Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 24, 2014
- Få gennemført din plan i et fornuftigt tempo (vaner 6)
- Mail: Placebo-effekten
|
|
|
I
Optimisme er afgørende for præstation og den er også grundlaget for mod
og ægte fremskridt.
— Nicholas
Murray Butler
Få gennemført din plan i et fornuftigt tempo (vaner 6)
— hverken for hurtigt eller for langsomt
Tidligere artikler i denne serie:
Både godt og skidt med de der vaner (nye vaner 1)
Hvorfor dog nye vaner!? (nye vaner 2)
Plads til nye vaner (nye vaner 3)
God forberedelse (nye vaner 4)
Er
det en beslutning eller blot et vagt ønske? (nye vaner 5)
I mange tilfælde er det bedst, eller endog nødvendigt, at gennemføre
omfattende ændringer med det samme.
Det er let at begå den fejl, at opdele et mål i for mange eller for
små delmål, så du ændrer dine vaner for langsomt.
Problemet er, at du har lettere ved at miste gejsten, hvis der går
for længe fra, at du gennemfører ændringer, til du oplever et udbytte.
Det gælder især, når du ønsker at ændre kostvaner.
Mange oplever, at det ikke er nær så svært at gennemføre omfattende
ændringer — konsekvent og hurtigt — som det er at strække ændringer ud
over lang tid.
- Omfattende ændringer har den fordel at du hurtigt bliver
belønnet for din indsats!
- Omfattende ændringer bryder din afhængighed af
stimulanser og visse fødevarer hurtigt og effektivt (og dine
abstinenser er hurtigt overstået).
- Går det for langsomt med at ændre vaner, kommer du let til at
føle, at det ikke er besværet værd, før du når at opleve det fulde
udbytte af dine anstrengelser.
Sæt derfor så høje delmål, som du kan overkomme
Hvis du er typen, der kan gennemføre større projekter uden de store
problemer, og hvis du har mod på omfattende ændringer og hurtige
resultater, bør du klart gennemføre store ændringer hurtigt.
Hvis du ikke er helt sikker på, om du kan klare omfattende ændringer
med det samme, sker der ikke noget ved at prøve, blot du ikke giver op,
hvis det kikser!
De ændringer, du foretager, skal:
- Være omfattende nok til, at du inden for en overskuelig tid
opnår et tilfredsstillende udbytte
- Ikke være så omfattende, at du alligevel ikke kan overholde dem.
Du kan sætte for høje delmål, og derved øge risikoen for, at det
bliver "for meget”, og du opgiver.
Du kan sætte for lave delmål, så der sker for lidt eller det tager
for lang tid, før du oplever et tilfredsstillende udbytte.
Hvis du fx vil tabe dig og satser på at tabe to kilo om ugen og "kun"
taber ½ kg, bliver du måske skuffet, selv om det jo reelt er et
glimrende vægttab.
Havde dit mål fx været ½-1 kg om ugen, ville du have været glad,
fordi du havde nået dit mål.
Sæt et delmål så højt, som du kan klare, men ikke så højt, at det
bliver urealistisk eller uoverskueligt.
Hvis dit mål er at komme i superform, og dit første delmål er at
motionere to timer hver dag, er det alt for let at overbevise dig selv
om, at lige netop i dag er der ikke tid til at motionere ... men i
morgen!
For store delmål kan forhindre dig i at gøre fremskridt, og gøre det
for let at opgive det hele. Inden længe tænker du hverken på dit
endelige mål eller dine delmål.
Et mål kunne i stedet være at motionere ½-1 time dagligt.
"Ingen falder over bjerge. Det er de små sten, der
får en til at snuble.
Gå over alle de små sten på din vej, og du vil opdage, du har krydset
bjerget."
— Anonym
Læs mere i bogen
Kunsten at ændre vaner
Mail: Placebo-effekten
Efter artiklerne:
Alternative kræftkure,
Kræfthæmmende stoffer i vegetabilske fødevarer og
Kost mod kræft har jeg modtaget flere mails om emnet. Her er en af
de mails, som vist egentlig ret godt repræsenterer manges holdninger,
sammen med mine svar.
Jeg hører gerne din mening!
- - -
Kære John B. !
Jeg har læst noget af det du har skrevet, og giver dig ret i, at
kosten er vigtig. Du glemmer at troen kan flytte bjerge, og den er
vigtigere end viden. Der er også mange syge, der ikke har kræfter til
det sunde mad, men derfor bør kosttilskud være gode. Der er mange gode.
Når man tager troen fra syge mister de også håbet.
Er selv behandler, vegetar og kosttilskud fan.
Elisabeth
Kære Elisabeth!
