Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 21, 2013


  1. Magnesium kan være lige så vigtig for knoglerne som kalk
  2. Skab indre mental sundhed — sådan bliver du mere tilfreds!
  3. Lidt af hvert ...
 

Det ville være muligt at beskrive alt videnskabeligt, men det ville ikke give nogen mening. Det ville være uden betydning, som hvis du beskrev en Beethoven symfoni som en variation af bølgetryk.

— Albert Einstein


Magnesium kan være lige så vigtig for knoglerne som kalk

En undersøgelse viser, at indtagelsen og optagelsen af magnesium er forbundet med knogletætheden hos børn.

Forskerne undersøgte 63 raske børn og vurderede deres indtagelse og optagelse af kalk og magnesium samt deres knoglesundhed.

Det viste sig, at mængden af magnesium indtaget og optaget kunne forudsige, hvor meget knoglevæv børnene havde. Hvorimod kostens indhold af calcium (kalk) ikke var signifikant forbundet med total mineralindhold i knoglerne eller knoglernes tæthed.

Kilde: Steven A. Abrams m.fl. Magnesium may be as important to kids’ bone health as calcium. The American Academy of Pediatrics.

Kommentar:

Der er masser af kalk i mælk, men kun lidt magnesium.

100 gram sødmælk indeholder fx 116 mg kalk og 11 mg magnesium (skummetmælk 124 mg kalk og 12 mg magnesium).

Eksempler på sunde vegetabilske kilder til magnesium er (mg per 100 gram):

paranød 357
sesamfrø 351
havregryn 200
mandel 265
cashewnød 260
pinjefrø 251
sojabønner (tørrede) 225
tomat tørret 194
mungbønner 189
jordnød 190
hvide bønner 184
jordnøddesmør 180
kikærter 160
hasselnød 158
pistacienød 121
valnød 144
marcipan 140
brune bønner 131
pecannød 138
tang, kombu 121
mørk chokolade 121
brune ris 119
bulgur 116
hvedekerner 116
tofu 111
grahamsmel  103
fuldkornshvedemel 103
boghvedegryn 101
mysli 101
hirse 100
rugkerner  98
knækbrød rug 96
tørret figen 92
linser 77
spagetti 62
byggryn 67
tørret dadel, 54
rugbrød mørkt 53
brød generelt 40-50
kokosnød 43
tørret abrikos 41
majs 23
persillerod 36
artiskok 36

Kilde: foodcomp.dk. Se komplet liste af kilder til magnesium her

Men der er også en anden måde at udregne næringsindhold på, som på mange måder er lige så korrekt, nemlig næringsindhold i forhold til kalorieindhold (i stedet for efter vægt).

Grøntsager er fx meget kaloriefattige, hvilket betyder, at du kan spise store mængder uden at få for mange kalorier. De fleste grøntsager er faktisk så kaloriefattige, at du umuligt kan tage på uanset, hvor meget du spiser af dem.

Se mere om disse grøntsager på kalorietabel.dk

Derfor kan du altid tilføje flere af disse grøntsager til det, du allerede spiser, uden at være nervøs for, om du får for mange kalorier.

I forhold til kalorieindholdet indeholder grøntsager meget magnesium.

Eksempel: hovedsalat indeholder blot 17 mg magnesium per 100 gram, men 77 mg per 100 kcal. Sammenlignet med fx rugbrød, der indeholder 53 mg magnesium per 100 gram, men kun 25 mg per 100 kcal.

En af grundene til, at det ofte er en god ide at vælge grøntsager som kilde til næringsstoffer, er, at du kan spise meget store mængder uden at bekymre dig om kalorieindholdet, og få bunker af næringsstoffer og andre gavnlige plantestoffer med i købet.

ADT (anbefalet daglig tilførsel) af magnesium for voksne og børn fra 11 år er 375 milligram.

Der er mange andre kilder til magnesium end disse, så hvis du fx vælger at få 200 eller 250 mg magnesium fra ovennævnte fødevarer, vil det være fint, da anden mad, du spiser, let vil give dig resten af den magnesium, du har brug for.

