Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 18, 2009


  1. Sund kost som piller?
  2. Valnødder kan måske være med til at forebygge brystkræft
  3. Sukkerfri sodavand sat i forbindelse med øget risiko for diabetes
  4. Fedtrig kost svækker kognitiv funktion hos diabetikere
  5. Broccoli spirer kan måske forebygge mavekræft
  6. Mail: Kviksølv og helbred
  7. Lidt af hvert
  8. Eftertanke

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Når mønster nedbrydes, opstår nye verdner.”

-- Tuli Kupferberg, forfatter


1) Næringsstoffer i sund mad (6)

Denne gang lidt om næringsstoffer i kost og kosttilskud ...

SUND KOST SOM PILLER?

Spørgsmålet er, om det gavner at trække det sunde ud af fødevarer, og tage det som piller, pulver eller saft — altså om de sunde stoffer virker på samme gavnlige måde, når vi fjerner dem fra de naturlige sammenhænge, de optræder i med andre stoffer i maden.

Der er mange eksempler på, at næringsstoffer indtaget i koncentreret form som kosttilskud:

  • Har en positiv virkning om end i mindre grad, end når de fås fra kosten.
  • Ingen virkning har, eller kun har en mindre eller tvivlsom virkning — eller de isolerede stoffer virker i dyreforsøg, men det er uvist, om de også gavner mennesker. Problemet er, at vi ikke umiddelbart kan overføre de positive resultater i laboratorier eller dyreforsøg til mennesker. Der mangler stadig forskning i, hvordan koncentrerede næringsstoffer virker på mennesker, især på længere sigt.
  • De har en negativ virkning, eller der optræder bivirkninger, når de indtages over en vis mængde eller i længere tid. Og selv når et stof viser gavnlige virkninger på mennesker, er der ofte mangel på viden om de langsigtede virkninger. Fx er det først i de senere år, at forskerne har opdaget, at for meget A-vitamin svækker knoglerne, for store doser E-vitamin øger risikoen for hjerneblødninger og betakaroten i koncentreret form i tabletter øger forekomsten af lungekræft hos tobaksrygere og hos lungesyge.

Er der nok i din kost eller bør du tage kosttilskud?

Er du usikker på, om du får nok vitaminer og mineraler, kan du tage en daglig vitaminpille med det hele, eller du kan udvælge de enkelte vitaminer og mineraler, du mener eller har fået at vide, du mangler.

De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten, hvis de sørger for at vælge en blot nogenlunde fornuftig kost. Men der er også mange undtagelser.

Nogle kosttilskud med udvalgte næringsstoffer i koncentreret form kan være gavnlige ved mangeltilstande. Andre stoffer eller vitaminer i koncentreret form kan i nogle tilfælde gøre mere skade end gavn, hvis de indtages i for store mængder.

Selv om det er bedst at få sine vitaminer og mineraler fra kosten, er det alligevel ofte fornuftigt at tage et tilskud for at være på den sikre side, eller for hurtigt at rette op på mangler, indtil du er sikker på, at kosten indeholder alt, hvad du har brug for.

Ved mangeltilstande gælder det som regel om hurtigt at sikre tilstrækkelige mængder af næringsstoffer til kroppen. Derfor anvendes ofte høje doser i en periode, indtil personen ikke længere lider af mangler.

Det er altså helt i orden at tage kosttilskud, når de er uskadelige. Kosttilskud kan anvendes på mange fornuftige og gavnlige måder, men selv om du tager kosttilskud for at være dækket ind, kan du ikke bruge dem til at lette din samvittighed, hvis du spiser for få sunde fødevarer.

Kosten bliver ikke sund af at tage piller, men ved at gøre kosten sund.


2) Valnødder kan måske være med til at forebygge brystkræft

Valnødder kan give kroppen essentielle omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og phytosteroler, der mindsker risikoen for brystkræft. Det viser et nyt dyreforsøg.

Mus blev fodret med en kost indeholdende hvad der svarer til ca. 60 gram valnødder dagligt for mennesker.

En anden gruppe mus fik foder uden valnødder.

Det viste sig, at indtagelse af valnødder i betragtelig grad mindskede forekomsten af svulster eller sinkede deres udvikling.

Kilde: American Association for Cancer Research 100th Annual Meeting 2009
Walnuts May Prevent Breast Cancer


3) Sukkerfri sodavand sat i forbindelse med øget risiko for diabetes

Et studie af 9514 voksne amerikanere i alderen 45 til 64 år fandt, at de, der drak sukkerfri sodavand, havde 67 % større risiko for at udvikle type 2 diabetes end de, der ikke gjorde.

