Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 16, 2014
- Mål og delmål (nye vaner 6)
- Mail: Om kræft og kræftkure
|
|
|
Jo mere en
person ved, desto mere tilgiver han.
— Catherine
the Great
Mål og delmål (nye vaner 6)
Find evt. tidligere artikler om nye vaner i
oversigten her
Et stort mål er sammensat af mindre mål.
Du når et stort mål — fx at blive rask, slank eller i rigtig god
form — ved at vælge og gennemføre overkommelige delmål.
I første omgang kan et stort mål virke uopnåeligt, men du har gode
chancer for at nå selv store mål, hvis du deler et stort mål op i
overkommelige trin.
Det er ved at gennemføre flere og måske mange mindre mål (delmål), at
du har mulighed for at nå et stort mål.
Når du laver en liste over disse mindre mål i den rækkefølge, du
finder dem mest overkommelige, er du allerede godt i gang med at skrive
den plan, som gør det muligt for dig at nå dit mål.
Del enhver vanskelighed op i så mange dele, som det
er nødvendigt for at løse den.
— Rene Descartes
Hvis lægen fx fortæller en patient, at blodtrykket er for højt,
humøret for lavt og vægten for tung — og derfor udskriver en dynge
piller med grumme bivirkninger, skal der sandsynligvis en del større
ændringer til, hvis problemerne i stedet skal klares med en sundere
livsstil.
Men en gennemførlig plan — en liste af delmål — der konsekvent
gennemføres trin for trin vil sandsynligvis hurtigt resultere i store
forbedringer.
Det kunne fx være en plan, der ser nogenlunde sådan ud:
- Fordoble mængden af grøntsager i kosten
- Halvere mængden af animalske fødevarer i kosten
- Halvere saltindtagelsen
- Mindre fedt og olie
- ½ times daglig motion
- Derefter vurdere om det er tilstrækkeligt eller der skal mere
omfattende ændringer til.
Blot et eksempel.
Ideen er at gennemføre nogle ændringer, der gør en forskel, men som
samtidig virker overkommelige.
Hvis personen med det høje blodtryk som i ovennævnte eksempel ikke
kan fordrage grøntsager — og finder det uoverskueligt at spise flere af
dem kan han i stedet begynde med noget andet — fx ½ times daglig motion,
hvis det virker sjovere og mere overkommeligt, og fx indføre et delmål
(et punkt på planen), om at lære at udvælge og tilberede grønsager, så
han kan lide dem.
Alt for mange opgiver at gennemføre ændringer, der vil hjælpe, fordi
nogle ændringer virker uoverkommelige for dem.
Hvis personen i ovennævnte eksempel godt ved, at al den kød, han
spiser, ikke er godt for ham, men han slet ikke har lyst til eller kan
overskue at undvære kødet, behøver det ikke at være et problem! Han
fortsætter med at spise kød, men foretager fx blot en lille overskuelig
ændring — fx at erstatte noget af det røde kød med fisk og fjerkræ — og
ellers først og fremmest satser på andre ændringer, der gør en forskel.
Fx at halvere indtagelsen af salt eller fordoble indtagelsen af
grøntsager.
Med lidt omtanke og forberedelse er det næsten altid muligt at
gennemføre en plan, der vil gøre en forskel.
Det er i orden, at et trin eller delmål er en udfordring, blot du
finder det overkommeligt.
Efterhånden som det overkommelige bliver gennemført vil de ændringer,
som tidligere virkede uoverskuelige, pludselig begynde at ligne noget,
der er realistisk.
Det besværlige gør vi i dag – det umulige venter vi
med til i morgen.
— Winston Churchill
Mail: Om kræft og kræftkure ...
(mail modtaget efter artiklen:
Alternative kræftkure)
Tak for din udførlige gennemgang af gode kostråd til kræftpatienter. Man
er jo netop som kræftpatient fuldstændig på herrens mark, når man skal
vælge sin kost og ikke mindst kosttilskud.
Og det er det sidste jeg vil spørge om.
Jeg er brystopereret for en kræftform, der - desværre - gerne spreder
sig. Derfor får jeg anti-østrogen. Dette bevirker selvfølgelig, at jeg
ælder min krop - dvs. at jeg nu har ledsmerter, svage negle, og
formodentlig er i skarp trav mod at afkalke mit skelet osv. osv.
