Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 19, 2022
- Antidepressiv medicin er ikke
forbundet med forbedret livskvalitet i det lange løb
- Musikterapi og musiklytning kan
reducere skizofrenisymptomer
- Sundhedsmæssige fordele ved
reduceret kolesterol i kosten
- Motion under graviditet reducerer
risikoen for type-2 diabetes hos afkom
- WHO vurderer: 14,9 millioner er
døde af COVID-19
- Nedlukningerne bed sig ikke fast
i unges mentale helbred.
|
UGENS CITAT
"Vi bor på en
ø omgivet af et hav af uvidenhed. Efterhånden som vores ø af viden
vokser, vokser kysten af vores uvidenhed også."
— John Archibald
Wheeler
Antidepressiv medicin er ikke forbundet med forbedret livskvalitet i det
lange løb
Forskerne brugte data fra 2005-2015 USA's Medical Expenditure Panel
Survey (MEPS).
I løbet af undersøgelsens varighed blev i gennemsnit 17,47 millioner
voksne patienter diagnosticeret med depression hvert år, og 57,6% af
disse modtog behandling med antidepressiv medicin.
Det overraskende var, at der ikke på sigt var signifikant forskel på,
hvordan de personer, der tog antidepressiv medicin, klarede sig
sammenlignet med de personer, der ikke tog antidepressiv medicin mod
deres depression.
Alle diagnosticerede med depression oplevede på sigt stort set samme
livskvalitet -- uanset om de tog antidepressiv medicin eller ej.
Kilde: PLOS. "Antidepressants are not associated with improved
quality of life in the long run, study finds: Among people with
depression, those using antidepressants over the long term had no better
physical or mental health." ScienceDaily. ScienceDaily, 20 April 2022. <www.sciencedaily.com/releases/2022/04/220420151555.htm>.
Læs
også om undersøgelsen her
Kommentar:
Nogle mennesker oplever en positiv virkning ved at tage antidepressiv
medicin, men på længere sigt og for de fleste deprimerede er effekten af
antidepressiv medicin i bedste fald tvivlsom.
Flere undersøgelser har sået tvivl om, hvor godt antidepressiv
medicin egentlig virker.
Når medicinen sammenlignes med placebo (medicin uden aktive
ingredienser eller såkaldt "snydemedicin") viser undersøgelser enten
ingen eller kun lille effekt.
Musikterapi og musiklytning kan reducere skizofrenisymptomer
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at når mennesker med
skizofreni får musikterapi eller lytter til musik specielt udvalgt af
musikterapeuter, oplever de en stor reduktion af deres negative
symptomer.
Musikterapi indebærer at spille eller improvisere musik sammen, lytte
til musik eller skrive musik sammen, som en måde at kommunikere følelser
og oplevelser på.
Læs
mere på netdoktor.dk
Sundhedsmæssige fordele ved reduceret kolesterol i kosten
Nyt studie og gennemgang af tidligere studier konkluderer, at
reduceret indtag af kolesterol forbedrer sundheden og kan forlænge
livet.
For hver ekstra 300 mg kolesterol dagligt i maden steg risikoen for
at dø for tidligt med 10 % og risikoen for at dø af hjertesygdomme med
13 %. For hver ekstra 50 gram æg i den daglige kost steg risikoen for at
dø for tidligt med 6 % og risikoen for at dø af hjertesygdomme med 9 %.
Kilde: Bin Zhao, Lu Gan, Barry I. Graubard, Satu Männistö, Demetrius
Albanes and Jiaqi Huang. Associations of Dietary Cholesterol, Serum
Cholesterol, and Egg Consumption With Overall and Cause-Specific
Mortality, and Systematic Review and Updated Meta-Analysis. Circulation.
2022. Originally published 1 Apr 2022
https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.121.057642
Motion under graviditet reducerer risikoen for type-2 diabetes hos
afkom
Motion under graviditeten giver et barn et væld af fordele. Ny
forskning tyder på, at motion også kan være med til at reducere
afkommets risiko for at få type 2-diabetes.
Det gælder også, når moderen er overvægtig eller vælger en fedtrig
kost.
Kilde: Tohoku University. "Exercise during pregnancy reduces the risk
of Type-2 Diabetes in offspring." ScienceDaily. ScienceDaily, 14 April
2022. <www.sciencedaily.com/releases/2022/04/220414110845.htm>.
WHO vurderer: 14,9 millioner er døde af COVID-19
Ifølge et nyt estimat fra WHO har COVID-19-pandemien krævet over
dobbelt så mange ofre som hidtil antaget.
Udmeldingen bygger på resultaterne af en større undersøgelse, WHO har
foretaget, hvor de har taget udgangspunkt i data på overdødelighed fra
2020 og 2021.
WHO har både medregnet dødsfald, der er direkte forårsaget af corona,
og dem, der er indirekte relateret - for eksempel folk, der grundet
overbelægning på hospitalerne ikke kunne få den hjælp, de havde brug
for.
Læs
mere på videnskab.dk
Nedlukningerne bed sig ikke fast i unges mentale helbred
Unge har ikke fået et dårligere mentalt helbred efter de to
corona-nedlukninger, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Men på
den korte bane var der et midlertidigt dyk.
Læs
mere på sund.ku.dk