Lys om natten kan øge insulinresistens
Ifølge foreløbige resultater fra en ny undersøgelse, der
testede hypotesen om, at lyseksponering om natten under søvn påvirker
stofskiftet, vil blot en enkelt nat med lyseksponering under søvn øge
insulinresistens. Insulinresistens er cellernes reducerede evne til at
reagere på insulin, der transporterer glukose ud af blodbanen.
Insulinresistens er en forløber for type 2 diabetes.
Kilde: Pressemeddelelse fra AASM (American Academy of
Sleep Medicine):
Light exposure during sleep may increase insulin resistance.
Ingen forskning viser, at cannabis kan kurere kræft
Hvis cannabis virkede som kur mod kræft, ville
videnskabsfolk ikke tilbageholde den. Det ville være latterligt,
argumenterer irsk kræftforsker.
Af alle påstandene om den gavn, som cannabisplanten gør
ved medicinsk brug, er postulatet om, at cannabis kan kurere kræft, nok
den mest dumdristige.
Det er let at finde personlige beretninger på
internettet om cannabis og cannabis-afledte produkter, der angiveligt
har fået tumorer til at svinde ind eller har kureret uhelbredelig kræft.
Uanset hvor overbevisende disse beretninger forekommer, er de som regel
baseret på misforståelser, ønsketænkning eller decideret løgn.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/ingen-forskning-viser-at-cannabis-kan-kurere-kraeft
Kommentar:
Vi får jo se -- efterhånden som vi får resultaterne af
igangværende videnskabelige undersøgelser -- om og i hvilken udstrækning
Cannabis kan bruges ved visse sygdomme, samt hvilke bivirkninger, der er
forbundet med medicinsk anvendelse af cannabis.
Indtil videre kan vi i hvert fald konstatere, at der
ikke er videnskabelig dokumentation for alle de fantastiske virkninger,
vi kan læse om på sociale medier og andre steder.
Anthony William giver usikre kostråd om B12-vitamin
Vi ser rimelig tit henvisninger til Anthony William
eller hans bog “Den medicinske seers kostguide” i forbindelse med
indtagelse af B12-vitamin. Ikke mange tager ham seriøs (håber jeg!), men
flere påstande fra Anthony William bliver spredt på sociale medier og
andre steder, hvilket udgør en reel fare for, at flere kan komme galt af
sted ved at følge hans råd.
Anthony William får ifølge eget udsagn sine oplysninger
fra "en ånd fra et højt plan" -- og altså ikke fra videnskabelige
undersøgelser eller anerkendt viden om ernæring. Han bør ikke tages
seriøs.
Jeg gennemgår nogle af hans påstande om B12-vitamin, og
hvorfor du ikke bør følge hans anvisninger eller dele hans udtalelser om
B12-vitamin
i en artikel på vegetarkost.dk.
Lidt af hvert
Cykelture hjælper vægten ned
Cykling til arbejdet er lige så effektiv som fysisk træning i
fritiden, hvis du vil tabe dig. Det viser forskning fra Københavns
Universitet.
Det interessante ved undersøgelsen var også, at alle, der motionerede,
opnåede et fedttab uden at miste muskelmasse, som ellers er almindeligt,
hvis man taber sig uden motion og kun skærer ned på kalorierne.
http://www.slankenyt.dk/slankenyt467.htm
Professorer: Arne Astrups blodsukkerkur hviler på
tyndt videnskabeligt grundlag
Førende forskere i Danmark og udlandet mener, at en forskergruppe
fra Københavns Universitet går for langt, når den anbefaler danskere at
følge blodsukkerkuren for at få det bedste vægttab – et budskab solgt i
bøger og spredt i mange medier.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/professorer-arne-astrups-blodsukkerkur-hviler-paa-tyndt-videnskabeligt-grundlag
Manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
Overvejer du at skifte kost, holdning eller livsstil på baggrund af
et nyt forskningsresultat? Klap hesten og tjek først, hvad den øvrige
forskning viser.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/manifest-tjek-altid-hvad-den-oevrige-forskning-viser
Det går for langsomt med at bringe brugen af tvang
ned i psykiatrien
De nye tal for tvang i psykiatrien, som dækker hele 2017, viser, at
den samlede brug af tvang fortsat er meget langt fra målsætningerne for
2020. Særligt bekymrende er det, at brugen af tvang over for børn og
unge fortsat ligger højt.
https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/det-gaar-for-langsomt-med-at-bringe-brugen-af-tvang-ned-i-psykiatrien