Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 27, 2009
- Depression forbundet med øget fedt på maven
- Personlighed og intelligens påvirker levealderen
- Mail: Medicin og depressioner
- Mail: Vedr. træt efter måltider
- Mail: Tilskud af Omega-3 til vegetarer?
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er naturligvis stadig velkommen til at indsende spørgsmål,
kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Alt kommer
til ham, som presser på, imens han venter."
—
Thomas Edison
Et nyt studie har opdaget en forbindelse mellem mavefedt og
depressioner.
Det er kendt, at depression øger risikoen for hjertesygdom, og måske
skyldes det, at depressionen øger deponering af fedt på maven.
I et studie af 409 midaldrende kvinder fandt forskerne en tydelig
forbindelse mellem depressive symptomer og mavefedt.
Kvinder der scorede højt på en almindelig brugt test for depressioner
havde 24,5 % mere visceral fedt (det fedt der sidder dybt i kroppen
omkring de indre organer), end kvinder med lavere scorer på testen.
Visceralt fedt er en aktiv type fedt, der menes at være den farligste
form for fedt.
Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem den mere synlige
underhudsfedt og depressioner.
Depressioner kan måske fremme deponering af fedt omkring maven pga.
øget produktion af bl.a. stresshormonet cortisol og bestemte
betændelsesstoffer i kroppen.
Der var stadig en sammenhæng mellem depression og visceral fedt,
efter forskerne havde taget højde for andre faktorer, der kunne forklare
den øgede deponering af denne form for fedt
—
fx niveau af fysisk aktivitet
Kilde: Susan A. Everson-Rose, PhD m.fl.
Depressive Symptoms and Increased Visceral Fat in Middle-Aged Women.
Psychosomatic Medicine 71:410-416 (maj 2009)
Kommentar:
Mere om vægttab
her
Mere om depressioner
her
Et nyt studie tyder på, at følelsesmæssigt stabile og intelligente
mænd generelt lever længere end neurotiske og mindre intelligente mænd.
4200 mænd blev fulgt. Efter ca. 15 år var 234 af mændene døde. Når
forskerne nu kiggede nærmere efter opdagede de, at mænd med neurotiske
træk
—
en tendens til at bekymre sig og opleve følelsesmæssige op og nedture
—
og lavere/mindre kognitive evne, havde større risiko for at dø i
perioden.
Kilde: Alexander Weiss, PhD m.fl. Emotionally Stable, Intelligent Men
Live Longer: The Vietnam Experience Study Cohort.
Psychosomatic Medicine, May 2009. 10.1097/PSY.0b013e318198de78
Kære John Buhl.
Jeg læste med glæde på din hjemmeside. Jeg ved ikke, om du har
oplevet en periode med svær depression i dit liv
—
og jeg kan godt forstå, at du synes, det er MEGET bedre at undgå
konventionel medicin.
Men ved du godt, at man
—
eller nogle af os
—
kan komme derhen, hvor medicin i en periode redder livet?
Ved du godt at et menneske, som ellers lever et liv med godt job,
godt netværk, sunde spisevaner, gode motionsvaner etc. kan opleve noget,
som sender det ud i en psykisk smerte, som lammer FULDSTÆNDIG?
At man kan blive så deprimeret at bare dét at tænde for vaskemaskinen
eller spise en skål med yoghurt er langt mere umuligt,
kraftanstrengende, uoverskueligt end at skulle skrive en ph.d. i
molekylærbiologi? At ens kærlige følelser for omverdenen, ens
kreativitet, ens skønne evne til at mærke stemninger, ens gode intellekt
kan lammes fuldstændig?
Og forestil dig så, at man oveni ikke kan lade være med at bebrejde
sig selv, at man dog ikke bare kan tage sig sammen. At man er uduelig
—
et skrog. Ingen mad, ingen søvn, kun angst og sorg
—
døgnet rundt. Forestil dig den VÆRSTE influenza, du har haft i dit liv -
40,5 i feber, ondt, ondt, ondt (også lidt af dig selv :-)) De næste 3
døgn er ret uoverskuelige, og du kan IKKE vente, til du bliver rask.
