Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 16, 2023
- Plantebaseret kost mod diabetes
- Flere bud på, hvordan vi får
flere til at spise plantebaseret
- Øget indtag af kostfibre hæmmer
inflammation
- Ny forskning forklarer, hvordan
og hvorfor vestlige kostvaner med højt sukker- og fedtindhold
forårsager leversygdomme
- Forskere: Palmeolie er en kæmpe
trussel mod regnskoven og klimaet.
|
UGENS CITAT
"Du kan ikke
stoppe bølgerne, men du kan lære at surfe."
— Jon
Kabat-Zinn
Plantebaseret kost mod diabetes
Evidensbaserede europæiske anbefalinger til diætbehandling af
diabetes:
"Vores resultater tyder på, at en række fødevarer og kostmønstre er
velegnede til diabetesbehandling, hvor nøgleanbefalinger til personer
med diabetes stort set svarer til dem for den generelle befolkning.
Vigtige budskaber er at indtage minimalt forarbejdede plantefødevarer,
såsom fuldkorn, grøntsager, hel frugt, bælgfrugter, nødder, frø og
ikke-hydrogenerede ikke-tropiske vegetabilske olier, samtidig med at
forbruget af rødt og forarbejdet kød, natrium, sukkersødede drikkevarer
og raffinerede korn minimeres. De opdaterede anbefalinger afspejler det
nuværende evidensgrundlag og, hvis det overholdes, vil det forbedre
patientresultaterne."
Kilde: Reynolds, A., The Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) of
the European Association for the Study of Diabetes (EASD).
Evidence-based European recommendations for the dietary management of
diabetes. Diabetologia (2023).
https://doi.org/10.1007/s00125-023-05894-8
Flere bud på, hvordan vi får flere til at spise plantebaseret
En fin
artikel på videnskab.dk kommer med forskellige meninger og tips til,
hvordan vi får flere til at spise plantebaseret.
Rent fagligt er der ingen tvivl om, at det både gavner sundhed og
klima, hvis vi spiser mere plantebaseret.
Spørgsmålet er, hvordan vi får flere til at vælge mere plantebaseret
mad.
Nogle af de mest almindelige grunde til, at mange stadig har svært
ved at indføre en mere plantebaseret kost (ifølge en undersøgelse nævnt
i artiklen) er i rækkefølge:
1. smag og tekstur
2. tvivlen om, hvorvidt en plantebaseret kost er sund og nærende nok
3. frygten for den forarbejdede plantemad
4. prisen.
Der bliver i artiklen også slået et slag for, at vi får flere
plantebaserede produkter, der indeholder mere protein, mindre salt og
sukker, færre e-numre og mindre forarbejdning — og at plantemaden først
og fremmest gøres til et nemmere alternativ.
Vi ser frem til flere gode artikler fra videnskab om, hvordan
plantebaseret mad kan blive mere populær.
Øget indtag af kostfibre hæmmer inflammation
Indtagelse af tilstrækkelige kostfibre er en lovende strategi til at
reducere systemisk inflammation (inflammation, der påvirker hele
kroppen).
Nye fund inkluderede sammenhænge mellem kostfiberindtagelse, den
gastrointestinale mikrobiota og systemisk inflammation.
Kilde: Melisa A. Bailey, Sharon V. Thompson, Annemarie R. Mysonhimer,
Jessica N. Bennett, James J. Vanhie, Michael De Lisio, Nicholas A. Burd,
Naiman A. Khan, and Hannah D. Holscher. Dietary fiber intake and fecal
short-chain fatty acid concentrations are associated with lower plasma
lipopolysaccharide-binding protein and inflammation. American Journal of
Physiology-Gastrointestinal and Liver Physiology 2023 324:5, G369-G377
Ny forskning forklarer, hvordan og hvorfor vestlige kostvaner med
højt sukker- og fedtindhold forårsager leversygdomme
Forskning afdækker, hvordan den mad, vi spiser, bidrager til en
epidemi af kronisk leversygdom.
Tarmen og leveren har en tæt anatomisk og funktionel forbindelse via
portvenen. Usunde kostvaner ændrer tarmens mikrobiota, hvilket
resulterer i produktionen af patogene faktorer, der påvirker leveren.
Ved at fodre mus med fedt- og sukkerrig mad opdagede forskerholdet,
at musene udviklede en tarmbakterie kaldet Blautia producta og et lipid,
der forårsagede leverbetændelse og fibrose. Dette fik musene til at
udvikle ikke-alkoholisk fedtleversygdom med lignende træk som den
menneskelige sygdom.
Kilde: Yang, M., Qi, X., Li, N. et al. Western diet contributes to
the pathogenesis of non-alcoholic steatohepatitis in male mice via
remodeling gut microbiota and increasing production of 2-oleoylglycerol.
Nat Commun 14, 228 (2023).
https://doi.org/10.1038/s41467-023-35861-1
Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet
Forskerne er enige: Hvis vi skal redde verden, som vi kender den,
skal oliepalmerne bremses. Men er boykot den bedste vej?
Enorme områder regnskov er blevet ryddet og bliver stadig ryddet for
at gøre plads til oliepalmeplantager i Indonesien, Malaysia og de senere
år også flere steder i Afrika og Latinamerika.
Palmeolien ender blandt andet i din tandpasta, shampoo, dine kiks,
chips, is, chokoladesmørepålæg og i din biodieselmotor.
Det er ikke muligt at producere bæredygtig palmeolie — så mærkning
med "bæredygtig palmeolie", gør ikke palmeolien mere bæredygtig.
Læs
mere på videnskab.dk
Kommentar:
Palmeolie findes blandt andet i rigtig mange ultraforarbejdede
fødevarer — som på flere måder kan skade helbredet — så det er dobbelt
smart at fravælge de ultraforarbejdede fødevarer.
Læs
mere om ultraforarbejdede fødevarer.
Det er en fin ide at boykotte produkter med palmeolie.