Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 27, 2015


  1. For meget fedt og kolesterol er skadeligt
  2. For meget fedt eller sukker i kosten kan give tab af kognitiv funktion
  3. Mindre mættet fedt og mindre kolesterol er godt for hjertet
  4. Fedtrig kost giver ændret adfærd og tegn på inflammation i hjernen
  5. Fem dage på fedtrig kost forstyrrer musklernes evne til at omsætte glukose
  6. Lidt af hvert
 

Menneskets liv er som et spil med terninger; hvis du ikke får det kast, du ønsker,
skal du vise dine evner til at få det bedste ud af det kast, du får.

-- Terence


For meget fedt og kolesterol er skadeligt

— og de fleste får alt for meget

Vi kan flere steder på nettet læse misvisende artikler og kommentarer om, at en fedtfattig kost har slået fejl, og det derfor er fint at spise mere fedt -- også mættet fedt. Et af argumenterne er, at eftersom myndighederne og de fleste ernæringsforskere i årevis har instrueret os om at spise mindre fedt, og vi alligevel er blevet federe, duer fedtfattig kost ikke.

Det er på alle måder en tåbelig konklusion. Vi har nemlig netop ikke lyttet til eksperterne og derfor, hverken indtaget færre kalorier eller spist mindre fedt.

Vi spiser stadig alt for meget fedt -- og især for meget mættet fedt.

Vi spiser flere raffinerede kulhydrater, og især alt for meget dårligt brød. Selv om vi faktisk ikke spiser mere sukker, end vi gjorde for 50 år siden, så får vi nu langt mere sukker i form af sodavand, saft og slik (tidligere var det mere fra syltetøj og andre syltede fødevarer, sukker i/på grød mv.).

Det er IKKE et spørgsmål om, hvorvidt det er for meget fedt eller for mange raffinerede kulhydrater, der er skurken, når vi forsøger at forklare den igangværende fedme epidemi.

Både for meget sukker og for meget fedt giver problemer; ikke kun med vægten.

For meget fedt eller sukker i kosten kan give tab af kognitiv funktion

En undersøgelse på Oregon State University viser, at både et højt fedtindhold og et højt sukkerindhold i kosten -- sammenlignet med en normal kost -- medføre ændringer i tarmbakterier, der ser ud til at være relateret til et betydeligt tab af "kognitiv fleksibilitet" eller evnen til at tilpasse sig.

Denne effekt var tydeligst på den sukkerrige kost.

Resultaterne er i overensstemmelse med visse andre undersøgelser om virkningen af fedt og sukker på den kognitive funktion og adfærd, og tyder på, at nogle af disse problemer kan være forbundet med ændring af tarmfloraen.

Som professor Kathy Magnusson sagde - ifølge ScienceDaily - er det blevet klart, at vores tarmbakterier eller tarmfloraen kan kommunikere med den menneskelige hjerne ved blandt andet at frigive stoffer, der virker som neurotransmittere. Han konkluderer, at en af grundene til, at fødevarer, der er rige på fedt eller sukker, ikke er godt for dig, er, at de har negativ indvirkning på tarmfloraen.

Efter kun fire uger på enten en fedtrig eller sukkerrig kost begyndte forskellige tests af mus for psykisk og fysisk funktion at give dårligere resultater i forhold til mus på en normal kost. En af de mest udtalte ændringer var et fald i, hvad forskere kalder kognitiv fleksibilitet. (evnen til at tilpasse sig skiftende situationer).

Kilde: Oregon State University. "Fat, sugar cause bacterial changes that may relate to loss of cognitive function." ScienceDaily. ScienceDaily, 22 June 2015. <www.sciencedaily.com/releases/2015/06/150622182034.htm>.

Den mest kendte skadelige virkning af for meget fedt -- især mættet fedt og kolesterol -- er, hvordan det kan medvirke til skader på hjerte og kredsløb.

Mindre mættet fedt og mindre kolesterol er godt for hjertet

En større gennemgang af undersøgelser om sammenhængen mellem kolesterol og hjertesygdomme er netop blevet offentliggjort i the New England Journal of Medicine.

Konklusionen er, at der er en klar sammenhæng mellem øget kolesterol og øget risiko for hjertesygdom.

