Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 24, 2009


  1. Sunde kostvaner er bedre for klimaet
  2. Mange teenagere får for lidt søvn
  3. Mail: D-vitamin
  4. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Miraklet er dette – jo mere vi deler, desto mere har vi."

Leonard Nimoy, skuespiller


1) Sunde kostvaner er bedre for klimaet

Der er stor forskel på, hvor meget CO2-udledning der er forbundet med produktionen af fødevarer.

Et svensk studie viser fx, at udledningen af CO2 kan variere fra 0,4 til 30 kilo CO2 per kilo mad.

Hvad angår proteinrige fødevarer koster bønner, fjerkræ og æg mindst CO2. Bøf, ost og svin koster mest.

Det udleder ca. 2,5 kilo CO2 at producere et kilo frugt og grønt til forbrugerne, også selv om de kræver en del håndtering og transport. En undtagelse er dog frugt og grønt der transporteres med fly, hvor CO2 udledningen kommer lige så højt op som for visse kødprodukter.

Når det gælder produktion af fødevarer, der er rige på kulhydrater, som fx kartofler, pasta og hvede er CO2 udledningen per kilo nede på 1,1 kilo.

Forskerne anbefaler en ændring i retning af mere plantebaseret mad, kød fra dyr med lille udledning af drivhusgasser fra fordøjelsesprocesserne (fx færre kvæg og svin), samt fødevarer der fremstilles og forarbejdes på en energi-effektiv måde.

Kilde: Annika Carlsson-Kanyama and Alejandro D González. American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736AA
Vol. 89, No. 5, 1704S-1709S, May 2009


2) Mange teenagere får for lidt søvn

Koffein-stimulerede teenagere sender Sms’er, ser tv og spiller computerspil e.l. til sent ud på natten, hvilket påvirker deres årvågenhed og evne til at fungere om dagen. Det viser et nyt amerikansk studie.

Forskerne undersøgte, hvorvidt teenageres brug af teknologi og koffeinholdige drikkevarer havde indflydelse på, hvor meget søvn de fik om natten, og hvor trætte de følte sig om dagen. De udspurgte 100 teenagere mellem 12 og 18 år.

Eksperter mener, at teenagere behøver mindst 9 timers søvn hver nat. I undersøgelsen viste det sig, at teenagerne i gennemsnit sov 7 timer per nat.

Forskerne opdagede, at jo mere multitasking teenagerne udførte, desto mere tilbøjelige var de til at døse hen om dagen, og teenagere der blundede om dagen var også dem der indtog mest koffein.

Kun en ud af fem teenagere i undersøgelsen sagde, at de fik 8-10 timers søvn per nat, og det var også dem, der multitaskede mindst.

1/3 af deltagerne sagde, at de faldt i søvn i skolen, og de døsede hen i gennemsnit to gange om dagen.

Jo mere teenagerne multitaskede, desto mere tilbøjelige var de til at falde i søvn i skolen.

I gennemsnit indtog teenagerne 215 mg koffein dagligt.

Næsten 3/4 af deltagerne drak mere end 100 mg koffein dagligt og 11,2 % drak over 400 mg koffein dagligt.

14 af teenagerne havde kørekort, og halvdelen af dem sagde, at de følge sig søvnige, når de kørte bil, og en af dem indrømmede at han kunne falde i søvn, når han kørte.

Kilde: Christina J. Calamaro, PhD, CRNPa, Thornton B. A. Mason, MD, PhD, MSCEb,c and Sarah J. Ratcliffe, PhDb.
Adolescents Living the 24/7 Lifestyle: Effects of Caffeine and Technology on Sleep Duration and Daytime Functioning
PEDIATRICS Vol. 123 No. 6 June 2009, pp. e1005-e1010 (doi:10.1542/peds.2008-3641)

Kommentar:

Det kaldes multitasking, når man forsøger at klare mange ting på samme eller næsten samme tid ... fx at spise mens man kører bil, se fjernsyn mens man laver mad, snakke i mobil mens man svarer e-mails, forsøge at følge med i undervisningen mens man skriver Sms’er osv.

Mange anser det som en smart ting at multitaske, fordi de føler, de sparer tid, og er ”på” hele tiden. Men det er en dårlig vane, der blot stresser og forhindrer, at du når ret meget eller er særlig effektiv.

