Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 24, 2009
- Sunde kostvaner er bedre for klimaet
- Mange teenagere får for lidt søvn
- Mail: D-vitamin
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
”Miraklet er
dette – jo mere vi deler, desto mere har vi."
— Leonard
Nimoy, skuespiller
Der er stor forskel på, hvor meget CO2-udledning der er forbundet med
produktionen af fødevarer.
Et svensk studie viser fx, at udledningen af CO2 kan variere fra 0,4
til 30 kilo CO2 per kilo mad.
Hvad angår proteinrige fødevarer koster bønner, fjerkræ og æg mindst
CO2. Bøf, ost og svin koster mest.
Det udleder ca. 2,5 kilo CO2 at producere et kilo frugt og grønt til
forbrugerne, også selv om de kræver en del håndtering og transport. En
undtagelse er dog frugt og grønt der transporteres med fly, hvor CO2
udledningen kommer lige så højt op som for visse kødprodukter.
Når det gælder produktion af fødevarer, der er rige på kulhydrater,
som fx kartofler, pasta og hvede er CO2 udledningen per kilo nede på 1,1
kilo.
Forskerne anbefaler en ændring i retning af mere plantebaseret mad,
kød fra dyr med lille udledning af drivhusgasser fra
fordøjelsesprocesserne (fx færre kvæg og svin), samt fødevarer der
fremstilles og forarbejdes på en energi-effektiv måde.
Kilde: Annika Carlsson-Kanyama and Alejandro D González. American
Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736AA
Vol. 89, No. 5, 1704S-1709S, May 2009
Koffein-stimulerede teenagere sender Sms’er, ser tv og spiller
computerspil e.l. til sent ud på natten, hvilket påvirker deres
årvågenhed og evne til at fungere om dagen. Det viser et nyt amerikansk
studie.
Forskerne undersøgte, hvorvidt teenageres brug af teknologi og
koffeinholdige drikkevarer havde indflydelse på, hvor meget søvn de fik
om natten, og hvor trætte de følte sig om dagen. De udspurgte 100
teenagere mellem 12 og 18 år.
Eksperter mener, at teenagere behøver mindst 9 timers søvn hver nat.
I undersøgelsen viste det sig, at teenagerne i gennemsnit sov 7 timer
per nat.
Forskerne opdagede, at jo mere multitasking teenagerne udførte, desto
mere tilbøjelige var de til at døse hen om dagen, og teenagere der
blundede om dagen var også dem der indtog mest koffein.
Kun en ud af fem teenagere i undersøgelsen sagde, at de fik 8-10
timers søvn per nat, og det var også dem, der multitaskede mindst.
1/3 af deltagerne sagde, at de faldt i søvn i skolen, og de døsede
hen i gennemsnit to gange om dagen.
Jo mere teenagerne multitaskede, desto mere tilbøjelige var de til at
falde i søvn i skolen.
I gennemsnit indtog teenagerne 215 mg koffein dagligt.
Næsten 3/4 af deltagerne drak mere end 100 mg koffein dagligt og 11,2
% drak over 400 mg koffein dagligt.
14 af teenagerne havde kørekort, og halvdelen af dem sagde, at de
følge sig søvnige, når de kørte bil, og en af dem indrømmede at han
kunne falde i søvn, når han kørte.
Kilde: Christina J. Calamaro, PhD, CRNPa, Thornton B. A. Mason, MD,
PhD, MSCEb,c and Sarah J. Ratcliffe, PhDb.
Adolescents Living the 24/7 Lifestyle: Effects of Caffeine and
Technology on Sleep Duration and Daytime Functioning
PEDIATRICS Vol. 123 No. 6 June 2009, pp. e1005-e1010
(doi:10.1542/peds.2008-3641)
Kommentar:
Det kaldes multitasking, når man forsøger at klare mange ting på
samme eller næsten samme tid ... fx at spise mens man kører bil, se
fjernsyn mens man laver mad, snakke i mobil mens man svarer e-mails,
forsøge at følge med i undervisningen mens man skriver Sms’er osv.
Mange anser det som en smart ting at multitaske, fordi de føler, de
sparer tid, og er ”på” hele tiden. Men det er en dårlig vane, der blot
stresser og forhindrer, at du når ret meget eller er særlig effektiv.
