Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 19, 2009
- Næringsstoffer i sund mad (7): Vælg økologisk, når det er muligt
-
Mail: Kan man undersøge for vitamin- og mineralmangel?
- Mail: Kalktilskud
- Mail: Depressioner og kost
- Lidt af hvert
- Eftertanke
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Den nøgne
sandhed er altid bedre end den bedst klædte løgn."
-- Ann
Landers
Der har i mange år været en livlig diskussion om, hvorvidt der var
flere næringsstoffer i økologiske fødevarer, sammenlignet med de
almindelige, og derfor var sundere at vælge økologisk. Konklusionen må
være ...
VÆLG ØKOLOGISK NÅR DET ER MULIGT
Indtagelsen af sprøjterester fra frugt og grøntsager er meget lille i
Danmark, og selv ved meget høj indtagelse af konventionelle frugter og
grøntsager, vil du kun få meget lidt sprøjtemidler med i købet.
Flere hundrede befolkningsundersøgelser verden over har vist, at
mennesker, der spiser meget frugt og grønt mindsker deres risiko for en
række sygdomme.
Disse undersøgelser er foretaget på basis af sprøjtede grøntsager.
Det viser, at virkningen af de gavnlige stoffer i frugt og grønt er
langt større end de eventuelle negative virkninger af sprøjterester.
Der er naturligvis god grund til at købe økologiske frugter og
grøntsager, når det er muligt, men det er en alvorlig fejltagelse at
begrænse indtagelsen af frugt og grønt på grund af eventuelle
sprøjterester.
Frugter og grøntsager — også dem, der indeholder sprøjterester — er
endog med til at beskytte kroppen imod forurening og hjælper kroppen med
at udskille affaldsstoffer.
Står valget mellem friske almindelige grøntsager og knap så friske
økologiske fødevarer, er det ofte bedst at vælge de friske. Friske
fødevarer indeholder flere gavnlige næringsstoffer end de knap så
friske.
Det gælder om at vælge de bedste fødevarer. Altså friske,
uraffinerede og helst økologisk dyrkede fødevarer. Det giver fx sig selv
at friske fødevarer er bedre end dåsemad, at økologisk generelt er bedre
end traditionelt dyrkede fødevarer, at fuldkornsmel og brune ris er
bedre en økologisk hvidt hvedemel og økologiske hvide ris osv.
Det er sandsynligvis indholdet af polyfenoler, der forklarer de
positive virkninger af te og (mindre mængder) rødvin og chokolade.
Polyfenolerne findes også i frugt og grønt, og er en af grundene til, at
det er så sundt at spise frugt og grønt. Og det har vist sig, at
økologisk dyrkede fødevarer indeholder flere polyfenoler end de
traditionelle.
Det er ikke kun polyfenoler, der er flere af i de økologiske
produkter. Fordi økologiske afgrøder ikke får kunstgødning vokser de
langsommere og optager flere næringsstoffer. Derfor indeholder de også
flere af de antioxidanter, der spiller en rolle i forebyggelsen af flere
sygdomme.
Fjern sprøjterester
Når du spiser frugt og grønt, som ikke er økologisk, er det værd at
bruge lidt ekstra tid på at skylle og rengøre dem.
Vask og skrub grundigt under løbende vand, men brug ikke sæbe. Fjern
eventuelt skrællen fra frugt og grøntsager og de yderste blade fra
bladgrøntsager.
Skær synligt fedt væk fra kød, da sprøjterester og andre giftstoffer
kan samle sig i fedt.
På nettet
Miljø og Sundhed har skrevet
en del
sider om økologi. Læs også om emnet hos den
Økologisk landsforening og
Det økologiske råd
I nyhedsbrevet sidste uge står der meget om vitaminer og mineraler og
hvor vigtige de er.
Kan man være sikker på at ens krop gør brug af vitaminer og mineraler
(at man spiser på en sådan måde at kroppen kan optage dem), eller kan
man få undersøgt om ens krop fungerer hensigtsmæssigt med hensyn til
optagelse af disse vigtige næringsstoffer?
Hilsen Inge
Hej Inge
Det er svært og dyrt at tjekke for alle vitaminer og mineraler. Nogle
kan undersøges med en enkelt blodprøve, andre kan man kun give et
kvalificeret gæt på (fx viser kalk i blodet ikke noget brugbart, da
kalken bl.a. skal være ude i knoglerne).
Lægen sender patienter til blodprøver, når han mistænker problemer
med bestemte mineraler (natrium, kalium, jern mv.), men forsøger aldrig
at få tjekket for det hele — både fordi det er umuligt at undersøge alle
vitaminer og mineraler på en pålidelig måde, og fordi det er meget dyrt
at tjekke for alle de vitaminer og mineraler, man kan tjekke for.
Ud over vitaminer og mineraler findes der hundredvis af andre
stoffer, som er nødvendige/gavnlige for kroppen.
Det er umuligt at tjekke for dem alle.