Forestil dig så, at det er en sikker sandhed, at denne influenza ALDRIG
går over, at du selv er skyld i den
—
og at du ikke kan modtage de andres hjælp, trøst, knus og varme skåle
med suppe. For det FORTJENER du jo ikke. Og du ser dine kære være ude af
sig selv af bekymring og rådvildhed ...
At bede et dybt deprimeret menneske om at iagttage sit liv, om at
tage sig sammen og få gode vaner
—
spise friske bønnespirer, løbe en tur, meditere lidt ... VÆRE GOD VED
SIG SELV, svarer i min optik til at bede en sukkersygepatient om at
droppe medicinen og så se at blive rask.
Vi må ikke underkende depression (det tror jeg nu heller ikke, du
gør), men forstå at en periode med antidepressiv medicin kan forbedre
tilstanden så meget at denne psykiske influenza er til at arbejde med.
DA kan den deprimerede gå til mindfulness, dyrke bønnespirer, dyrke
yoga og løbe ture igen. Men
—
i mit sind
—
er der ingen tvivl om, at en svær depression kan afhjælpes med et
serotoningenoptaghæmmer-produkt.
Dét og så en forståelse fra arbejdspladsen, familien, vennerne, som
jeg heldigvis har haft
—
er vejen frem mod det øjeblik, hvor man kan begynde at tage fat på
"vanerne".
.... Jeg kan kun sige, at "lykkepiller" virker overhovedet ikke, hvis
man går rundt og er lidt nedtrykt eller i den dur. Tværtimod får mange
voldsomme og ubehagelige bivirkninger. Altså bivirkninger, men ingen
"lykke". Nogle bliver også tykke. Selv bliver jeg meget syg i
opstartsfasen
—
ryster, har kvalme, angst, søvnløshed etc. Så man har vel kun lyst til
at tage lykkepiller, hvis det fysiske ubehag er fuldstændig underordnet
... peanuts i det stormvejr, man befinder sig i.
De hjalp mig på fode
—
jeg fik det rigtig godt igen
—
og forsøgte efter et stykke tid med udtrapning i samråd med lægen. Men jeg havde slet ikke bygget mig selv
nok op, så jeg røg tilbage i depressionen. Det er virkelig det mest
ubehagelige og underlige, jeg har oplevet!!! Tilbage på medicinen kom
jeg langsomt tilbage til mig selv, hverdagen, livet. Og har det meget
meget bedre.
Men det, jeg vil understrege, er, at de mellemliggende måneder, på
medicinen, modtog jeg kognitiv terapi, tog et 8 ugers kursus i
mindfulness, var på vitaminkur, indtog ingen koffein, ingen alkohol
—
dyrkede yoga, let meditation og desuden løbe jeg (som altid) hver anden
dag. Læste metervis af bøger om depression, ayurveda osv. osv. Alligevel
var jeg slet ikke klar til udtrapning. Det skræmte mig meget, men det
viser mig også, at en svær depression skal repareres indefra og udefra
over tid. Så en god kombi, som du siger, de enkle sunde ting
—
men ved svær depression også noget kemisk hjælp.
Tja, lidt opsparet energi fra een, som er nået lidt længere ud i
lyset og livet igen.
Mange hilsner
Charlotte
Kære Charlotte
Jeg er helt med på, at medicin kan være nødvendig i en periode. Også
at man kan blive kastet ud i noget, der pludselig får det hele til at gå
i sort, og hvor næsten alt er uoverkommeligt.
Godt du igen er på vej ud i lyset :-)
Min pointe er, at man skal gøre
—
hvad man nu kan, og i samarbejde med sin læge, psykolog eller anden
fagperson
—
for at klare depressionen på den bedste måde. Få hjælp og støtte fra
familie og venner, som du også er inde på, sørge for frisk luft, gåture
i naturen, næringsrig mad, god søvnrytme, godt med dagslys ... og hvad
der nu ellers skal til.
