Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 17, 2010
- Omega-3 mindsker risiko for tyktarmskræft
- Kortvarig belysning om natten sat i forbindelse med øget
risiko for kræft
- Mail: Skal jeg blive vegetar?
- Mail: Næringsstoffer i fødevarer
|
|
|
Selv når jeg
tabte lærte jeg, hvad mine svagheder var, og jeg gik ud den næste dag
for at vende disse svagheder til styrker.
— Larry Bird,
basketballspiller
1) Omega-3 mindsker risiko for tyktarmskræft
Ny forskning tyder på, at mennesker, der spiser masser af fiskeolie
og andre omega-3 fedtsyrer, nedsætter deres risiko for tyktarmskræft.
Forskerne undersøgte forholdet mellem indtagelse af flerumættede
fedtsyrer og risiko for tarmkræft hos 1.503 hvide (herunder 716
patienter med tyktarmskræft og 787 raske kontrolpersoner) og 369
afrikanske amerikanere (213 med tyktarmskræft, 156 raske i en
kontrolgruppe).
Blandt hvide fandt forskerne, at den fjerdedel af deltagerne, der
indtog mest omega-3, kun havde halv så stor risiko for tyktarmskræft som
den fjerdedel, der indtog mindst omega-3.
Forskerne så ingen forbindelse mellem omega-3 og risiko for
tyktarmskræft blandt sorte.
Omega-6 indtaget påvirkede ikke i sig selv risikoen, men dem, der
indtog meget omega-6 fedtsyrer i forhold til omega-3, havde øget risiko
for tyktarmskræft.
Kilde: Sangmi Kim m.fl.
Intake of Polyunsaturated Fatty Acids and Distal Large Bowel Cancer Risk
in Whites and African Americans
American Journal of Epidemiology, 1 May 2010; 171: 969 – 979
Kommentar:
Mange mennesker indtager for meget omega-6 i forhold til omega-3,
hvilket denne undersøgelse bekræfter er en dårlig idé. Du undgår lettest
for meget omega-6 ved at undgå eller holde igen med vegetabilske olier
og sørge for at kosten indeholder nok omega-3 (og omega-6) fra hele
fødevarer.
Rige kilder til omega-3 er fx:
Fisk/fiskeolie
Valnødder
Hørfrø/hørfrøolie
Chiafrø*
Grønne grønsager.
*Nu kan Chiafrø købes i visse butikker (og
på helseonline
her). Frøene er meget næringsrige — og er blandt andet lige så rige
på omega-3 som hørfrø. De er rigtig gode i og på hjemmebagt brød!
2) Kortvarig belysning om natten sat i forbindelse med øget risiko
for kræft
Selv kortvarig udsættelse for kunstigt lys om natten forstyrrer den
celledeling, der er forbundet med døgnrytmen. Det afslører en ny
undersøgelse foretaget af forskere ved Leicester University. De påviste
celleforandringer i hjernen hos mus, som blev udsat for kunstigt lys om
natten. Selv om der er tale om et dyreforsøg mener forskerne, at de
samme problemer vil opstå hos mennesker. Forskerne mener derfor, at det
er bedst ikke at tænde lyset, når du vågner om natten, eller kun bruge
meget dæmpet belysning/vågelamper. Kroppens biologiske ur er nemlig
yderst følsomt overfor lys.
Tidligere studier har vist øget risiko for brystkræft og
prostatakræft hos mennesker udsat for kunstigt lys om natten på
nattevagt. Dette studie dokumenterer en sammenhæng mellem celledeling,
døgnrytme og lys. Kunstige lys om natten forstyrrer celledelingen og
skader på celledelingen er karakteristisk for kræft. Efter dette nye
studie er der altså begrundet mistanke om, at selv en kortvarig
påvirkning med kunstig belysning om natten kan påvirke celler, som
forbindes med udvikling af kræft.
Kilde: R. Ben-Shlomo, C.P.
Kyriacou
Light pulses administered during the circadian dark phase alter
expression of cell cycle associated transcripts in mouse brain
Cancer Genetics and Cytogenetics. Volume 197, Issue 1, February 2010,
Pages 65-70
Kommentar:
Også i forbindelse med kroppens fremstilling af hormonet melatonin
(som foregår om natten i mørke) er det vigtigt at sove i mørke og bedst
ikke at tænde lys om natten, hvis du fx skal på toilettet.
En fornuftig døgnrytme med tidlig sengetid, og hvor du står tidligt
op om morgenen, og kommer ud i morgenlyset, er godt for din
hormonbalance og velvære.
3) Mail: Skal jeg blive vegetar?
Som nybegynder af at gå over til ren vegetarkost, er jeg meget i
tvivl. Jeg skal vide, hvilke grønne produkter der giver mig de rette
betingelser for at være sikker på, at jeg får de vitaminer, mineraler og
protein, der er nødvendige i den sammenhæng.
Jeg har længe spist en masse grøntsager (som jeg får fra Årstiderne)
+ frugt.
Men er det i orden at være halv-vegetar? Jeg tænker f.eks. på fisk.
