Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 19, 2011


  1. Optagelse af D-vitamin

  2. Er stivelse menneskets superfood?

  3. Mail: Hindhede

 

Det er tid til at leve det liv, du har forestillet dig

— Henry James


1) Optagelse af D-vitamin

For et par uger siden svarede jeg en læser, at andre vitaminer og mineraler, så vidt jeg ved, ikke forringer optagelsen af D-vitamin af betydning.

Selv om jeg tvivler på, at andre vitaminer og mineraler påvirker optagelsen af D-vitamin af betydning, så er der en lang række faktorer, der kan påvirke optagelsen af D-vitamin.

Her er de vigtigste:

1) D2 eller D3 vitamin i kosttilskud

Den form for D-vitamin, du bruger, spiller en rolle.

Vi ved at D3 vitamin optages fint, mens det er lidt mere tvivlsomt med D2. Veganere bruger ofte D2, fordi de mener at D3 er animalsk (D3-Vitamin fremstilles af uldfedt — og ikke fx fra dyr, der slagtes, og der er som sådan ikke noget animalsk i selve D3-vitaminet).

OmniVegan fra Biosym indeholder D2-vitamin, men i højere doser, end vi normalt finder i multivitaminer, nemlig 35 mikrogram. Den lidt højere dosering skulle sikre, at brugerne alligevel får nok D-vitamin, selv om D2-vitamin forsvinder hurtigere fra kroppen igen.

Her er, hvad firmaet Biosym skriver om D2 vs. D3 vitamin i forbindelse med deres OmniVegan: ... "D2-vitamin blev tidligere opfattet som værende mindre biotilgængeligt (optageligt) end D3-vitamin, men nyere forsøg afviser denne opfattelse. Ifølge en af verdens førende D-vitamin forskere, amerikanske Dr. Michal Holick, har flere nylige forsøg ikke kunnet påvise nogen forskel i optageligheden på de to former ved indtag på 25 µg (1000 IE)dagligt. D2-vitamin menes at have en hurtigere halveringstid i kroppen, og derfor indeholder OmniVegan hele 35 µg vegetabilsk D2-vitamin per dagsdosis."

2) D-vitamin sammen med fedt

Når D-vitamin kommer fra kosttilskud påvirkes optagelsen af vitaminet især af hvor meget fedt, du indtager sammen med D-vitaminet (D-vitamin er fedtopløselig). Det er derfor fx en god idé at tage kosttilskud med D-vitaminer sammen med maden eller fx efter du har spist lidt nødder, avocado e.l.

3) Din hud betyder meget

Solen er langt den bedste og mest naturlige kilde til D-vitamin, og her spiller især din hudtype en stor rolle for optagelsen.

Bleg hud optager mere D-vitamin end mørk hud. Eftersom mennesker med mørk hud optager mindre D-vitamin, er deres behov for sollys større. Mørklødede og tildækkede personer producerer meget lidt D-vitamin

Hudens evne til at producere D-vitamin nedsættes med alderen. Yngre skal således udsættes for sollys kortere tid end ældre for at danne den samme mængde vitamin D. Men alder har ikke betydning for optagelse af D-vitamin gennem kosten.

4) Solcreme kan hæmme optagelsen af D-vitamin fra solen

Solcreme kan i en vis udstrækning hæmme dannelsen af D-vitamin, men mennesker, der bruger solcreme, er som regel også mere ude i solen, hvilket mere end opvejer den lidt langsommere dannelse af vitaminet.

5) Din vægt spiller måske en rolle

Overvægtige skal sandsynligvis være mere påpasselige med at få nok D-vitamin. Mennesker med meget fedt på kroppen har nemlig mindre D-vitamin i blodet. Et studie har vist, at dem med den højeste fedtprocent har 20 procent mindre D-vitamin i blodet, end dem med mindst kropsfedt.

6) Helbredet kan spille en rolle

Svækket optagelse af vitaminet fra tarmen — fx pga. tarmsygdom, allergi eller ensidig kost — kan give mangel på D-vitamin. Problemer med mave, nyrer eller lever kan i nogle tilfælde påvirke mængden af D-vitamin i kroppen.

7) Alkoholisme giver mindre D-vitamin i blodet.

8) Medicin. Længere tids brug af visse lægemidler kan øge risikoen for D-vitaminmangel. Spørg din læge, hvis du får medicin (og få evt. målt, hvor meget D-vitamin, du har i blodet).

Du kan læse lidt mere om det problem i artiklen om D-vitamin på netdoktor.dk

9) D-vitamin fra sollys er bedst og mest sikker

D-vitamin optages meget bedre fra huden, end fra kosten, og du skal ikke være ude i solen ret længe før din krop får masser af D-vitamin.

Huden danner hurtigt D-vitamin i solen, og lukker selv ned for produktionen, når du har fået nok.

Det hjælper altså ikke meget — og måske slet ikke — at være ude i solen længe ad gangen.