Tak for din mail :-)
Du har helt ret i, at mange syge ikke føler de har kræfter til at
spise sundere.
Det er vel også en af de mest almindelige grunde til, at mange
behandlere anbefaler kosttilskud — og en almindelig grund til at syge
vælger kosttilskud, frem for mere rigtig og sund mad.
Når kosten mangler et eller flere næringsstoffer kan man enten få det
ved at ændre lidt på kosten eller ved at tage kosttilskud. Og, som jeg
også nævner, er der situationer, hvor man kan blive nødt til at ty til
kosttilskud.
De fleste vælger kosttilskud, når de mener, det er lige så godt eller
næsten lige så godt, som at ændre kostvaner.
Med venlig hilsen
John Buhl
Kære John Buhl!
... Du går den allopatiske medicins ærinde, ved dine oplysninger til
syge folk, der griber om et halmstrå, og jeg gætter mig til at du er
læge.
Men det er vigtigt at få sund kost og kombineret med visse
kosttilskud er det nok det bedste vi kan gøre. Uden kosttilskud og sund
mad ender, også knap så syge mennesker i lægens medicin diagnose, så de
bliver fyldt med medicin, deres krop ikke kan fungere med, og de er mere
optaget af medicinen og dens virkning end af deres mad. Og de skal tage
så meget, at madlysten forsvinder.
... Da min ven efter den store operation ikke kunne spise noget, gav
jeg ham noget Zoneterapi på et bestemt sted, og kort efter spiste han
sit første lille måltid.
Venlig Hilsen
Elisabeth
Kære Elisabeth
Så længe man kun bruger uskadelige kosttilskud og præparater — og
ISÆR, at disse produkter på ingen måde bliver brugt som en erstatning
for nødvendig/gavnlig behandling eller som erstatning for at indføre en
kræftforebyggende eller kræfthæmmende kost og livsstil — er der ingen
problemer.
Der er naturligvis heller ikke noget galt i, at få zoneterapi, der
kan lindre eller være med til at afhjælpe forskellige problemer — på
samme måde som det er vigtigt at tage kosttilskud, hvis det er
nødvendigt.
Problemet opstår, når en patient (eller pårørende/behandler) er
overbevist om, at noget, der sandsynligvis ikke virker eller måske kan
gøre skade, kan forebygge eller helbrede kræft.
Det er næsten altid muligt, at tilrettelægge en kost til en
kræftramt, der indeholder alle vitaminer og mineraler (undtagen
D-vitamin, der mest kommer fra solen eller piller).
Det er langt bedre at få et vitamin fra kosten end fra en tablet.
Kosttilskud med vitaminer og andre næringsstoffer bør være reserveret
til de mennesker — syge eller raske — som af en eller anden grund
mangler de pågældende næringsstoffer (eller der er begrundet mistanke om
mangeltilstande) og som ikke kan eller vil sørge for at være dækket ind
via kosten.
Vitaminer i fødevarer er naturlige og i den bedste sammensætning med
andre gavnlige plantestoffer — i modsætning til vitaminer i kosttilskud.
Det er en vigtig og stor forskel på at få vitaminer og andre
næringsstoffer fra maden frem for kosttilskud!
Når det ikke er muligt, suppleres kosten naturligvis med relevante
kosttilskud.
Selv når alvorligt syge mangler appetit er det som regel stadig
muligt at klare det med kostændringer, selv om der naturligvis er
undtagelser.
Du kan læse om min baggrund
her,
hvis du gider, selv om det vel egentlig ikke er så relevant i denne
sammenhæng.
Jeg har fuld forståelse for, at alvorligt syge har brug for halmstrå
— og placeboeffekten kan få dem til at føle sig bedre tilpas — men hvis
det halmstrå, der tilbydes, er meget langt fra det ideelle, kan det være
uheldigt, hvis den syge griber det!
Det halmstrå, som patienter, læger, diætister og alternative
behandlere skal lære at tage mere alvorlig, er
omfattende forbedringer i
kost og livsstil.
Vigtigst er en plantebaseret kost uden raffinerede fødevarer og med
masser af kræfthæmmende stoffer. Det er ikke så svært som det lyder,
hvis man griber tingen rigtigt an, og den kræftramte bliver givet de
rette oplysninger sammen med nok vejledning og opbakning.
Zoneterapi eller andet, der kan lindre, give velvære mv. er kun
glimrende.
Der er vi helt enige :-)
Med venlig hilsen
John Buhl
At arbejde
hårdt for noget, vi er ligeglade med, kaldes stress. At arbejde hårdt
for noget, vi elsker, kaldes passion.
— Simon Sinek
