Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 28, 2009
-
Mindre fedt fra kød og mejeriprodukter betyder mindre risiko for
kræft i bugspytkirtlen
- Mail: Chia-frø
- Mail: Omega-3 i planter?
- Omega-3 og vegetarkost
- Mail: Rismælk
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Der er kun
én mulig fiasko i livet, og det er ikke at være tro mod det, man ved."
—
George Eliot
Et nyt studie har vist, at fedt fra kød og mejeriprodukter er
forbundet med øget risiko for kræft i bugspytkirtlen.
Forskerne studerede kosten hos 308.736 mænd og 216.737 kvinder, der
deltager i ”the National Institutes of Health-AARP Diet and Health Study”
Forskerne så ingen forbindelse mellem indtagelse af flerumættede
fedtsyrer (planteolie) og kræft i bugspytkirtlen, men opdagede en øget
risiko ved indtagelse af mættet fedt fra animalske kilder
—
især fra indtagelsen af rødt kød (altså svinekød, oksekød, kalvekød,
lammekød og kød fra andre firbenede dyr) og mejeriprodukter.
Kilde: Anne C. M. Thiébaut m.fl. Dietary fatty acids and pancreatic
cancer in the NIH-AARP Diet and Health Study.
Journal of The Natironal Cancer Institute. doi:10.1093/jnci/djp168
Hvad har du at sige om chia-frø som kosttilskud? Og i hvor store/små
mængder skal de evt. tages?
:-) Eva
Hej Eva
De er interessante, ikke mindst pga. det høje indhold af omega-3.
Jeg venter med at bruge dem, indtil Fødevarestyrelsen er færdige med
at behandle ansøgninger om godkendelse som kosttilskud/mad.
De kan købes til brug som ansigtsmasker mv., men sælges endnu ikke
lovligt til indtagelse i Danmark (selv om de fleste der køber dem
givetvis er ligeglade og spiser dem). Jeg tror nu ikke, der er problemer
med dem, men hvem ved? Vi kan jo fx ikke spise uanede mængder af
solsikkefrø og hørfrø pga. tungmetallet kadmium. Jeg ved ikke, om der
evt. er problemer med at indtage chia frø over en vis mængde i længere
tid.
Vi håber, de er lige så sunde, som det indtil videre tyder på!
Bedste hilsner
John Buhl
Jeg synes jeres blad er fantastisk! Gode fif og opskrifter for en ny
vegetar som mig :-)[Vegetarbladet, som kan hentes gratis på
www.vegetarbladet.dk]
Jeg vil spørge om du kan hjælpe mig med nogle oplysninger
—
eller fortælle, hvor jeg kan hente dem.
Jeg har været vegetar nogle måneder og går mere og mere i retning af
veganer. Jeg vil dog gerne vide lidt mere om, hvordan jeg finder Selen
og Omega 3 i planter?
Synes ikke jeg har kunne finde det i jeres blad.
Jeg håber du kan hjælpe med dette.
Venlig hilsen
Lonny Hedengran
Hej Lonny
Glæder mig, at du kan lide bladet :-)
Liste over kilder til selen her.
Paranødder er en glimrende kilde. Du behøver ikke ret meget selen
—
især ikke som vegetar.
Omega 3: Især i nødder og frø. Valnødder og hørfrø indeholder mest.
Hørfrø evt. som olie.
Medmindre vegetarer fylder sig med planteolier
—
så de får for meget omega-6 i forhold til omega-3
—
er der normalt ingen grund til, at de tager tilskud af Omega-3.
Jeg mener, at en fornuftig vegetarkost helt uden olie, ud over de
fedtsyrer der helt naturlig findes i alle vegetabilske fødevarer,
indeholder nok essentielle fedtsyrer.
Der kan naturligvis være bestemte sygdomme eller andre
helbredsmæssige faktorer, hvor det vil være fornuftigt eller nødvendigt
at indtage ekstra mængder af fødevarer rige på omega-3 eller tage
omega-3 som kosttilskud.
Med venlig hilsen
John Buhl
Lidt fra en undersøgelse ...
De n3-fedtsyre der har fået mest opmærksomhed er dem, der kommer fra
fisk, nemlig de langkædede n3-fedtsyrer Eicosapentaensyre (EPA; 20:5n–3)
og Docosahexaensyre (DHA; 22:6n–3). Mere begrænsede data er tilgængelig
om n3-fedtsyrer udvundet af planter som fx linolensyre (ALA; 18:3n–3).
