættelse.
Det virker utrolig sløset, hvis Sundhedsstyrelsen blot
kopierede den engelske genstandsgrænsekampagne, uden at undersøge om en
genstand i England indeholder den samme mængde alkohol som i Danmark!
Og da Sundhedsstyrelsen blev gjort opmærksom på
fejlen mente de — og de eksperter, de rådførte sig med — at de alligevel
skulle holde fast i de meget høje danske grænser(!?)
Det kunne være interessant at vide, hvilke såkaldte
eksperter de spurgte, og hvad de præcist sagde.
I Danmark er grænsen for kvinder 14 genstande om ugen. I
Norge og Sverige er den 6 genstande om ugen. I Canada en genstand
dagligt.
Politiken 14.1.2009
Det er naturligvis ikke Sundhedsstyrelsens skyld, at
danskerne drikker for meget, men det er deres skyld, at de ikke
informerer korrekt og har sat grænserne alt for højt.
Snak koger
ikke ris.
— Kinesisk
ordsprog
www.vegetarbladet.dk l
www.slankeklub.dk
l l
www.kalorietabel.dk l
www.slankenyt.dk
