Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 23, 2013
- Psykoterapi hjælper mod depression
- Mere eller mindre salt?
- Mere frugt og grønt i kosten redder liv
- Flere kostfibre, lavere risiko for slagtilfælde
- Æg øger risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom
- Mail: Æg?
- Lidt af hvert ...
|
|
|
Hvis alt er
under kontrol går det for langsomt.
— Mario
Andretti
Psykoterapi hjælper mod depression
Terapiformer, der ikke involverer antidepressiv medicin men fokusere
på de forskellige former for samtaleterapi (kaldet psykoterapeutiske
interventioner), virker alle mod depressioner. Det viser en gennemgang
af publicerede studier.
Forskerne gennemgik 198 publicerede studier med over 15.000
patienter, der modtog en af syv typer forskellige former for
psykoterapi.
De fandt, at alle syv behandlingsformer mindskede symptomerne på
depression mere end blandt patienter på ventelister. Der var ingen
signifikante forskelle mellem de forskellige typer af behandling.
Kilde: Jürgen Barth m.fl. Comparative Efficacy of Seven
Psychotherapeutic Interventions for Patients with Depression: A Network
Meta-Analysis. (2013) PLoS Med 10(5): e1001454.
doi:10.1371/journal.pmed.1001454
Kommentar:
Noget nær det værste, man kan gøre, er enten ikke at tage en
depression alvorlig eller blot igennem længere tid tage antidepressiv
medicin, uden der bliver gjort noget for at finde og tackle
årsagen/årsagerne til depressionen.
Deprimerede bør tage det op med lægen, hvis lægen ikke selv henviser
til psykologisk behandling, og prøve at finde frem til de former for
ikke-medicinsk behandling, der er bedst for dem.
Læs mere på
www.depressioner.dk
Og i bogen
Depressioner — er der en naturlig løsning?
Mere eller mindre salt?
Så kom der igen en undersøgelse, der fik en del journalister til at
skrive misvisende overskrifter -- og eksperter til at komme med
modstridende udtalelser.
Undersøgelsen blev offentliggjort i
JAMA Internal Medicine
Mange fik den opfattelse, at ekstra salt i maden ikke betyder noget —
eller måske endog kunne være gavnligt.
Men at spise løs af salt er ikke en god ide, understreger
Hjerteforeningens rådgiver.
Professor: Danskernes saltforbrug er ikke egnet til offentlig debat
Her er hvad The Lancet skrev
Salt: friend or foe?
Også DTU skriver at pressen har tolket rapporten forkert. Rapporten
konkluderer nemlig, at et højt saltindtag er sundhedsskadeligt, og at
det nuværende høje saltindtag bør sænkes.
Danskerne spiser for meget salt
Her er
hjerteforeningens kommentar til rapporten
Det er ikke kun blodtrykket, der kan komme i fare ved høj indtagelse
af salt. Tre artikler, som for nylig blev offentliggjort i Nature, peger
på, at indtagelse af store mængder salt kan medføre autoimmune sygdomme
som sklerose og type 1-diabetes.
Læs:
Salt linked to autoimmune diseases
Alle unaturlige tilsætninger til maden vil potentielt set kunne give
problemer. Det gælder også salt.
Den natrium, der findes naturligt i maden, smager du ikke.
Rødder, blade, frugter, grøntsager, nødder er ikke salte. Kød er ikke
salt. Den mad vi spiser bliver salt, fordi vi tilsætter salt.
Vi er ikke biologisk tilpasset høj indtagelse af salt.
Hvor store mængder, vi kan slippe af sted med at tilsætte maden, er
uvist og delvist individuel.
Fakta er stadig:
De fleste danskere indtager for meget salt.
Nogle indtager alt for meget.
Moderat indtagelse af salt er i orden for de fleste, og når salt får
sundere mad til at smage så godt, at du har lettere ved at vælge at
spise den, er salt ikke så tosset endda.
Du kan sagtens nedsætte dit saltforbrug og samtidig på anden vis
begynde at spise sundere, uden du kommer til at savne salt.
Begynd med:
- Mindre forarbejdet mad, mindre pålæg, mindre købebrød og færre
andre meget raffinerede fødevarer, der er proppet med salt.
- Lav din egen mad. Brug nok salt i sunde retter til, at du kan
lide dem. Selv om du fx ikke specielt sparer på saltet i dit eget
hjemmebagte fuldkornsbrød, indeholder det sandsynligvis alligevel
mindre salt end det, du kan købe, og er samtidig sundere og smager
bedre.
Mere frugt og grønt i kosten redder liv
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) ønsker at fremme indtagelsen af
frugt og grønt i verden.
