Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 20, 2014
- "Stenalderkost" forværrer kolesteroltallet
- Kræft spredes med hjælp fra det dårlige kolesterol
- God søvn forlænger livet hos kvinder med fremskreden
brystkræft
|
|
|
Hvis du har
frygt for smerte eller lidelse, bør du undersøge, om der er noget du kan
gøre ved det. Hvis du kan, er der ingen grund til at bekymre sig om det;
hvis du ikke kan gøre noget, så er der heller ikke grund til bekymring.
— Dalai Lama
"Stenalderkost" forværrer kolesteroltallet
Forskerne satte 44 raske voksne på en såkaldt stenalderkost, herunder
magert kød, fisk, æg, nødder, frugt og grøntsager, samt på et
kredsløbstræningsprogram.
Efter ti uger var LDL (det "dårlige" kolesterol) steget med 12,5
mg/dl og total kolesterol med 10,1 mg/dl. Triglycerider steg også en
smule. De værste resultater blev set blandt de deltagere, der var
sundest, før starten på diæten.
Forfatterne mener, at eventuelle forbedringer fra et motionsprogram
kan blive ophævet eller neutraliseret af en stenalderkost.
Smith MM, Trexler ET, Sommer AJ, Starkoff BE, Devor ST. Unrestricted
Paleolithic diet is associated with unfavorable changes to blood lipids
in healthy subjects. Int J Exerc Sci. 2014;7:128-139.
“Paleo” Diet Leads to Worsening Cholesterol
Læs mere om den såkaldte stenalderkost her
Kolesterol er mest kendt for den potentielle skadelige virkning på
hjerte og kredsløb, men for meget LDL-kolesterol har meget andet på
samvittigheden, og nu viser en ny undersøgelse ...
Kræft spredes med hjælp fra det dårlige kolesterol
Når kræft begynder at sprede sig til andre dele af kroppen, bliver
det meget vanskeligere at behandle den.
Kræft forekommer, når normale celler begynder at opføre sig unormalt,
vokse ud af kontrol og danne klumper kaldet svulster.
Hvis kræftceller spreder sig fra deres primære svulst til andre dele
af kroppen, kan de vokse sig til sekundære kræftformer eller metastaser
(kræftsvulster dannet af kræftceller som stammer fra en modersvulst et
andet sted i kroppen).
Metastaser er den væsentligste årsag til dødsfald pga. kræft. Og nu
viser en undersøgelse, at kolesterol har stor indflydelse på, hvordan
kræfceller spreder sig til andre steder i kroppen. Det er det såkaldt
dårlige LDL-kolesterol, der hjælper kræftcellerne med at sprede sig til
andre dele af kroppen, mens det såkaldt gode kolesterol, HDL, muligvis
er med til at blokere for spredningen af kræft.
Forskerne mener, at det er muligt at begrænse kræftcellers evne til
at sprede sig ved at sænke niveauet af LDL kolesterol i blodet.
Kilde: Thomas Grewal m.fl. Cholesterol Regulates Syntaxin 6
Trafficking at trans-Golgi Network Endosomal Boundaries. Cell Reports.
Volume 7, Issue 3, (8 May 2014). Pages 883-897. Hele undersøgelsen kan
læses
som pdf-fil her
The University of Sydney press release 7 May 2014
Kommentar:
Dette er endnu en undersøgelse, der bør få de diætister og andre, der
tilrettelægger kostplaner for kræftramte, til at tænke sig om.
Det er en rigtig dårlig idé at anbefale kræftpatienter en kost med
(ret meget) animalsk protein, mættet fedt og sukker. Den slags
kostplaner vil blot forringe patienternes chancer for at blive og holde
sig raske?
Læs også artiklen:
Kost mod kræft
Kolesterol har vigtige funktioner i kroppen, og vi kan ikke undvære
det. Men selv om kolesterol indgår i alle kroppens celler og er
nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner, er for
meget kolesterol i blodet på ingen måder godt.
Kroppen kan selv danne kolesterol, men de fleste mennesker får også
en stor mængde kolesterol fra deres kost.
Ifølge Hjerteforeningen er kolesteroltallet omkring 2,5 mmol/l, når
vi bliver født, og vi har ikke brug for mere end det. Mere kolesterol
end ca. 2,5 mmol/l er unødvendigt. Og kommer kolesteroltallet over 5,0
mmol/l siger det at være forhøjet.
I gennemsnit er danskernes kolesteroltal ca. 6 mmol/l.
For højt indhold af kolesterol i blodet er en af de største
risikofaktorer for hjertekarsygdom, fordi for meget kolesterol i blodet
kan føre til åreforsnævring og blodpropper.
Animalske fødevarer indeholder kolesterol, men du behøver ikke at få
kolesterol i kosten, da kolesterol også dannes i leveren efter behov.
Mættet fedt i kosten øger mængden af kolesterol i blodet. Hvilket er
endnu en grund til at holde igen med mættet fedt.
Læs også artiklen:
Mindre mættet fedt er bedst
Noget af det bedste, du kan gøre for at holde kolesteroltallet nede,
er at vælge en plantebaseret kost med få eller ingen raffinerede
fødevarer. Sådan kort fortalt.
Mere om
sunde kostvaner her.
Motion er også med til at holde styr på kolesteroltallet.
God søvn forlænger livet hos kvinder med fremskreden brystkræft
En undersøgelse blandt kvinder med fremskreden brystkræft viser, at
de kvinder, der har en god og effektiv søvn, lever længere end kvinder,
der sover dårligt.
I løbet af de seks år, som studiet varede, var den gennemsnitlige
overlevelse 68,9 måneder hos de kvinder, der havde den mest effektive
søvn, mod kun 33,2 måneder hos de kvinder, der havde den dårligste søvn.
Samlet set tilbragte deltagerne omkring otte timer i sengen om
natten, men de sov kun omkring 6,5 timer. Læs artiklen på Kræftens
Bekæmpelse:
God søvn forlænger livet hos kvinder med fremskreden brystkræft
Læs evt. også om undersøgelsen på engelsk:
Better sleep predicts longer survival time for women with advanced
breast cancer
Kommentar:
Det er ret fantastisk at opleve, hvordan der i de senere år er kommet
meget mere fokus på de grundlæggende betingelser for sundhed og
helbredelse — især en veltilrettelagt plantebaseret kost, god søvn og
nok motion!
Når engang ændringer i livsstilen for alvor begynder at blive brugt
som behandling eller del af behandling af sygdomme, vil vi med
hovedrysten kigge tilbage på den måde, vi i dag negligerer disse
grundlæggende betingelser for helbredelse i behandling af sygdomme.
Læs også om
søvn på nomedica
Mist ikke i
dag ved at bekymre sig om i morgen.
— John F
Herbert