Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 26, 2010
- Vegetarkost hjælper med at holde kroppen fri for toksiner
- Vegetarer får færre blodpropper
- Blærebetændelse kan skyldes kød
- Maden bliver forurenet af indpakningen
- B-vitaminerne B12 og folinsyre gør ingen forskel vedr.
hjertesygdomme og kræft
- Mobilmaster ikke forbundet med børnekræft
- Mail: ADHD og medicin
- ADHD: Belønninger kan erstatte medicin
- Aktive børn lærer bedre
|
|
|
Hvis du har
modet til at begynde, har du modet til at få succes.
— David
Viscott
1) Vegetarkost hjælper med at holde kroppen fri for
toksiner
Et forskerhold i Korea bad deltagerne i et forsøg om at
bo på et buddhistisk tempel i fem dage, hvor de kun spiste vegetarisk
mad.
Forskerne analyserede urinprøver før og efter opholdet,
og fandt, at indholdet af antibiotika og phthalater var faldet drastisk
ved slutningen af eksperimentet.
Forskerne analyserede også deltagernes kostvaner før
undersøgelsen og fandt, at hvad de spiste 48 timer før undersøgelsen var
relateret til mængden af kemikalierne i deres urin.
Forskerne bemærkede en betydelig sammenhæng mellem,
hvilke fødevarer deltagerne indtog og niveauet af flere antibiotika og
phthalater i urinen.
Antibiotika anvendes i vid udstrækning i industrielt
landbrug. Phthalater er endnu mere almindelige, og anvendes som
opløsningsmidler, tilsætningsstoffer og blødgørere i alt fra neglelak og
shampoo til regnfrakker og haveslanger.
Kilde: Kyunghee
Jia m.fl.
Influence of a five-day vegetarian diet on urinary levels of antibiotics
and phthalate metabolites: A pilot study with “Temple Stay”
participants.
Environmental Research. Volume 110, Issue 4, May 2010, Pages 375-382
Kommentar:
Også i Danmark er antibiotika i landbruget et problem,
og fødevareministeren indføre en gulkortordning til de dyrlæger, der
udskriver for meget antibiotika til grise, og til landmændene der
modtager for meget medicin, selv om erfaringen viser, at den type
advarsler ikke virker.
dr.dk 14.6.2010
Der er ingen ernæringsmæssige grunde til at fravælge
vegetarkost, og ...
2) Vegetarer får færre blodpropper
Nu er der ingen tvivl længere: Det er sundt at droppe
kødet og blive vegetar. Det skriver norske forskere, der har gennemgået
de væsentligste, sammenlignende ernæringsstudier i verden, og ingen af
dem viser ulemper ved at droppe kødet.
Tværtimod konkluderer nordmændene, at "vegetarkosthold
reducerer risikoen for død af iskæmisk hjertesygdom".
Vegetarer har generelt mindre af det farlige
LDL-kolesterol i blodet og et lavere blodtryk end kødspisere. De har
muligvis lavere risiko for type 2-diabetes, fedme og enkelte
kræftsygdomme.
Ingeniøren 21.6.2010
Og måske endnu en grund til at vælge vegetarkost ...
3) Blærebetændelse kan skyldes kød
200 mennesker i Danmark dør hvert år af komplikationer i
forbindelse med blærebetændelse.
Ifølge ny forskning fra Aarhus Universitet og Statens
Serum Institut kan nogle af de bakterier, som forårsager
blærebetændelse, stamme fra svin eller kyllinger.
dr.dk 28.6.2010
4) Maden bliver forurenet af indpakningen
Den mad, du køber, kan have optaget farve,
hormonforstyrrende stoffer eller andre kemikalier fra emballagen.
EU's videnskabelige fødevarepoliti, EFSA, har fundet
frem til, at emballagernes stoffer vandrer, over i fødevarerne.
Blandt de stoffer, som bekymrer mest er de
hormonforstyrrende stoffer.
De kommer især ind i kroppen via tilsætninger til
fødevarer, emballage af fødevarer, kosmetik, indvendig lakering af
konservesdåse, hospitalsudstyr, legetøj, computere og andet elektronisk
udstyr, vaskepulver, maling.
24timer.dk 22.6.2010 (Artiklen giver også 10 Gode råd til, hvordan
du undgår de potentielt hormonforstyrrende stoffer).