Jeg ER generelt kritisk overfor de læger, psykiatere og andre, der
groft undervurderer betydningen af de helt enkle ting, som ro, frisk
luft, nogen at snakke med, god søvnrytme, sund mad osv., og i stedet
næsten udelukkende forsøger at klare problemerne med medicinsk
behandling.
Selv om medicin kan være nødvendig i en periode, er det under alle
omstændigheder en midlertidig løsning, som kun bør anvendes, når der
ikke er bedre muligheder.
Hvis lægen tager receptbloggen frem, er det altid vigtigt at være på
vagt. Sørg i det mindste for også at få en henvisning til en psykolog
eller anden fagperson.
Hvad der er bedst kan være individuelt, men fx samtaler med en
psykoterapeut eller psykolog, og måske især
kognitiv terapi
og
NLP hjælper mange.
Mange mennesker er også blevet hjulpet af mere alternative metoder
som EFT (Emotional Fredom
Technique) eller Sedona Method.
Når man skal i gang med at ændre vaner handler det meget om at gøre
det så overkommeligt som muligt. Læs evt.
mere om at ændre vaner her.
Med venlig hilsen
John Buhl
En kommentar til Sandra, der bliver træt efter at have spist. [sidste
uges nyhedsbrev]
Jeg havde også engang den træthed
—
men er blevet den kvit efter råd fra min ernæringsterapeut. Det er
simpelt.
Spis langsomt
—
meget langsommere, end man/jeg gjorde før. Og tyg maden rigtig mange
gange. Der er meget mere at tygge i, hvis man ikke lige synker første
gang, vend maden i munden og start tyggeriet igen.
Læg bestikket fra dig, mellem hver mundfuld. Tænk lige over, om du er
klar til næste mundfuld. Det er jo småting, og meget nemt at gennemføre!
Og det har en kolossal virkning.
Hvis maden er vel bearbejdet inden den lander i maven, skal kroppen
ikke bruge al energien til at nedbryde den.
Det kan være lidt svært i en stresset hverdag på arbejdet at nedsætte
frokosttempoet
—
men prøv.
Og til aftensmaden er det vigtigt, at man har husket sit
eftermiddagsmellemmåltid, så man ikke er hundesulten, og derfor ”hugger”
maden i sig!
Mange hilsner
Lis Petersen
Jeg vil gerne tage kosttilskud i form af Omega 3-6-9 (olie fra
kæmpenatlys, hørfrø og fisk)
—
men jeg er meget ked af, at jeg er nødt til at spise gelatine
—
og faktisk også ked af selve fiskeolien, da jeg lever vegetarisk.
Findes der andre muligheder
—
fx ”fiskeolie”-tabletter, der ikke er baseret på fisk, og især ikke
kommer i kapsler med gelatine?
... det bekymrer mig også, om den mængde jeg skal indtage for at være
dækket ind rent ernæringsmæssigt, vil bidrage til yderligt overvægt,
idet jeg prøver at tabe mig i vægt?
Venlig hilsen
Dorte
Kære Dorte
Som vegetar behøver du sandsynligvis ikke at tænke på omega-3, blot
du også spiser nødder og frø af og til og undgår for meget omega-6. For
meget Omega 6 (fx fra vegetabilske olier) giver en ubalance mellem omega
3 og 6, hvilket nok øger behovet for omega-3.
Ren hørfrøolie er den rigeste kilde til vegetabilsk omega-3.
Ingen ved, hvilke mængder omega-3, der er bedst, for at være dækket
ind.
Den tager vi lige igen: Ingen ved endnu, hvilke mængder og hvilken
balance af essentielle fedtsyrer, der er bedst for mennesker. Om ti
eller tyve år sidder ernæringsforskerne sikkert og ryster på hovedet,
når de kigger tilbage på vor tids ”fiskeolie-hysteri”.
Mange meninger; mange der gerne vil sælge fisk, fiskeolie eller
tilskud med fedtstoffer; lidt viden.