Kosttilskud kun med magnesium indeholder som regel ca. 300 mg per tablet. Multivitaminer med mineraler indeholder ofte 50 - 100 mg magnesium per tablet, men en del kosttilskud indeholder ikke magnesium.

Kosttilskud til knogler bør sandsynligvis mindst indeholde calcium, magnesium og D-vitamin.

Der har længe været tvivl om, hvorvidt det kan være et problem, at mælk indeholder så lidt magnesium i forhold til kalk. Under alle omstændigheder virker det forkert, at myndighederne har fokuseret så meget på, at vi skal drikke mælk for at få stærke knogler.

Mange vegetabilske fødevarer har en langt bedre balance mellem kalk og magnesium.

Læs også: Stærkere knogler med frugt og grønt

Når formålet er sunde knogler er der mange næringsstoffer, der spiller en rolle. Ikke mindst kalk, magnesium, kalium, D-vitamin og K-vitamin.

Den bedste kilde til D-vitamin er solen.

For de andre næringsstoffers vedkommende kan du se nogle eksempler her (mg per 100 gram, K-vitamin er mikrogram per 100 gram):

  kalk magnesium kalium k-vitamin
Broccoli 44 21 393 260 µg
Hovedsalat 52 17 320 130 µg
Grønkål 219 20 264 250 µg
Hvidkål 51 11 240 76 µg
Pastinak 55 30 635 22 µg
Hvide bønner 126 184 1530 170 µg
Mandel 256 265 425 0 µg
Sødmælk 116 11 144 0 µg

(Kilder til tallene for næringsstoffer i fødevarerne: foodcomp.dk og USDA National Nutrient Database)

Du kan ikke regne med at mælk eller mælk og mælkeprodukter alene vil give stærke knogler.

Mælk er rig på kalk, men fattig på fx magnesium og k-vitamin.

Der er flere gode grunde til at vælge andre kilder til kalk end mælk og mælkeprodukter. Og som det kan ses fra ovennævnte eksempler i tabellen kan du heldigvis let få kalk fra andre kilder, og fx grøntsager indeholder langt mere magnesium, kalium og k-vitamin, end mælk.

Læs evt. også artiklerne:

Fedtrige mælkeprodukter øger dødelighed

Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?

Mælk kan øge risikoen for æggestokkræft

Mælk indeholder også gavnlige næringsstoffer, og især børn og personer, der indtager for meget kød og for lidt grønt, kan komme til at mangle kalk, hvis ikke de drikker mælk. Hvis du vælger at bruge mælk- og mejeriprodukter, så vælg økologisk og de fedtfattige varianter.

Hvis du ønsker at drikke mælk, at begrænse din indtagelse


I to tidligere nyhedsbreve bragte jeg artikel 1 og 2 af
cand. mag. i psykologi og pædagogik, Line Larsen:

Skab indre mental sundhed - find ud af hvad din indre kritiske stemme vil

Skab indre mental sundhed - vend den indre kritik til støtte

Denne gang, den tredje og sidste artikel i hendes lille serie:

Skab indre mental sundhed — sådan bliver du mere tilfreds!

Af Line Larsen

Vil du skabe et sundt mentalt indre, er støtter dig frem for at kritiserer dig?
Vil du blive bedre til at se dine muligheder?
Og er du klar til at blive mere glad, tilfreds og kreativ?

Så læs videre.

Rigtig mange har en følelse af, at der mangler noget udefinerbart i deres hverdag, eller at der mangler noget før de kan blive helt tilfredse.

I vores kultur (specielt i skolen) bliver vi i høj grad opdraget til at fokusere på det vi kunne gøre bedre, det vi har gjort forkert eller det vi mangler at gøre.

Det kan påvirke vores tanker og den måde vi opfatter os selv på. Vi kan på den måde skabe en indre stemme, der kritiserer og begrænser os, hvis vi ikke lærer at håndtere den og støtte os selv.

Hvordan kan jeg støtte mig selv?

Du kan for eksempel skabe en indre stemme, der eksempelvis siger -jeg har lært en masse af det her, det betyder, at jeg gør det endnu bedre næste gang - jeg har noget at tilbyde verden - jeg er god nok som jeg er :)

Når du har et støttende indre vil det være lettere for dig at handle på de ting du gerne vil. Du vil blive mere produktiv, glad og tilfreds. Derudover vil du have mere overskud til at omgås med andre mennesker. Og du vil være bedre rustet til at tro på dig selv og berige verden med den viden du har og de ting du kan.