Vand fra plastikflasker kan virke hormonforstyrrende
viser undersøgelse. Hormonforstyrrende stoffer optages særligt nemt i
fedt. I en undersøgelse, som bladet Tænk har lavet, fremgår det, at der
kan være fthalater i olivenolie. Tænk undersøgte 15 olivenolier, og ud
af dem fandt Tænk ftalater i fem flasker. Ftalaterne menes at stamme fra
den plastik, der sidder på skruelåget.
24timer.dk 22.6.2010
Hvis ellers undersøgelsen nævnt ovenfor — Vegetarkost
hjælper med at holde kroppen fri for toksiner — holder vand, er
vegetarkost en god metode til at begrænse kroppens belastning med
phtalater (og andre toksiner).
5) B-vitaminerne B12 og folinsyre gør ingen forskel
vedr. hjertesygdomme og kræft
B12-vitamin og folinsyre sænker ikke risikoen for endnu
et hjerteanfald hos personer, der allerede har overlevet et. Det viser
en stor undersøgelse.
På den anden side viser resultaterne også, at
vitaminerne folinsyre og vitamin B12 ikke ser ud til at øge
kræftrisikoen — som nogle forskere ellers har udtrykt bekymring om.
Tidligere studier har vist, at blodets indhold af
aminosyren homocystein er højt hos personer med hjertesygdomme, hvilket
har fået nogle forskere til at mene, at B-vitaminer måske kan sænke
homocysteinniveauet, og derved beskytte hjertet og mindste risikoen for
slagtilfælde. Senere studier viste ikke denne virkning, men det var
mindre studier.
Den nye undersøgelse er omfattende. Forskerne udvalgte
tilfældigt 12.064 mennesker, der havde overlevet et hjerteanfald, til
enten at tage placebopiller eller vitamin B12 (1000 mikrogram dagligt)
og folinsyre (2000 mikrogram). De fulgte patienterne i næsten syv år for
at se, om vitaminerne ville beskytte dem.
Omkring en fjerdedel af patienterne på placebopiller fik
et hjerteanfald eller et slagtilfælde i perioden. I vitamingruppen var
det endog lidt flere mennesker, på trods af deres betydeligt lavere
homocysteinniveau.
Et andet vigtigt spørgsmål var om det var sikkert at
indtage folinsyre, da tidligere undersøgelser har vist en mulig øget
risiko for kræft. Men denne undersøgelse viste ingen øget kræftrisiko
blandt de patienter, der fik B-vitaminerne.
De langsigtede konsekvenser af B-vitamintilskud er dog
stadig usikre.
Kilde: Jane M.
Armitage M.FL.
Effects of Homocysteine-Lowering With Folic Acid Plus Vitamin B12 vs
Placebo on Mortality and Major Morbidity in Myocardial Infarction
Survivors
The Journal of the American Medical Association. Vol. 303 No. 24, June
23/30, 2010
Kommentar:
Patienter med et højt homocysteinniveau bør gøre alt,
hvad de kan, for at forbedre kost og livsstil, frem for at tage
B-vitaminer for at sænke niveauet.
Hjertesygdomme forebygges bedst med masser af grønsager
og andre sunde vegetabilske fødevarer samt godt med motion.
6) Mobilmaster ikke forbundet med børnekræft
Britiske forskere, som har gennemført den hidtil største
undersøgelse vedr. mobilmaster og børnekræft, konkluderer, at
mobilmaster ikke øger risikoen for, at en gravid kvindes baby udvikler
kræft.
I et studie af 6985 børn i forbindelse med mobilmaster
og forekomst af kræft fandt forskerne, at børnene ikke havde større
risiko for at udviklede kræft, før de var fyldt fem år, fordi de boede
tæt på en mobilmast under moderens graviditet, sammenlignet med deres
jævnaldrende, der ikke boede tæt på en mobilmast.
Forskerne analyserede data fra Storbritanniens fire
nationale mobilselskaber om alle de 81.781 mobiltelefonmaster i brug fra
januar 1996 til december 2001.
Kilde: Paul
Elliott m.fl.
Mobile phone base stations and early childhood cancers: case-control
study
British Medical Journal, 2010;340:c3077. Online June 23, 2010
doi:10.1136/bmj.c3077
7) Mail: ADHD og medicin
En mailveksling med en læser om emnet ...