Det er ofte en rigtig god idé, at forældre til teenagere holder øje
med, at deres børn får ca. 9 timers søvn om natten, og er friske og
årvågne om dagen.
Det kan også være nødvendigt, at forældre laver aftaler med deres
børn om brug af mobiltelefoner, computere, tv. o.l. — og sørger for, at
de ikke holder sig vågne til langt ud på natten med koffeinholdige
drikke.
Børn og teenagere bør helt undgå cola og andre sodavand. Hvis det er
umuligt at gennemføre, bør de i det mindste undgå cola og andre
koffeinholdige drikke om aftenen.
Der er koffein i cola, visse andre sodavand, ”energidrikke” og
naturligvis i kaffe.
Der er mange grunde til at holde igen med koffeinholdige drikke.
Koffein kan forhindre nok søvn og/eller kan forhindre god og uforstyrret
søvn.
Som vi også var inde på
i sidste uge,
kan man ikke ustraffet drikke store mængder cola eller andre koffeinrige
drikkevarer.
Ifølge en gruppe græske læger har millioner af mennesker
sandsynligvis et faretruende lavt kaliumniveau på grund af al for høj
indtagelse af cola. For lidt kalium kan bl.a. give sløvhed og slappe
muskler. Efterhånden som de, der nu drikker meget cola, bliver ældre —
og udvikler fedme, højt blodtryk og diabetes — mener forskerne at disse
inkarnerede coladrikkere vil have øget risiko for at blive offer for den
potentielt dødelige effekt af kronisk kaliummangel. 1)
Forskerne mener også, at et stort forbrug af koffeinfrie og
sukkerfrie sodavand kan give muskelproblemer. Der er dog ingen tvivl om,
at koffein i sig selv kan tære på kroppens kaliumreserver. Den koffein,
der findes i nogle få kopper kaffe, kan fx sænke serum kalium med op til
0,4 mmol/l. 2)
Kilder:
1) C. D. Packer m.fl.
Cola-induced hypokalaemia: a super-sized problem
International Journal of Clinical Practice.
Volume 63, Issue 6, Pages 833-835
2) Passmore AP, Kondowe GB, Johnston GD. Caffeine and hypokalemia.
Ann Intern Med 1986; 105: 468.
Jeg har igennem nogle år taget et lille D-vitamin tilskud men synes
jo efter at have hørt alverdens godt om D-vitamin i medierne, at jeg
hellere måtte tage lidt mere, så jeg kom op på det man anbefaler
scleroseramte at tage, men det var faktisk en rigtig dårlig ide for
efter at have forhøjet dosis fik jeg en allergisk reaktion hvor bryst og
hals kløede meget voldsomt.
Jeg var hos lægen da jeg i starten ikke var klar over hvad det
skyldes og prøvede 2 slags allergipiller som ingen effekt havde
overhovedet, jeg var ude af mig selv til sidst og kunne ikke engang
smøre mig med creme. Jeg udelod alle parfumer og brugte kun vaskepulver
og shampooer som havde svanemærket eller blomsten og ingenting hjalp!
Jeg udelod mælkeprodukter og nødder, og var i det hele taget meget
påpasselig med hvad jeg puttede i munden.
D-vitaminerne var oliekapsler (Jeg tog 2 kapsler a 25 mcg/1000 IU
dagligt sammen med en multivitamin, der også indeholdt D-vitamin). Jeg
gav lidt dem skylden for at have taget et par kilo for meget på
sidebenene, så jeg bestemte mig for at sløjfe dem i en periode og efter
at have undværet dem i 3 dage var kløen fuldstændig væk og jeg sover
dejligt igen og kan ligge med det sengetøj, jeg har lyst til, og bruge
lidt parfume og smøre creme på huden igen, og allergipillerne er stillet
på hylden.
Med venlig hilsen
Anette Sundstrøm
Kommentar:
Det er svært at vurdere, om læserens reaktion skyldes overdosering af
D-vitamin, en allergisk reaktion på noget i kapslerne eller noget
tredje, men det er under alle omstændigheder klogt at passe på med meget
høje doser af D-vitamin.
Der er mange meninger om, hvilke doser af D-vitamin der er bedst og
sikre at indtage.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem der har ret, men D-vitamin er
reelt et hormon, med mange virkninger i kroppen, og en væsentlig
overdosering kan potentielt set have mange utilsigtede virkninger.
