Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 20, 2015


  1. Kostforvirring (1): BACON eller ej?
  2. Lidt af hvert
    Sund livsstil giver bedre overlevelse efter kræft
    Proteinrig kost forbundet med vægtstigning og øget dødelighed
    Ingen sprøjtegifte i private haver
    Hvad sker der, når man skifter til 100 % økomad?
    Fed af light
    Forskere: Ekstremt sjældent, at folk får giftige mængder D-vitamin
 

Det er pudsigt, at der med de få ord, der findes i sproget, kan siges så meget sludder

-- Storm P.


Kostforvirring (1): BACON eller ej?

Når vi hører og læser alle de tilsyneladende modstridende oplysninger om kost og ernæring, er det vel egentlig ikke så underligt, at almindelige forbrugere bliver forvirrede og ikke længere ved, hvad der egentlig er sundt og usundt.

Her et lille eksempel fra fire artikler bragt på dagens.dk, der illustrerer problemet:

Vi vidste det: Bacon forlænger dit liv
Ifølge artiklen har forskere ved at udføre forsøg på orme fundet ud af, at vi kan leve længere ved at spise de sprøde stykker grisekød.

Ja, det står der faktisk i artiklen!

Forskerne havde i en periode fodret rundorme med B3-vitamin (niacin), som fik ormene til at leve 10 % længere. Og nu kommer så den helt tåbelige konklusion i artiklen: Fordi bacon indeholder niacin kan det tænkes, at du lever 10 år længere ved at spise meget bacon (!?).

Der er intet i denne (eller andre) undersøgelser, der viser, at bacon er sundt eller forlænger livet. Nærmest alt peget endda i modsat retning. Man skal virkelig have en god fantasi -- og vel være lidt ligeglad med, om man bringer forkerte eller misvisende oplysninger om sundhed og ernæring -- for at få det lavet om til, at bacon forlænger livet.

Det er helt umuligt at konkludere noget som helst om bacon på baggrund af den undersøgelse, og da slet ikke at bacon kan forlænge livet.

Her er trods alt en mere seriøs beskrivelse af undersøgelsen om niacin: Niacin, the fountain of youth (på engelsk). Bemærk at bacon slet ikke nævnes (naturligvis, da bacon intet har at gøre med undersøgelsen).

Anden artikel i samme avis:

5 grunde til at bacon er godt for dig

De nævnte 5 grunde viser på ingen måde, at bacon er godt for dig.

Endnu en artikel fra avisen:
Her er 8 videnskabelige grunde til at ELSKE bacon

I denne artikel -- og især ifølge overskriften -- får du den idé, at der endda er videnskabelig dokumentation for, at bacon er sundt og godt for dig.

Det lyder overbevisende, når journalister kan flette ord som videnskab ind i deres spin, men det er ifølge min ordbog grov misbrug af ordet. Der er absolut ingen videnskabelige grunde til at elske bacon. Tværtimod.

Alle de nævnte grunde og især den måde, de forklares på, er enten direkte forkerte eller misvisende.

Efter tre så overbevisende artikler bliver mange glade for, at der er god og videnskabelig dokumentation for, at vi nærmest bare kan spise løs af den dejlige bacon -- og endda, at det er sundt, og får os til at leve længere!

Mange holder af den slags artikler og sluger dem råt. Gode nyheder om vores dårlige vaner er altid velkomne.

Men øv da, så kom denne artikel i samme avis:

Kræftlæge: Så farligt er det at spise bacon

Ifølge artiklen udtaler den svenske kræftlæge David Stenholtz blandt andet om bacon: "En fødevare, som du aldrig nogensinde må spise, hvis du ønsker at forblive sund, er sprød bacon. Det er røget, ekstra saltet og rig på mættet fedt. Det indeholder hormoner, glykotoxiner, miljømæssige toksiner og endotoksiner. Siden steger man den meget hårdt og danner således et maksimum af heterocykliske aminofedt og polycykliske aromatiske kulbrinter. At spise bacon svarer til at ryge."

Kræftlægen får sat tingene på plads, og har videnskaben på sin side.

Overstående er ikke ment som en kritik specielt rettet mod dagens.dk. Dagens.dk bringer og viderebringer også mange gode og korrekte artikler. Det er ment som et eksempel på, hvordan og hvor ofte vi læser utroværdige og modstridende oplysninger i pressen. Det er et eksempel på, hvordan vi let bliver vildledt af misvisende artikler og vildledende overskrifter.

Det er et enormt problem og til stor skade for folkesundheden. Folk bliver forvirrede og begynder blot at spise, hvad de har lyst til, fordi de føler sig ude af stand til at vurdere alt det forskelligt, de hører og læser om sund kost.

