Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 23, 2023
- Danske børn er alt for søde: Nyt
projekt skal hjælpe familier med at skære ned på slikket
- Det hjælper ikke at tvinge eller
overtale kræsne børn til at spise grøntsager, ifølge ny forskning
- Dansk studie: 3 dages motion om
ugen booster diabetes-patienters behandling
- Eftermiddagsmotion forbundet med
større forbedringer i blodsukkerniveauet for patienter med type
2-diabetes
- Hjerteforeningen og TrygFonden
vil have flere danskere ud og bevæge sig
- Kan tarmen gøre din hjerne syg?
|
UGENS CITAT
"Hvis det er
vigtigt for dig, finder du en vej. Hvis ikke, finder du en undskyldning".
— Ryan Blair
Danske børn er alt for søde: Nyt projekt skal hjælpe
familier med at skære ned på slikket
Danske børn får op til fire gange mere slik og søde sager, end
Fødevarestyrelsen anbefaler. Et pilotprojekt i Hvidovre har hjulpet
børnefamilier til at skære ned. Nu vil Fødevarestyrelsen med støtte fra
Nordea-fonden udbrede projektet ’Er du for sød?’ til flere kommuner.
Danske børn får op til fire gange flere søde sager, end
Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi
køber mest slik. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at vores køb af
slik og søde sager svarer til, at hver dansker får ca. 20 pct. af det
daglige energiindtag dækket af søde sager - mod de anbefalede maks. 5
pct.
Ifølge DTU Fødevareinstituttet er et højt indtag af søde sager og
søde drikke et problem for folkesundheden. Det bidrager med meget
energi, sukker og mættet fedt, men kun med få vitaminer, mineraler og
kostfibre. Det øger risikoen for overvægt, skader tandsundheden og
optager pladsen for mad- og drikkevarer, som bidrager med flere
næringsstoffer.
Læs
mere på foedevarestyrelsen.dk
Det hjælper ikke at tvinge eller overtale kræsne børn til at spise
grøntsager, ifølge ny forskning
I et nyt australsk studie har forskere undersøgt, hvilke strategier
der fungerer, og hvilke strategier der ikke fungerer, når det gælder om
at få kræsne børn til at spise deres mad.
Her fandt forskerne, at forældre til kræsne børn i højere grad
forsøger at presse eller overtale deres børn til at spise det, de får
serveret.
I stedet bør man ifølge studiet involvere børnene i madlavningen og ikke
forsøge at tvinge dem til at spise.
Læs
mere på videnskab.dk
Dansk studie: 3 dages motion om ugen booster diabetes-patienters
behandling
Patienter med type 2-diabetes ser ud til at have stor gavn af at
dyrke motion 3 dage ugentligt.
Fordelene ved motionen lægger sig endda oven i fordelene ved sund
kost og medicinsk behandling, lyder konklusionen i et nyt dansk studie,
udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Metabolism.
Motionen kan i visse tilfælde føre til mindre brug af medicin.
Læs
mere på videnskab.dk
Eftermiddagsmotion forbundet med større forbedringer i
blodsukkerniveauet for patienter med type 2-diabetes
Forskere fandt, at deltagere, der var fysisk aktive om eftermiddagen,
havde større reduktioner i blodsukkeret end dem, der var mest aktive på
andre tidspunkter af dagen.
De deltagere, der dyrkede moderat til kraftig fysisk aktivitet om
eftermiddagen, havde den største reduktion i blodsukkerniveauet.
Eftermiddagsgruppen havde også størst chance for at stoppe deres
glukosesænkende/diabetesmedicin.
Kilde: Jingyi Qian, Qian Xiao, Michael P. Walkup, Mace Coday, Melissa
L. Erickson, Jessica Unick, John M. Jakicic, Kun Hu, Frank A.J.L. Scheer,
Roeland J.W. Middelbeek, Look AHEAD Research Group; Association of
Timing of Moderate-to-Vigorous Physical Activity With Changes in
Glycemic Control Over 4 Years in Adults With Type 2 Diabetes From the
Look AHEAD Trial. Diabetes Care 2023; dc222413.
https://doi.org/10.2337/dc22-2413
Hjerteforeningen og TrygFonden vil have flere danskere ud og bevæge
sig
Hjerteforeningen og TrygFonden har netop indgået partnerskabet KOM
MED, hvor de med forskellige aktiviteter vil hjælpe flere danskere, der
ikke bevæger sig nok, til at bevæge sig bare lidt mere. Håbet er at
bidrage til, at flere kan få skabt et sundere liv med højere
livskvalitet.
GÅ MED vil få flere danskere til at gå sammen i gå-fællesskaber, som
bliver drevet af frivillige. Hjerteforeningen har igangsat GÅ MED, så
flest mulige bevæger sig mere – både mennesker med en hjertesygdom og de
mange, som vil kunne undgå sygdom.
Læs
mere på hjerteforeningen.dk
Kan tarmen gøre din hjerne syg?
Flere forsøg med mus og rotter viser en stærk indikation på, at der
er en sammenhæng mellem flere hjernesygdomme og sammensætningen af
bakterier i vores tarme. Det gælder både neurodegenerative sygdomme
(uhelbredelige og invaliderende tilstande, der resulterer i nedbrydning
af nerveceller) og psykiske sygdomme.
I den nyeste episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om
hjernen – dykker værterne derfor ned i forskningen i tarmens forbindelse
til de forskellige hjernesygdomme sammen med Per Borghammer, professor
og overlæge ved Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet.
Lyt med på videnskab.dk