De fastslår blandt andet at omkring 1,7 millioner (2,8%) af alle
dødsfald på verdensplan kan tilskrives lav indtagelse af frugt og
grøntsager. Kilde:
Promoting fruit and vegetable consumption around the world
Samtidig har en ny undersøgelse netop vist, at vegetarkost kan være
forbundet med længere levealder. Undersøgelsen er offentliggjort i
tidsskriftet JAMA Internal Medicine.
Forskere fra Loma Linda University fandt, at vegetarer havde en 12
procent lavere risiko for at dø i løbet af en seksårig periode,
sammenlignet med ikke-vegetarer.
Men det er vigtigt at bemærke, at vegetarer i større omfang har
tendens til også at være gift, have højere uddannelsesniveauet samt være
ældre og slankere. De var også mere tilbøjelige til at motionere, være
ikke-ryger og undgå alkohol. Forskerne bemærkede, at alle disse faktorer
også har indflydelse på levealder.
Læs artiklen:
Do Vegetarians Live Longer?
Uanset, hvad vi eller gør — uanset hvilken diæt eller guru, vi tror
på — er der fornuft i at spise meget frugt og grønt!
En plantebaseret kost — også selv om den evt. indeholder animalske
fødevarer — er godt for helbredet.
Ren plantekost (eller en kost, der er næsten helt fri for animalske
fødevarer) er den mest helbredende kost.
Læs artiklen:
Helbredende kost er plantebaseret kost
Flere kostfibre, lavere risiko for slagtilfælde
Mennesker, der får mere fiber i deres kost er mindre tilbøjelige til
at få et slagtilfælde.
Forskerne analyserede resultaterne af otte undersøgelser siden 1990,
der omfattede næsten 500.000 deltagere. Der blev fulgt i fra otte til 19
år.
Forskerne fandt, at risikoen for at få et første slagtilfælde faldt
med 7 procent for hver 7-gram stigning i kostfibre, deltagerne indtog
dagligt.
Kilde: Victoria J. Burley m.fl. Dietary Fiber Intake and Risk of
First Stroke. A Systematic Review and Meta-Analysis.
Stroke. 2013; 44: 1360-1368. Published online before print March 28,
2013, doi: 10.1161/STROKEAHA.111.000151
Kommentar:
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 25–35 g kostfibre dagligt
gennem maden. Kostundersøgelser viser, at danskerne i gennemsnit spiser
20 g kostfibre om dagen. (altomkost.dk)
Kure med lavt indhold af kulhydrater medvirker ofte til et lavere
indtag af kostfibre — hvilket er en af flere grunde til, at den slags
kure er risikable.
Du kan bruge tabellerne på
kalorietabel.dk
til at se indholdet af kostfibre i forskellige fødevarer.
Der er ingen kostfibre i kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter og æg.
Der er kostfibre i frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter
og nødder.
Æg øger risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom
Forskere har gennemgået 14 undersøgelser og fundet, at de mennesker,
der indtager flest æg har en 19 procent øget risiko for at udvikle
hjerte-kar-sygdomme og 68 procent øget risiko for at udvikle diabetes,
sammenlignet med de mennesker, der spiser færrest æg.
For personer, der allerede har diabetes, var risikoen for at udvikle
hjertesygdom fra at spise flest æg, øget med hele 83 procent.
Jo flere æg desto større risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Risikoen for diabetes steg også proportionel med indtagelsen af æg.
Kilde: Yuehua Li, Chenghui Zhou, Xianliang Zhou, Lihuan Li.
Egg consumption and risk of cardiovascular diseases and diabetes: A
meta-analysis.
Atherosclerosis. Published ahead of print April 17, 2013.
Abstract
Kommentar:
Æg indeholder mange næringsstoffer, hvilket er grunden til at nogle
mener, at æg er godt for os. Men her i den vestlige verden får vi let
alle de næringsstoffer, æg indeholder, fra sundere kilder.
Der er efterhånden ret god dokumentation for, at for meget æg i
kosten kan give alvorlige problemer.
Læs også:
Æg
kan få tarmbakterier til at danne stoffer, der øger risikoen for
hjertesygdom
Brug evt. æg fordi du skønner, de er nødvendige eller giver smag til
en ellers sund ret — ikke for at få næringsstofferne i æg eller fordi du
bliver fortalt, de er sunde.
Det er ikke svært at undgå æg i retter, hvor man normalt bruger æg,
hvis du bestemmer dig for at udelade æg fra kosten. Se også nedenstående
mail fra en læser ...
Mail: Æg?
Jeg har nu i næsten 3 uger levet vegetarisk på nær en enkelt dag med
fisk. Og jeg må sige at det ikke har været så svært.