Så længe du sørger for at tilrettelægge en fornuftig vegetarkost,
mener jeg altså ikke, at du behøver at bekymre dig om omega-3.
Med venlig hilsen
John Buhl
Kommentar:
Spørgsmålet er også, om det i det hele taget er særlig smart at vi
blot spiser løs af fiskene.
Som du kan læse i en artikel fra
Videnskab.dk 10-6-2009 har vi efter tusinde år med ædegilde spist 90
procent af livet i havet.
Vegetabilske fødevarer er sundere end fisk og skaldyr, og det er
normalt ikke et problem at få nok omega-3 fra vegetabilske
fødevarer.
Nyt register for anmeldte kosttilskud
Detaljerede oplysninger om mere end 1.000 forskellige kosttilskud
ligger fra i dag 1. juli på altomkost.dk. Her kan du nu finde
oplysninger om hvad kosttilskuddet indeholder og hvilke kosttilskud, der
er anmeldt til Fødevarestyrelsen. Er et kosttilskud anmeldt til
myndighederne betyder det, at virksomheden er underlagt
Fødevarestyrelsens løbende kontrol af virksomheder, der forhandler
fødevarer.
Læs mere her
Kolesterolmedicin topper hitlisten
Medicin, der skal sænke blodets indhold af kolesterol, er nu
—
målt på mængden
—
de mest solgte lægemidler i Danmark. (Politiken
22-6-2009)
Kommentar:
De læger, der rundhåndet udskriver den slags medicin
—
uden at sætte sig ind i, hvordan og hvilke radikale kostændringer, der
kan sænke kolesteroltallet, og gør en aktiv indsats for at formidle
denne viden til sine patienter
—
burde ikke have lov til at praktisere, før de har læst på lektierne.
Bogen Eat to
Live af Dr. Joel Fuhrmann og bogen
Prevent and Reverse Heart
Disease af
Caldwell B. Esselstyn, Jr., M.D. er et godt sted at begynde.
Hvis du får kolesterolsænkende medicin, men ingen god vejledning
vedr. din kost, så få din læge til at læse de bøger. Får han det gjort,
vil han takke dig, og bliver i stand til at udrette små mirakler med
sine patienter uden brug af medicin.
Medicinrester ryger direkte i havet
Renseanlæg er meget dårlige til at fjerne medicinrester fra
spildevandet, viser svensk undersøgelse. Ingen aner, hvor stor skade
resterne gør på havmiljøet. (Ingeniøren 25-6-2009)
Advarsel mod risdrik til børn under 3 år
Fund af små mængder af arsen (arsenik) i risdrik får nu
Fødevarestyrelsen til at fraråde, at børn under tre år drikker risdrik.
(Fødevarestyrelsen 26-6-2009)
Emballage på madvarer vildleder forbrugerne
Klagerne får ret i to ud af tre sager, når de føler sig vildledt af
teksten på fødevarernes emballage.
(24timer 22-6-2009)
Nanopartikler giver dna-skader
Nanopartikler i kosmetik, medicin og tennisketsjere kan give skader
på dna. Det viser danske forsøg på mus og rotter. Partiklerne udløser
muligvis kræft, åreforkalkning og hjertekarsygdomme.
(Videnskab.dk 25-6-2009)
Flere danskere vil gerne spise sundt
Ifølge danskerne har oplysning og en større viden om sund mad
bidraget til sundere kostvaner. Mangel på tid, gamle vaner og
fejlvurderinger af egne kostvaner er til gengæld barrierer for at spise
sundt.
(DTU 30-6-2009)
Min mening om sunde
kostvaner
Bevæg dig og gør din hjerne glad
Det er ikke kun hjerte og lunger, der har godt af, at du dyrker
motion. Der er også meget, der tyder på, at intensiv motion kan
stimulere hjernens hukommelsescenter og give dit humør et boost.
(Videnskab.dk 29-6-2009)
"Alt, hvad
der er værd at gøre, er værd at gøre dårligt
—
indtil du kan gøre det godt."
—
Steve Brown