Jeg skal - med andre ord - undgå at få østrogener, da de 'fodrer'
evt. tilbageværende kræftceller. Hvis man spørger på onkologisk afdeling
om, hvorvidt man må/kan spise dit eller dat, har de meget vage svar -
idet, de her nok mest interesserer sig for selve behandlingen og knapt
så meget for forebyggelse. Jeg har dog forstået på lægen, at det er en
god ide at undgå tofu - den eneste fødevare, der nævnes som værende
knapt så god. Jeg har selv orienteret mig i de bøger der findes på
markedet - også i den nyeste, der netop er udkommet fra Kræftens
Bekæmpelse - og min forståelse er, at sojaprodukter kan indtages, hvis
de ikke er forarbejdede væsentligt. Men også her synes jeg der er
usikkerhed og divergens i anbefalingerne.
Da jeg spurgte til mejerivarer, svarede lægen, at det nærmest var
godt at drikke mælk.
Da jeg altså skal passe på med at få østrogener - er jeg lidt i
vildrede, hvilke planteøstrogener, der er skadelige. Som jeg skrev, har
jeg fysiske gener af min tabletbehandling - og jeg er nu begyndt at tage
ingefærtabletter for at afhjælpe de stive og ømme knæ. Desuden tager jeg
kalk - noget lægen spørger indgående til, da jeg jo afkalker, men jeg
kan ikke spise kalk i de foreslåede mængder, da min mave 'går i stå'.
Jeg er vegetar (lacto-ovo) og bruger æg i min kost.
Jeg er meget glad for æg, da jeg synes de giver den fylde i måltidet,
jeg ofte savner på ren rå salat fx. Jeg savner også forfærdeligt at
spise ost, som jeg så ind imellem køber den magreste type af - og nyder.
Men det er jo animalske fedtstoffer! Alt i alt er jeg i tvivl om
kosttilskud. Kalk? Ingefær? D-vitamin? Magnesium? Omega-3? Jeg håber du
kan svare mig.
Mange venlige hilsner Dorte - og tak for dine gode nyhedsbreve.
Kære Dorte
Mange meninger om planteøstrogener. De fleste undersøgelser viser
faktisk en kræfthæmmende virkning.
Men ingen ved det helt, og planteøstrogener frarådes derfor ved nogle
kræftformer.
Kræftens bekæmpelse fraråder ekstrakter med planteøstrogener, men
ikke fødevarer, der indeholder naturlige planteøstrogener. De skriver
blandt andet: »Der er ikke noget, som tyder på, at planteøstrogener i
frugter, grøntsager og kornprodukter er skadelige. Måske kan de ligefrem
beskytte mod brystkræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og
varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter.«
Læs her
Jeg tror roligt, at du kan spise sojabønner af og til eller produkter
fremstillet af tofu, hvis du ønsker. Men følg lægens anvisninger.
Jeg ser ingen problemer i, at du indtager de kosttilskud, du nævner.
Men få ingefær fra rigtig ingefær!
Ingefær virker betændelseshæmmende og har andre gode egenskaber — og er
glimrende i mange retter (fx sammen med hvidløg, gurkemeje og sort
peber, som alle både virker betændelses- og kræfthæmmende).
Bladgrønt og mandler er eksempler på kalkrige vegetabilske fødevarer.
Også mange korsblomstrede grøntsager — som broccoli, grønkål m.fl. — er
både kalkrige og indeholder kræfthæmmende stoffer.
Du kan altså sagtens øge kalkmængden i din kost ved at vælge kalkrige
vegetabilske fødevarer, og så undgår du også at din mave går i stå pga.
kalk i tabletter.
Prøv evt. også at bruge en kalktablet, der indeholder vegetabilsk
kalk som
Osteoremin
Ellers er min umiddelbare anbefaling at vælge de kostråd, jeg beskrev
i artiklen — men naturligvis justere dem i forhold til, hvad du får
besked på fra hospitalet eller din egen læge.
Med venlig hilsen
John Buhl
Vi lærer
visdom fra fiasko meget mere end fra succes. Vi opdager ofte, hvad vi
vil gøre, ved at finde ud af, hvad vi ikke vil gøre.
— Samuel
Smiles
