Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 23, 2022
- Dine tarmbakterier kan påvirke,
hvad du har lyst til at spise
- Indtagelse af frugt og grønt
mindsker risikoen for slagtilfælde, indtagelse af rødt og
forarbejdet kød øger risikoen
- Jo længere tid med lavt niveau af
kolesterol i blodet desto bedre
- Hvorfor mister man appetitten,
når man er syg?
- Planterig kost kan reducere
klimaaftryk fra kosten med cirka en tredjedel
|
UGENS CITAT
"Den bedste
måde at opmuntre dig selv er ved at opmuntre en anden."
— Mark Twain
Dine tarmbakterier kan påvirke, hvad du har lyst til at spise
Din tarm og din hjerne kommunikerer konstant med hinanden, og
tarmbakterier kan give eller medvirke til en stærk trang til bestemte
fødevarer.
Ideen om, at bakterier i vores tarme kan påvirker vores adfærd, kan
lyde langt ude, men forskere, der studerer sammenhængen mellem hjerne og
tarmbakterier anser det nu som et faktum.
En sund tarmflora gør det sandsynligvis lettere at vælge sunde
fødevarer.
En planterig kost gavner bakteriesammensætningen i tarmene, fordi den
giver næring til sundhedsfremmende bakterier i tarmen.
Læs mere:
Tarmbakterier kan påvirke hjernen og hvilke fødevarer, vi har lyst eller
trang til.
Indtagelse af frugt og grønt mindsker risikoen for slagtilfælde,
indtagelse af rødt og forarbejdet kød øger risikoen
En gennemgang af alle relevante undersøgelser om sammenhængen mellem
kostfaktorer og slagtilfælde viser, at indtagelse af frugt og grønt
reducerer risikoen for slagtilfælde, mens indtagelse af rødt kød (især
forarbejdet rødt kød), øger risikoen.
Rødt kød er al kød fra firbenede dyr som fx okse, svin og lam.
Forarbejdet kød er kød, der er røget, saltet og/eller tørret. Altså fx
bacon, pølser og mange pålægsprodukter.
Ud over frugt og grønt viste undersøgelsen også en vis beskyttende
effekt fra indtagelse af chokolade, fisk, korn, mælkeprodukter, kaffe og
te.
Sodavand var forbundet med øget risiko. Indtagelse af fjerkræ, soja,
smør og æg gjorde i denne undersøgelse hverken fra eller til.
Kilde: Guo, N., Zhu, Y., Tian, D. et al. Role of diet in stroke
incidence: an umbrella review of meta-analyses of prospective
observational studies. BMC Med 20, 194 (2022).
https://doi.org/10.1186/s12916-022-02381-6
Jo længere tid med lavt niveau af kolesterol i blodet desto bedre
Ny systematisk gennemgang af relevante undersøgelser viser, at jo
længere tid, vi holder LDL-kolesterol nede (det såkaldt dårlige
kolesterol), desto bedre.
Reduktion af LDL-kolesterol i 1 år sænkede risikoen for alvorlige
kardiovaskulære hændelser med 12 % for hver ca. 1 mmol/L lavere
LDL-kolesterol. Reduktion i 3 år: 20 %. Reduktion i 5 år: 23 %.
Reduktion i 7 år: 29 %.
Med andre ord: Jo lavere og jo længere tid kolesteroltallet er
reduceret, desto mindre risiko for alvorlige hjerte-kar-problemer.
Kilde: Nelson Wang, Mark Woodward, Mark D. Huffman, Anthony Rodgers.
Compounding Benefits of Cholesterol-Lowering Therapy for the Reduction
of Major Cardiovascular Events: Systematic Review and Meta-Analysis.
18 Apr 2022.
https://doi.org/10.1161/CIRCOUTCOMES.121.008552 Circulation:
Cardiovascular Quality and Outcomes.
2022;0:10.1161/CIRCOUTCOMES.121.008552
Sunde kost- og motionsvaner er de væsentligste livsstilsfaktorer, der
har størst chance for at holde kolesteroltallet nede.
Hvorfor mister man appetitten, når man er syg?
Det er normalt og på den korte bane en rigtig dårlig ide, at tvinge
mad ned, hvis man ikke har lyst til at spise.
Nogle dage med manglende appetit er ok. Det vigtigste for kroppen er,
at vi får nok at drikke.
Under sygdom prioriterer kroppen at reparere sig selv.
Kroppens reaktion — nedsat appetit — er beregnet til at virke i en
kort periode. Du bliver frisk igen, og så kan du gøre op med det
forsømte.
Kroppens prioritering virker på kort sigt, men er ikke god på længere
sigt, hvor det er vigtigt at finde gode løsninger, så patienterne får
nok næringsstoffer.
Læs
mere på videnskab.dk
Planterig kost kan reducere klimaaftryk fra kosten med cirka en
tredjedel
Kostændringen fra den gennemsnitlige danske kost til en planterig
kost a la de officielle kostråd kan reducere klimaaftrykket fra kosten
med 31 til 44%. Det viser beregninger foretaget af DTU
Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet med to forskellige datasæt
over fødevarernes klimaaftryk.
Læs
mere på food.dtu.dk