Det er ofte en rigtig god idé, at forældre til teenagere holder øje med, at deres børn får ca. 9 timers søvn om natten, og er friske og årvågne om dagen.

Det kan også være nødvendigt, at forældre laver aftaler med deres børn om brug af mobiltelefoner, computere, tv. o.l. — og sørger for, at de ikke holder sig vågne til langt ud på natten med koffeinholdige drikke.

Børn og teenagere bør helt undgå cola og andre sodavand. Hvis det er umuligt at gennemføre, bør de i det mindste undgå cola og andre koffeinholdige drikke om aftenen.

Der er koffein i cola, visse andre sodavand, ”energidrikke” og naturligvis i kaffe.

Der er mange grunde til at holde igen med koffeinholdige drikke. Koffein kan forhindre nok søvn og/eller kan forhindre god og uforstyrret søvn.

Som vi også var inde på i sidste uge, kan man ikke ustraffet drikke store mængder cola eller andre koffeinrige drikkevarer.

Ifølge en gruppe græske læger har millioner af mennesker sandsynligvis et faretruende lavt kaliumniveau på grund af al for høj indtagelse af cola. For lidt kalium kan bl.a. give sløvhed og slappe muskler. Efterhånden som de, der nu drikker meget cola, bliver ældre — og udvikler fedme, højt blodtryk og diabetes — mener forskerne at disse inkarnerede coladrikkere vil have øget risiko for at blive offer for den potentielt dødelige effekt af kronisk kaliummangel. 1)

Forskerne mener også, at et stort forbrug af koffeinfrie og sukkerfrie sodavand kan give muskelproblemer. Der er dog ingen tvivl om, at koffein i sig selv kan tære på kroppens kaliumreserver. Den koffein, der findes i nogle få kopper kaffe, kan fx sænke serum kalium med op til 0,4 mmol/l. 2)

Kilder:

1) C. D. Packer m.fl.
Cola-induced hypokalaemia: a super-sized problem
International Journal of Clinical Practice. Volume 63, Issue 6, Pages 833-835

2) Passmore AP, Kondowe GB, Johnston GD. Caffeine and hypokalemia. Ann Intern Med 1986; 105: 468.


3) Mail: D-vitamin

Jeg har igennem nogle år taget et lille D-vitamin tilskud men synes jo efter at have hørt alverdens godt om D-vitamin i medierne, at jeg hellere måtte tage lidt mere, så jeg kom op på det man anbefaler scleroseramte at tage, men det var faktisk en rigtig dårlig ide for efter at have forhøjet dosis fik jeg en allergisk reaktion hvor bryst og hals kløede meget voldsomt.

Jeg var hos lægen da jeg i starten ikke var klar over hvad det skyldes og prøvede 2 slags allergipiller som ingen effekt havde overhovedet, jeg var ude af mig selv til sidst og kunne ikke engang smøre mig med creme. Jeg udelod alle parfumer og brugte kun vaskepulver og shampooer som havde svanemærket eller blomsten og ingenting hjalp!

Jeg udelod mælkeprodukter og nødder, og var i det hele taget meget påpasselig med hvad jeg puttede i munden.

D-vitaminerne var oliekapsler (Jeg tog 2 kapsler a 25 mcg/1000 IU dagligt sammen med en multivitamin, der også indeholdt D-vitamin). Jeg gav lidt dem skylden for at have taget et par kilo for meget på sidebenene, så jeg bestemte mig for at sløjfe dem i en periode og efter at have undværet dem i 3 dage var kløen fuldstændig væk og jeg sover dejligt igen og kan ligge med det sengetøj, jeg har lyst til, og bruge lidt parfume og smøre creme på huden igen, og allergipillerne er stillet på hylden.

Med venlig hilsen
Anette Sundstrøm

Kommentar:

Det er svært at vurdere, om læserens reaktion skyldes overdosering af D-vitamin, en allergisk reaktion på noget i kapslerne eller noget tredje, men det er under alle omstændigheder klogt at passe på med meget høje doser af D-vitamin.

Der er mange meninger om, hvilke doser af D-vitamin der er bedst og sikre at indtage.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem der har ret, men D-vitamin er reelt et hormon, med mange virkninger i kroppen, og en væsentlig overdosering kan potentielt set have mange utilsigtede virkninger.

