Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 21, 2007
-
Sund kost halverer risiko for lungesygdom
-
Slanke kan have usundt fedt indeni
-
Mail: Amalgamfyldninger
-
Udrensning
-
Lidt af hvert
-
Det spirituelle hjørne
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
e.l. til nyhedsbrevet. Skriv til
[email protected]
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Vil du gerne
være lykkelig? Start med at være taknemmelig for, hvem du er, og hvad du
har."
-- Peter Plys
og hans Tao, Benjamin Hoff
Lunger og hjerte holdes sunde med masser af frugt,
grøntsager og fisk.
Forskere fulgte 42.917 mænd, der deltager i the Health
Professionals Follow-up Study fra 1986 til 1998.
De deltagere i studiet, der var bedst til at efterleve
en fornuftig kost (der i undersøgelsen blev defineret som en kost rig på
frugt, grøntsager og fisk), var kun halvt så tilbøjelige til at udvikle
lungesygdomme sammenlignet med de deltagere der spiste mest usundt.
Forskerne mener, at det kan være sunde stoffer i frugt
og grønt, samt omega-3 fedtstoffer fra fisk, der sikrer bedre
lungefunktion. De nævner også, at forarbejdet kød indeholder nitrit, som
kan forværre lungefunktionen, og raffinerede kulhydrater kan ligeledes
svække lungefunktionen ved at forstyrre blodsukkeret.
(Kilde: Varraso R et al. "Prospective study of dietary
patterns and chronic obstructive pulmonary disease among US men."
Thorax 2007;0:1-6. doi: 10.1136/thx.2006.074534.)
Kommentar:
Du behøver ikke spise fisk for at få nok omega-3
fedtsyrer.
Læs mere om
omega-3 her
Fedt omkring de indre organer kan sandsynligvis øge
risikoen for diabetes og hjertesygdomme.
I henhold til data fra professor Jimmy Bell ved Imperial
College i London, der siden 1994 har skannet næsten 800 patienter, har
mennesker, der holder vægten med kosten uden at motionere, sandsynligvis
større fedtdepoter omkring de indre organer, også selv om de er slanke.
Læger er usikre på, hvilken risiko der er forbundet med
ophobninger af fedt omkring de indre organer, men mange læger mener, at
den usynlige fedt omkring de indre vitale organer som hjerte, lever
eller bugspytkirtlen er lige så farlig som de synlige fedtdepoter.
(Kilde: Associated Press 11-05-2007)
http://www.msnbc.msn.com/id/18594089/
Kommentar:
Konklusionen er altså, at mennesker, der bevarer deres
vægt udelukkende med kosten, uden at dyrke motion, er tilbøjelige til at
have for store deponeringer af fedt inde i kroppen - også selv om de
ellers er slanke.
Det er uvist om slanke mennesker, der ikke dyrker
motion, helt eller delvist kan forhindre deponering af fedt omkring de
indre organer ved at holde sig til en fedtfattig kost og/eller en
forholdsvis kaloriebegrænset kost.
Under alle omstændigheder komme vi ikke uden om, at
motion er vigtig for sundhed
og velvære.
Efter sidste uges snak om amalgamfyldninger har jeg
modtaget flere kommentarer. Her en af dem ...
Hej John
Endnu engang må jeg hen til tasterne. Der spørges til
amalgamfyldninger og deres betydning for helbredet.
Jeg får lyst til at henvise til bogen: Et nyt syn på
sclerose af læge Birgitta Brunes og journalist Ellen Bergli, begge med
en sclerosediagnose.
De beskriver indgående hvad der kan gøres hvis man har
fået diagnosen, og det er ret usædvanligt hvilke resultater de og flere
andre har opnået. Herunder hvad det har betydet for dem at fjerne
amalgamfyldningerne.
