Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 19, 2023
- Omkring 1,5 mio. danskere bruger
håndkøbsmedicin mod smerter
- Ny forskning: Luft ud, mens du
sover og præster bedre
- Er det sundt at spise klimavenlig
plantemad?
- Vi spiser ikke så klimavenligt,
som vi egentlig gerne vil
- Offentlige køkkener er afgørende
for, at danskerne spiser flere bælgfrugter
|
UGENS CITAT
""Skoen, der
passer til én person, klemmer en anden. Der er ingen opskrift på at
leve, der passer til alle".
— Carl Jung
Omkring 1,5 mio. danskere bruger håndkøbsmedicin mod
smerter
Ifølge en rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed har
31 procent af den voksne befolkning brugt håndkøbsmedicin mod smerter
inden for de seneste 14 dage. Det er især kvinderne, der står for
medicinforbruget.
Læse
mere på sdu.dk
Kommentar:
Der er mange situationer, hvor smertestillende medicin er relevant,
men der er også en tendens til, at alt for mange er for hurtige til at
tage smertestillende og undervurderer de bivirkninger, der er forbundet
med et større forbrug.
Når det er muligt, er det som regel sundere på den lange bane at
holde smerten ud, så længe den varer, eller forsøge at lindre smerterne
på andre måder.
Ny forskning: Luft ud, mens du sover og præster bedre
Et studie kom frem til, at luften i vores soveværelse har stor
betydning for, hvordan vi sover, og hvor godt vi præsterer dagen efter.
Studiet viser, at god luftkvalitet, mens vi sover, er gavnligt for
vores evner til at koncentrere os, forstå og reagere på ting.
Læs
mere på netdoktor.dk
Er det sundt at spise klimavenlig plantemad?
Kort fra en artikel på videnskab.dk:
Selv om vi teoretisk set stopper al udledning af kul, olie og
naturgas øjeblikkeligt, vil vi – på grund af vores fødevareproduktion og
madvaner – ikke holde den globale opvarmning nede på 1,5 til 2 grader i
dette århundrede. Det har derfor stor betydning, at vi lærer at spise
mere plantebaseret.
I artiklen fremgår det blandt andet:
- Langt de fleste kan roligt spise
mere klimavenligt og samtidig blive sundere.
- En plantebaseret kost er
forbundet med lavere risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme
og nogle typer cancer.
- Vi mangler viden om effekterne af
en plantebaseret kost hos for eksempel børn, gravide og ammende samt
ældre personer. Derfor kan det være nødvendigt med særlige kostråd
til disse grupper.
- Pas på usunde
kød-erstatningsprodukter. Meget forarbejdet plantemad indeholder
nemlig et højt niveau af usunde ting som mættet fedt, sukker og
salt.
- Du skal være opmærksom på, at den
plantebaserede kost indeholder nok af alle næringsstoffer.
Læs
mere på videnskab.dk
Artiklen nævner calcium, zink og jern. Det er uklart, hvorfor
B12-vitamin ikke er nævnt i artiklen, men det er oplagt, at en
plantebaseret kost let kommer til at mangle B12, hvis vi ikke spiser
fødevarer med tilsat B12 eller kosttilskud med B12.
Vi spiser ikke så klimavenligt, som vi egentlig gerne vil
Hver femte dansker havde ifølge Gallup et nytårsforsæt i 2021 om mere
bæredygtighed i hverdagen, og flere angiver, at de gerne vil spise
mindre kød. Men det ser ikke ud til, at de gode viljer slår igennem, når
man ser på danskernes indkøbsvaner, viser en ny analyse fra DTU
Fødevareinstituttet.
Ifølge de nye officielle kostråd, der blev lanceret i 2021, skal vi
erstatte kød med bl.a. bælgfrugter. Danskerne købte ca. tre kg
spiseklare bælgfrugter pr indbygger i 2021, det svarer til mindre end 10
gram om dagen.
Pris, smag, gamle vaner samt manglende viden og kompetencer er ifølge
en undersøgelse fra Klimarådet nogle af de ting, der spænder ben for, at
vi bliver bedstevenner med bælgfrugterne.
Læs
mere på food.dtu.dk
Offentlige køkkener er afgørende for, at danskerne spiser flere
bælgfrugter
Kød har en central plads i danskernes madvaner, og vi er dårlige til
at spise bælgfrugter.
Fødevarestyrelsen forventer, at de offentlige køkkener kan spille en
afgørende rolle for at ændre vores madvaner.
Derfor har Fødevarestyrelsen udviklet ’Kostråd til måltider’ til
skoler, kantiner og dagtilbud, hvor de mad-professionelle får viden om,
hvordan de kan lave sund og klimavenlig mad med mindre kød og flere
bælgfrugter.
Læs
mere på altomkost.dk