D-vitamin fra solskin kan ikke overdoseres, da kroppen ganske enkelt holder op med at fremstille D-vitamin fra sollys, når den har fået nok. Hvilket ikke er muligt, når D-vitaminerne kommer fra kosten eller tilskud.

Overhold doseringen på de vitaminer, du køber, og lad være med at tage flere forskellige kosttilskud med samme eller lignende indhold, medmindre du er helt sikker på, hvad du gør, og har taget din læge eller anden sagkyndig med på råd.

En del mennesker er begyndt at tage endog meget høje doser af D-vitamin i håb om, at de høje doser kan forebygge eller helbrede bestemte sygdomme.

Desværre indtager nogle mennesker så høje doser, at de risikerer problemer på grund af overdosering.

At der er konstaterer en sammenhæng eller et øget sammenfald mellem lavt niveau af D-vitamin i blodet og visse sygdomme betyder ikke nødvendigvis, at tilskud af D-vitamin vil forebygge eller afhjælpe de pågældende sygdomme (det skal først undersøges og be- eller afkræftes).

Lav mængde D-vitamin i blodet er ikke nødvendigvis årsag til en sygdom, men kan være et resultat af sygdommen, eller det kan være en markør for en usund livsstil, som kunne være den egentlige synder. Det kan vel heller ikke udelukkes, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet ved visse sygdomme, kan være en forsvarsmekanisme, kroppen har aktiveret, fordi det i den pågældende situation er hensigtsmæssigt, at der ikke er for meget D-vitamin i blodet (!?).

Der ER god grund til at sørge for, at vi får nok D-vitamin, især i et land som Danmark med al for lidt sol det meste af året!

Indtil vi har mere sikker viden om D-vitamin mener jeg, at de bedste råd må være:

  1. Få nok sok på kroppen om sommeren (med fornuft)
  2. Tag tilskud i vinterhalvåret
  3. Tag tilskud, hvis du får for lidt sol eller på anden måder er i en risikogruppe.
    Læs mere om, hvad Fødevarestyrelsen mener om tilskud af D-vitamin
  4. Hvis du tager høje doser af D-vitamin, så tag dem kun i kortere tid, og i samråd med en læge eller anden sagkyndig. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man højst tager 50 mikrogram (2.000 IU dagligt), men det kan også være for meget, hvis den mængde indtages i længere tid — og især, hvis du allerede har nok D-vitamin i kroppen.

På denne tid af året får de fleste af os nok D-vitamin fra solen. Der er både usikkerhed og lidt modstridende oplysninger om, hvor meget D-vitamin, vi danner fra solen, men det menes, at blot omkring en halv times sol på hænder, arme og ansigt 2-3 gange om ugen om sommeren er nok til at dække behovet for D-vitamin.

Mindre kan gøre det, hvis større områder af kroppen udsættes for sollys. Men mange faktorer spiller ind — ikke mindst hvornår på dagen og din hudtype. Fx danner lys hud meget mere D-vitamin end mørk hud.

Visse befolkningsgrupper har risiko for at få for lidt D-vitamin — fx mennesker med mørk hud, eller dem der kun får meget lidt sol på kroppen, fordi de for det meste holder sig indendørs eller går klædt, så kun meget lidt sol rammer huden.


4) Lidt af hvert

Frugt og grønt forbedrer sædkvaliteten

Kød og fede mejeriprodukter er ikke vejen til en god sædkvalitet. Det er til gengæld masser af frugt og grøntsager.
Politiken 3-6-2009

Hver anden dansker bliver solskoldet

Solskoldninger skader huden og øger risikoen for modermærkekræft. Alligevel blev 44 procent af de voksne forbrændt mindst én gang sidste sommer.
Politiken 22-5-2009

Nano - lille ven eller stor fjende?

Store firmaer forsker i, at nanopartikler skal erstatte fedt og sukker i maden. Forbrugergrupper og forskere advarer, mens danske fødevareproducenter lige nu arbejder på at kunne fremstille fremtidens fødevarer.
24 timer 9-9-2009


"Det er vigtigere at vide, hvor du er på vej hen, end at nå frem hurtigt."

Mabel Newcomber


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.