De henviser til afdelingen for klinisk metal biologi på
universitetshospitalet i Upsala. Et forskningsprojekt med 25 patienter
med svære helbredsproblemer + en kontrolgruppe, fik fjernet
amalgamfyldninger (og andre metaller) under sikre forhold. Disse
patienters blodprøver havde vist statisk højere koncentration af
kviksølv, og en abnorm profil for sporelementer. Efter saneringen havde
90 % det enten meget bedre eller var fuldstændig restitueret, og deres
reduktion af kviksølvindholdet i plasma og erotrocytter viste via
nuklear mikroskopi en reduktion af disse niveauer langt under
kontrolgruppens.
Jeg har tilladt mig at referere i det fagsprog hvori det
er skrevet, Håber du er med endnu.
Så selv om man altid skal være forsigtig med at udtale
sig med sikkerhed er der noget her der peger på at udrensning for
tungmetaller har en positiv almen virkning for helbredet.
Lignende har i øvrigt været refereret i det engelske
tidsskrift: What doctors don't tell you" hvor det hævdedes at over 90 %
af alle patienter med sclerose lider af tungmetalforgiftning.
Endnu engang tak for dit arbejde, har netop meldt mig
til dit første undervisningskursus. Det er jeg spændt på.
Mange hilsener Winni
Hej Winni
Der er skrevet flere spændende bøger og et hav af
artikler om emnet.
Det virker logisk at der kan være en sammenhæng mellem
høje koncentrationer af tungmetaller i blodet og flere sygdomme.
Der ER mange mennesker, der har fået det bedre efter de
har fået fjernet amalgamfyldninger. Der er OGSÅ mange som ikke har
oplevet en forskel i deres velvære/symptomer.
De fleste, der får diagnosen "kviksølvforgiftet" får jo
ikke en blodprøve eller andre objektive tests for at se, om der rent
faktisk er forhøjet kviksølv i blodet.
Der er meget lidt - hvis nogen - videnskabelig
litteratur (videnskabelige undersøgelser af en kvalitet så de kan
offentliggøres i anerkendte videnskabelige tidsskrifter) der har
undersøgt og dokumenteret en præcis sammenhæng mellem mængden af
amalgamfyldninger og forskellige symptomer/sygdomme.
Som jeg ser det, er det et område, hvor der i uhyggelig
grad mangler præcis viden. Det er altså en større (og dyr) omgang af få
fjernet alle amalgamfyldninger i håb om at det vil afhjælpe diverse
symptomer.
Der mangler vel også mere viden om, hvorvidt plastik i
tænderne er mindre skadeligt end amalgam (det er det nok, men er der
nogen der ved det med sikkerhed?).
Min pointe er, at der er en del gætteri og tro vedr.
amalgam og for lidt præcis viden.
Med venlig hilsen
John Buhl
Bemærk:
Jeg hører gerne flere kommentarer samt personlige
erfaringer med fjernelse af amalgamfyldninger.
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og
kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på
din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte
se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller
hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset
her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
En læser spurgte for nogle uger siden om min mening
vedr. et produkt, der var beregnet til udrensning.
Produktet indeholdt nogle af de sædvanlige vanddrivende
og afførende ingredienser, der ofte bruges i produkter til udrensning.
Mange har lignende spørgsmål vedr. bestemte produkters evne til at rense
kroppen, derfor mit svar til læseren her:
Vi er enig om, at en udrensning - eller at gøre, hvad
der skal til, for at kroppen kan forbedre sin udrensende evne - kan være
klogt eller nødvendigt. Jeg mener blot ikke, at man kan eller bør gøre
det med diverse urter o.l.
Den egentlige udrensning foregår på celleplan, og der
hjælper ingen urter eller andre kosttilskud (kun kroppen selv kan klare
det). Det du kan gøre er at understøtte de naturlige udrensende
processer i kroppen. Altså at skabe de bedste betingelser for kroppens
egne udrensende evner. Urter mv. er ikke en betingelse for disse evner.
En anden generel misforståelse er, at når noget er
"naturligt" (findes ude i naturen) er det sikkert og uden bivirkninger.
Alle stoffer, der har "medicinsk virkning" vil også
medføre en risiko for bivirkninger. Jo mere "effektive" (jo stærkere
virkning) desto større risiko for bivirkninger. Det gælder uanset om
stofferne fremstilles kunstigt eller udtrækkes fra planter.
