Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 25, 2010
- Forvirret over modstridende kostråd?
- Pigers barndom er blevet kortere
- Kødrig kost mulig årsag til tidlig pubertet blandt piger
- Mails om melatonin
- Mail om ADHD og melatonin
|
|
|
Når vi gør
det bedste, vi kan, ved vi aldrig hvilke mirakler det afstedkommer i
vores liv eller i en andens liv.
— Helen
Keller, amerikansk forfatter (1880-1968)
1) Forvirret over modstridende kostråd?
En del mennesker er i vildrede over de mange
modstridende kostråd, de læser om.
De forskellige udmeldinger fra eksperter forvirrer og
frustrerer mange mennesker, som ønsker at vide, hvad der er bedst at
spise for deres og deres families sundhed.
Især i de senere år, hvor vi næsten dagligt læser om nye
kostundersøgelser — og de mest kontroversielle resultater omtales mest i
pressen og ikke altid lige heldigt — har flere mennesker udtalt, at de
mest bare spiser, hvad de har lyst til, med den begrundelse
(undskyldning?), at når vi nu alligevel konstant bliver bombarderet med
modstridende kostråd, kan man jo lige så godt spise det, man bedst kan
lide.
Vi overser let, at langt de fleste forskere og eksperter
faktisk er enige om det meste (da meget er ganske godt dokumenteret).
Eksempler på anbefalinger, der er bred enighed
om:
-
Spis masser af frugt og grønt.
-
Spis lidt nødder hver dag.
-
Vælg fuldkornsprodukter.
-
Spis gerne bælgfrugter.
-
Undgå at overspise, hold vægten.
-
Begræns eller undgå indtagelse af sukker og andre
raffinerede kulhydrater – inkl. sodavand og søde drikke.
-
Undgå helst al forarbejdet kød — som fx bacon,
hotdogs, pålæg o.l.
-
Brug kun lidt salt (kun ca. halvt så meget som de
fleste indtager).
-
Begræns indtagelsen af kød.
-
Begræns indtagelsen af mættet fedt.
-
Spis varieret.
-
Det er sundt at vælge vegetarkost, hvis blot man
tænker sig lidt om, og sørger for at kosten indeholder alle
nødvendige næringsstoffer (ikke svært).
-
Det er en god idé at vælge økologisk (der er tvivl
om, hvor meget det betyder, men de fleste er enige om, at økologisk
er bedst).
-
Få nok sol på kroppen, uden at blive solskoldet. Det
giver D-vitamin. Tag tilskud af D-vitamin, hvis du får for lidt sol
og for få fødevarer med D-vitamin.
Der kan sikkert tilføjes flere punkter, men min pointe
er blot, at du sagtens kan spise sundt ved at følge de råd, som
eksperter er enige om.
Det er som regel detaljer og de mindre væsentlige
aspekter af en sund kost, der diskuteres eller er uenighed om.
Er du forvirret, så fokuser på det, der er god
dokumentation for. Det som eksperterne er enige om, og begynd med det.
Mit bud
på de bedste kostvaner her >>
2) Pigers barndom er blevet kortere
I takt med bedre levestandard er pigers pubertetsalder
faldet markant gennem de seneste to århundreder.
En af hypoteserne er, at det skyldes hormonforstyrrende
stoffer i form af kemikalier i den mad, vi spiser, ligesom de findes i
en lang række andre produkter, som vi bruger dagligt. (24timer.dk
16.6.2010)
I 1840 var en pige 16,5 år, nu er hun 12 år og 8 måneder
i gennemsnit, når hun får sin første menstruation. Både gener, miljø og
ernæring har betydning.
Nu peger engelske forskere fra Brightons og Bristols
Universiteter på, at mængden af kød i kosten spiller en vigtig rolle.
(DR.dk, 17-06-2010)
Undersøgelsen fra Brigstons og Bristols universiteterne
viser ...
3) Kødrig kost mulig årsag til tidlig pubertet blandt
piger
Større mængder kød i børns kost kan være en del af
grunden til, at piger går gennem puberteten i en meget yngre alder, end
de gjorde for 100 år siden. Det viser ny forskning ledet af University
of Brighton.