Mit lille problem ville være, at man ikke er vegetar, hvis man også
spiser, hvad der hører under fisk eller kød. Er det rigtigt?
Det, jeg kunne tænke mig er at spise mængder af grøntsager og frugt,
som jeg gør i øjeblikket, men jeg kan næsten ikke undvære kylling! Hvad
gør jeg? Og til sidst: Er vegetarkost anbefalelsesværdigt når man som
jeg er 75 år, rask og rørig, hverken for tyk eller tynd, men i rigtig
god form?
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Tove Hansen
Kære Tove Hansen
Du spiser og lever allerede meget sundt. Virkelig flot!
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med, om det er i orden at
være halv-vegetar. Det er i orden med mig :-) ... jeg har ingen
problemer med hverken vegetarer, halv-vegetarer eller ikke-vegetarer.
Per definition spiser en vegetar ikke kød, fjerkræ eller fisk. Men
der er mange måder at leve og spise på, og der er mange faktorer, der
kan afgøre et valg (sundhed, dyrevelfærd, klima eller andet). Nogle
vælger at være vegetar til daglig eller det meste af tiden, men ikke
være "fanatisk", når de er ude eller har gæster. Andre vælger at være
100 % vegetar hele tiden.
Rent sundhedsmæssigt er vegetar eller "næsten-vegetar" det bedste
valg, forudsat kosten består af rigtig mad (uden for meget sukker, hvidt
brød, olie o.l.).
Der er mange meninger om, hvorvidt det er sundest at være 100 %
vegetar, eller om det er lige så godt/bedre at inkludere en lille smule
animalsk føde ind imellem. Så vidt jeg ved findes der endnu ingen
videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, hvad der er bedst.
Der er fordele ved at vælge en 100 % veganerkost. Først og fremmest er
det lettere at komme væk fra tidligere vaner, når man gør noget 100 %.
Det gælder især, hvis man nærmest er afhængig af bestemte fødevarer, som
man gerne vil undgå.
Ved visse sygdomme er det klart bedst eller nødvendigt (i det mindste
i en periode) at vælge en meget sund sammensat veganerkost helt uden
animalske ingredienser (baseret på mine erfaringer med klienter, ikke
noget jeg kan dokumentere med henvisninger til undersøgelser e.l.).
Risikoen ved en 100 % veganerkost er, at kosten kommer til at mangle
bestemte vitaminer eller andet. Det er ikke noget problem, at få nok af
det hele som vegetar, men det kræver en lille smule omtanke og indsigt.
Det er især B12-vitamin og D-vitamin, som kan være et problem. Det er
derfor smart at tage disse som kosttilskud (i nogle tilfælde også
omega-3 og kalk), når man begynder som vegetar. Efterhånden, som man får
læst og lært mere om emnet, kan ekstra tilskud evt. udelades.
Ellers handler det om at spise mest af det bedste, og undgå de usunde
vegetabilske fødevarer (for meget vegetabilsk olie, kokosolie, for mange
færdigretter med køderstatninger, sukker, hvidt mel, oversaltet mad
mv.).
En god variation af frugt, grønsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder
sikrer flest og størst variation af næringsstoffer.
Eftersom du allerede spiser meget sundt, dyrker motion og har det
godt og en sund vægt, er det svært at sige, om det er en fordel for dig
rent sundhedsmæssigt at blive vegetar. Jeg synes i hvert fald, at du
først og fremmest skal være glad for din sunde livsstil og nyde, at du
har det godt :-).
Med venlig hilsen
John Buhl
PS: Læsere, der er interesseret i grønsager fra Årstiderne, kan
læse
mere her >>
Mail: Næringsstoffer i fødevarer
Er det også din mening, at der er nok vitaminer og mineraler og
mikronæringsstoffer i den kost vi indtager?! Jeg mener, at med den
dyrkningsform vi har i dag bliver der mindre af vitaminer og mineraler
og mikronæringsstoffer, hvordan kan forskerne mene noget andet?! Jeg er
til økologisk og biodynamisk af samme grund!
God vind Bjarne
Hej Bjarne
Det kommer helt an på, hvilken kost du vælger. Vi har i vore dage og
i vores del af verden mulighed for at vælge fødevarer, der giver os
flere og større variation af næringsstoffer og plantestoffer, end nogensinde
tidligere i historien.
Det er muligt, at enkelte grønsager indeholdt lidt flere
næringsstoffer for 50 år siden, end de gør i dag. Til gengæld har vi nu
adgang til et langt større udvalg af mange forskellige friske og
næringsrige fødevarer.
Mange mennesker vælger forkert, og risikerer derved mangeltilstande
(og især at få for meget — fx for meget mættet fedt, kolesterol, sukker,
tilsætningsstoffer mv.).
Med venlig hilsen
John Buhl
Hvis du ikke
kan lide noget, lav om på det. Hvis du ikke kan lave om på det, så lav
om på din holdning. Lad være med at brokke dig.
— Maya
Angelou, poet
www.vegetarbladet.dk l
www.slankeklub.dk
l l
www.kalorietabel.dk l
www.slankenyt.dk