Jeg hører heldigvis til de mennesker der virkelig elsker frugt og
grønt, og jeg har aldrig elsket kød, men nok mest spist det, fordi det
hører sig til.
Tilbagevendende forkølelser og hoste og almindelig overvægt og dårlig
form har fået mig til at skifte livsstil.
Jeg er dog i tvivl om hvorvidt jeg bør spise fisk? Det kan jeg nemlig
godt li men kan da også undvære det. Og så synes jeg det er lidt svært
at undvære æg i madlavningen. Hvordan laver man f.eks. en grønsagstærte
uden æg?
Ellers har jeg heller ikke svært ved at undvære mælk, sojadrik er fin
til madlavning og jeg har aldrig været mælkedrikker. Er ved at vænne mig
til at leve uden ost, det har jeg været storspiser af.
Min søde mand tager ændringerne fint. Jeg laver kød til ham nogle
dage, men mange dage må han leve af det grønne og han siger det smager
fint. Han trænger som jeg til at tabe sig og vi er begyndt med næsten
daglige cykel eller gåtur.
Så jeg har fået stor hjælp og masser af inspiration fra dine mails,
e-bøger og Nomedicas hjemmeside. Tak
Bente
Hej Bente
Glæder mig :-)
Du kan sagtens få de næringsstoffer, der findes i fisk, fra andre
fødevarer. Det er mest pga. omega-3 (eller smagen), mange vælger at
spise fisk.
Lidt
om
omega-3 her
Der findes vegetabilske erstatninger for æg, som kan købes i
helsekostforretninger.
Mange bruger også
hørfrøslim i stedet for æg
Du kan også finde mange andre
opskrifter på vegetarbladet.
Med venlig hilsen
John Buhl
Lidt af hvert
Unge sover mindre end nogensinde før
Unge sover to timer mindre i hverdagene, end de selv mener er
nødvendigt. Forskerne bag det nye studie mener, at søvnvanskelighederne
er så omfattende, at de kan kaldes et befolkningssundhedsproblem. (videnskab.dk)
Styrtdyk: Kun hver fjerde malkeko får lov at komme på græs
I dag kommer kun 25 procent af danske malkekøer på græs, mens det var
tilfældet for 75 procent af køerne i 2003. (politiken.dk)
Kommentar:
Hvordan kan man lade en ko stå inde hele året? I min ordbog er det
dyrplageri, og burde forbydes ved lov. Det gør også dyrene syge og
mælken dårligere. Økologiske landmænd skal have deres malkekøer på græs
om sommeren. Vælg økologisk, hvis du bruger mælkeprodukter.
Dit barn bliver, hvad du spiser
Det har vist sig, at fosterets ernæring under graviditeten kan have stor
betydning for, om barnet bliver genetisk disponeret for at udvikle en
række livsstilssygdomme. (videnskab.dk)
Ny undersøgelse: Spil fodbold og drop medicinen
Fodboldtræning to gange om ugen fungerer lige så godt som
blodtryksmedicin hos type 2-diabetespatienter. (bt.dk)
Mindre sandsynligt, at mobiltelefoner giver sundhedsskader
Nye forskningsresultater fjerner ikke al tvivl, men gør det mindre
sandsynligt, at mobilbrug er farligt. (videnskab.dk)
Ny rapport: Smertestillende piller kan være livsfarlige
Et højt forbrug af almindelige smertestillende medicin øger risikoen for
at få et hjerteanfald, slagtilfælde og død. (bt.dk)
Ny undersøgelse: Smøger er værre for leddegigt end generne
Betydningen af generne er overvurderet ved leddegigt, viser ny
forskning. (politiken.dk)
Brede hofter forlænger livet
Brede hofter beskytter dig mod at dø tidligt. Det viser ny dansk
forskning, der også giver en løsning til de smalle hofter.
Er man født med smalle hofter fra naturens side, så kan motion udligne
risikoen. (dr.dk)
Spis din banan, hvis du vil have en god eksamen
Ernæringskonsulent Per Brændgaard giver kostråd til eksamensramte
studerende. (politiken.dk)
Bilos: Dårlig luft er dyrt for samfundet
Forurening fra trafik er en langt større kilde til luftvejssygdomme end
antaget. (politiken.dk)
Landmænd sprøjter løs
Trods advarsler fra både politikere og eksperter fortsætter landbruget
uhæmmet med at bruge stadig flere kemiske hjælpemidler til
vækstregulering og bekæmpelse af insekter, ukrudt og svampe. (gylde.dk)
Problemet med
ideologier er, at man uvægerligt ender med at gå på kompromis med
almindelig sund fornuft, hvis man bekender sig til dem.
— Jan Hessner
Backe