Det er uvist om de har en gavnlig virkning på hjerte og kredsløb, men
undersøgelser tyder på det.
Der findes ingen dokumentation for, at vegetarer kan opnå en
terapeutisk virkning fra at tage kosttilskud i form af Omega-3 (EPA, HDA
eller ALA).
Kilde: Iqwal Mangat. Do vegetarians have to eat fish for optimal
cardiovascular protection?
American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736I
Vol. 89, No. 5, 1597S-1601S, May 2009
Fødevarestyrelsens har udsendt en
advarsel omkring rismælk.
Rismælk producenterne har udgivet følgende
pressemeddelelse.
Ifølge fødevarestyrelsen er der en risiko forbundet med at give børn
under 3 år rismælk, da der er fundet små mængder af Arsen i rismælk.
Fødevarestyrelsen udtrykker at advarslen er sendt ud fra et
forsigtighedsprincip, og at man ønsker at begrænse børns samlede arsen
indtag.
Det i sig selv er jo en glimrende ide.
Men det er efter min mening ikke hele historien vi får...
Vi glemmer at arsen (arsenik) er i jorden, og derfor er at finde
stort set overalt. Det værende i fisk, skaldyr, fjerkræ, kød,
mælkeprodukter og for den sags skyld også i mindre mængder i frugt og
grønt. (de største mængder lagres primært i vævet hos de dyr vi spiser).
Men vi hører ingen pressemeddelelser der advarer imod at spise kød,
fjerkræ, eller drikke komælk osv. for at formindske det samlede indtag
af arsen.
Så hvorfor er det vi slår hårdt ned på de "alternative" produkter, frem
for de dagligdags fødevarer vi spiser der også indeholder arsen. Når man
fra fødevarestyrelsens side har et ønske om netop at begrænse arsen
indtaget?
Jeg synes desværre vi ser en kedelig tendens til at hænge de
fødevarer ud, der bryder med normen omkring de kostvaner og kostråd vi
har levet efter i de sidste 50 år.
Der kan nævnes de tidligere advarsler omkring phytoøstrogener i soyamælk,
og nu arsener i rismælk.
I stedet for at se det i et større perspektiv, og reflektere over de
mange andre og langt farligere fødevarer vi indtager såsom komælk (når
nu emnet er mælk).
Som det mindste af to onder, ville jeg stadig vælge calcium beriget
rismælk frem for komælk.
Med venlig hilsen
Rune
Kommentar:
Når man fravælger komælk til de små
—
og det kan være en rigtig god idé
—
er det af flere grunde vigtigt at tænke sig om og sikre, at de
alternativer, man vælger, giver barnet alle nødvendige næringsstoffer,
og ikke indeholder for mange usunde stoffer.
Hvis du vælger færdige mælkeerstatninger kan det være en del af
løsningen at variere mellem rismælk, havremælk, sojamælk, mandelmælk og
andre erstatninger.
Det er givetvis bedre selv at tilberede sin ”mælk” fra sunde råvarer,
eller i hvert fald at veksle mellem de færdigkøbte og dem, du selv
fremstiller i køkkenet.
Drik vand i sommervarmen
Koldt vand er den bedste måde at slukke tørsten på i sommervarmen.
Når det er varmt har kroppen brug for mere væske, fordi vi sveder mere.
Vand giver kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol
eller fedt. (altomkost.dk 6-7-2009)
Skræmmer B-vitamin myggene væk?
B-vitaminer hjælper ikke mod myg. Forsøgspersoner, der indtog mange
B-vitaminer, blev ikke stukket mindre end de der ikke tog B-vitaminer. (Politiken 2-7-2009)
Kommentar:
Jeg ved ikke om det er endelig bevist, at store doser B-vitaminer
ikke hjælper med at holde myggene på afstand (der er mange forskellige
B-vitaminer og doser at tjekke), men det er under alle omstændigheder
ikke en særlig sund fremgangmåde. Hvis det skal have nogen chance for at
virke (og så virker det åbenbart nok ikke alligevel!?) skal doseringen
så højt op, at huden begynder at lugte så fælt at B-vitaminer, når
kroppen udskiller B-vitaminer gennem huden, ar myggene vælger et andet
offer.
"Lykke og
kærlighed er kun en beslutning væk."
—
Leo Buscaglia
