Kære læser
Det er ferietid. Derfor et lidt kortere nyhedsbrev denne gang.
Send gerne en mail, hvis du har kommentarer eller spørgsmål til de
emner, vi tager op i nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Danskere stresser i ferien
I en undersøgelse foretaget for URBAN af Analyse Danmark fremgår det,
at mere end 80 procent af alle danskere i job føler stress over deres
arbejde. Alligevel vælger mere end hver fjerde af dem at holde
mailboksen og mobilen åben for arbejdet, selv om de blankt erkender, at
de enten altid, ofte eller ind imellem føler besvær ved at koble fra og
holde fri.
(Sanne Nyland Christensen; URBAN 12. juni 2006)
http://www.urbanavis.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060612/URBAN/106120003/1001/URBAN
Kommentar:
Hold da HEL ferie!
Mennesker, der lever med daglig stress, er ofte ude af stand til at
slappe af, også selv om de holder ferie.
Når krop og sind er oppe og køre af stress det meste af tiden, er det
svært for nogle mennesker at komme ned på jorden igen og stresse af.
Mange bliver endog nærmest afhængige af det "kick" som stresshormonerne
i blodet giver dem.
Langvarig stress slider på kroppen og kan efterhånden give problemer
med helbredet.
Gode midler mod de negative virkninger af stress er sund kost, motion
og god søvn.
Det er også vigtigt at kunne slappe af og nyde livet helt uden stress
og travlhed. Har du svært ved det, er det måske en god idé at bruge
ferien til at lære det!
2) Indeklima og sundhed
Dårligt indeklima øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme,
infektionssygdomme og allergiske reaktioner samt en række mindre
alvorlige symptomer som f.eks. hovedpine og luftvejs- og
øjenirritationer.
De fleste danskere er inden døre 80-90 procent af tiden. Det er ikke
særlig sundt og i tilfælde af dårligt indeklima kan det være direkte
sundhedsskadeligt.
Mulige kilder til dårligt indeklima inkluderer:
- Den radioaktive luftart radon
- Partikler fra stearinlys, brændeovne og tobak
- Fugt
- Kemiske stoffer fra byggematerialer, elektronik eller møbler -
fx formaldehyd og ftalater.
Radon menes i samspil med tobaksrøg at være skyld i 250 dødsfald
årligt på grund af lungekræft. Gassen siver ind i mange hjem gennem
sprækker i gulvet.
Det er kendt, at de ultrafine partikler i byernes luft årligt kræver
mindst 3.400 dødsfald. Dertil kommer et ukendt antal døde som følge af
partikler fra indendørs forurening. Forurenet indeklima kommer både fra
partiklerne fra luften udenfor, der trænger ind i husene, og fx fra de
partikler der udsendes fra stearinlys og brændeovne.
Det fremgår af en ny, omfattende rapport, udarbejdet for
Miljøstyrelsen af en tværfaglig forskergruppe under ledelse af
seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
(Statens byggeforskningsinstitut. Pressemeddelelse 25-06-2006)
http://www.sbi.dk/indeklima/generelt/igangverende-forskningsprojekt-status-og-perspektiver-pa-indeklimaomradet/fortsat-masser-af-farer-i-indeklimaet
Hvad du kan gøre:
- Undgå rygning, også passiv rygning
- Grundig udluftning mindst to gange dagligt
- Undgå stearinlys, brændeovne, parfume, mados - og alt andet, der
kan forurene indeklimaet
- Undgå for høj luftfugtighed, bl.a. fra tørring af vasketøj.
- Vær meget udendørs og dyrk gerne det meste af din motion
udendørs - fx i form af gå-, løbe- eller cykelture i naturen.
3) 300 ældre dør af forkert medicin
Ældre på plejehjem dør, fordi de får medicin, som sandsynligvis
alligevel ikke hjælper dem.
Mange tusinde ældre på plejehjem bliver permanent behandlet med
medicin, der er beregnet til psykisk syge og psykotiske mennesker, selv
om de slet ikke er psykisk syge.
Selv om Det europæiske lægemiddelagentur Emea har udsendt klare
advarsler om, at ældre demente, der behandles med antipsykotisk medicin,
risikerer hjerneblødninger og død, viser en opgørelse fra
Lægemiddelstyrelsen, at 28 procent af beboerne på de danske plejehjem
bliver behandlet med antipsykotisk medicin.
En beregning viser, at der årligt dør ca. 300 ældre af medicinen.
(DR nyheder og Politiken 01-07-2006)
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=462724
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/07/01/234143.htm
Mere om medicin her:
http://www.nomedica.dk/helbreder_medicin.htm
4) Nyheder og links
Flere ramt af resistente bakterier
Bakterier udvikler i stigende grad modstandsdygtighed over for
antibiotika. Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at læger bruger mere
antibiotika til at behandle infektioner. Resistente bakterier kan i
værste fald være skyld i, at patienter dør.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=760720/
Hvilken solcreme skal jeg vælge?
Her har vi listet en række produkter, der på en række punkter tager
ekstra sundhedshensyn
Aloe Vera Kids Sunsafe Faktor 25 SPF
COOP MiniRisk sollotion faktor 22
Garnier Ambre Solaire kids spf 50
Matas kids sollotion 15 høj beskyttelse
http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5463
Stress kan gøre kvinder barnløse
Stressede kvinder risikere aldrig at få børn.
Amerikanske forskere har nemlig fundet ud af, at meget store doser
stress-hormoner stopper kvinders ægløsning.
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=449634/
Derfor har nogle mere talent
Har verdens bedste fodboldspillere arvet deres fremragende boldevner?
Bliver begavede børn født med høj intelligens? Nej, siger forskeren bag
ny bog om talent.
De er dygtige, fordi de arbejder hårdt.
http://www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=760940/
Medicinalfirmaer kritiseres for deres markedsføring
Interesseorganisation Consumers International kritiserer i en ny rapport
den farmaceutiske industri for de marketingmetoder, den anvender.
Ugeskrift for læger 27-06-2006
5) Ugens citater
"Enkelhed giver sanserne hvile fra stimulation."
-- Gunilla Norris
"Et godt hvil er halvdelen af arbejdet. "
-- Jugoslavien