Forskerne konkluderer blandt andet, at det er forbundet med forbedret langsigtet overlevelse at sænke forhøjet kolesteroltal -- uanset om det gøres med medicin, kost eller livsstilsændringer.

Endnu en god grund til at stole på de officielle kostråd om at skære ned på mættet fedt. (mættet fedt øger kolesterol i blodet).

Du behøver ikke mættet fedt i kosten. Kroppen hitter selv ud af at danne den mængde mættet fedt, den har brug for.

Du behøver ikke kolesterol i kosten. Kroppen producerer selv den mængde, den har brug for.

Du er bedst tjent med at mindske mængden af mættet fedt i kosten ved så vidt muligt eller helt at undgå animalske fødevarer.

Læs også artiklen: Mindre mættet fedt er bedst

Kolesterolsænkende medicin har bivirkninger, som på sigt kan være meget alvorlige. Det er derfor vigtigt så vidt muligt at sænke et for højt kolesteroltal med en sundere livsstil. Især vil de rette kostændringer næsten altid klare problemet.

Fedtrig kost giver ændret adfærd og tegn på inflammation i hjernen

En ny undersøgelse offentliggjort i det nyeste nummer af Biological Psychiatry viser, at en fedtrig kost ser ud til at give ændringer i sundhed og adfærd ved blandt andet at ændre på sammensætningen af bakterierne i tarmen (tarmfloraen).

En fedtrig kost har længe været kendt for at øge risikoen for problemer, som hjertesygdomme og slagtilfælde, men der er stigende bekymring for, om en fedtrig kost også øger risikoen for depression og andre psykiske lidelser.

I forsøget brugte forskerne på Louisiana State University normalvægtige voksne mus, der fik overført en tarmflora fra donor mus, der enten var blevet givet fedtrigt foder eller almindeligt foder. Musene, der havde fået de nye tarmfloraer, blev derefter evalueret for ændringer i adfærd og kognition.

De mus, der modtog tarmflora, som var blevet dannet på en fedtrig kost, viste flere forstyrrelser i adfærd, herunder øget angst, svækket hukommelse, og repetitiv adfærd. Endvidere kunne forskerne observere mange skadelige virkninger i kroppen, herunder øget intestinal permeabilitet og markører for inflammation. Tegn på inflammation i hjernen var også tydelige og kan have bidraget til de adfærdsmæssige ændringer.

Kilde: Annadora J. Bruce-Keller, Hans-Rudolf Berthoud m.fl. Obese-type Gut Microbiota Induce Neurobehavioral Changes in the Absence of Obesity. Biological Psychiatry. April 1, 2015. Volume 77, Issue 7, Pages 607–615.
DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.biopsych.2014.07.012

Kommentar:

Øget intestinal permabilitet bliver også kaldt leaky gut eller utæt tarm. Det er en tilstand, hvor tarmen er så svækket at bakterier, giftstoffer og ikke helt fordøjede partikler optages gennem tarmenes slimhinder.

Det kan blandt andet forårsage en betændelsesreaktion (inflammation) og medvirke til eller forårsage autoimmune sygdomme.

Nogle eksperter mener, at utæt tarm (hvor ikke kun gavnlige stoffer, men også skadelige stoffer trænger igennem tarmvæggen over i blodbanen) kan ligge til grund for eller medvirke til en lang række lidelser -- især autoimmune lidelser.

Spørgsmålet er, om en for fedtrig kost kan ændre adfærd og påvirke hjernen hos mennesker, eller om det kun gælder for mus. Men det er mest sandsynligt, at det samme eller noget lignende sker hos mennesker på en fedtrig kost. Det vil fremtidige undersøgelser vise, men det bør få enhver til at afholde sig fra kure og diæter med masser af fedt.

Fem dage på fedtrig kost forstyrrer musklernes evne til at omsætte glukose

Forskerne fandt, at den måde, hvorpå muskler metaboliserer næringsstoffer, ændres på kun fem dage på en kost med højt fedtindhold. Dette er den første undersøgelse, der viser at ændringen sker så hurtigt.

Forskerne fik 12 unge studerende til at øge indtagelsen af fedt. Deres samlede kalorieindtag forblev den samme, som den var forud for højt fedtindhold kost.

Muskelprøver blev derefter opsamlet for at se, hvordan det metaboliseres glukose.