Der er samtidig beviser for, at piger, der tidligt får
deres første menstruation, har større risiko for at udvikle kræft og
hjertesygdomme. Forskerne involveret i den nye undersøgelse mener
derfor, at deres resultater tilføjer til de beviser, der allerede findes
for, at det er bedst at undgå en kødrig kost.
Forskerne, ledet af dr. Imogen Rogers fra University of
Brighton, analyserede data om 3298 piger, der deltager i ”Children of
90s” undersøgelse i Bristol, England.
Forskerne kiggede på pigernes indtagelse af protein, da
de var tre og syv år gamle, og hvor stor sandsynlighed der var for, at
de var begyndt at få menstruation i en alder af 12 år.
De fandt, at piger, der havde højere indtag af kød og
protein, da de var tre og syv år gamle, oftere var begyndt at få
menstruation i 12 års alderen, sammenlignet med de piger, der spiste
mindre kød og protein.
Undersøgelsen viste, at 49 procent af pigerne, der
spiste mere end 12 portioner kød om ugen i en alder af syv havde fået
deres første menstruation, da de var 12 år gamle, sammenlignet med kun
35 procent af dem, der spiste mindre end fire portioner kød om ugen.
Kilde: Rogers
IS m.fl.
Diet throughout childhood and age at menarche in a contemporary cohort
of British girls.
Public Health Nutrition. Published ahead of print June 8, 2010.
Læs evt. mere på engelsk fra
University of Brighton. 11 june 2010.
Kommentar:
Når piger kommer tidligere i puberteten øger det
sandsynligvis også deres risiko for sygdomme som kræft i bryst og
æggestokke, hjertesygdomme og knogleskørhed senere i livet.
For tidlig pubertet kan også give lavere vækst, da
pigerne også ofte vil holde tidligere op med at vokse, og ikke bliver så
høje, som de ville være blevet.
Selv om der er uenighed om, hvorvidt det er sundt at
spise kød, er alle vist efterhånden klar over, at for meget kød er en
rigtig dårlig idé. Det er vigtigt, at børn og unge tilegner sig sunde
vaner uden eller uden ret mange animalske fødevarer, samt spiser masser
af hele (uraffinerede) vegetabilske fødevarer.
4) Mails om melatonin
Angående Melatonin, er der vist mange forskellige
meninger og holdninger.
Carsten Vagn Hansen skriver bl.a. at melatonin måske kan
afhjælpe autoimmune sygdomme.
Han skriver at det dog skal tages i længere tid, hvis
der skal mærkes en bedring.
Hvad mener du om det?
Når jeg nævner Carsten Vagn Hansen i forbindelse med
melatonin, er det fordi han jo er en respekteret læge, som er
interesseret udover den almene medicin.
Den viden som han lægger for dagen spænder vidt, synes
jeg.
For mig er det vigtigt at følge med i de forskellige
teorier omkring sygdom og sundhed. Der er rigtig rigtig mange, og kan
tit gøre en helt rundtosset.
Venlig hilsen
Connie
Kære Connie
Det er ikke en virkning, jeg er bekendt med, eller som
er nævnt på indlægssedlen.
Det er under alle omstændigheder noget lægen ved om, og
vil afgøre sammen med patienten, før han evt. udskriver recepten på
melatonin.
Der er rigtig mange meninger — og mange økonomiske
interesser — der har indflydelse på, hvad vi hører og læser om sygdom og
medikamenter. Og ja, det kan man godt blive lidt rundtosset af :-)
Med venlig hilsen
John Buhl
... I Danmark er det sådan, at hvis et præparat har en
effekt på en sygdom, så er det per definition et lægemiddel.
... Det betyder, at der vil være præparater (som f.eks.
Melatonin) der i kraft af en dokumenteret effekt på en eller flere
sygdomme ikke kan sælges som kosttilskud i Danmark, og heller ikke kan
sælges som naturlægemiddel, da det er syntetisk og ikke kan sælges som
håndkøbsmedicin, da det kan bruges til kroniske lidelser (som f.eks.
søvnløshed).