Jeg har selv adhd og jeg får tårer
i øjnene når du skriver om at regulere adfærd. Når man giver medicin er
det for at styrke opmærksomheden, det giver selvfølgelig også virkning
på impulskontrol. Det må være fordomme om adhd, der får dig til i dit
udmærkede ugebrev at skrive sådan noget.
Når man har adhd mangler man
opmærksomhed og koncentration over tid og det giver et stort minus i en
klasse.
Når min søn der også har adhd
følger med, så kan han kun være opmærksom i kortere tid hvis det er
noget der udfordrer ham og han opfatter som spændende. Det betyder han
ikke får hele informationen med. Men hvis han leger med lego eller andet
interessant er han opmærksom i timevis.
Han har støtte men ikke nok og
håber han efter sommerferien får mere. Han skal starte på medicin og jeg
mener at hvis hans far og jeg ikke ville hjælpe ham til støre
opmærksomhed via medicin, at han ville blive alvorligt svigtet.
Jeg synes du burde tage kontakt
til mennesker med adhd der er vældig udfordret i hverdagen og knap kan
få den til at hænge sammen med medicin inden du skiver videre.
Jeg ved at kost er væsentligt og
det er derfor jeg jo har været interesseret i din hjemmeside men der
skal være overskud og omdrejninger i hovedet før indlæring finder sted.
Vh Nanne
Hej Nanne
Det forstår jeg helt. Og jeg bringer gerne din mail i
nyhedsbrevet, så dit synspunkt får en relevant plads i debatten!
Det er, som du skriver, en kæmpe udfordring at få
hverdagen til at hænge sammen ved ADHD eller når børn i familien har
ADHD.
Medicin øger opmærksomheden og hjælper/virker derfor.
Og ja, der er nærmest umuligt for et "ADHD-barn" at
følge med i en almindelig klasse — et emne, jeg tager op i et af de
næste nyhedsbreve.
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej John
Jeg vil gerne vide om det er din
tro og opfattelse at adhd ikke eksister. Og om du mener at medicin gives
for at få børn til at opføre sig ordentligt?
Jeg ved at medicin gives så barnet
og voksne kan fungere, opfatte og indlære. Vi bliver bombarderet af syn,
lyde, lugte indtryk hele tiden og samtidige skal vi tolke dem og agere
hensigtsmæssigt på dem.
Et barn eller voksen der ikke har
et filter kan misforstå eller ikke finde en handling der passer til et
given input og derfor reagerer med en forkert reaktion. Eller hjernen
kan sove og barnet eller den voksne kan ikke forstå det der sker ved
tavlen eller ude i samfundet.
Jeg kan ikke sige om min
opfattelse af hvad medicin gør for mig er lægelig korrekt men tror at
der sker følgende: Et filter hjælper mit limbiske system til at sorter
så jeg kan bruge min cortex til at handle.
Jeg får et støre overblik da der
er mere dopamin til stede så jeg bedre kan forstå og udføre en handling.
En rudekonvolut giver udfordringer da jeg skal tage stilling til at få
tændt computer, fundet netbank frem og trykke på de rette knapper. Det
er alt sammen noget der stiller krav til de eksekutive evner og
færdigheder.
Ross Green forklare det så godt i
sin bog på side 31
'Det eksplosive barn'.
Eksekutive evner — inklusiv evnen
til at skifte tankegang (evnen til effektivt at omstille sig fra et
tankesæt til et andet).
Organisere og planlægge (det at
iværksætte en sammenhængende handlingsplan for at håndtere et problem
eller frustration).
Og evnen til at rumme følelser
(evnen til at adskille dine umiddelbare reaktioner på et problem, fra
den tænkning der skal udføres for at løse problemet).
Det er afgørende for ens evner til
effektivt at håndtere frustration, tænke fleksibelt og løse problemer.
Denne bog handler om eksplosive
børn der har svært ved at være fleksible og giver en metode:
Samarbejdsbaseret Problemløsning.
Den giver for mig stort overblik
over hvad der sker eller rettere ikke sker på normalt vis i min søns og
min hjerne og mange andre med adhd's hjerner. Meget kan der gøres for at
træne de evner. Bevidsthed først, men også udholdenhed til at forstå og
lære. Her er medicin en stor hjælp til at danne overblik.
Vh Nanne
Hej Nanne
ADHD eksisterer skam. Problemerne er naturligvis ikke
opdigtede.
Men det kan og bør diskuteres om det er en sygdom.
