Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 18, 2007
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
e.l. til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Den er
lykkelig - være sig konge eller bonde - som har fred i sit hjem."
-- Johann
Wolfgang Goethe
Et forskerteam på universitetet i Colombia fandt, at
forarbejdet kød som bacon, pølser og pålæg kunne skade lungefunktionen
og øge risikoen for lungesygdom.
Forskerne fandt, at mennesker der spiste den slags
forarbejdet kød mindst 14 gange om måneden havde 78 % større risiko for
at udvikle KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom også kaldet rygelunger),
sammenlignet med de deltagere i undersøgelsen, som aldrig spiste
forarbejdet kød.
Det er muligvis nitrat i fx bacon, der giver problemer,
men forskerne ved det ikke.
Forskerne undersøgte data fra 7.342 amerikanere som
deltog i ”The Third National Health and Nutrition Examination Survey”,
udført mellem 1988 og 1994.
De sammenlignede resultatet af lungefunktionstests og
risikoen for at udvikle rygelunger blandt deltagerne. Forskerne
opdagede, at de, som spiste kød, oftere havde dårligere lungefunktion og
var mere tilbøjelige til at have rygelunger.
(Kilde:
American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine Vol 175.
pp. 798-804, (2007) doi: 10.1164/rccm.200607-969OC)
BBC news
17-04-2007
Grunden til at laksen i køledisken er rød, er kun fordi
den bliver fodret med farvestoffer i det bur, hvor den er vokset op.
Så godt som al laks, der sælges i Danmark, er farvet med
det kunstige farvestof Astaxanthin. Langt det meste af farvestoffet
fremstilles syntetisk af store kemiproducenter.
Ørreder får også farvestof tilsat i deres foder med den
begrundelse, at ”det vil forbrugeren have”.
(Kilde: 24timer 20-04-2007 og 23-04-2007)
Kommentar:
Vil forbrugerne gerne have, at det er kunstige
farvestoffer, der giver den ”sunde” lyserøde farve i de fisk, de køber?
Begrundelsen "at sådan vil forbrugerne have det" hører
vi tit, når fødevareindustrien forringer, sminker eller ødelægger vore
fødevarer.
Man kan ikke først snyde forbrugerne, ved at give dem
forkerte eller utilstrækkelige oplysninger om et produkt, og bagefter
undskylde sit snyd med ”at sådan vil forbrugerne have det”.
Vi bliver ofte narret til at købe bestemte produkter,
fordi vi synes de ser sunde og rigtige ud – eller smager som vi er
blevet vænnet til – selv om det er fødevareproducenterne der piller ved
maden, og får den til at se frisk ud eller smage på en bestemt måde ved
at tilsætte alt
for meget salt, kunstige sødestoffer, farvestoffer, smagsforstærkere
e.l.
Hvis en forbruger står med to fisk i hånden. Den ene med
en flot lyserød farve, hvor der TYDELIGT står "Farvet med kunstig rød
farve for at gøre kødet tiltalende", og en anden fisk, hvor der står
"uden tilsatte farvestoffer", hvilken fisk tror du så, forbrugeren vil
vælge?
Vi forbrugere gider ikke madsminke eller at der kommes
alt muligt usundt i vore fødevarer.
Vi vil have rigtig mad, sund mad, gode råvarer og især
ALLE oplysninger, når vi køber ind.
Et effektivt modtræk er, at vi holder op med at købe
produkter fra de firmaer, som ikke behandler fødevarer og/eller
forbrugere på en anstændig måde.
"En væsentlig
forskel mellem en kat og en løgn er, at katten kun har ni liv."
- Mark Twain
Det er med stor interesse at jeg læser indlægget
om kulhydrater og
proteiner. Men hvor stor en del af kostens energi må MAX komme fra
protein og hvor mange gram svarer det til i dagligt indtag.
Med venlig hilsen
Ellen
Hej Ellen
Det er der mange meninger om. Ingen ved det helt.
Hvis dine proteiner kommer fra vegetabilske fødevarer er det uden
betydning = du spiser bare sundt og varieret, uden at tænke på indhold
af protein mv.
Hvis du spiser kød og andre animalske fødevarer, kan det
hurtigt blive for meget (bl.a. pga. protein og det mættede fedt).
Det bedste er helt at udelade animalske fødevarer.
Det næstbedste er at begrænse indtagelsen så meget som
muligt.
Hvis du ikke tænker på at begrænse indtagelsen af
kulhydrat, vil du nok heller ikke komme til at overdrive med protein,
medmindre du gør noget specielt for at spise meget protein.
De officielle anbefalinger af energi (kalorier) i kosten
er:
Læs evt. mere på altomkost.
De er ikke helt ved siden af.