Producenten, som har registreret Melatonin som
lægemiddel i Danmark, har valgt at ansøge Lægemiddelstyrelsen på basis
af deres studie på søvnløshed. Det er altså kun denne indikation, som
lægemiddelstyrelsen har taget stilling til og givet
markedsføringstilladelsen på baggrund af. På PubMed (database over
videnskabelige publicerede artikler) findes der dog masser af forskning
i Melatonin og andre behandlingsområder.
Melatonins effekt i forbindelse med f.eks. brystkræft er
belyst i mange videnskabelige undersøgelser ...
Mvh.
Frederik
Hej Frederik
Fiskeolie, vitaminer (og meget andet) har dokumenteret
virkning, og kan sagtens sælges som kosttilskud. Der findes forskellige
kategorier af præparater, og naturlige stoffer/ekstrakter kan som regel
sagtens godkendes som kosttilskud eller naturlægemidler, hvis de er
uskadelige. Et syntetisk fremstillet hormon som melatonin vil dog aldrig
få tilladelse til at blive solgt som enten kosttilskud eller
naturlægemiddel i Danmark.
Receptpligtige lægemidler — som fx melatonin — kræver en
konsultation med en læge (en recept). Hvilket betyder at nogen (nok
Lægemiddelstyrelsen) har set en grund til, at det er nødvendigt.
Ja, der findes interessant forskning vedr. melatonin.
Mest hvordan det virker i kroppen, når kroppen selv fremstiller det.
Løsningen er da også at tilvejebringe betingelserne for, at kroppen selv
fremstiller nok. Det er som regel ikke svært.
Melatonin er ikke registeret som et lægemiddel mod
brystkræft (producenter/Lægemiddelstyrelsen må have skønnet, at
dokumentationen ikke er god nok).
Du kan være helt sikker på, at producenter ville stå i
kø for at få det godkendt som et lægemiddel mod brystkræft (eller hvad
som helst andet), hvis dokumentationen var god nok!
Med venlig hilsen
John Buhl
5) Mail om ADHD og melatonin
Jeg har hørt, at ADHD er en sygdom i hjernen og
melatonin fremstilles i hjernen så kan man ikke tænke sig, at der er en
sammenhæng ... jeg mener, at melatonin måske retter op på noget, og
hjælper mod ADHD!? ... lige som den anden medicin mod ADHD.
VH Anne
Hej Anne
Alt kan jo tænkes, men ADHD er nok ikke en sygdom i
hjernen (selv om det naturligvis afhænger af, hvordan man definerer
sygdom), og hverken ritalin (almindelig medicin mod ADHD) eller
melatonin kan helbrede ADHD, selv om patienter naturligvis ofte oplever
lindring af deres symptomer, når de tager medicin.
For det første er selve diagnosen en lidt underlig
størrelse, og ikke på samme måde præcis, som når der fx er tale om et
brækket ben.
Der er INGEN objektiv test, undersøgelse, røntgen,
blodprøve, scanning eller andet, som viser, at et barn har ADHD.
Lægen stillet især diagnosen på baggrund af oplysninger
(mest fra forældre og lærere) om barnets udvikling, opførsel og
symptomer.
Der foretages et skøn og ud fra det stilles diagnoser,
og der ordineres evt. medicin.
Så vidt jeg kan vurdere er der ikke bevis for noget som
helst vedr. årsagen til ADHD — men mange teorier, hypoteser, meninger.
Selve tilstanden, symptomerne, problemerne er
naturligvis reelle. Men er det en sygdom?
Og selv når (og hvis), der er problemer med hjernen, er
det vel ikke nødvendigvis et godt argument at give medikamenter til de
små for at styre deres adfærd.
Vi må også huske, at hjernen ikke en uforanderlig
størrelse. Især hos børn udvikler og ændrer hjernen sig konstant.
Det må i hvert fald være uhyre vigtigt at tænke sig godt
om, og prøve alle andre løsninger først, før man eventuelt forsøger at
pille ved de smås hjernekemi med ritalin, melatonin eller andre
medikamenter.
Den nøgne
sandhed er altid bedre, end den mest velklædte løgn
— Ann Landers