De havde også øget risiko for at have et forhøjet blodsukker og mere mavefedt.

Undersøgelsen viser ikke, at sukkerfri sodavand forårsager type 2 diabetes, eller hvad der er årsag og effekt, men dokumenterer en sammenhæng som forskerne ønsker at studere nærmere.

En af teorierne er, at de kunstige sødestoffer i mad og drikkevarer kan vække folks appetit for søde sager, og få dem til at fråse i sukkerige føde- og drikkevarer, når de har mulighed for det.

Kilde: Jennifer A. Nettleton, PHD m.fl. Diet Soda Intake and Risk of Incident Metabolic Syndrome and Type 2 Diabetes in the Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis (MESA). Diabetes Care 32:688-694, 2009. DOI: 10.2337/dc08-1799


4) Fedtrig kost svækker kognitiv funktion hos diabetikere

Diæter, der er rige på mættet fedt og transfedt, og fattig på flerumættede fedtsyrer, er forbundet med kognitive problemer hos diabetikere.

Forskerne brugte standard tests til at vurdere evnen til at tænke blandt 1486 kvinder med type 2 diabetes.

Alle var 70 år eller ældre.

De blev testet en gang mellem 1995 og 1999 og igen to år senere.

Kvinder der indtog mest mættet fedt og transfedt oplevede den største nedgang i evnen til at tænke klart, sammenlignet med kvinder, der kun indtog lidt af disse fedtstoffer.

Sammenligningen af tænkeevnen (kognitive funktioner) blandt kvinder, der indtog meget og lidt af disse fedtstoffer, svarede til at sammenligne kvinder med en aldersforskel på 7 år.

Kilde: Elizabeth E. Devore, SCD m.fl.
Dietary Fat Intake and Cognitive Decline in Women With Type 2 Diabetes
Diabetes Care 32:635-640, 2009. DOI: 10.2337/dc08-1741

Kommentar:

Heldigvis er der meget begrænsede mængder transfedt i danskernes kost, efter transfedt over 2 % af fedtindholdet blev forbudt i Danmark.

Mættet fedt findes især i animalske fødevarer og kokosolie.


5) Broccolispirer kan måske forebygge mavekræft

Broccoli og broccolispirer indeholder glucoraphanin, som er en substans kroppen omdanner til den stærke antioxidant og meget betændelseshæmmende stof sulforaphan.

Nu har et forsøg tilføjet endnu en positiv egenskab til en efterhånden lang liste af grunde til at spise broccoli eller broccolispirer.

Forskerne fik 48 patienter, der var inficeret med bakterien H. pylori, som er stærkt forbundet med mavekræft, til at spise 70 gram broccolispirer dagligt eller alfalfaspirer, som ikke indeholder sulforaphan. Forsøget varede i 8 uger.

Blandt de mænd og kvinder, der spiste broccolispirer, faldt markører for inflammation i maven betydeligt. Markører, der indikerer mængden af H. pylori, faldt også markant. Ingen af disse ting skete i gruppen, der i stedet fik alfalfaspirer.

Så snart deltagerne holdt op med at spise broccolispirer, vente markørerne for inflammation og H. pylori niveau tilbage til niveauet før studiet startede.

Forskerne konkluderer, at sulforaphan derfor sandsynligvis både kan mindske inflammation og bekæmpe infektion med H. pylori.

Kilde: Akinori Yanaka m.fl. Dietary Sulforaphane-Rich Broccoli Sprouts Reduce Colonization and Attenuate Gastritis in Helicobacter pylori–Infected Mice and Humans. Cancer Prevention Research 2, 353, April 1, 2009. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-08-0192

Kommentar:

Når du spiser broccoli frigives stoffet sulforaphan, som i cellekulturer og dyreforsøg tidligere har vist at mindske kroppens risiko for at udvikle kræft.

Den sulforaphan, der frigives, når du spiser broccoli, øger kroppens evne til at skille sig af med kræftfremkaldende stoffer.

Sulforaphan findes ikke kun i broccoli, men i alle korsblomstrede grøntsager (broccoli, blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola).

De korsblomstrede grøntsager gør afgiftning af kroppen mere effektiv og virker dermed kræftforebyggende.


6) Mail: Kviksølv og helbred

I sidste uge bragte jeg en lille notits med link til en undersøgelse, der konkluderer, at der ikke er tegn på, at kviksølv har skadet klinikassistenters og tandlægers helbred. Læs evt. her

Det gav følgende respons fra en læser

Hej John.

