Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 22, 2014


  1. Mindre fosfor i kosten kan forbedre helbredet og øge levealderen
  2. Mere kulhydrat og mindre mælk giver lavere risiko for prostatakræft
 

Sand veltalenhed består i at sige alt, hvad der skal siges, og kun det.

— Francois duc de La Rochefoucauld


Mindre fosfor i kosten kan forbedre helbredet og øge levealderen

En kost, der indeholder for meget fosfor, giver øget risiko for at dø for tidligt, selv blandt relativt sunde mennesker.

Ny undersøgelse viser, at for højt indtag af fosfor giver en tredjedel øget dødsrisiko.

Sodavand, kød og mejeriprodukter er eksempler på fosforrige fødevarer.

Forskerne analyserede kosten hos 9.686 raske voksne, som blev fulgt i 12 til 18 år, og fandt, at mere end en tredjedel af deltagerne indtog næsten dobbelt så meget fosfor, som anbefalet, hvilket øgede deres risiko for død i perioden.

Det anbefales, at voksne får omkring 600 - 700 mg dagligt.

Forskernes hypotese er, at overdreven indtagelse af fosfor over en længere periode kan hæve niveauet af hormoner, der får nyrerne til at udskille mere calcium, øger forkalkning af blodkar, giver forstørret hjerte, svækker knoglerne og giver nyresygdom.1)

En af nyrernes funktioner er at filtrere overskydende fosfor fra vores blod. Derfor kan en svækket nyrefunktion føre til ophobning af fosfor i kroppen.

Dette kan igen forårsage forkalkning, hvor vores hjerteklapper, muskler og andre dele af kroppen kan opbygge kalkaflejringer.

Både vegetabilske og animalske fødevarer indeholder fosfor, men kroppen er bedre i stand til at håndtere udskillelse af fosfor, når den kommer fra planter. Derfor kan en plantebaseret kost hjælpe med at beskytte mod for meget fosfor i blodet.

En vegetarkost er mindre tilbøjelig til at indeholde for meget fosfor, da kun omkring 50% af den fosfor, der findes i planter (som fytinsyre), optages i kroppen.

I vegetabilske fødevarer er biotilgængelighed af fosfor normalt mindre end 50%, mens biotilgængeligheden i de fleste animalske fødevarer er oppe omkring 75%.

Den værste slags fosfor er i form af fosfat som tilsætningsstof (optages næsten 100%), der fx er tilsat cola.

Fosfat som tilsætningsstof spiller også en rolle i kødindustrien, hvor det bruges som konserveringsmiddel.2)

Både når du vil tabe dig og vedligeholder vægten, er det vigtigt, at din kost ikke indeholder for mange animalske fødevarer.

Heller ikke, hvis du ønsker eller det er nødvendigt at øge mængden af protein i kosten.

Læs mere på proteinkur.dk

Vælg vegetabilske kilder til protein.

Kvinder i Danmark får omkring 1216 mg i kosten. Mænd 1473 mg. (perspektiv.nu)

Forskere har også opdaget, hvad de kalder for en ny årsag til højt blodtryk og hjertesygdom, og den involverer fosfor.

De opdagede, hvorfor fosforrige fødevarer kan øge blodtrykket og fremme åreforkalkninger.

Nøglen er hormonet FGF23 (fibroblast vækstfaktor 23).

Når niveauet af FGF23 er hævet, som ved en fosforrig kost, ophobes calcium og natrium. Det belaster hjerte og kredsløb, og kan blandt andet give åreforkalkning og forhøjet blodtryk.3)

Kilder:

1) Alex R Chang, Mariana Lazo, Lawrence J Appel, Orlando M Gutiérrez, and Morgan E Grams
High dietary phosphorus intake is associated with all-cause mortality: results from NHANES III
Am J Clin Nutr January 2014 ajcn.073148

2) Phosphate Additives in Meat Purge and Cola >>
http://www.care2.com/greenliving/phosphate-additives-in-meat-purge-and-cola.html
Af Michael Greger, M.D.

3) Pressemeddelelse fra University of Veterinary Medicine, Vienna: New cause of high blood pressure and heart disease discovered

Hvad du kan gøre:

Eftersom danskere generelt får omkring dobbelt så meget fosfor, som de har brug for, vil det for de fleste af os være en sundhedsmæssig fordel at mindske indtagelsen af fosfor.

Sænk mængden af fosfor, du optager fra kosten, ved:

  1. Undgå sodavand
  2. Indfør flere vegetabilske fødevarer i kosten
  3. Spis mindre kød og mejeriprodukter (eller fravælg helt animalske fødevarer). Undgå især forarbejdet kød (som pålæg, hot dogs, bacon o.l.).

Mere kulhydrat og mindre mælk giver lavere risiko for prostatakræft

Tre nye undersøgelser viser noget om kostens indflydelse på risiko for prostatakræft.

Undersøgelserne viste blandt andet:

  • En kost med et højt indhold af fiberrige kulhydrater var forbundet med mindre risiko for prostatakræft. Højt fiberindtag var forbundet med en signifikant reduktion i risikoen for fremskreden prostatakræft. De personer, der spiste mest kulhydrat, havde 70% lavere risiko for prostatakræft sammenlignet de personer, der indtog mindst kulhydrat.
  • Indtagelse af mælk var forbundet med en øget risiko for fremskreden prostatakræft (men gjaldt ikke ost og yoghurt). Sammenlignet med mænd, der rapporterede, at de sjældent eller aldrig drak mælk, var lavt indtag af mælk forbundet med en 33% stigning i risiko for fremskreden prostatakræft, og der var en 43 % øger risiko for fremskreden prostatakræft blandt mænd, der drak meget mælk.

Kilder:

Carbs May Lower Risk of Prostate Cancer By Charles Bankhead, Staff Writer, MedPage Today

Metabolic Syndrome Disorders, Diet May Boost Prostate Cancer Risk

Kommentar:

En analyse af calciumindtag viste, at der ikke var nogen signifikante sammenhænge mellem indtagelse af kalk og fremskreden prostatakræft. Mon ikke, vi derfor kan konkludere, at det ikke er kalk men noget andet i mælk, der er et problem i forbindelse med blandt andet øget risiko for prostatakræft?

Også flere tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem indtagelse af mælk og prostatakræft.

Læs også: Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?

Selv om mælk indeholder mange vigtige næringsstoffer, kan du let få de samme næringsstoffer fra andre sundere fødevarer.

Mindre mængder ost og især yoghurt er givetvis bedre end at drikke mælk, da der ikke umiddelbart blev observeret en sammenhæng mellem indtagelse af ost og yoghurt og prostatakræft.

Især yoghurt med tilsatte gavnlige bakterier kunne være en ide, hvis du vil indtage mejeriprodukter, eftersom mange danskere har problemer med deres tarmflora.

Læs også:

Forbindelse mellem tarmflora og fedme

Sund tarmflora, godt helbred

Hvis du vælger yoghurt så vælg små mængder og altid varianter uden sukker og sødestoffer.


Hvis sandheden var selvindlysende, ville veltalenhed være unødvendigt

— Cicero


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.