Medicinen virker og øger koncentrationen (pga. den måde
den påvirker hjernen, som du også er inde på). Det vil også påvirke
adfærd og især gøre det lettere for børnene at følge med og opfatte ...
også når det er noget, de normalt ikke er interesseret i.
Medicinen (ritalin) virker på alle. Også raske elever,
der ønsker at koncentrere sig mere op til eksamen e.l., og narkomaner
bruger det som "speed" (forstærker sanseindtryk mv.).
ADHD-problermer er reelle, og skal naturligvis tages
alvorlig. Men det får mig ikke til at mene, at medicin er en god løsning
(undtagen i specielle og sjældne situationer og i en periode).
Med venlig hilsen
John Buhl
ADHD er et handikap og ikke
sygdom. Det kan ikke helbredes, men ved at indlære en masse strategier,
oganiseringsværktøjer, hjælp og støtte som f.eks. medicin kan man leve
væsentlig bedre med det.
Der er måske 100.000 voksne der
har adhd samt alle de børn der jo også fødes af adhd voksne.
Et stort plus er at der ude i
kommunerne anerkendes at voksne også har det. Det er dog belastende, at
der tales så negativt om medicin i medierne. Jeg er forbløffet over at
du mener, at der kun skal behandles med medicin i særlig tilfælde. Jeg
har forklaret i mit forrige svar, at hjernen sover når noget ikke er
spændende.
Uden opmærksomhed og koncentration
kan vi ikke lære noget overhovedet.
Vh Nanne
Hej Nanne
Medicin øger koncentrationen, men ikke uden risiko og
potentielle bivirkninger.
Ingen kender endnu de langsigtede konsekvenser af at
behandle børn og voksne med ritalin.
Det er ikke et spørgsmål om at finde sig i problemerne
eller vælge ritalin.
Der er i de fleste tilfælde andre løsninger — der enten
kan stå alene eller væsentlig sænke "behovet" for medicin.
Det handler om — så vidt det er muligt — at løse eller
lindre ADHD-symptomer på andre måder end med medicin.
Når medicin ER den eneste løsning (sjældent) skal den
naturligvis anvendes (forsigtigt og kun indtil en bedre løsning findes).
Hjernen er ikke en uforanderlig størrelse, men ændrer og
udvikler sig hele tiden hos alle mennesker, og især hos børn.
Det kan vi påvirke på mange måder.
Med venlig hilsen
John Buhl
8) ADHD: Belønninger kan erstatte medicin
Britisk undersøgelse viser, at børn med ADHD reagerer
positivt over for belønninger.
Masser af medicin er muligvis ikke det bedste middel mod
hyperaktive børn.
Et universitetshold fra Nottingham har målt
hjerneaktiviteten hos børn med ADHD, der spillede et computerspil, hvor
børnene ville få flere point, jo mindre impulsiv deres opførsel var.
Resultaterne fra forsøget får nu forskerne til at sige,
at hjernen hos børn med hyperaktivitet reagerer på øjeblikkelige
belønninger på samme måde, som den reagerer på medicin.
politiken.dk 20.4.2010
Kilde: Chris
Hollis m.fl.
Biological Psychiatry
Volume 67, Issue 7, Pages 624-631 (1 April 2010)
Effects of Motivation and Medication on Electrophysiological Markers of
Response Inhibition in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity
Disorder
9) Aktive børn lærer bedre
Bøj og stræk, hop til musikken, løb på stedet — lige nok
til at puste lidt og få varmen. Blot et kvarter inde i klasselokalet og
styret af læreren, mere skulle der ikke til. Testresultaterne for de
børn, der havde motioneret og de, der ikke havde, viste tydelige
forskelle i koncentrationsevnen.
Resultatet af undersøgelsen peger på en umiddelbar
positiv indvirkning på indlæringen.
dr.dk 3.5.2010
Og på
ABC news kan vi læse, hvordan de på Naperville Central High School,
vest for Chicago, lader børn, der har problemer med matematik eller
læsning, gå til gymnastikklasse først. Og motion er ikke kun begrænset
til gymnastik — der er cykler og bolde i klasseværelser, og børnene er
konstant i bevægelse.
Resultaterne er forbløffende — elevernes score på
læsetest blev fordoblet, og elevernes scorer i deres færdigheder med
matematik steg endnu mere.
Hvis vi går i
den rigtige retning, behøver vi blot at blive ved med at gå.
— Buddhistisk
ordsprog
