En kost rig på mættet fedt og raffinerede kulhydrater
er en årsag til slidgigt
En ny undersøgelse viser, at mættet fedt svækker brusken i leddene og
kan være den vigtigste årsag til udvikling af slidgigt.
Forskere fra Queensland University of Technology fandt, at mættet
fedt ændrede sammensætningen af brusken -- især i hofte og knæets
vægtbærende led.
Forskerne undersøgte, hvilke virkninger en kost, der er rig på mættet
fedt og raffinerede kulhydrater, har på leddene.
Et kendetegn ved det meste junkmad er netop et højt indhold af mættet
fedt og raffinerede kulhydrater.
"Vores resultater tyder på, at det ikke er slidtage, men kosten, der
har meget at gøre med udvikling af slidgigt," udtaler undersøgelsens
chefforsker i en pressemeddelelse, og han siger videre:
"Bruskens hovedfunktion er at forsegle knogleenderne i et led og
absorbere tryk på knoglerne under vægtbærende bevægelser, såsom at gå."
"Vi fandt, at en diæt, der indeholder simple kulhydrater sammen med
20 procent mættet fedt, producerede slidgigts-lignende ændringer i
knæet".
"Aflejring af mættet fedt i brusken ændrer dens stofskifte og svækker
brusken, hvilket øger risikoen for beskadigelse. Dette vil igen føre til
slidgigt-smerter pga. tabet af den støddæmpende virkning af brusk."
"Vi fandt også ændringer i benet under brusken ved en kost, der er
rig på mættet fedt."
Og han nævner, at mættede fedtsyrer kunne forårsage vævsbetændelse i
hele "leddets miljø".
Forskerholdet testede også laurinsyre -- en mættet fedtsyre, som
findes i kokosolie -- men her fandt de ingen tegn på nedbrydning af
brusk eller metabolisk syndrom.
Kilde: Yin Xiao m.fl. Saturated fatty acids induce development of
both metabolic syndrome and osteoarthritis in rats. Scientific Reports
7, Article number: 46457 (2017). doi:10.1038/srep46457. Published
online: 18 April 2017.
https://www.nature.com/articles/srep46457
Pressemeddelelse fra Queensland University of Technology:
High-fat, high-carb diet a cause of osteoarthritis
Kommentar:
Mættet fedt findes især i animalske fødevarer, men også i kokos- og
palmeolie (dog ingen problemer med mættet fedt fra kokosolie i denne
sammenhæng).
De fødevarer, som indeholder kolesterol, indeholder også en del
mættet fedt.
Det er derfor muligt, at undersøgelsen, der er beskrevet i artiklen:
Kolesterolrig kost er måske medvirkende årsag til slidgigt, mere
viser, at mættet fedt øger risikoen for slidgigt -- eller at det både er
kolesterol og mættet fedt i kosten, der øger risikoen for slidgigt.
En plantebaseret kost uden palmeolie vil altså sandsynligvis være en
god metode til at forebygge, forhindre forværring af og måske lindre på
slidgigt.
Planteprotein kan beskytte mod type 2-diabetes. Kødspisere har øget
risiko
En ny undersøgelse fra University of Eastern Finland viser, at
planteprotein er forbundet med en lavere risiko for type 2-diabetes,
hvorimod personer, der spiser en kost rig på kød, har en højere risiko.
Resultaterne blev offentliggjort i British Journal of Nutrition.
Forskere analyserede 2.332 mænds kostvaner, der var blevet fulgt i 19
år. De fandt, at mænd med et højt indtag af planteprotein også havde en
sundere livsstil, men at livsstilen alene ikke forklarede deres lavere
risiko for diabetes.
Risikoen for, at mænd udviklede type 2-diabetes, var 35 % mindre hos
de mænd, der havde det højeste indtag af planteprotein, sammenlignet med
mænd, der havde det laveste indtag af planteprotein.
Forskerne vurderede, at udskiftning af ca. 5 gram animalsk protein
med planteprotein daglig vil reducere risikoen for diabetes med 18
procent.
Kilde: Heli E. K. Virtanen, Jyrki K. Virtanen m.fl. Intake of
different dietary proteins and risk of type 2 diabetes in men: the
Kuopio Ischaemic Heart Disease Risk Factor Study. British Journal of
Nutrition. Published online: 11 April 2017. DOI:
https://doi.org/10.1017/S0007114517000745
Pressemeddelelse fra University of Eastern Finland:
Plant protein may protect against type 2 diabetes, meat eaters at
greater risk
Lidt af hvert
45 minutters motion om ugen øger hjerneaktiviteten for personer
over 50 år
45 minutters motion om ugen er nok til at forbedre opmærksomheden,
hukommelsen og evnen til at tage beslutninger for personer over 50 år.
Læs
mere på videnskab.dk
Cyklister har 40 procent lavere risiko for tidlig død
Cykling til arbejde frem for passiv transport hænger sammen med
mindre risiko for kræft, hjertesygdom og tidlig død.
Læs
mere på videnskab.dk
Ny forskning: Man kan forny hjernens evner med træning
En undersøgelse viser, at man selv kan holde hjernen skarp.
Det er aldrig for sent. I hvert fald ikke, når det handler om at
forbedre sine kognitive evner som eksempelvis hukommelsen. Det eneste
kroppen skal bruge er bevægelse, selv et par gange om ugen kan gøre det.
Især hvis du træner dit hjerte og dine muskler, vil hjernen takke dig
for dit hårde arbejde.
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Studie slår fast: Så mange timers liv får du i bytte for én times
løb
Løbere lever i gennemsnit lever tre år længere end personer, der
ikke løber - det betyder at en times løb i gennemsnit giver syv timers
liv.
Ved at løbe sammenlagt én time om ugen, reducerer man sin risiko for at
lide en for tidlig død med hele 40 procent. Tallet for for eksempel
cykling og vandring er 12 procent.
Læs
mere på b.dk
Læs også artiklen:
Hvor stor forskel gør dine vaner?