Det er muligt i et vist omfang at undersøge, om der er problemer med
optagelsen af næringsstoffer (fx undersøge for glutenallergi, cøliaki,
som i væsentlig grad kan mindske optagelsen af næringsstoffer).
Heldigvis behøver du normalt ikke at blive undersøgt for vitamin- og
mineralmangel, eller undersøge om der er problemer med optagelsen.
Det handler om at vælge sunde og næringsrige fødevarer, altså
fødevarer der har
et højt næringsindhold per kalorie, så går resten nærmest af sig
selv, uden du behøver at bekymre dig om vitaminer, mineraler mv.
Er du i tvivl, om din kost indeholder det hele, kan du supplere
kosten med tilskud af vitaminer og mineraler.
Med venlig hilsen
John Buhl
Jeg er meget forvirret omkring, hvilke kalktilskud, jeg skal vælge,
da der er så mange forskellige sammensætninger i produkterne. Lagde
mærke til at Pharma som, jeg længe har taget indeholder magnesium,
hvorimod andre ikke gør. Har læst at magnesium er meget vigtig for
kvinder i forbindelse med kræft.
Nogle kalkpiller indeholder kun kalk tilsat D. Kan du anbefale et
rigtigt godt kalktilskud som har det hele? Jeg er 47 år og tager i
forvejen Omnimin. Jeg dyrker regelmæssig motion og spiser sundt og
varietet.
Med venlig hilsen
Anne
Hej Anne
Hvis du får dine 600 gram frugt og grønt om dagen eller mere, og
spiser fuldkornsprodukter, behøver du ikke tage tilskud af magnesium, så
får du nok. Hvis du ikke gør, skal du i gang med at spise mere grønt og
fuldkorn :-)
Ønsker du tilskud med kalk og magnesium og D-vitamin kan du vælge
Osteoform
(fra samme firma, som sælger Omnimin). I den tid, hvor du også får
D-vitamin fra solen (hvis du ellers kommer nok ud i solen), behøver du
ikke mere D-vitamin, end du får fra solen.
Drikker du mælk, behøver du ikke tage tilskud af kalk. Hvis du spiser
godt med grøntsager (især nogle af de kalkrige) behøver du ikke mere
kalk, end du får i Omnimin og din kost.
Ellers kan du vælge en tablet, der blot indeholder kalk, eller spise
flere fødevarer der indeholder kalk.
Liste her
Gode tilskud med kalk, magnesium og D-vitamin er også Cal-mag
som pulver til
at røre op eller
som kapsler.
Med venlig hilsen
John Buhl
Jeg fandt Nomedicas hjemmeside, da jeg søgte på depression og kost.
Det var spændende læsning, og jeg har et spørgsmål til dig.
Hvordan forholder du dig til "psykisk" sygdom? Jeg har oplevet at
kost, motion, psykoterapi - og også i høj grad antidepressiv medicin —
har været medvirkende til en stor bedring i min livskvalitet.
Faktisk oplever jeg at medicinen giver mig overskuddet til at arbejde
mere med mig selv på alle områder, fordi min hverdag ikke er så
angstpræget.
Derfor er jeg — som ellers er meget interesseret i alternativer til
sundhedsvæsenet — blevet mere skeptisk overfor alternativt
praktiserende, der fraråder medicin.
Er der muligt, at få en udmelding fra dig på dette og hvad ville du
anbefale i situationer, hvor en person er voldsomt angstpræget,
selvdestruktiv og måske endda selvmordsstruet?
Med venlige hilsener,
Claudia
Hej Claudia
Der er ingen tvivl om, at personen i de situationer, du nævner, bør
fortsætte med sin medicin.
Efterhånden som tingene begynder at se lysere ud, nedtrappes
medicinen i samråd med lægen, så snart det er muligt.
Med venlig hilsen
John Buhl
En mobilmast som nabo giver ikke helbredsproblemer
I første omgang viste en spørgeskemaundersøgelse en lille sammenhæng
mellem det at bo indenfor en halv kilometer fra en mobilmast og have de
typiske symptomer. Men målinger af de elektromagnetiske felter i
hjemmene viste, at det ikke var dem, med de kraftigste påvirkninger, der
havde flest helbredsproblemer — det var derimod dem, der var mest
bekymrede for, om der var en sundhedsrisiko ved masterne
cancer.dk 28-4-2009
Mangler du en motionspartner?
På www.trainingpartner.dk
kan søge og finde en træningspartner inden for en hvilken som helst
sportsgrene.
Danskerne uvidende om deres eget helbred
Danskerne er dårlige til at passe på sig selv og kender ikke nok til
deres eget helbred, viser undersøgelse fra Hjerteforeningen.
BT
3-5-2009
Tyndt sommertøj giver falsk tryghed i solen
Mange tekstiler lader op til halvdelen af solens stråler trænge
igennem en ny mærkningsordning sætter solfaktor på tøjet, men eksperter
advarer mod hysteri.
Politiken 3-5-2009
Er store svinefarme i Mexico årsagen til svineinfluenza?
Se video på engelsk
"Grav
brønden, før du er tørstig."
-- Kinesisk
ordsprog