Okay - hvordan skaber jeg en sund indre støttende stemme?

Begynd at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv uden at vurdere det. Måske opdager du, at du taler hårdere til dig selv end du ville tale til andre.

Begynd så at øve dig i at støtte dig selv. Prøv for eksempel at tale til dig selv, som du ville tale til et barn, der havde brug for din støtte. Det virker!

Læg mærke til hvilken ændring det skaber inde i dig, når du taler til dig selv på en ny måde.

Okay hvad gør jeg helt konkret nu?

Jeg har lavet en kort sætning, som du kan huske dig selv på, når du har brug for støtte eller når den kritiske stemme kommer på besøg.

Sig til dig selv - du gør dit bedste, og det er godt nok!

Når du begynder at opmuntre og støtte dig selv, vil det ændre dit humør og din tilfredshed. Du vil give dig selv mere frihed til at udfolde dig kreativt, og du vil tillade dig selv at have tillid til, at du gør det godt nok!

Prøv det af og eksperimenter med det!

Læste du 1. og 2. skridt til at håndtere den indre kritisk? Få gratis alle skridtene samlet. Klik her og indtast dit navn og din e-mail, så får du guiden: "3 skridt til at håndtere den indre kritik" med det samme.

Når du bruger redskaberne fra de "3 skridt til at håndtere den indre kritik" vil du mærke en forskel. Du vil blive bedre til at støtte dig selv, og du vil blive mere glad, tilfreds og produktiv. Men det kræver at du bruger redskaberne! Så prøv dem af:)

Jeg vil meget gerne høre, hvordan det fungerer for dig. Jeg udvikler løbende nye redskaber, skriver nye artikler og laver nye kurser. Jeg vil derfor meget gerne vide, hvad der virker for dig, hvad der kan være svært eller hvad du måske har brug for flere redskaber til.

Jeg bliver glad for at høre fra dig, så skriv endelig på line(at)friogkreativ.dk med input.

Tak for nu:)

Alt det bedste
Line Larsen
Fri og Kreativ

P.S. Kunne du lide informationen du har fået her? Så få guiden "3 skridt til at håndtere den indre kritik". Klik her og indtast dit navn og din e-mail, så får du gratis guiden med det samme.


Lidt af hvert

Spændende udsendelse om faste ...

Eat, Fast and Live Longer - Horizon

Fasting and how to live longer and stave off common diseases while improving every aspect of your health.


Dansk overlæge: Tag saltspareråd med et gran salt
Amerikansk rapport sår tvivl om kostrådene om maksimalt indtag af salt (ingeniøren.dk)

Kræftens Bekæmpelse kræver dokumentation for e-cigaretters indhold
E-cigaretter bliver i Danmark solgt som et harmløst alternativ til almindelige, kræftfremkaldende cigaretter. Det sker på trods af, at ingen endnu kender de langsigtede skadevirkninger af at dampe på elektroniske cigaretter. Kræftens Bekæmpelse kræver nu, at myndighederne finder ud af, hvem der har ansvaret for at dokumentere e-cigaretternes indhold. (cancer.dk)

Studie: Smertestillende medicin kan koste kvinder hørelsen
Ganske almindelig smertestillende medicin kan have en indvirkning på hørelsen for kvinder. Det viser et større amerikansk studie. (medwatch.dk)

Langtidsbehandling med ADHD-medicin virker modsat hensigten
Forskere har fundet ud af, at langtidsbehandling med ADHD-medicin kan have en utilsigtet effekt. (videnskab.dk)

Fødevareekspert advarer: Hvis der er grøn pels på maden, skal det hele smides ud
Skimmel er et overset problem i fødevarer. Men det kan være farligt at spise. (politiken.dk)

Sådan undgår du skimmelsvamp i køleskabet
Fem gode råd til, hvordan du undgår skimmelsvamp i dine fødevarer. (politiken.dk)


Find et formål i livet, der er så stort, at det vil udfordre enhver kapacitet til at gøre dit bedste.

— David O. McKay


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.