Det er dog bedst at 0 % kommer fra alkohol og kun 10-20
% fra fedt. Det er bedst at så få proteiner kommer fra animalske
fødevarer, som muligt.
Kommer proteinerne fra vegetabilske fødevarer er det
mindre vigtigt, hvor stor en procentdel af energien (kalorierne) der er
protein, bare du får nok (10 % er nok, mindre kan også gøre det).
Men gør dig selv en tjeneste, og lad være med at bekymre
dig om det!
I praksis betyder det ingenting. Spiser du sundt – eller
bare nogenlunde fornuftigt – og det meste af tiden overholder
kostrådene her, får
du nok af det hele uden at få for meget.
Med venlig hilsen
John Buhl
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere
vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær
samtidig kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund
måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb
online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig
eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil
give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb
online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Indbyggerne i lande højt mod nord får hovedsageligt
kræft, fordi de får for lidt D-vitamin, viser amerikansk undersøgelse.
Forskerne opdagede, at kvinder, der regelmæssigt tager
D-vitamin, reducerer deres risiko for at få kræft med 60 procent.
De amerikanske forskere har fulgt 1.200 kvinder gennem
fire år, og forskerne er begyndt at overveje, om den samme vitaminmangel
også er årsag til, at en lang række andre, alvorlige sygdomme der er så
hyppige i de rige, veludviklede lande. Det gælder for eksempel sklerose,
sukkersyge, knogleskørhed og influenza.
Mangel på D-vitamin får dog ikke hele skylden for
kræfttilfældene, for de amerikanske forskere mener stadig, at faktorer
som forurening, rygning, asbest og opløsningsmidler spiller ind.
D-vitamin dannes i huden, når den udsættes for sollys.
Et kvarters solbadning om dagen give rigeligt med D-vitamin.
(Kilde:
Ingeniøren 01-05-2007)
Kommentar:
Få nok sol, men dyrk den med omtanke.
Mere om sol her.
Så længe du får dine D-vitaminer på den bedste og mest
naturlige måde – nemlig ved at dyrke solen på en fornuftig måde – er der
ingen problemer. Men nogle mennesker indtager store mængder kalk (fx fra
mælk og kosttilskud) sammen med ret store mængder D-vitamin som tilskud.
Det er muligvis en risikabel fremgangsmåde!
Nogle forskere er betænkelige ved, at en del mennesker
er begyndt at tage forholdsvis store mængder kalk og D-vitamin som
kosttilskud.
Der er usikkerhed om, hvorvidt indtagelsen af ekstra
kalk og D-vitamin – især hos nogle mennesker – kan resultere i, at noget
af den ekstra kalk aflejrer sig i årevæggene eller andre bløde væv i
stedet for i knoglerne.
Den bedste og sundeste måde at få nok kalk på er gennem
kosten (ikke fra mejeriprodukter). Den sundeste måde at få D-vitamin på
er fra solen.
Langt de fleste mennesker behøver ikke tage tilskud af
kalk og D-vitaminer i sommerhalvåret, blot de regelmæssigt nyder solen.
Hvis du tager kalk og D-vitamin, så overhold doseringen
på glasset (eller den dosering, din læge har ordineret).
Ny forening for fejlbehandlede
En gruppe fejlbehandlede og pårørende har nu stiftet
foreningen Fejlbehandlet.org, som skal hjælpe de mennesker, der bliver
svigtet i behandlingssystemet.
Tusindvis af mennesker skades årligt i forbindelse med
undersøgelse, forskning eller behandling i det danske sundhedsvæsen, men
langt under halvdelen søger erstatning for deres lidelser og ulykke.
Læs mere på hjemmesiden:
http://fejlbehandlet.org/
Kan antidepressiv medicin i nogle tilfælde give
voldelig adfærd?
En interessant video med Douglas Kennedy (søn af Robert
F. Kennedy) på Fox News, hvor det diskuteres om der er en forbindelse
mellem anti-depressiv medicin og ekstrem voldelig adfærd.
http://www.youtube.com/watch?v=GAeABmVOS0s
The Secret
Jeg har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra
dem, der har set filmen The Secret. Interessen er stor, og jeg har
derfor skrevet en længere
artikel om ”The Secret” her
The Secret kan nu både fås på DVD, som bog og som
lydbog.
Køb The Secret
med online rabat her >>
Selfgrowth.com
Selfgrowth.com er en af mest besøgte hjemmesider vedr.
personlig udvikling.
Formålet med hjemmesiden er at tilvejebringe
oplysninger, der kan hjælpe mennesker med at forbedre deres liv. Bl.a.
indenfor emner som sundhed, økonomi, parforhold, det spirituelle og
personlig succes.
Siden er på engelsk:
http://www.selfgrowth.com/
”Vi er formet
af vore tanker og vi bliver, hvad vi tænker.”
- Buddha