Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 27, 2021


  • Kaffe nedsætter måske risiko for leversygdomme
  • Nyt studie med mus: Skift fra en såkaldt vestlig kost til en sund kost kan reducere hud- og ledbetændelse
  • God søvn er essentiel for sundheden
  • Fordele og potentielle ulemper ved vegansk kost til børn
  • Rygestop kan mindske psykiatriske symptomer og medicinbehov
     

UGENS CITAT

"Frygt for fiasko er højere, når du ikke arbejder på problemet.

Hvis du handler, er du mindre bekymret for fiasko, fordi du er klar over, at du kan påvirke resultatet".

— James Clear


Kaffe nedsætter måske risiko for leversygdomme

Ifølge et nyt studie nedsætter alle typer kaffe risikoen for fedtlever, kronisk leversygdom og leverkræft. Det gælder også koffeinfri kaffe.

Forskere fulgte 494,585 personer i 10,7 år og konkluderede, at leversygdomme forekommer signifikant sjældnere blandt kaffedrikkere.

Der er tale om et befolkningsstudier, som derfor ikke med sikkerhed kan afgøre, om den positive effekt skyldes kaffe eller andre faktorer blandt kaffedrikkere.

Kilde: Kennedy, O.J., Fallowfield, J.A., Poole, R. et al. All coffee types decrease the risk of adverse clinical outcomes in chronic liver disease: a UK Biobank study. BMC Public Health 21, 970 (2021). https://doi.org/10.1186/s12889-021-10991-7


Nyt studie med mus: Skift fra en såkaldt vestlig kost til en sund kost kan reducere hud- og ledbetændelse

Et studie med mus viser, at en kost, der er rig på sukker og fedt, fører til forstyrrelser i tarmfloraen og bidrager til inflammatoriske hudsygdomme som psoriasis og ledbetændelse.

Studiet viste også, at et skift til en mere afbalanceret kost genopretter tarmens sundhed og holder inflammationen nede.

Kilde: Zhenrui Shi, Xuesong Wu, Clarissa Santos Rocha, Yu-Jui Yvonne Wan, Satya Dandekar, Samuel T. Hwang. Short-Term Western Diet Intake Promotes IL-23‒Mediated Skin and Joint Inflammation Accompanied by Changes to the Gut Microbiota in Mice. Journal of Investigative Dermatology. VOLUME 141, ISSUE 7, P1780-1791, JULY 01, 2021. DOI: https://doi.org/10.1016/j.jid.2020.11.032

Pressemeddelselse om undersøgelsen


God søvn er essentiel for sundheden

American Academy of Sleep Medicine (AASM) har udsendt en holdningserklæring, hvor de understreger, at søvn er en biologisk nødvendighed, og utilstrækkelig søvn og ubehandlede søvnforstyrrelser er skadelige for sundhed, velvære og offentlig sikkerhed.

"Sund søvn er lige så vigtig som korrekt ernæring og regelmæssig motion for vores sundhed og velvære, og søvn er afgørende for ydeevne og sikkerhed," udtalte AASM-præsident Dr. Kannan Ramar. "Det er AASM's position, at søvn er afgørende for helbredet, og vi opfordrer undervisere, sundhedspersonale, regeringsorganer og arbejdsgivere til at prioritere fremme af sund søvn."

Ifølge forfatterne er kronisk utilstrækkelig søvn og ubehandlede søvnforstyrrelser knyttet til øgede sundheds- og sikkerhedsrisici såsom hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedme, arbejdsulykker og køretøjsulykker.

Kilde: New position statement declares that sleep is essential to health


Fordele og potentielle ulemper ved vegansk kost til børn

Ifølge en undersøgelse havde børn på vegansk kost en sundere kardiovaskulær risikoprofil med 25% lavere niveauer af usundt LDL kolesterol.

Den veganske kost gav dog også øget risiko for ernæringsmæssige mangler. Børnene var mere tilbøjelige til at have lavere niveauer af vitamin B12, calcium, D-vitamin og jern i deres kost.

Børn, der spiste vegansk, var i gennemsnit 3 cm kortere i højden, og de havde 5% lavere knoglemineralindhold.

En anden undersøgelse, hvor forskerne gennemgik tidligere studier, tyder på, at en velplanlagt vegansk kost, der også inkluderer kosttilskud, vil give de anbefalede mængder af vigtige næringsstoffer for normal vækst og vægt hos børn, og at kosten kan være gavnlig for børn.

Alt i alt konkluderer forskerne i den undersøgelse, at en vegansk kost kan være gavnlig for børn og forhindre mangel på C-vitamin og folat samt forhindre fedme, som ofte fortsætter i voksenalderen. På samme måde, som åreforkalkning starter i barndommen, kan en tidlig vegansk kost yderligere reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

En veltilrettelagt vegansk kost til børn har flere sundhedsmæssige fordele, når blot forældrene sørger for, at kosten indeholder nok af alle næringsstoffer.

De fleste forældre, er heldigvis opmærksomme på de særlige ernæringsmæssige udfordringer, der er forbundet med at vælge en vegansk kost til børn og især til de helt små. De sørger derfor for, at variere og sammensætte den plantebaserede kost, med henblik på at opnå fordelene og undgå de potentielle faldgruber.

Læs mere: Fordele og potentielle ulemper ved vegansk kost til børn


Rygestop kan mindske psykiatriske symptomer og medicinbehov

Sundhedsstyrelsen har fået lavet en litteraturgennemgang, der viser, at tobaksrygning øger risikoen for at udløse og forværre psykiske lidelser, og at et rygestop omvendt kan mindske symptomer hos borgere med psykiske lidelser og medføre et behov for, at medicinforbruget skal nedjusteres.

 Rapporten afliver samtidig myten om, at borgere med psykiatriske lidelser ikke ønsker at stoppe med at ryge, og understreger, at rygestopmedicin øger deres chance for succesfuldt rygestop.

Sundhedsstyrelsen


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.