Alt med måde
To undersøgelser har vist og bekræftet, at "alt med måde" i de fleste
tilfælde er et tvivlsomt kostråd, selv om det er et af de mest brugte
råd af læger, diætister og andre fagfolk, der vejleder i kost og
livsstil.
Første undersøgelse:
Ved hjælp af data fra 6.814 deltagere vurderede forskerne, hvor mange
forskellige fødevarer de enkelte deltagere spiste.
Forskerne ønskede at undersøge, i hvor stor udstrækning variation i
kosten påvirkede ændringer i taljemål.
Taljeomkreds er en vigtig indikator for fedt omkring de indre organer
og metabolisk sundhed.
Større variation i kosten var overraskende nok ikke forbundet med
mere øget sundhed. Faktisk havde deltagerne med den største variation i
kosten (de deltagere, som spiste flest forskellige fødevarer) 120 %
større øgning af fedt omkring maven sammenlignet med de deltagere, der
havde den laveste variation i kosten.
Efter en periode på ti år var højere kostkvalitet forbundet med en
25% lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes.
En større variation i kosten var faktisk forbundet med dårligere
kostkvalitet -- altså mindre sunde fødevarer som frugt og grøntsager og
mere usunde fødevarer som forarbejdet kød, desserter og sodavand --
hvilket sandsynligvis var forklaringen på, hvorfor mere variation i
kosten var forbundet med øget taljemål.
"Amerikanere med de sundeste kostvaner spiser faktisk et relativt
lille udvalg af sunde fødevarer," udtaler undersøgelsens leder Dariush
Mozaffarian. "Disse resultater tyder på, at i vores moderne kost er det
at spise "alt med måde" faktisk værre end at spise et mindre antal af
sunde fødevarer."
Læs hele pressemeddelelses
om undersøgelsen fra UTHealth, The University of Texas her
Kilde: Dariush Mozaffarian m.fl. Everything in Moderation - Dietary
Diversity and Quality, Central Obesity and Risk of Diabetes. PLOS ONE.
Published: October 30, 2015DOI: 10.1371/journal.pone.0141341
Anden undersøgelse:
En undersøgelse fra University of Georgia tyder på, at "alt med måde"
ikke er et effektivt råd, når det gælder om at tabe sig fastholde vægten
eller spise sundere, da der er meget stor forskel på, hvad vi lægger i
begrebet "med måde".
Jo mere mennesker kan lide en fødevare, desto bredere og løsere er
deres definitioner på mådehold, udtaler undersøgelsens ledende forfatter
Michelle vanDellen, en assisterende professor i Franklin College of Arts
and Sciences Institut for Psykologi.
"Mådehold er et relativt begreb," udtaler hun. "Når folk taler om at
spise med måde, giver det dem ikke en klar og konkret måde til at guide
deres adfærd".
"Både tynde og overvægtige mennesker har tendens til at betragte
mådehold gennem deres egne briller, og de har tendens til at overdrive,
hvad moderation er."
VanDellen udtaler videre: "Folk tænker på moderation som mindre end
at overspise, så det tyder på et mindre forbrug. Men de tænker på det
som mere, end hvad de burde spise. Så mådehold er mere tilgivende i
forhold til det, de ønsker at spise ... Jo mere du kan lide en
fødevarer, desto mere af det tror du, at du kan spise i moderate
mængder."
Undersøgelsen bidrager til den voksende mængde litteratur, der tyder
på, folk er dårlige til at vurdere mængden af mad, de spiser. Og med
hensyn til den stigende forekomst af fedme, bemærker vanDellen en
generel modreaktion mod slankekure.
VanDellen udtaler: "Folk siger nu: "Diæt virker ikke, du bør ikke gå
på en diæt. Du skal bare leve efter reglen "alt med måde". Dette er en
stadig mere populær antagelse. Der er hele sundhedsbevægelser orienteret
omkring denne idé om mådehold."
"Men disse bevægelser antager, at folk faktisk er gode til at vurdere,
hvad de spiser, og hvad der udgør en passende mængde," sagde vanDellen.
"Det faktum, at disse bevægelser vinder i popularitet samtidig med, at
vi er ved at lære, at mennesker ikke er gode til at vurdere begreber som
moderation, antyder, at der er god grund til at være bekymret over den
stigende forekomst af fedme."
Læs mere i pressemeddelelsen fra University of Georgia:
Just a few more bites: Defining moderate eating varies by individual,
study finds
Michelle R. vanDellen m.fl. How do people define moderation? Appetite,
2016; 101: 156 DOI: 10.1016/j.appet.2016.03.010
Kommentar:
Du kan jo heldigvis spise og drikke, som du har lyst til, men rent
sundhedsmæssigt er det bedst og sjovest (i det mindste på længere sigt)
at satse på at spise og drikke det, som gavner din krop og at undgå
eller begrænse de fødevarer eller drikkevarer, som ikke gavner din krop.
Der kan være mange problemer forbundet med "alt med måde". Mere om
det i næste uge.
Lidt af hvert
Skal du lade vandet løbe, før du drikker det?
Mange lader vandet løbe i lang tid, før de tager et glas vand. Men er
det egentlig nødvendigt – og er det ikke bare spild af vand? Læs om,
hvorfor du skal lade vandet løbe, før du drikker det, og hvordan du kan
spare på vandet.
Det er bestemt ikke noget pjat, hvis du lader vandet løbe, til det
bliver koldt, før du drikker det.
Der er bakterier i alle levnedsmidler – også i vand. Disse bakterier får
optimale forhold at udvikle sig i, hvis vandet er for varmt og samtidig
står stille i vandrørene.
Læs
mere på Jyllands-posten.dk
Evnen til at tilgive andre kan være godt for dit helbred
At være tilgivende over for både dig selv og andre kan nemlig
beskytte mod stress og dets belastning af din psykiske velvære,
konkluderer et nyt studie.
Læs
mere på videnskab.dk
Derfor bør du ALTID vaske dit nye tøj, før du går med det
Det kan være en rigtig dårlig idé at springe direkte i det nye tøj, når
man kommer hjem med det, siger ekspert.
Det meste tøj på butikkernes bøjler er behandlet med rigelige mængder
kemi i produktionen.
Læs
mere på sondagsavisen.dk
Læger vil have erstattet medicinen med varme hænder
Ældres forbrug af antipsykotiske lægemidler er helt hen i vejret,
lyder det fra Lægeforeningen.
Læs
mere på jyllands-posten.dk
Giv teenagedatteren masser af frugt
Teenagepiger, der spiser meget frugt, har en mindre risiko for senere i
livet at udvikle brystkræft. Det viser en ny, stor amerikansk
undersøgelse. Sørg for at frugtskålen er fyldt godt op med æbler,
bananer og andre frugter, hvis du har teenagere i huset. En ny
undersøgelse har nemlig fundet, at unge kvinder, der i 13-18 årsalderen
spiser tre stykker frugt om dagen, sænker deres risiko for senere i
livet at få brystkræft med 25 pct.
Læs
mere på cancer.dk