Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 17, 2013
- ADHD — er der bedre løsninger end medicin?
- Mere soja gav længere overlevelse blandt kræftramte
- Fedtrige mælkeprodukter øger dødelighed
- Kort nyt
|
|
|
Uddannelse er
ikke at lære fakta, men at træne sindet i at tænke.
— Albert
Einstein
ADHD — er der bedre løsninger end medicin?
Tendensen med at give børn og voksne diagnosen ADHD — og derefter
ordinere risikofyldt medicin, som ingen kender de langsigtede
konsekvenser af — er en katastrofe for både den enkelte og vores
samfund.
Flere og flere får en ADHD-diagnose, og ca.
35.000 børn og voksne i Danmark i behandling for ADHD.
Se programmet:
Danmark på piller (3:3)
Medicinen minder om amfetamin, og kan have grumme bivirkninger.
Ovennævnte program på dr.dk er værd at bruge tid på!
Speciallæge kalder det vanvittigt, at flere og flere danskere får
medicin mod ADHD. (berlingske.dk)
Hvem siger, at det er børnene, der er noget galt med?
Mange af de børn, som har svært ved at følge med eller har svært ved at
indordne sig, kan under de rette betingelser udvikle netop de evner og
egenskaber, der gør dem specielle, og derved give dem et rigt liv.
Når det er muligt og hensigtsmæssigt er det bedre at tilpasse rammerne
til børnenes specielle svagheder, styrker og behov, end at tilpasse
børnene til rammerne med medicin og pædagogik.
Den måde, der undervises på i vore skoler, kan være et stort problem for
nogle børn — og være med til at gøre dem
ukoncentrerede, urolige eller besværlige. Især, hvis de allerede er
kommet bagefter i et eller flere fag.
Og hvis indeklimaet er dårligt, gør det nok heller ikke tingene lettere.
20 procent af de danske klasseværelser har så høje koncentrationer i
CO2, at børnenes evne til at tage rationelle beslutninger ifølge ny
forskning bliver forringet til et ‘dysfunktionelt niveau’. (Ingeniøren.dk)
Der er en tendens til at glemme vigtigheden af et godt indeklima — både
i skoler, på arbejdspladser og i hjemmet. Frisk og ren luft er ikke
alene sundt, men har også betydning for koncentrationen.
Børn som er meget aktive (eller måske "hyperaktive") har problemer med
at sidde stille og koncentrere sig i ret lang tid ad gangen. De har brug
for at brænde krudt af ... i det mindste i frikvartererne og i fritiden.
Det er derfor en rigtig god idé, at gøre skolegårde egnede til leg og
bevægelse, som i kampagnen ”Drøn på skolegården”, (cancer.dk)
Mere idræt, mere musik og flere kreative fag vil givetvis gavne
indlæring for mange børn (og på andre måder gavne dem senere i livet).
En hjerneforsker siger ligefrem, at musik er den faglige udviklings
fundament (folkeskolen.dk)
Her en tankevækkende forelæsning af professor Ken Robinson om skoler og
uddannelser, som alle bør se. Han mener blandt andet, at skoler dræber
kreativiteten, og kommer også ind på ADHD.
Mere soja gav længere overlevelse blandt kræftramte
Højere sojaindtagelse før lungekræftdiagnose er forbundet med længere
overlevelse hos kvinder.
Resultater fra en stor undersøgelse i Kina viser, at kvinder med
lungekræft, der indtog mere sojamad forud for deres kræftdiagnose, lever
længere end de kvinder, der indtog mindre soja.
Lungekræft er den hyppigste årsag til kræft-relaterede dødsfald blandt
kvinder i hele verden, og kun én ud af syv patienter overlever i 5 år
efter diagnosen.
En anden undersøgelse foretaget af samme forskerteam viste, at højt
indtag af sojafødevarer var forbundet med en 40 procent lavere risiko
for lungekræft.
Denne nye undersøgelse vurderede, hvordan indtagelse af soja påvirkede
overlevelsen hos patienter, der allerede havde lungekræft.
Forskerne analyserede data fra 74.941 kræftpatienter.
Oplysninger om indtagelse af soja-fødevarer (sojamælk, tofu, friske og
tørrede sojabønner, sojaspirer og andre sojaprodukter) blev opsamlet ved
studiets indskrivning og igen to år senere.