Forskerne fandt, at musklernes evne til at oxidere glukose efter et måltid blev forstyrret efter blot fem dage på en fedtrig kost, hvilket kan føre til kroppens manglende evne til at reagere på insulin -- en risikofaktor for udvikling af diabetes og andre sygdomme. Det kan også på længere sigt føre til vægtstigning og fedme.

Kilde: Davy and Matthew W. Hulver m.fl. Early skeletal muscle adaptations to short-term high-fat diet in humans before changes in insulin sensitivity. OBESITY. Volume 23, Issue 4, April 2015, Pages: 720–724,
DOI: 10.1002/oby.21031

Der er flere pengestærke industrier, der kæmper en brav kamp -- sammen med forskere og andre eksperter på deres lønningslister -- for at få os til at tro, at vi roligt kan spise mere fedt og endda mere mættet fedt uden det har konsekvenser.

En undersøgelse, baseret på blodprøver fra knap 14.000 danskere, viste at: Mindre fedt i blodet forlænger livet
personer med lav koncentration af fedt i blodet lever i gennemsnit tre år længere end mennesker med høje koncentrationer af såkaldt ’almindeligt blodfedt’. (nyheder.ku.dk 19. maj 2014)

De fleste er vist enige om, at det er bedst ikke at have for meget af hverken sukker eller fedt i blodet. Det undgår du ved at trappe ned på sukker, raffinerede kulhydrater og fedt i kosten -- samt at dyrke nok motion. Godt med motion er særlig vigtigt for de mennesker, der spiser for meget sukker eller fedt, da motion er med til at fjerne sukker og fedt fra blodet.

Læs også artiklerne:

Mindre mættet fedt sænker risikoen for hjertesygdom

Mindre mættet fedt er bedst

Fedtfattig kost kan være bedst


Lidt af hvert

Tre kopper kaffe om dagen er OK for de fleste voksne
Raske voksne vil generelt ikke opleve bivirkninger ved et koffeinindtag på mindre end 400 mg dagligt, hvilket svarer til tre kopper kaffe dagligt. Grænsen for et sikkert koffeinindtag er dog lavere for gravide kvinder og børn. (DTU fødevareinstituttet 25. juni 2015)

Kommentar:

Det kan være smart at variere indtagelsen af kaffe med te. På den måde kan du drikke flere kopper uden at få for meget koffein og samtidig få flere og en større variation af gavnlige stoffer fra kaffe og forskellige former for te.

Et eksempel kunne være:

1-2 kopper kaffe
1-2 kopper almindelig te
1-2 kopper grøn eller hvid te
1-2 kopper kamillete eller anden mild urtete.

DTU: Halvdelen af energidrikkende danske børn får for meget koffein
Ekspertpanel i EU vurderer, at børn på 25 kg kan tåle koffein svarende til to dåser cola om dagen eller mindre end en lille dåse energidrik. En del danske børn overskrider dette, fastslår DTU. (Ingeniøren 26. juni 2015)

Lightsodavand mistænkes for at give smerter i blæren
Lightsodavand indeholder stoffet aspartam. Et stof, som nu mistænkes for at kunne give smerter i blæren. (Søndagsavisen 26. juni 2015)

Ikke sikkert, alkohol er godt for hjertet
Alkohol i små mængder er sundt for hjertet, hører vi ofte - men nye studier viser modsatrettede resultater, og alkoholens fordele svinder langsomt ind, mener forsker.
Ældre kvinders hjertefunktion bliver stadig værre med et stigende alkoholforbrug. Ældre mænd kan tåle lidt mere, men får sygeligt forstørret hjertemuskel ved mere end 14 genstande om ugen. (videnskab.dk 23. juni 2015)

Kommentar:

Hvis mere end 14 genstande om ugen kan give forstørret hjertemuskel hos ældre mænd er 14 genstande om ugen ALT for meget.

Egentlig en undersøgelse, der igen viser, at en acceptabel mængde alkohol rent sundhedsmæssigt nok er et sted mellem 0-1 genstand dagligt -- eller 0-7 genstande om ugen.


I håb om at nå månen, fejlede mennesket i at se de blomster, der blomstrede ved deres fødder.

-- Albert Schweitzer, 1875-1965


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.