Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 18, 2016


  • Ny undersøgelse: Plantebaseret kalktilskud giver stærkere knogler
  • Kræftens Bekæmpelse giver 15 mio. kr. til forskning i immunterapi
  • Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen
  • Sådan får du et godt indeklima derhjemme
  • Ernæringsekspert afliver myte om sund glutenkost
  • Gode råd om mad uden gluten
 

UGENS CITAT

"“De fleste mennesker har en næsten uendelig evne til at tage ting for givet”

-- Aldous Huxley


Ny undersøgelse: Plantebaseret kalktilskud giver stærkere knogler

En ny undersøgelse, offentliggjort i februar 2016 af The Journal of American College of Nutrition, viser, at et kosttilskud med plantebaseret calcium fra alger sammen med andre vigtige næringsstoffer for knoglerne resulterer i øget knoglemineraltæthed.[1]

Undersøgelsen viste, at kosttilskuddet med calcium fra alger (AlgaeCal) var forbundet med en betydelig stigning i knoglemineraltætheden på 1,04% om året, og i alt 7,3% i undersøgelsesperioden på 7 år.

En øget knoglemineraltæthed blandt de midaldrende og ældre mennesker, der tog tilskuddet, står i skarp kontrast til, at midaldrende og ældre normalt har et forventet knogletab på ca. -1%.

Kalktilskud kan normalt bremse aldersrelaterede fald i knoglemineraltæthed.[2] En metaanalyse har fx vist, at kosttilskud med calcium og D-vitamin kan være med til at forebygge knoglebrud hos midaldrende og ældre mennesker (de havde en gennemsnitlig reduktion af risiko for alle knoglebrud med 15-30%. [3] Sandsynligvis fordi tilskud med calcium og D-vitamin mindsker knogletabet.

Plantebaseret calcium fra alger (sammen med blandt andet D-vitamin) er dog det eneste tilskud, som indtil videre har vist øget knoglemineraltæthed hos midaldrende og ældre mennesker.

Der er nu tre undersøgelser, som viser, at algebaseret tilskud af calcium sammen med blandt andet D-vitamin er forbundet med betydelige stigninger i knoglemineraltæthed. To tidligere undersøgelser (men af kortere varighed) gav samme resultat.[4][5]

Ingen bivirkninger blev opserveret ved indtagelse af tilskuddet.

Det eneste produkt, som i Danmark indeholder denne algebaserede calcium, er produktet OsteoRemin fra Biosym

Selv om det næsten lyder for godt til, at det kan være sandt, og jeg stadig er lidt skeptisk -- og krydser fingre for, at forskerne bag disse undersøgelser ikke har lavet fejl e.l. -- er min konklusion:

* Den bedste løsning er at få nok calcium fra sunde fødevarer, og D-vitamin fra sol eller kosttilskud.

* Midaldrende og ældre mennesker vil i de fleste tilfælde have gavn af relevante forbedringer i kost og livsstil suppleret med tilskud af plantebaseret calcium og D-vitamin (OsteoRemin).

Referencer:

[1] Kaats GR, Preuss HG, Stohs S, Perricone N. A 7-Year Longitudinal Trial of the Safety and Efficacy of a Vitamin/Mineral Enhanced Plant-Sourced Calcium Supplement. J Am Coll Nutr. 2016 Feb 17: 1-9.

[2] Jackson RD, LaCroix AZ, Gass M, et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of fractures. N Engl J Med. 2006 Feb 16;354(7):669-83. PMID: 16481635

[3] Weaver, C. M., D. D. Alexander, C. J. Boushey, B. Dawson-Hughes, J. M. Lappe, M. S. LeBoff, S. Liu, A. C. Looker, T. C. Wallace, and D. D. Wang. 2015. Calcium plus vitamin D supplementation and risk of fractures: an updated meta-analysis from the National Osteoporosis Foundation. Osteoporosis International 27 (1): 367-376. doi:10.1007/s00198-015-3386-5.

[4] Kaats GR, Preuss HG, Croft HA, et al. A comparative effectiveness study of bone density changes in women over 40 following three bone health plans containing variations of the same novel plant-sourced calcium. Int J Med Sci. 2011 Mar 2;8(3):180-91. Erratum in: Int J Med Sci. 2013;10(9):1135. PMID: 241448303

[5] Michaelek JE, Preuss HG, Croft HA, et al. Changes in total body bone mineral density following a common bone health plan with two versions of a unique bone health supplement: a comparative effectiveness research study. Nutr J. 2011 Apr 14;10:31. doi:10.1186/1475-2891-10-32. PMID: 21492428


Kræftens Bekæmpelse giver 15 mio. kr. til forskning i immunterapi

Immunterapi er den fælles betegnelse for en række forskellige behandlinger, der går ud på at få kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræft. Eksperter spår, at de nye behandlinger kan revolutionere kræftbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse har gennem årene støttet forskning i immunterapi med omkring 35 mio. kr., og lige nu kan forskere søge om støtte fra en pulje på 15 mio. kr.
Læs mere på cancer.dk

Kommentar:

Det er rart at følge med i, hvordan Kræftens Bekæmpelse gennem årene i stigende grad har skiftet fokus fra næsten kun at overveje medicin som en løsning til forskning i livsstil og lovende behandlingsformer som fx immunterapi.

Professor: Ensomhed er forbundet med betændelse i hjernen

Følelsen af ensomhed kan give betændelse i hjernen, viser forskning. Vi skal have en holistisk tilgang og tackle de bagvedliggende problemer og ikke kun behandle medicinsk, mener denne professor.

Ensomhed er ikke kun en pinefuld følelse, som kan føre til andre psykiske helbredsproblemer. Ensomhed kan faktisk være årsag til for tidlig død.
Læs mere på videnskab.dk

Kommentar:

Vi skal i stor udstrækning væk fra medicinsk behandling ved psykiske problemer og sygdomme.
Det er ofte muligt at gøre rigtig meget med bedre livsstil og bedre livsvilkår.
Det må være vejen frem i langt de fleste tilfælde.

Sådan får du et godt indeklima derhjemme

Fordi den naturlige udluftning i vores boliger er blevet mindre bør vi være mere påpasselige med at sikre et godt indeklima. Professor i indeklima, Geo Clausen, nævner en række vigtige råd i en artikel på videnskab.dk.

  1. Luft ud – flere gange dagligt
    Gerne 5-10 minutter med gennemtræk flere gange dagligt. Åbn vinduet i forbindelse med madlavning for at undgå vanddamp og forbrændingsprodukter, eksempelvis fra madlavning med gas.
  2. Tør ikke dit tøj i boligen, og luft grundigt ud efter badet
  3. Hav en jævn og passende temperatur i alle rum
  4. Anvend få og sundhedsmærkede rengøringsmidler
  5. Gør ofte rent og hovedrent én gang om året

Læs mere på videnskab.dk

Mere om vigtigheden af frisk luft i et tidligere nyhedsbrev

Ernæringsekspert afliver myte om sund glutenkost

Der er ingen grund til at købe glutenfri varer, med mindre du har glutenallergi.
Der er ingen sundhedsmæssig værdi i at købe glutenfri produkter, med mindre du har fået konstateret glutenallergi.
Læs mere på dr.dk

Gode råd om mad uden gluten

En pjece med vejledning i, hvordan mennesker med cøliaki spiser en kost fri for gluten, er udkommet i en opdateret udgave. Den nye version indeholder bl.a. information om den seneste lovgivning på området og nye anbefalinger for gluten i småbørnskost.
Læs mere på food.dtu.dk



   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.