Du kan ikke udrense leveren, nyrerne eller andre organer
med bestemte urter, vitaminer eller andre produkter. Du kan påvirke
nyrer, tarme, luftveje mv. til at sætte gang i nogle processer, der
opleves som udrensning (slimløsende, afførende, vanddrivende), men
egentlig ikke er det. Det er næsten altid bedst at lade kroppen selv
klare det arbejde uden at blande sig. Tilvejebring de bedste betingelser
for at kroppen kan klare alle sine funktioner bedst muligt – inkl.
udrensning af affaldsstoffer – med sund kost, frisk luft, god søvn,
motion mv.
Med venlig hilsen
John Buhl
Artikel om protein
Jeg modtager stadig mange spørgsmål og kommentarer vedr.
protein i kosten.
Her er en
udmærket artikel om emnet på engelsk
Enormt svineri fra danske kraftværker
En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser
fastslår, at vi bliver langt mere syge af forureningen fra de danske
kraftværker end hidtil antaget. Største synder er afbrænding af affald.
(Ingeniøren
15-05-2007)
Uretfærdighed kan give hjerteproblemer
Forsøgspersonernes mentale og fysiske tilstand blev
fulgt i gennemsnitligt 11 år. Og jo mere uretfærdigt, de følte sig
behandlet, jo mere tilbøjelige var de til at få hjerteproblemer.
Mennesker, som grundlæggende følte sig uretfærdigt behandlet, havde 55
pct. højere risiko for at få alvorlige hjerteproblemer, oplyser BBC News.
Eksperter mener, at uretfærdighedsfølelse påvirker og
kan medføre biokemiske ændringer.
(fpn.dk
16-05-2007)
Danskere spiser gerne fedt og farvestoffer
Ny undersøgelse viser, at danskerne er langt mindre
kritiske over for usunde fødevarer, end vores naboer er. Vi lader os
sjældent afskrække af salt, sukker, fedt og farvestoffer.
(Tjek
17-05-2007)
Medicinforurening fra dambrug
Høje koncentrationer af medicinrester i Kongeåen er blot
endnu et bevis på, at dambrug belaster danske vandløb. En tidligere
professor i miljøkemi er dødtræt af, at myndighederne ikke griber ind
over for et problem, som er 30 år gammelt.
(Ingeniøren
14-05-2007)
Tilsætning af vitaminer i mad er et flop i Danmark
Fødevarer tilsat vitaminer og mineraler er med få
undtagelser ikke til at finde på hylderne i danske butikker, selv om
store grupper i befolkningen behøver ekstra vitaminer.
(politiken.dk
19-05-2007)
Kommentar:
Godt nyt!
Vi bør nemlig ikke tilsætte kunstige vitaminer til vore
fødevarer. Vi skal lære at vælge de bedste fødevarer, uden tilsætninger,
og selv vælge vitaminer som kosttilskud, hvis/når det er nødvendigt.
Danmark spilder 185 mio. kr. på hostesaft
Læger udskriver ubrugelig hostemedicin til 250.000
danskere hvert år. Medicinen er virkningsløs og har ofte bivirkninger.
(dagensmedicin
03-05-2007)
Kære John.
Et citat til det spirituelle hjørne.
Citatet er af Martinus fra bogen "Den ideelle føde":
(Martinus er dansk forfatter og intuitionsbegavelse, 1890-1981)
Martinus skriver om at vænne sig til spise de naturlige
produkter, altså vegetarprodukter, som Martinus mener er den ideelle
føde:
"Når individet har vænnet sig så meget til den, at dens
produkters smag forekommer det som det eneste appetitlige i verden, da
er det frigjort af den dødbringende kost, der nu ifølge vanens magt som
en lænke binder det til primitiv oplevelse af livet, til sygdom, sorg og
lemlæstelse."
Venlig hilsen
Hanne
Kommentar:
De læsere, der ønsker at vide mere om Martinus,
kan
besøge hjemmesiden her
"Naturen
hader rette linjer. Plump en firkant i vandet og den svarer omgående som
cylindriske ringe."
-- Ove Fahnøe