I denne analyse blev patienterne inddelt i tre grupper efter hvor meget
soja, de indtog før lungekræftdiagnosen.
Højeste indtag blev defineret som 120 gram eller mere per dag. Lavt
indtag af soja blev defineret som 60 gram eller mindre dagligt.
Patienter, der indtog mest soja, havde markant bedre samlet overlevelse
sammenlignet med de patienter, der havde den laveste indtagelse. 60
procent af patienterne i gruppen med det højestes indtag af soja var i
live 12 måneder efter diagnosen. 50 procent i gruppen med den laveste
indtagelse var i live tolv måneder efter diagnosen.
Risikoen for dødsfald faldt jo mere soja, deltagerne spiste, indtil et
niveau svarende til ca. 160 gram tofu per dag.
Forskerne fandt ingen yderligere overlevelse ved indtagelse af større
mængder soja.
Lignende tendenser blev observeret, når kostens indhold af isoflavon
(planteøstrogen, som soja er særlig rig på) blev vurderet.
Kilde: Gong Yang, Xiao-Ou Shu, Wei Zheng m.fl. Prediagnosis Soy Food
Consumption and Lung Cancer Survival in Women. Journal of Clinical
Oncology. Online on March 25, 2013. DOI:10.1200/JCO.2012.43.0942.
Kommentar:
Der florerer en række dybt useriøse og vildledende artikler om soja på
nettet, der beskriver soja, som sundhedsskadelig og kød som sundt —
selv om undersøgelser viser gavnlige virkninger fra at spise soja og
skadelige virkninger ved at spise kød (i det mindste kød over en vis
mindre mængde).
Selv om soja indeholder isoflavoner, der betegnes som planteøstrogen, er
disse stoffer ikke de samme som østrogen i menneskekroppen. De har blot
en kemisk struktur som i en vis udstrækning ligner østrogen, og de er
sandsynligvis gavnlige — i det mindste for de fleste mennesker.
Det kan ikke udelukkes at store mængder planteøstrogen kan give
problemer for visse patienter, der bliver behandlet for kræft, eftersom
det har vist sig, at soja og sojaprodukter bremser virkningen af
præparatet Tamoxifen.
Som det er beskrevet på Kræftens bekæmpelses hjemmeside er der ikke
noget, der tyder på, at planteøstrogener i frugter, grøntsager og
kornprodukter er skadelige. Måske kan de ligefrem beskytte mod
brystkræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost,
som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter.
(cancer.dk)
Du behøver naturligvis ikke at spise sojabønner eller produkter
fremstillet af sojabønner, hvis du ikke bryder dig om dem, men der er
absolut heller ingen grund til at lade være.
Fedtrige mælkeprodukter øger dødelighed
Blot en enkelt portion ost, yoghurt eller is dagligt kan halvere
brystkræftpatienters chancer for overlevelse.
Faktisk var kvinder, som spiste en portion af fuldfed mejeriprodukt
dagligt, 64 procent mere tilbøjelige til at dø af enhver årsag — ikke
kun brystkræft, men også fx hjertesygdom.
Forskere fulgte 1.893 kvinder, der tidligere var blevet behandlet for et
tidligt stadium af brystkræft. Det viste sig, at de kvinder, der indtog
de største mængder af fedtrige mejeriprodukter, var mere tilbøjelige til
at dø i løbet af en 12-års periode, sammenlignet med dem, der indtog
mindst.
Kvinder, der dagligt indtog en eller flere portioner af fedtrige
mejeriprodukter havde 64 procent øget risiko for at dø (uanset årsag) og
44 procent øget risiko for at dø af brystkræft, sammenlignet med ingen
og op til mindre end en halv portion.
Mejeriprodukter, der blev undersøgt, inkluderede komælk, ost, desserter
baseret på mejeriprodukter og yoghurt.
Forskerne mener, at det kan være østrogenet i mælken, der giver den
øgede risiko. Østrogen i mælk findes netop i mælkefedtet.
Konklusionen på undersøgelsen var, at fedtrige mejeriprodukter, men ikke
fedtfattige, var forbundet med øget risiko for død efter
brystkræftdiagnose.