Tværtimod vil det blot øge risikoen for at huden bliver rød (forbrændt) af solen, hvilket på ingen måde er godt.

Netop fordi kroppen selv styrer optagelsen af D-vitamin, når den produceres af huden, kan du heller ikke få for meget D-vitamin fra solen. Hvorimod der er risiko for overdosering og bivirkninger, hvis du tager meget store mængder D-vitamin som kosttilskud over længere tid.

Det bedste for din hud og for produktionen af D-vitamin er at være ude i solen kort tid ad gangen (fx op til 15 min).

På den måde undgår du også at blive forbrændt, men kan alligevel sikre at huden bliver brun, hvis det er det, du ønsker.

Ny forskning viser, at der ikke skal ret meget sol til for at øge niveauet af D-vitamin meget. Til gengæld giver meget mere sol ikke meget mere D-vitamin — hverken når det gælder tid i solen eller når det gælder hvor meget hud, man har blottet. (cancer.dk 4.5.2011)

Mange korte ophold i solen skåner huden og giver godt med D-vitamin

(Kilder: Biosym, netdoktor.dk, altomkost.dk, Fødevarestyrelsen, DTU, ugeskrift for læger, kræftens bekæmpelse m.fl.)


2) Er stivelse menneskets superfood?

På plantemad.dk har Leif Varmark oversat en artikel fra den amerikanske læge og ernæringsekspert John McDougalls nyhedsbrev februar 2009.

Et kort uddrag:

Stivelse er løsningen

Den korrekte kost for mennesker er baseret på stivelse. Jo mere ris, majs, kartofler, sødkartofler og bønner du spiser, jo slankere og sundere vil du blive – og med denne kost vil du samtidig bidrage til at redde planeten Jorden

Alle store befolkningsgrupper af slanke, sunde mennesker, som optræder i historisk tid, har fået størsteparten af deres kalorier fra stivelse.

Ud fra vores anatomi og fysiologi har eksperterne for længst konkluderet, at primater, inklusive mennesker, er designet til at spise en kost, der overvejende består af planter.

For nylig har forskere gennem genetisk undersøgelser bevist, at mennesket er designet til at trives bedst på stivelse. DNA fra mennesker og chimpansere er stort set 99 % identisk, men den ene procents forskel, som bl.a. inkluderer gener til fordøjelse af stivelse, har vist sig at være afgørende for udviklingen af menneskenes tidligste forfædre.

Læs hele den spændende artikel på plantemad.dk

Jeg er ikke nødvendigvis helt enig med McDougall, men det er et interessant faktum, at vi uden problemer kan leve af en kost baseret på stivelsesrige fødevarer. Det vil også mindske forekomsten af overvægt og en lang række sygdomme.

Der er delte meninger om, hvorvidt stivelsesrige fødevarer er ideelle for os mennesker.

Dr. Joel Furhman og Dr. McDougalls er enige om det meste, men de har også af og til heftige diskussioner om, hvilken sammensætning af vegetabilske fødevarer, der er mest ideel for os mennesker.

Dr. Fuhrmann mener, at det vigtigste er, at maden indeholder flest mulige næringsstoffer per kalorie, og har derfor grønsager som den sundeste kategori af fødevarer. Han mener grundlæggende set, at de fødevarer, der indeholder flest mulige vitaminer, mineraler, antioxidanter mv. i forhold til kalorieindholdet, også er de sundeste.

Altså fx at grønsager, frugt og bælgfrugter generelt er sundere, end de mere stivelserige fødevarer som kartofler og fuldkorn.

Du kan læse mere om Dr. Joel Fuhrman og hans principper på hans hjemmeside (og især i hans bog "Eat to Live").

Uanset, hvem der har ret, er de begge enige om, at den sundeste kost er baseret på planteføde.


3) Mail: Hindhede

Tak for nyhedsbrev.

Hvor er det skønt at se Mikkel Hindhede nævnt. Jeg elsker hans enkelhed og principperne om så enkel kost som muligt og egentlig gerne ensformig. Jeg lever ret ensformigt og kan slet ikke forstå al den fjollede gourmet-variation folk har brug for.

Som ung levede jeg i lange tider af grahamsbrød, som jeg skar skiver af æble og lagde på. Min drik var vand og Marcussens urtete og nok noget mælk måske. Så blev jeg gift med en mand, der fejlede noget nyt hver dag og hvis foretrukne kost var skinke med spejlæg. Da jeg gjorde – med hans accept “for at prøve” – os til vegetarer, brugte jeg meget Hindhede og Arnold Ehret, blev han rask og var svoren vegetar resten af livet.

Pia A.

Kommentar:

Ja, mange tror, at sund kost er kompliceret, og handler om at kende mange opskrifter eller stå længe i køkkenet.

En meget enkel, billig, uraffineret kost er hurtig at tilberede og er ofte den sundeste.

Med venlig hilsen
John Buhl


At være forberedt er den halve sejr

— Miguel de Cervantes


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.