D-vitamin fra solskin kan ikke overdoseres, da kroppen ganske enkelt
holder op med at fremstille D-vitamin fra sollys, når den har fået nok.
Hvilket ikke er muligt, når D-vitaminerne kommer fra kosten eller
tilskud.
Overhold doseringen på de vitaminer, du køber, og lad være med at
tage flere forskellige kosttilskud med samme eller lignende indhold,
medmindre du er helt sikker på, hvad du gør, og har taget din læge eller
anden sagkyndig med på råd.
En del mennesker er begyndt at tage endog meget høje doser af
D-vitamin i håb om, at de høje doser kan forebygge eller helbrede
bestemte sygdomme.
Desværre indtager nogle mennesker så høje doser, at de risikerer
problemer på grund af overdosering.
At der er konstaterer en sammenhæng eller et øget sammenfald mellem
lavt niveau af D-vitamin i blodet og visse sygdomme betyder ikke
nødvendigvis, at tilskud af D-vitamin vil forebygge eller afhjælpe de
pågældende sygdomme (det skal først undersøges og be- eller afkræftes).
Lav mængde D-vitamin i blodet er ikke nødvendigvis årsag til en
sygdom, men kan være et resultat af sygdommen, eller det kan være en
markør for en usund livsstil, som kunne være den egentlige synder. Det
kan vel heller ikke udelukkes, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet
ved visse sygdomme, kan være en forsvarsmekanisme, kroppen har
aktiveret, fordi det i den pågældende situation er hensigtsmæssigt, at
der ikke er for meget D-vitamin i blodet (!?).
Der ER god grund til at sørge for, at vi får nok D-vitamin, især i et
land som Danmark med al for lidt sol det meste af året!
Indtil vi har mere sikker viden om D-vitamin mener jeg, at de bedste
råd må være:
- Få nok sok på kroppen om sommeren (med fornuft)
- Tag tilskud i vinterhalvåret
- Tag tilskud, hvis du får for lidt sol eller på anden måder er i
en risikogruppe.
Læs mere om,
hvad Fødevarestyrelsen mener om tilskud af D-vitamin
- Hvis du tager høje doser af D-vitamin, så tag dem kun i kortere
tid, og i samråd med en læge eller anden sagkyndig.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man højst tager 50 mikrogram (2.000
IU dagligt), men det kan også være for meget, hvis den mængde
indtages i længere tid — og især, hvis du allerede har nok D-vitamin
i kroppen.
På denne tid af året får de fleste af os nok D-vitamin fra solen. Der
er både usikkerhed og lidt modstridende oplysninger om, hvor meget
D-vitamin, vi danner fra solen, men det menes, at blot omkring en halv
times sol på hænder, arme og ansigt 2-3 gange om ugen om sommeren er nok
til at dække behovet for D-vitamin.
Mindre kan gøre det, hvis større områder af kroppen udsættes for
sollys. Men mange faktorer spiller ind — ikke mindst hvornår på dagen og
din hudtype. Fx danner lys hud meget mere D-vitamin end mørk hud.
Visse befolkningsgrupper har risiko for at få for lidt D-vitamin — fx
mennesker med mørk hud, eller dem der kun får meget lidt sol på kroppen,
fordi de for det meste holder sig indendørs eller går klædt, så kun
meget lidt sol rammer huden.
Frugt og grønt forbedrer sædkvaliteten
Kød og fede mejeriprodukter er ikke vejen til en god sædkvalitet. Det
er til gengæld masser af frugt og grøntsager.
Politiken 3-6-2009
Hver anden dansker bliver solskoldet
Solskoldninger skader huden og øger risikoen for modermærkekræft.
Alligevel blev 44 procent af de voksne forbrændt mindst én gang sidste
sommer.
Politiken 22-5-2009
Nano - lille ven eller stor fjende?
Store firmaer forsker i, at nanopartikler skal erstatte fedt og
sukker i maden. Forbrugergrupper og forskere advarer, mens danske
fødevareproducenter lige nu arbejder på at kunne fremstille fremtidens
fødevarer.
24 timer 9-9-2009
"Det er
vigtigere at vide, hvor du er på vej hen, end at nå frem hurtigt."
— Mabel
Newcomber