Det er første gang en undersøgelse viser en så tydelig sammenhæng mellem
mejeriprodukter og brystkræft.
Kilde: Candyce H. Kroenke, Marilyn L. Kwan, Carol Sweeney, Adrienne
Castillo and Bette J. Caan. High- and Low-Fat Dairy Intake, Recurrence,
and Mortality After Breast Cancer Diagnosis. JNCI J Natl Cancer Inst
(2013)
doi: 10.1093/jnci/djt027.
First published online: March 14, 2013.
Abstract
Kommentar:
Mange indtager mejeriprodukter, fordi de har lært, at mælk er nødvendigt
for at få kalk til knoglerne. Men du kan let få nok kalk uden mælk.
Se evt. kalk i grøntsager og andre fødevarer på
www.kalorietabel.dk
En traditionel dansk kost (med alt for store mængder animalske og
raffinerede fødevarer) vil dog gå ud over knoglerne og sandsynligvis øge
behovet for kalk.
Læs evt. også artiklen:
Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel.
Hvis du spiser som de fleste (for lidt grøntsager, for mange raffinerede
fødevarer og for mange animalske fødevarer) er det muligt, at mælk kan
være med til at modvirke nogle af de skadelige virkninger af din kost.
Vælg fedtfattige varianter, hvis du indtager mejeriprodukter, og højst,
hvad der svarer til et glas mælk dagligt. Altså fx ½ glas skummemælk og
en skive ost — eller et glas fedtfattigt yoghurt og ikke andre
mælkeprodukter den dag osv. Eller tag kosttilskud med kalk og D-vitamin.
Det er dog langt bedre at få nok kalk fra masser af grøntsager (det vil
også på andre måder mindske de skadelige virkninger af for store mængder
animalske fødevarer).
Når blot du sørger for, at din kost på anden måde indeholder nok kalk
(det er ikke svært) er det bedst helt at undvære mælk og mælkeprodukter.
Læs evt. også artiklen:
Mælk og
prostatakræft — hvad viser forskningen?
Kort nyt ...
Sundhedsguru foretrækker 'livsstilspiller' frem for medicin
Chris MacDonald får alvorligt syge til at droppe medicin efter seks
måneder. (politiken.dk)
Vores normale adfærd gør os syge
Kan man behandle livsstilssygdomme med motion og sund kost? Det
mener livsstilscoach og fysiolog Chris MacDonald, som i et nyt program
på DR1 bruger livsstil til at forbedre helbredet hos otte deltagere, der
lider af blandt andet type 2 diabetes og forskellige hjertekarsygdomme.
(berlingske.dk)
U-Turn (1:10)
Vores moderne verden truer os på livet - type 2 diabetes,
hjertesygdom, depression, stress og fedme breder sig hastigt. Derfor
sætter Chris MacDonald og otte syge danskere gang i en u-vending. (dr.dk)
U-Turn (2:10)
Chris MacDonald og de otte syge danskere sætter nu for alvor ud på
den rejse, der skal gøre dem raske. En rejse, der måske også kan forme
en opskrift på en livsstil, hvor medicin bliver helt overflødig. (dr.dk)
Hjælp patienten med at forstå effekten af forebyggende medicin
Det er svært at ændre livsstil, og medicin bliver nogle gange den
lette løsning. Men også en undskyldning for ikke at gøre mere ved kost,
motion, rygestop mv. (irf.fk)
7.000 færre brugere af antidepressiv medicin
Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at forbruget af
antidepressiv medicin er faldet i 2012 (irf.dk)
Nanopartikler i maden
Nanoteknologi er på vej ind i fødevareproduktionen, fordi
nanopartikler kan forstærke smag, gøre madretter mere kremede uden fedt
og forstærke farver - og sikkert også en del ting vi af patentmæssige
grunde ikke kender til endnu.
(ing.dk/blog)
Kog med bid i — så holder du på de gode sager
Mange af de næringsstoffer, der findes i maden, går tabt, når vi
blender, koger, steger og i det hele taget tilbereder maden. På den
anden side, så gør netop tilberedningen det lettere for kroppen at
optage de næringsstoffer, der er i maden. (dr.dk)
Alle er et
geni. Men hvis du dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i et
træ, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
— Albert
Einstein