Det er blevet almindeligt, at medierne blot kopiere eller spinner videre på nyheder fra andre medier, uden at have tiden eller evnen til at lave egen research. På den måde bliver artikler med forkerte oplysninger lynhurtigt spredt vidt omkring.

Jeg har ikke noget imod, at nogen elsker bacon. Men jeg har alt muligt imod, at de fejlinformeres og vildledes om bacon og en masse andet om kost og sundhed.

Lidt mere om bacon i en debat på svensk fjernsyn
(Gå til ca. 36 minutter og 30 sekunder inde i udsendelsen).


Lidt af hvert

Sund livsstil giver bedre overlevelse efter kræft

Ny forskning viser, at hvis man har levet sundt, før man får kræftdiagnosen, har man også en bedre chance for at overleve. Spis grønt, dyrk motion, undgå rygning og alkohol. En ny undersøgelse viser, at et sundt liv før tarmkræft kan forbedre chancerne for at overleve sygdommen.

Sund levevis før kræft forbedrer altså overlevelsen efter kræft. Det handler først og fremmest om at undgå overvægt, dyrke motion og følge kostrådene om at spise sundt og grønt med mindre kød og mange grøntsager, frugter og fuldkorn. (cancer.dk 7. maj 2015)

Læs også artiklen: Sund livsstil mod kræft
 

Proteinrig kost forbundet med vægtstigning og øget dødelighed

Ny undersøgelse viser, at et højt proteinindtag kan være forbundet med større risiko for vægtstigning, og øget indtag af animalske proteiner var forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, kræft og dødelighed. (Slankenyt 354)
 

Ingen sprøjtegifte i private haver

De populære ukrudtsmidler er giftige, kendt for at forurene jord og grundvand og kan skabe sundhedsproblemer for mennesker, dyr og fugle.  (Jyllands Posten 9. maj 2015)

Måske, der er hjælp på vej til de haveejere, der vælger at lade det meste gro lidt vildt (inkl. undertegnede), frem for at sprøjte:

Den vilde have er blevet trendy

Naturlige haver bliver stadig mere populære i disse år. Måske som en reaktion mod den mere og mere mekaniserede verden, vi lever i. (Jyllands Posten 9. maj 2015)
 

Hvad sker der, når man skifter til 100 % økomad?

Familien Palmberg har været igennem et eksperiment for at belyse, hvad effekten er ved at skifte til 100 procent økologisk mad. Familiens fem medlemmer spiste først u-økologisk i en uge. Hver dag afleverede de urinprøver, som blev analyseret af Svenske Miljöinstitutet, som fandt 12 forskellige sprøjtegift i familiens urin. Efterfølgende spiste familien Palmberg 100 procent økologisk i to uger, og igen afleverede de hver dag urinprøver. Allerede efter få dage, var indholdet af sprøjtegiftrester faldet dramatisk, og en del af midlerne helt forsvundet. (Økologisk landsforening 7. maj 2015)
 

Fed af light

Mange overvægtige bruger kunstige sødestoffer som et alternativ til sukker, men der har længe været tvivl om hvilke problemer, der evt. kan være forbundet med at indtage kunstige sødestoffer.
Indtagelse af kaloriefattige produkter, der er sødet med kunstige sødestoffer, gør det altså mere sandsynligt, at du senere indtager noget kalorierigt. (slankeklub.dk)
 

Forskere: Ekstremt sjældent, at folk får giftige mængder D-vitamin

Ud af 20.000 målinger i en stor befolkningsgruppe, havde 8 procent et D-vitamin-indhold i blodet på over 50 nmol/L – hvilket ifølge sundhed.dk er et fint niveau for de fleste mennesker. Kun 1 procent havde et niveau på over 100 nmol/L – hvilket efter de danske anbefalinger er fint til folk med knogleskørhed eller nyresygdom. Forskerne stødte kun på et tilfælde af decideret D-vitamin-forgiftning, og det var en ældre amerikaner, som havde trodset anbefalingerne om dagligt at indtage 100 mikrogram og havde i stedet valgt at tage 1250 mikrogram dagligt, hvilket fik D-vitamin-niveauet op på 364 nmol/L. (videnskab.dk 4. maj 2015)

Kommentar:

Det er altså sandsynligvis helt umuligt at få for meget D-vitamin fra de kosttilskud, du lovligt kan købe i helsebutikker i Danmark, hvor den stærkeste tablet er på 85 mikrogram.


Den, der kan skrive, har noget at lære af den, der er klog nok til at la’ være

-- Piet Hein


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.