I stedet for at kommentere artiklen om 'Kviksølv og helbred' sender jeg et link til Hal Huggins hjemmeside (tandlægen der i et par årtier forskede i amalgam hos ca. 10.000 patienter i et stort udbygget laboratorium). Da han forelagde resultatet for den amerikanske tandlægeforening, blev han bedt om at tie stille med sine opdagelser. Da han nægtede og derefter begyndte at publicere sine resultater blev han kort tid efter opsøgt af de amerikanske myndigheder, blev anholdt og fik både klinik og laboratorium lukket. Derefter fik han frataget sin
'license' og rettighed til at praktisere som tandlæge og forsker. Siden blev han miskrediteret af selvsamme myndigheder med masser af dårlig omtale.

Jeg har læst mange af hans bøger.

Derfor bliver jeg lidt rystet når der påstås at der ikke foreligger nogen egentlig forskning om amalgam og dens skader. VIST GØR DER SÅ ...

Men det ville jo være en katastrofe hvis ”man” erkendte det, for ikke at tale om de enorme erstatningskrav der ville følge i kølevandet på sådan en indrømmelse.

Alle er enige om at kviksølv er en særdeles farlig nervegift i miljøet, men når den placeres i munden - et par centimeter fra menneskets hjerne! - ja så er den besynderligt nok ikke så farlig mere ...

Hal Huggins homepage:
http://www.hugginsappliedhealing.com/

Nu handler artiklen om tandlæger og klinikassistenter. Her er par henvisninger til forskning der siger det stik modsatte:

*) Pattrick Stortebecker. Swed J Biol Med 1989; 3: 8-24
(undersøgt hjerner hos afdøde fra ovenstående gruppe. Fundet særligt høje koncentrationer af kviksølv i hypofysen hos tandlæger og klinikassistenter)

*) Foo, SC; Ngim, CH; Salleh, I; Jeyaratnam, J; Boey. 1993,Feb.60(2):267-73.) (neuropsykologiske prøver på Singapore Universitet. Undersøgelse af 98 tandlæger, samt kontrolgruppe der ikke var eksponeret for kviksølv i arbejdet. Tandl. var fra 3,9 - 38 % ringere end kontrolgruppen)

*) Swinyer L.J. Allergic contact dermatitis from metallic mercury. 6(3):226-7.1980.

*) Fernstrom AIB, Frykholm KO, Huldt S. Mercury allergy with eczmatous dermatitis due to silver amalgam fillings. Br Dent J 113:204-6.1962.

Mvh
Svanhild

Hej Svanhild

Selv om jeg ikke er enig i, at Hal Huggins nødvendigvis er en særlig troværdig kilde, er jeg enig med dig i, at der allerede er foretaget mange undersøgelser af amalgam og kviksølv. Der findes masser af mere eller mindre lødige undersøgelser og risikovurderinger af kviksølv og amalgam. Ingen giver dog, så vidt jeg ved, nogen god videnskabelig dokumentation for, at fyldningerne giver de problemer, som du, Huggins og andre mener, de gør. Men derfor kan fyldningerne jo alligevel sagtens give problemer hos enkelte personer, eller fremtidige undersøgelser vil måske dokumentere en sammenhæng mellem fyldninger og bestemte symptomer og sygdomme.

Der er ingen tvivl om, at nogle mennesker oplever, at sølvfyldninger giver dem problemer og en bedring, når det bliver fjernet. Der er jo heller ingen tvivl om, at kviksølv er noget giftigt stads.

Med venlig hilsen
John Buhl


7) Lidt af hvert

Grapefrugtspisere behøver ikke frygte brystkræft

For to år siden viste en undersøgelse, at kvinder efter overgangsalderen, der spiser en kvart grapefrugt eller mere om dagen, har større risiko for at få brystkræft. I to nye, store undersøgelser bliver der ikke fundet nogen sammenhæng mellem grapefrugt og brystkræft.
cancer.dk 23-4-2009

Fuldkornskiks er fede som fyldt chokolade

Kiks, der reklamerer med at indeholde fuldkorn, er slet ikke så sunde, viser en test.
Politiken 27-4-2009

Eksamensangst? Brug hovedet - ikke pillen

Det er højsæson for eksamensangst, og flere og flere unge spiser piller mod den årlige lidelse. Men pillerne løser langt fra eksamensproblemerne, lyder det fra Studenterrådgivningen i Danmark.
Jyllands Posten 27-04-09


8) Eftertanke

Interessant video på engelsk af Dan Ariely, der blandt andet i en vis udstrækning forklarer den internationale økonomiske krise, vi er havnet i.

Mere om emnet på denne webside


”Jeg vil enten finde en vej eller bygge en.”

-- Latinsk ordsprog


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.